Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. januar 2010Strafferetskontoret2009-792-1089RAJ41181
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Brian Mikkelsen/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 65 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):”Ministeren bedes oplyse den pådømte gennemsnitsstraf årfor år for overtrædelse af straffelovens § 216 stk. 1 og stk. 2og straffelovens § 222 stk. 1 og stk. 2 fordelt på de enkeltebestemmelser siden 7. juni 2002, hvor strafferammerne forvoldtægt og seksuelle overgreb mod børn blev skærpet.”Svar:Regeringen tog i 2002 initiativ til at skærpe straffene for bl.a. voldtægt,og ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retspleje-loven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt m.v.) blev derforudsat en skærpelse af straffen for bl.a. voldtægt efter straffelovens §216 og samleje med børn under 15 år efter straffelovens § 222.Regeringen har endvidere i 2008 taget initiativ til lovgivning med hen-blik på at skærpe straffen for visse sager om seksuelt misbrug af børn(lov nr. 501 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven (Strafskærpelsefor visse sager om seksuelt misbrug af børn)). Reglerne omfatter tilfælde,hvor gerningsmanden har skaffet sig samleje eller anden kønslig omgæn-gelse end samleje uden brug af vold eller trusler om vold, men ved ud-nyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed. Lovændringen læggerop til, at et samleje med et barn i de nævnte tilfælde fremover straffeslige så strengt som voldtægt af en voksen. Straffen for anden kønsligomgængelse end samleje forhøjes tilsvarende.Om gennemsnitsstraffen i sager med ubetinget fængselsstraf for overtræ-delse af straffelovens §§ 216 og 222 i perioden 2002-2008 kan oplysesfølgende:Tabellen nedenfor oplyser om antallet af ubetingede domme og de gen-nemsnitlige straflængder for henholdsvis voldtægt (§ 216) og samlejemed børn under henholdsvis 15 og 12 år (§ 222, stk. 1 og 2). De nævntekategorier omfatter også tilfælde af anden kønslig omgængelse end sam-leje, herunder anden kønslig omgængelse med en person af samme køn,jf. straffelovens §§ 224 og 225.Opgørelsen angår årene 2002 til 2008. Der foreligger alene samlede års-opgørelser, og det er således ikke muligt alene at beregne den gennem-snitlige straflængde for domme, der angår forhold, der er begået efterstrafskærpelserne fra 7. juni 2002. Alle oplysningerne stammer fra Dan-2
marks Statistik. Det bemærkes, at Danmarks Statistik ikke skelner mel-lem sager om voldtægt efter § 216, stk. 1, og § 216, stk. 2 (om særligtfarlige voldtægter mv.).Tabel. Antal ubetingede domme og den gennemsnitlige længde af de ube-tingede fængselsstraffe fordelt efter kriminalitetens art og år.2002Antal ube-tingededommeStraf-længde(i mdr.)
2003Antal ube-tingededommeStraf-længde(i mdr.)
2004Antal ube-tingededommeStraf-længde(i mdr.)
§ 216§ 222,stk. 1§ 222,stk. 2
6014312005
16,813,621
6118252006
20,621,717,1
4715292007
24,317,617,42008Antal ube-tingededommeStraf-længde(i mdr.)
Antal ube-tingededomme
Straf-længde(i mdr.)
Antal ube-tingededomme
Straf-længde(i mdr.)
Antal ube-tingededomme
Straf-længde(i mdr.)
464731
20,89,316,1
452344
26,210,317,9
551827
20,312,223,5
501826
2311,919,3
Det ses af tabellen, at den gennemsnitlige straflængde for overtrædelse afstraffelovens § 216 (jf. også §§ 224 og 225) er vokset fra ca. 17 månederi 2002 til 23 måneder i 2008. I årene 2004 og 2006 var straflængden hø-jere end i 2008, idet den var henholdsvis ca. 24 og ca. 26 måneder.Den gennemsnitlige straflængde for sager om overtrædelse af straffelo-vens § 222, stk. 1, (jf. også §§ 224 og 225) varierer betydeligt, idet gen-nemsnittet i 2002 var på ca. 14 måneder, mens det i 2003 var på ca. 22måneder, i 2004 på ca. 18 måneder, i 2005 på ca. 9 måneder, i 2006 påca. 10 måneder og i årene 2007 og 2008 på ca. 12 måneder.Med hensyn til straflængderne for overtrædelse af straffelovens § 222,stk. 2, (jf. også §§ 224 og 225) viser tabellen, at den gennemsnitligestraflængde i årene 2003-2006 har ligget i niveauet ca. 16 til ca. 18 må-neder, mens den i årene 2002, 2007 og 2008 har været noget højere (hen-holdsvis 21, 23½ og ca. 19 måneder).3
Generelt er der for de omtalte forbrydelseskategorier tale om forholdsvisfå sager årligt, og karakteren og grovheden af den enkelte sag vil influerebetydeligt på de beregnede gennemsnitlige straflængder. Eksempelvis vilen stigning i antallet af voldtægtssager, der f.eks. angår forsøg på vold-tægt i modsætning til fuldbyrdet voldtægt, alt andet lige medføre, at dengennemsnitlige straflængde mindskes.Det bemærkes, at Rigsadvokaten siden ikrafttrædelsen af lov nr. 380 af 6.juni 2002 løbende har afgivet årlige redegørelser om udviklingen i straf-niveauet i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 216 og 222, og pågrundlag af en gennemgang af en række domme har Rigsadvokaten kon-kluderet, at domstolene i langt de fleste sager om voldtægt har fastsatforhøjede straffe i overensstemmelse med tilkendegivelserne i loven.Med hensyn til straffene for overtrædelse af straffelovens § 222 harRigsadvokaten anført, at det kan være vanskeligt at foretage en sammen-ligning af strafudmålingen i disse sager, da overgrebene spænder fra an-den kønslig omgængelse end samleje i kæresteforhold til voksne perso-ners længerevarende og meget grove misbrug af mindre børn. Også sa-gernes omstændigheder er meget forskellige afhængig af f.eks. misbru-gets karakter og varighed, antallet af overgreb, forurettedes alder, antalletaf forurettede, eventuel anvendelse af tvang eller pression samt forholdetmellem tiltalte og forurettede, herunder om der f.eks. består et særligttillids- eller afhængighedsforhold.Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om at foretage en generelgennemgang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssæde-ligheden bl.a. med henblik på at vurdere, om der bl.a. i lyset af de enkeltebestemmelsers anvendelse i praksis er grundlag for initiativer vedrørendestraffastsættelsen navnlig for de groveste sædelighedsforbrydelser, her-under voldtægt og seksuelle overgreb mod børn.
4