Spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for antallet af domsfældelser og sa-ger imod "bagmænd", herunder hvilke straffe der er afgivetog på hvilket grundlag, og vil ministeren i forlængelse herafforetage en sammenligning af relevant lovgivning i Danmarkmed de øvrige Skandinaviske lande?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der sigtes til sager om”bagmænd” involveret i menneskehandel, jf. herved også det samtidigtstillede spørgsmål nr. 637 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:”1. Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, om menneskehandelstraffes den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser el-ler efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes ellerhar været anvendt f.eks. ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trus-ler eller anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på ud-nyttelse af den pågældende ved bl.a. kønslig usædelighed(herunder prostitution). Er der tale om rekruttering ellertransport mv. af en person under 18 år, straffes der efter§ 262 a, stk. 2, for menneskehandel, selv om der ikke er an-vendt tvang mv.Straffelovens § 262 a omfatter enhver, der foretager en af dehandlinger og – for så vidt angår stk. 1 – anvender et af detvangsmidler, der er anført i bestemmelsen, med henblik påudnyttelse ved bl.a. kønslig usædelighed, der kan straffes formenneskehandel.

2.

Udtrykket ”bagmænd” indgår ikke i straffelovens bestem-melse om menneskehandel, og der findes derfor heller ikkeen særlige opgørelse over antallet af sager mod bagmænd.Mere generelt kan det oplyses, at der i 2009 blev afsagt 10domme, hvor der blev domfældt for overtrædelse af straffe-lovens § 262 a. I 2008 blev der afsagt 7 domme for overtræ-delse af bestemmelsen.Rigsadvokaturen har i maj 2008 offentliggjort en oversigtover domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens§ 262 a. Oversigten, der senest er opdateret november 2009,indeholder en (ikke-udtømmende) gennemgang af dommeom menneskehandel afsagt efter indførelse af § 262 a i 2002.

3.

Som eksempel på en sag, hvor der er domfældt for menne-skehandel, kan nævnes Vestre Landsrets dom af 1. juli 2009.I denne sag blev to tiltalte fundet skyldige i menneskehandelefter straffelovens § 262 a, stk. 1, jf. til dels stk. 2, ved at ha-ve rekrutteret to kvinder på henholdsvis 17 og 20 år fra Slo-vakiet med det formål at udnytte dem ved prostitution iDanmark. Efter rekrutteringen transporterede de tiltalte kvin-derne til Danmark og husede dem i de tiltaltes egen lejlighed.De tiltalte havde endvidere indrykket sexannoncer i nogleaviser, ligesom de passede telefon i ”forretningen” og fastsat-te priserne for de seksuelle ydelser. Kvinderne blev kørt til ogfra kunderne af de tiltalte, der holdt kvinderne under opsyn,mens de bedrev prostitution, ligesom det var de tiltalte, dermodtog betaling fra kunderne uden afregning til kvinderne.Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder forbegge de tiltalte. Endvidere blev den ene tiltalte (israelskstatsborger) udvist for bestandig, selv om han var ustraffet oghavde haft lovligt ophold i Danmark i over 17 år og havde toherboende mindreårige børn.Landsretten forhøjede straffen for begge de tiltalte til fængseli 3 år under henvisning til bl.a. karakteren af forholdene, derblev begået af de tiltalte i forening, og hvor de tiltalte tvangkvinderne til at bo hos sig og arbejde som prostituerede. I denforbindelse lagde landsretten vægt på, at de tiltalte kørtekvinderne til og fra kunderne og holdt dem under opsyn,mens de bedrev prostitution, og at forholdene for de to kvin-der strakte sig over henholdsvis 3½ måned og 2 måneder.Herudover lagde landsretten vægt på kvindernes alder påtidspunktet for rekrutteringen og de tiltaltes kyniske anven-delse af en kombination af omsorg og autoritet over for de tokvinder, der var i en særlig sårbar situation, da de ikke kunnetale dansk og havde meget begrænsede midler til rådighed –også mens de opholdt sig hos de tiltalte. Endelig lagde lands-retten vægt på, at ingen af de tiltalte havde haft en sådan un-derordnet rolle, da de begik kriminaliteten, at det i sig selvkunne begrunde en lavere straf. Landsretten stadfæstede ud-visningen af den ene tiltalte.”Rigsadvokaturens praksisoversigt vedlægges til orientering.For så vidt angår retstilstanden i Norge og Sverige kan det oplyses, at dennorske straffelov i § 224 og den svenske straffelov (brottsbalken) i kapi-tel 4, § 1 a, indeholder bestemmelser om menneskehandel, der i vidt om-fang svarer til straffelovens § 262 a. Dette skal ses i lyset af, at både dedanske regler og de norske og svenske regler bl.a. bygger på FN’s proto-kol om bekæmpelse af menneskehandel (den såkaldte Palermo-protokol).Den norske bestemmelse om menneskehandel har følgende ordlyd:3

eller som forleder en person til å la seg bruke til slike formål,straffes for menneskehandel med fengsel inntil 5 år.På samme måte straffes den soma) legger forholdene til rette for slik utnyttelse eller forledel-se som nevnt i første ledd ved å anskaffe, transportere ellermotta personen,b) på annen måte medvirker til utnyttelsen eller forledelsen,ellerc) gir betaling eller annen fordel for å få samtykke til utnyt-telsen fra en person som har myndighet over den fornær-mede, eller som mottar slik betaling eller annen fordel.Den som begår en handling som nevnt i første eller annetledd mot en person som er under 18 år, straffes uavhengig avom vold, trusler, misbruk av sårbar situasjon eller annen util-børlig atferd er anvendt. Villfarelse om alder utelukker ikkestraffskyld, med mindre ingen uaktsomhet foreligger i så må-te.Grov menneskehandel straffes med fengsel inntil 10 år.Ved avgjørelsen av om overtredelsen er grov, skal det særliglegges vekt på om den som ble utsatt for handlingen, var un-der 18 år, om det ble brukt grov vold eller tvang eller omhandlingen ga betydelig utbytte. Villfarelse om alder er utenbetydning, med mindre ingen uaktsomhet foreligger i så må-te.”De svenske bestemmelser om menneskehandel har følgende ordlyd:”4

kap. Om brott mot frihet och frid

1 §

Den som bemäktigar sig och för bort eller spärrar in ettbarn eller någon annan med uppsåt att skada honom ellerhenne till liv eller hälsa eller att tvinga honom eller henne tilltjänst eller att öva utpressning, döms för människorov tillfängelse på viss tid, lägst fyra och högst arton år, eller pålivstid.Är brottet mindre grovt, döms till fängelse i högst sex år.

1 a §

Den som, i annat fall än som avses i 1 §, med använ-dande av olaga tvång eller vilseledande, med utnyttjande avnågons utsatta belägenhet eller med något annat sådant otill-börligt medel rekryterar, transporterar, inhyser, tar emot ellervidtar någon annan sådan åtgärd med en person, och därige-nom tar kontroll över personen, i syfte att personen skall4

1. utsättas för brott enligt 6 kap. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 §, utnyt-tjas för tillfälliga sexuella förbindelser eller på annat sättutnyttjas för sexuella ändamål,2. utnyttjas i krigstjänst eller tvångsarbete eller annat sådanttvångstillstånd,3. utnyttjas för avlägsnande av organ, eller4. på annat sätt utnyttjas i en situation som innebär nödlägeför den utsatte, döms för människohandel till fängelse ilägst två och högst tio år.Detsamma gäller den som i sådant syfte som anges i förstastycket1. till annan för över kontrollen över en person, eller2. från annan tar emot kontrollen över en person.Den som begår en gärning som avses i första stycket moten person som inte har fyllt arton år skall dömas för män-niskohandel även om inte något sådant otillbörligt medel somanges där har använts.Är ett brott som avses i första–tredje styckena mindregrovt, döms till fängelse i högst fyra år.”

Spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

Svar:

2.

3.

224.

kap. Om brott mot frihet och frid

1 §

1 a §