Spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad er ministerens holdning til og vurdering afmuligheden for at bruge det middel og den hjem·mel politiet i dag har til præventivt at tilbagehol·de personer, f.eks. fodboldbøller, som skønnes atvære til fare for enkelt personer eller forstyrreden offentlige orden, overfor bandemedlemmer?”

Svar:

1.

Efter politilovens § 5, stk. 1, har politiet til opgave at af·værge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt farefor enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Med henblikherpå kan politiet – hvis mindre indgribende midler ikke fin·des tilstrækkelige til at afværge faren – om nødvendigt fri·hedsberøve den eller de personer, der giver anledning til fa·ren, jf. lovens § 5, stk. 3. Frihedsberøvelsen skal være såkortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikkeudstrækkes ud over 6 timer.Det følger af forarbejderne til politilovens § 5 at udtrykket”afværge fare” indebærer, at politiets indgreb forudsætter enkonkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentligeorden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sik·kerhed. Det afhænger af en konkret vurdering af situationen,om den foreliggende fare er tilstrækkelig til, at der vil kunnegribes ind fra politiets side.Det følger endvidere af forarbejderne, at det ikke er en betin·gelse, at der er realiseret en krænkelse af de nævnte beskyt·telsesinteresser, men der skal være en vis sandsynlighed for,at det vil ske. Det afgørende er sandsynligheden for, at farenSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

vil blive realiseret, hvis ikke politiet griber ind.

2.

Udover § 5, stk. 3, indeholder politiloven flere andre be·stemmelser om administrativ frihedsberøvelse. Politiet kansåledes i medfør af lovens § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3, undernærmere angivne betingelser foretage administrativ friheds·berøvelse af personer i forbindelse med offentlige forsam·linger og opløb. Ved lov nr. 1107 af 1. december 2009 omændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (styr·ket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige or·den m.v.) blev det tidsrum, som sådanne frihedsberøvelsersom udgangspunkt kan opretholdes i, udvidet fra 6 til 12 ti·mer.Politiet har endvidere mulighed for at foretage administrativfrihedsberøvelse af svage og udsatte persongrupper – f.eks.personer, der på grund af indtagelse af alkohol eller andre be·rusende eller bedøvende stoffer er ude af stand til af tage varepå sig selv, jf. herved politilovens §§ 10 og 11.

3.

Rigspolitiet har over for mig oplyst, at administrative fri·hedsberøvelser i medfør af politiloven navnlig anvendes iforbindelse med fodboldkampe med henblik på at afværgefare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for en·keltpersoners og den offentlige sikkerhed. Administrative fri·hedsberøvelser anvendes endvidere i praksis i forbindelsemed demonstrationer, slagsmål og i forhold til berusere.Særligt for så vidt angår politilovens § 5, stk. 3, er det imid·lertid Rigspolitiets opfattelse, at bestemmelsen principielt til·lige vil kunne anvendes over for personer med tilknytning tilrocker- og bandekonflikter. Rigspolitiet har således anført, athvis politiet f.eks. sidder inde med en viden om, at to gade·bander – planlagt eller tilfældigt – vil møde hinanden, og deti den forbindelse er sikkert eller sandsynligt, at banderne vilkomme op at slås, så har politiet en pligt til at søge at hindre,at dette sker.Jeg kan tilslutte mig Rigspolitiets opfattelse af mulighedenfor at anvende politilovens § 5, stk. 3, også i forhold til rock·er- og bandemedlemmer. Det er i den forbindelse naturligvisen forudsætning for at iværksætte administrative frihedsberø·velser, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder betin·3