Spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes svare på, om det forholder sig sådan, atjournalister der tidligere har haft adgang til oplysninger itinglysningen, nu får ringere arbejdsvilkår for at kunne un-dersøge om hushandler bliver presset op af mellemhandlere,og dårligere mulighed for at finde ud af, hvem der hæfterøkonomisk i givne sager. Spørgsmålet om journalister fårmindre oplysninger med den nye ordning kontra den gamlemodel bedes også besvaret, ligesom ministeren bedes forhol-de sig til det problem, at journalister ikke har økonomisk mu-lighed for at skulle betale gebyr i hver enkelt sag de undersø-ger.”

Svar:

Med overgangen til digital tinglysning er alle tinglyste dokumenter ble-vet tilgængelige i elektronisk form. Endvidere er det blevet muligt at sø-ge oplysninger i tinglysningsregistrene, herunder de enkelte akter, gen-nem Tinglysningsrettens internetportal fra enhver pc med internetadgang.Der kræves ikke længere abonnement. Adgangen til oplysninger i ting-bogen er således for den enkelte bruger blevet lettere.For adgang til oplysninger i tinglysningssystemets enkelte bøger skal dersom hidtil betales afgift efter retsafgiftsloven. Det følger af lovens § 49,stk. 1, 1. pkt., at der for elektroniske forespørgsler i tingbogen betales 30kr. pr. opslag. Der gælder dog visse undtagelser hertil. Som hidtil er detsåledes bl.a. muligt at foretage afgiftsfri opslag i tinglysningssystemetved personlig henvendelse til retterne, når opslag foretages i ikke-erhvervsmæssigt øjemed. At oplysninger fra tinglysningssystemet er til-gængelige for enhver ved personlig henvendelse til Tinglysningsretteneller til en byret, følger af tinglysningslovens § 50 c, stk. 2, mens afgifts-fritagelsen fremgår af retsafgiftslovens § 49 a, stk. 1, 2. pkt.Der er ikke i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning foretagetændringer i størrelsen af den afgift, der skal betales, når der foretages op-slag i den elektroniske tingbog, eller af betingelserne for afgiftsfrihed vedopslag foretaget fra retternes brugerterminaler.I forbindelse med indførelsen af digital tinglysning blev kravet om of-fentliggørelse af anmeldte rettigheder i Tingbladet afskaffet. Baggrundenherfor var, at der med indførelsen af det digitale tinglysningssystem somaltovervejende hovedregel vil ske tinglysning stort set samtidig med, at2

rettighederne anmeldes, og at der derfor ikke vil være noget praktisk be-hov for fortsat at offentliggøre oplysninger om anmeldte, men ikke ting-lyste, rettigheder.Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om, hvorvidt en anmeldtrettighed efterfølgende blev tinglyst – eventuelt med frist – eller om do-kumentet blev afvist, også før indførelsen af digital tinglysning alenekunne fås ved opslag i tinglysningsregistrene mod betaling af retsafgift.Med indførelsen af digital tinglysning er der skabt en ny adgang til atmodtage oplysninger om tinglysningsmæssige hændelser på én eller flereejendomme gennem den såkaldte abonnementsordning. Med ordningen,der er gratis, kan enhver abonnere på meddelelse om ændringer af oplys-ninger i tingbogen, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 6. Med abonne-mentsordningen får den pågældende bruger tilsendt information i hvertenkelt tilfælde, hvor en ejendom omfattet af abonnementet afhændes ellerpantsættes, eller hvis der tinglyses servitutter på ejendommen. De nær-mere regler om abonnementsordningen vedrørende tingbogen er fastsat i§ 48 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om tinglysning i ting-bogen (fast ejendom).Også journalister vil således have mulighed for at tilmelde sig abonne-mentsordningen og dermed løbende modtage informationer via e-mailom tinglysningsmæssige hændelser på de ejendomme, der er omfattet afabonnementet.