Spørgsmål nr. 662 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Idet ministerens opmærksom henledes på artiklen "Pædofilskaber røre i boligområde" fra DR's hjemmeside den 4. fe-bruar 2010, finder ministeren da, at det ville være udtryk forrettidig omhu at udvide forbuddet for pædofile mod at arbej-de med børn, så det gælder i bredere forstand og omfatterjobfunktioner, hvor det ligger i sagens natur, at man kommeri kontakt med børn, uden at det direkte kan aflæses af jobtit-len, men dog af jobfunktionen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”I artiklen, der nævnes i spørgsmålet, omtales et tilfælde,hvor et boligselskab angiveligt har ansat en gårdmand, dertidligere er straffet for seksuelle overgreb mod børn. Detfremgår ikke, hvornår den pågældende er blevet dømt, ellerhvad han mere konkret er blevet dømt for. Det er nævnt, atansættelsen af gårdmanden har gjort en beboer utryg, selv omgårdmanden ikke direkte har med børn at gøre.I den anledning kan jeg mere generelt oplyse, at det følger afstraffelovens § 79, stk. 1, at der i forbindelse med dom forstrafbart forhold kan ske frakendelse af retten til at udøvevirksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation ellergodkendelse, hvis det udviste forhold begrunder en nærlig-gende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det sammegælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvel-se af anden virksomhed, jf. § 79, stk. 2. Frakendelsen kan skepå tid fra 1 til 5 år eller indtil videre, jf. § 79, stk. 3.En rettighedsfrakendelse kan overordnet beskrives som etværn mod fremtidig misbrug. Der foretages således i hverenkelt sag en konkret vurdering af, om det begåede strafbareforhold under hensyn til sin karakter og sit omfang begrunderen nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, li-gesom det almindelige proportionalitetsprincip indgår i vur-deringen af, om der skal nedlægges en påstand om rettigheds-frakendelse.I sager, hvor der kan opstå spørgsmål om rettighedsfraken-delse, vil det strafbare forhold ofte være begået i forbindelsemed varetagelse af stillingen eller hvervet. I sager om seksu-elle overgreb mod børn kan der f.eks. være tale om en pæda-gogs seksuelle misbrug af et barn i den institution, hvor på-gældende er ansat. Der vil i sådanne tilfælde i almindelighed2

være grund til at frygte fremtidig misbrug af adgangen til atbeskæftige sig med børn og dermed grundlag for at nedlæggepåstand om rettighedsfrakendelse.Det afgørende er således, om den dømtes hidtidige adfærdgiver grundlag for at antage, at der også fremover vil være ennærliggende fare for misbrug af den pågældendes stilling el-ler hverv. I sager om seksuelle overgreb mod børn vil ankla-gemyndigheden i givet fald under straffesagen nedlægge på-stand om, at den pågældende frakendes retten til erhvervs-mæssigt eller i forbindelse med fritidsinteresser at beskæftigesig med børn og unge under 18 år.En dom, hvorefter den pågældende er frakendt retten til er-hvervsmæssigt at beskæftige sig med børn, vil efter en kon-kret vurdering af den pågældendes jobfunktioner indebære, atvedkommende ikke kan bestride et job, hvor vedkommendebeskæftiger sig med børn, uanset om dette kan aflæses direk-te af jobtitlen.Som det fremgår, foretages der i hver enkelt sag en konkretvurdering af, om det begåede strafbare forhold giver grundlagfor rettighedsfrakendelse, herunder også på baggrund af enproportionalitetsvurdering. Det beror ligeledes på en konkretvurdering af de pågældende jobfunktioner, om han eller hun igivet fald må anses for erhvervsmæssigt at beskæftige sigmed børn og unge, således at vedkommende som følge af endom om rettighedsfrakendelse er afskåret fra at bestride detpågældende job. Den pågældende vil i almindelighed ikkevære afskåret fra at bestride et job, hvor der alene lejligheds-vis kan forekomme enkeltstående kontakt til børn og unge –noget sådant synes i øvrigt også at ville være meget indgri-bende i forhold til den pågældendes muligheder for efter athave afsonet sin straf at kunne opnå beskæftigelse og dermeden ordentlig tilværelse i samfundet.Det kan afslutningsvis tilføjes, at der efter børneattestloven,som hører under Kulturministeriet, er hjemmel til på de en-kelte ministerområder at fastsætte regler om, at myndighederog fysiske og juridiske personer inden ansættelse eller be-skæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres op-gaver skal have direkte eller indirekte kontakt med børn un-der 15 år, skal indhente en børneattest. En børneattest inde-holder oplysninger om afgørelser om overtrædelse af straffe-lovens § 222, §§ 224-225, og § 235 samt § 210 og § 232, hvisforholdet er begået mod et barn under 15 år.”Jeg kan henholde mig til det, som er anført af Rigsadvokaten, og findersåledes ikke, at der er grundlag for at ændre reglerne på området.