Spørgsmål nr. 695 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvilke krav kan og vil ministeren stille til undervisningen afindsatte?”

Svar:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at alle, som arbejder iKriminalforsorgen, forudsættes at arbejde med de indsatte ud fra almin-delige demokratiske principper. Det ligger også i kravet til personalet, atingen må påvirke indsatte med nogen former for ekstremistiske syns-punkter.Med henblik på en generel forebyggelse af radikalisering i fængslerne erKriminalforsorgen i samarbejde med politiets efterretningstjeneste (PET)i gang med at videreudvikle uddannelsesprogrammet ”Kriminalforsorgenmod Terror”, som blev iværksat i 2006 for personalet i fængsler og ar-resthuse. Tanken bag det nye uddannelsesprogram til forebyggelse af ra-dikalisering i kriminalforsorgens institutioner er, at alle ansatte i krimi-nalforsorgens institutioner skal være i stand til at identificere tegn på ra-dikalisering eller forsøg på rekruttering.Kriminalforsorgen skal derudover etablere en form for samarbejdsudvalgi fængselsskoler og fængselsværksteder, hvor de indsatte kan undervises idemokratiske deltagelsesformer. Der er indhentet erfaringer fra relevantesamarbejdspartnere, og projektet forventes igangsat i foråret 2010.Derudover kan det nævnes, at Kriminalforsorgen har påbegyndtet samarbejde med PET og Integrationsministeriet vedrørende deres fæl-les projekt "Afradikalisering - målrettet intervention" med fokus på præ-ventive samtaler og mentorkorps. Samarbejdet drejer sig om udvikling afsåvel Integrationsministeriets som Kriminalforsorgens mentorordningsamt om at undersøge, hvorvidt erfaringerne fra PETs præventive samta-ler ligeledes kan bruges i Kriminalforsorgens regi.Som led i udmøntningen af Kriminalforsorgens flerårsaftale for 2008-2011 har direktoratet udarbejdet en særlig godkendelsesprocedure og enskærpet overvågning vedrørende imamer og andre forkyndere i fængslerog arresthuse. Formålet med de nye procedurer er at sikre, at den gejstli-ge betjening foregår på en sådan måde, at betjeningen, herunder forkyn-

delsen, bidrager til at modvirke enhver form for ekstremisme og radikali-sering.Direktoratet har desuden udarbejdet udkast til vejledning om ansættelseaf gejstlige repræsentanter, der betjener indsatte, der tilhører andre tros-samfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke samt udkast tilregler for indsattes udøvelse af religion. Dette er et led i udmøntningen afen rapport om gejstlig betjening af indsatte, der tilhører andre trossam-fund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke (december 2006).Der skal i videst muligt omfang gives indsatte i Kriminalforsorgensfængsler og arresthuse ensartede muligheder for gejstlig betjening uansetreligiøst tilhørsforhold.De nye procedurer, hvor der lægges stor vægt på en grundig udvælgelseaf de religiøse forkyndere, vil bidrage til at modvirke risikoen for radika-lisering og ekstremisme. Det er vigtigt, at der ansættes religiøse forkyn-dere, som kan gå i dialog med de indsatte, sætte synspunkter og religion ien dansk kontekst og være en slags rollemodel for de indsatte. De nyeprocedurer forventes iværksat i løbet af 2010.