Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
810282_0001.png
810282_0002.png
810282_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
9. marts 2010Strafferetskontoret2010-792-1216RAJ41345
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 664 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Lars Barfoed/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 664 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvorfor får psykisk syge bag grove forbrydelser i stor stilophævet deres behandlingsdomme?”

Svar:

1.

Efter straffelovens § 16 er personer, som på gerningstidspunktet varutilregnelige på grund af sindssygdom mv., straffri. Hvis en person fri-findes for straf efter straffelovens § 16, kan der efter straffelovens § 68fastsættes andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at fore-bygge yderligere lovovertrædelser.Hvis gerningsmanden på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, dervar betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af depsykiske funktioner, som ikke er omfattet af straffelovens § 16, kan ret-ten, hvis det findes formålstjenligt, efter straffelovens § 69 i stedet for atidømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens§ 68, jf. nedenfor.Efter straffelovens § 68, 2. pkt., kan bl.a. anvendes foranstaltninger somtilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænnings-behandling eller psykiatrisk behandling mv. Hvis sådanne foranstaltnin-ger ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældendeskal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer medvidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for admi-nistrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje el-ler forsorg.I sager om grov personfarlig kriminalitet (f.eks. drab, røveri, frihedsbe-røvelse, alvorlig voldsforbrydelse eller voldtægt) fastsættes i almindelig-hed ingen længstetid, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, og § 69 a, stk. 2. Isådanne tilfælde indbringer anklagemyndigheden som udgangspunktspørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen forretten 5 år efter afgørelsen, og herefter forelægges spørgsmålet i givetfald for retten mindst hvert andet år.Anklagemyndigheden (statsadvokaten) fører kontrol med de idømte for-anstaltninger, og anklagemyndigheden skal påse, at de ikke opretholdes ilængere tid og i videre omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk.1. Det er i den forbindelse forudsat, at statsadvokaten én gang årligt ind-henter en erklæring fra den relevante afdeling/tilsynsførende myndighed2
om behovet for at opretholde foranstaltninger efter §§ 68 og 69. Ankla-gemyndighedens kontrol skal sikre, at foranstaltningen bliver ophævet,hvis behandlingsmæssige hensyn eller proportionalitetshensyn taler fordet, eller hvis risikoen for recidiv ikke længere er til stede. Der kan såle-des efter omstændighederne være pligt for anklagemyndigheden til atindbringe spørgsmålet om at opretholde foranstaltningen for retten førudløbet af længstetiden. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens medde-lelse nr. 5/2007 om behandling af straffesager vedrørende psykisk afvi-gende kriminelle og personer omfattet af straffelovens § 70.

2.

Justitsministeriets Forskningskontor har til brug for besvarelsen afspørgsmålet udarbejdet følgende opgørelse over de foranstaltningsdom-me uden tidsbegrænsning, som er idømt i perioden 1. juli 2000 til 31. de-cember 2003:Der er i perioden idømt i alt 658 foranstaltninger uden tidsbe-grænsning.På grund af dødsfald, høj alder eller udvisning foreligger der ikkeoplysninger i Kriminalregisteret efter fem år for 66 af disse 658domme.Yderligere 106 af de dømte er idømt en ny foranstaltning i for-bindelse med ophævelse af den tidligere. Denne del af dommenemå anses for at være af mindre interesse i denne sammenhæng.Af de resterende tidsubegrænsede 486 domme er de 238 dommeophævet senest 5 år efter domsdatoen. Disse ophævede dommehar i gennemsnit varet 3,2 år.
Hvad der i de enkelte tilfælde ligger til grund for dommens ophævelse,foreligger der ikke oplysninger om i det materiale, Forskningskontoretsopgørelse er baseret på. Det må dog antages, at det drejer sig om tilfælde,hvor behandlingsmæssige hensyn eller proportionalitetshensyn taler fordet, eller hvor risikoen for recidiv ikke længere er til stede.
3