Spørgsmål nr. 67 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes give en aktuel status om gennemførelse afde 49 punkter, der fremgår af regeringens embedsmandsud-valgs rapport fra 2005, som indeholder en række anbefalingertil en bedre indsats mod terror, herunder overvågning af detoffentlige rum, scanning af boligblokke samt udelukkelse afdemokratifjendtlige enkeltpersoner fra at kunne få opholdstil-ladelse i Danmark.”

Svar:

1.

På baggrund af terrorhandlingerne i London i juli 2005 besluttede re-geringen at iværksætte en analyse af det eksisterende danske beredskabmod terrorisme. Regeringen nedsatte i den forbindelse en tværministerielarbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål.Arbejdsgruppen afgav den 3. november 2005 sin rapport ”Det danskesamfunds indsats og beredskab mod terror”, og regeringen fremlagde påbaggrund af arbejdsgruppens anbefalinger den 16. november 2005 enhandlingsplan for terrorbekæmpelse.

2.

Hovedparten af arbejdsgruppens 49 anbefalinger er gennemført. I detfølgende gennemgås de af arbejdsgruppens anbefalinger, som endnu ikkeer gennemført.Arbejdsgruppensanbefaling nr. 11lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at der sikres mulighed for, at op-lysninger kan fremsendes i elektronisk (eventuelt on-line) ognogenlunde ensartet form, således at Politiets Efterretnings-tjeneste spares for unødigt og forsinkende arbejde med atkonvertere oplysningerne til et andet format.”Politiets Efterretningstjeneste (PET) har vurderet, at der ikke for tiden eret praktisk behov for at gennemføre denne anbefaling. PET vil genover-veje anbefalingen, hvis der måtte vise sig et praktisk behov for det.Arbejdsgruppensanbefaling nr. 12lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes lovhjemmeltil at pålægge de personer og myndigheder, som har videre-givet oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, ikke atunderrette den person, som oplysningerne vedrører, eller an-dre om videregivelsen.”2

Det er Justitsministeriets vurdering, at den almindelige tavshedspligt,som offentlig ansatte er underlagt (jf. navnlig reglerne i straffelovens §152 og forvaltningslovens § 27), henset til karakteren af de opgaver, somPolitiets Efterretningstjeneste varetager, i sig selv vil være til hinder for,at en offentlig ansat, der får kendskab til, at Politiets Efterretningstjenesteønsker oplysninger om en bestemt person, informerer den pågældendeperson eller andre private herom. Endvidere vil Politiets Efterretningstje-neste i fornødent omfang kunne yde de pågældende myndigheder og an-satte vejledning om, hvilken betydning f.eks. de efterretningsmæssigeinteresser, der er knyttet til tjenestens konkrete henvendelser, må antagesat have for den almindelige tavshedspligt.Arbejdsgruppensanbefaling nr. 14lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at der i retsplejeloven eller luft-fartsloven tilvejebringes hjemmel til, at Politiets Efterret-ningstjeneste uden retskendelse kan indhente passageroplys-ninger fra flyselskaber, som har flyvninger til og fra Danmark(inkl. transitophold) samt internt i Danmark, hvis indhentnin-gen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opga-ver. Hjemlen bør omfatte en forpligtelse for flyselskaber til ataflevere både aktuelle og historiske passagerlister, ligesomselskaberne bør forpligtes til at opbevare flypassagerlister ien nærmere fastsat periode. Hjemlen skal endvidere give mu-lighed for at pålægge flyselskaber – på særligt udvalgte ruterog i et nærmere angivet tidsrum eller indtil videre – løbendeat aflevere flypassagerlister til Politiets Efterretningstjene-ste.”Med antiterrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat en nybestemmelse i luftfartsloven § 148 a om PET´s adgang til luftfartsselska-bernes passageroplysninger (Passenger Name Records/PNR).Bestemmelsen, som endnu ikke er trådt i kraft, indebærer en pligt forluftfartsselskaberne til at foretage registrering og opbevaring af vissepassageroplysninger i 1 år samt en adgang for PET til at få udleveret dis-se oplysninger uden retskendelse i sager om overtrædelse af straffelovenskapitel 12 eller 13 (terrorisme mv.).Efter bestemmelsen bemyndiges transport- og energiministeren til efterforhandling med justitsministeren at fastsætte regler om flyselskabernesregistrering og opbevaring af passageroplysninger samt om den praktiskebistand til PET ved udlevering af disse oplysninger.3

Justitsministeriet og Transportministeriet har afholdt møder med luft-fartsbranchen med henblik på at drøfte indretningen af et teknisk set-upfor et dansk PNR-system. Det har imidlertid vist sig at være mere tekniskkompliceret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af luftfartslovens§ 148 a, hvorfor en nærmere udmøntning af reglerne formentlig vil nød-vendiggøre lovændringer.EU-Kommissionen fremlagde den 17. november 2007 et forslag til enrammeafgørelse om et europæisk PNR-system. Danmark er gået aktivtind i denne sag, idet fælles regler på området vurderes at ville være enstor fordel.Det kommende spanske formandskab har uformelt givet udtryk for, at deunder deres formandskab vil prioritere sagen højt.Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden vil Danmark som følge af det ek-sisterende forbehold imidlertid komme til at stå uden for dele af EU-samarbejdet, herunder samarbejdet om retlige og indre anliggender.Justitsministeriet vil på den baggrund i begyndelsen af 2010 vurdere, omder er anledning til at arbejde videre med et nationalt PNR-system, her-under med gennemførelse af eventuelle lovændringer, eller om arbejdet,uanset at Danmark ikke vil tage direkte del i et europæisk PNR-system,af praktiske grunde bør afvente udfaldet af forhandlingerne i EU.Arbejdsgruppensanbefaling nr. 16lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at det teknologiske område, hvorpolitiet ikke har nogen umiddelbar mulighed for at sammen-holde brugeroplysninger med det enkelte kommunikations-apparat, (f.eks. kombinationen af taletidskort og mobiltelefo-ner eller af brugere og netcaféer) elimineres eller – hvis detteikke er muligt – reduceres i videst muligt omfang. De rele-vante myndigheder drøfter, hvorledes dette mest hensigts-mæssigt kan ske.”Justitsministeriet og Videnskabsministeriet har nedsat en hurtigarbejden-de arbejdsgruppe, som inden sommerferien 2010 bl.a. på baggrund aferfaringer fra andre lande skal komme med anbefalinger om en muligbrugerregistreringsordning ved taletidskort, internetcaféer, gratis hotspotsog internetadgang på biblioteker mv.4

Arbejdsgruppensanbefaling nr. 24lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved udmøntning af retsple-jelovens § 786, stk. 5, pålægges teleselskaberne at anvende eti samarbejde med politiet udarbejdet fælles format for elek-tronisk levering af teleoplysninger. Formatet bør i den for-bindelse være standardiseret, sådan at der ikke kan opstå tvivlom, hvilke oplysninger der er omfattet, og hvorledes de skalgengives.”Rigspolitiet har fundet en teknisk løsning, som giver politiet mulighedfor at konvertere de data, der modtages fra teleselskaberne, til et fællesformat. Den valgte løsning stiller ikke krav til teleselskabernes leveringaf oplysninger ud over, at oplysningerne skal leveres i et læsbart format.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det er en forudsætningfor opfyldelsen af formålet med logningsforpligtigelsen, at oplysningervedrørende trafikdata udleveres til politiet i et læsbart format.Konverteringssystemet er leveret og vil blive taget i brug, efterhåndensom løsningen tilpasses de formater, som de enkelte teleselskaber anven-der. Rigspolitiet er i løbende dialog med selskaberne med hensyn til,hvilke formater de anvender, og forventer, at systemet kan tages i brug iforhold til de væsentligste leverandører i begyndelsen af 2010.På den baggrund finder Justitsministeriet, at der på nuværende tidspunktikke er behov for at kræve af teleselskaberne, at de leverer teleoplysnin-gerne i et fælles format.Arbejdsgruppensanbefaling nr. 29lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødnehjemmel i retsplejeloven til, at politiet i ganske særlige situa-tioner må foretage scanning af indholdet af telefonsamtalereller anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmereangivet område.”Strafferetsplejeudvalget afgav en udtalelse om dette spørgsmål i septem-ber 2006, hvoraf det bl.a. fremgår, at telefonscanning efter udvalgets op-fattelse udgør et særlig alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden,idet indgrebet i meget vidt omfang også vil kunne omfatte kommunikati-on blandt personer, som ikke er eller vil kunne mistænkes for kriminali-tet.5

Endvidere har Politiets Efterretningstjeneste oplyst, at telefonscanningkun i en helt ekstraordinær nødsituation kan tænkes at være et relevantskridt med henblik på at afværge en terrorhandling. Da der i et sådanttilfælde allerede efter gældende ret vil kunne foretages telefonscanningpå grundlag af et almindeligt nødretsprincip, er der efter Politiets Efter-retningstjenestes opfattelse ikke behov for lovgivning om spørgsmålet.I lyset heraf har regeringen ikke fundet grundlag for at indføre regler omtelefonskanning som omhandlet i anbefaling nr. 29.Arbejdsgruppensanbefaling nr. 33lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes mulighed forøget og forbedret tv-overvågning af centrale pladser, væsent-lige trafikknudepunkter og andre steder, hvor der jævnligtfærdes eller samles større menneskemængde:1) Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringeshjemmel til, at kommuner efter forelæggelse for politiet kanforetage tv-overvågning på frit tilgængelige steder i krimina-litetsforebyggende øjemed.2) Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at politiet kanhenstille til offentlige myndigheder og private at udnytte de-res muligheder for at foretage tv-overvågning. Det forudsæt-tes, at sådanne henstillinger navnlig anvendes, hvor den på-gældende tv-overvågning er af betydning for terrorbekæm-pelsen.3) Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der skabes mu-lighed for, at politiet kan meddele offentlige myndigheder ogprivate pålæg om, at en allerede etableret eller planlagt tv-overvågning skal overholde nogle nærmere angivne krav medhensyn til optagelsernes kvalitet, opbevaring mv.”Punkt 2 og 3 i anbefaling nr. 33 er gennemført ved tv-overvågnings-lovens § 4 a og § 4 b, der blev indsat med antiterrorpakke II (lov nr. 542af 8. juni 2006).Med hensyn til punkt 1 kan det oplyses, at jeg i denne folketingssamlingvil fremsætte et lovforslag om ændring af tv-overvågningsloven, bl.a.således at kommuner får mulighed for efter drøftelse med politiet at tv-overvåge frit tilgængelige områder i tryghedsskabende øjemed.Arbejdsgruppensanbefaling nr. 34lyder således:”Arbejdsgruppen anbefaler, at de relevante myndigheder ind-leder en intensiveret undersøgelse af de teknologiske mulig-heder for – på særligt udvalgte steder – at kunne etablere helt6

Politiets Efterretningstjeneste har iværksat en konsulentundersøgelse, derunder inddragelse af udenlandske erfaringer redegør for de teknologiskemuligheder og perspektiver på området. Undersøgelsen konkluderer, atder ikke for tiden er grundlag for at basere systemer på automatisk bio-metrisk genkendelse, da disse metoder endnu ikke virker tilfredsstillende.

3.

Med hensyn til arbejdsgruppensanbefaling nr. 41,som omhandlerændringer i sundhedsberedskabet og hører under Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse, kan det oplyses, at der som led i handlingsplanen erudarbejdet en række delanbefalinger vedrørende styrkelse af sundhedsbe-redskabet generelt, den præhospitale indsats og sygehusenes kapacitet,herunder isolationsstuer og intensivsenge. Disse anbefalinger er gennem-ført. Delanbefalingerne vedrørende det biologiske beredskab, herundersmitsomme sygdomme og lægemidler, er gennemført eller under gen-nemførelse, dog undtaget en enkelt anbefaling. Delanbefalingerne vedrø-rende det radiologiske beredskab er under gennemførelse.Vedrørende arbejdsgruppensanbefaling nr. 42om gennemførelse af enanalyse af kontrollen med farlige stoffer og overvejelse af nye eller yder-ligere kontrolforanstaltninger, kan det oplyses, at der er nedsat fire ar-bejdsgrupper under Forsvarsministeriets overordnede koordination. Ar-bejdsgruppernes arbejde er delvist gennemført. Der udestår dog fortsatenkelte tillægsrapporter, som er under udarbejdelse.

4.

Med hensyn til arbejdsgruppensanbefalinger nr. 35 og 36om udlæn-dinge, der har udvist demokratifjendtlig adfærd (som udtrykkeligt omta-les i spørgsmålet), kan det oplyses, at regeringen har nedsat en arbejds-gruppe under Integrationsministeriet, der nærmere skulle overvejespørgsmålet om lovgivning på området.På baggrund af arbejdsgruppens arbejde er udlændingelovens regler omudelukkelse mv. af udlændinge, der ønsker at indrejse i Danmark, præci-seret således, at udlændinge, der er opført på FN’s og EU’s sanktionsli-ster med rejserestriktioner, nægtes indrejse og ophold i Danmark. Endvi-dere er udlændingelovens udvisningsregler skærpet, således at en udlæn-7

ding, der idømmes ubetinget frihedsstraf for offentlig tilskyndelse til for-brydelser eller offentlig billigelse af terrorrelaterede forbrydelser efterstraffelovens § 136, som udgangspunkt kan udvises af landet uansetlængden af den idømte frihedsstraf og varigheden af udlændingens op-hold i Danmark. Reglerne herom hører under Integrationsministeriet oger gennemført ved lov nr. 486 af 12. juni 2009.

5.

Det kan i øvrigt tilføjes, at Justitsministeriet som anført i bemærknin-gerne til lovforslaget vedrørende antiterrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni2006) senere i denne folketingssamling vil udarbejde en redegørelse tilFolketingets Retsudvalg om erfaringerne med de regler, som blev gen-nemført ved antiterrorpakke II. Redegørelsen vil i relevant omfang ogsåomfatte erfaringerne med de regler, som blev gennemført i forbindelsemed antiterrorpakke I fra 2002 (lov nr. 378 af 6. juni 2002). Justitsmini-steriet vil desuden i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen an-mode andre berørte ministerier, herunder Økonomi- og Erhvervsministe-riet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Ministerietfor Flygtninge, Indvandrere og Integration, om i relevant omfang at bi-drage med erfaringer med de regler, som på de respektive ministerområ-der blev gennemført i forbindelse med antiterrorpakke I og II.Denne redegørelse vil indgå i regeringens løbende overvejelser om,hvorvidt der er grundlag for yderligere lovgivningsinitiativer mv. medhenblik på at styrke indsatsen for at forebygge og bekæmpe terrorisme.