Spørgsmål nr. 664 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvorfor får psykisk syge bag grove forbrydelser i stor stilophævet deres behandlingsdomme?”

Svar:

1.

Efter straffelovens § 16 er personer, som på gerningstidspunktet varutilregnelige på grund af sindssygdom mv., straffri. Hvis en person fri-findes for straf efter straffelovens § 16, kan der efter straffelovens § 68fastsættes andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at fore-bygge yderligere lovovertrædelser.Hvis gerningsmanden på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, dervar betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af depsykiske funktioner, som ikke er omfattet af straffelovens § 16, kan ret-ten, hvis det findes formålstjenligt, efter straffelovens § 69 i stedet for atidømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens§ 68, jf. nedenfor.Efter straffelovens § 68, 2. pkt., kan bl.a. anvendes foranstaltninger somtilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænnings-behandling eller psykiatrisk behandling mv. Hvis sådanne foranstaltnin-ger ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældendeskal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer medvidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for admi-nistrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje el-ler forsorg.I sager om grov personfarlig kriminalitet (f.eks. drab, røveri, frihedsbe-røvelse, alvorlig voldsforbrydelse eller voldtægt) fastsættes i almindelig-hed ingen længstetid, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, og § 69 a, stk. 2. Isådanne tilfælde indbringer anklagemyndigheden som udgangspunktspørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen forretten 5 år efter afgørelsen, og herefter forelægges spørgsmålet i givetfald for retten mindst hvert andet år.Anklagemyndigheden (statsadvokaten) fører kontrol med de idømte for-anstaltninger, og anklagemyndigheden skal påse, at de ikke opretholdes ilængere tid og i videre omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk.1. Det er i den forbindelse forudsat, at statsadvokaten én gang årligt ind-henter en erklæring fra den relevante afdeling/tilsynsførende myndighed2

om behovet for at opretholde foranstaltninger efter §§ 68 og 69. Ankla-gemyndighedens kontrol skal sikre, at foranstaltningen bliver ophævet,hvis behandlingsmæssige hensyn eller proportionalitetshensyn taler fordet, eller hvis risikoen for recidiv ikke længere er til stede. Der kan såle-des efter omstændighederne være pligt for anklagemyndigheden til atindbringe spørgsmålet om at opretholde foranstaltningen for retten førudløbet af længstetiden. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens medde-lelse nr. 5/2007 om behandling af straffesager vedrørende psykisk afvi-gende kriminelle og personer omfattet af straffelovens § 70.

2.

Justitsministeriets Forskningskontor har til brug for besvarelsen afspørgsmålet udarbejdet følgende opgørelse over de foranstaltningsdom-me uden tidsbegrænsning, som er idømt i perioden 1. juli 2000 til 31. de-cember 2003:Der er i perioden idømt i alt 658 foranstaltninger uden tidsbe-grænsning.På grund af dødsfald, høj alder eller udvisning foreligger der ikkeoplysninger i Kriminalregisteret efter fem år for 66 af disse 658domme.Yderligere 106 af de dømte er idømt en ny foranstaltning i for-bindelse med ophævelse af den tidligere. Denne del af dommenemå anses for at være af mindre interesse i denne sammenhæng.Af de resterende tidsubegrænsede 486 domme er de 238 dommeophævet senest 5 år efter domsdatoen. Disse ophævede dommehar i gennemsnit varet 3,2 år.