Spørgsmål nr. 570 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren opridse eksempler på retspraksis for, hvad der skaltil for at få et tilhold?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelsefra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Straffelovens § 265 giver politiet mulighed for atmeddele en person advarsel (tilhold) mod at krænke enandens fred ved at trænge sig ind på vedkommende,forfølge vedkommende med skriftlige (eller telefoni-ske) henvendelser eller på anden lignende måde for-ulempe en anden person.Straffelovens § 265 giver ikke mulighed for at meddeleen person et forbud mod at indfinde sig på et nærmerebestemt geografisk område, medmindre der er tale omsamlevende parter, og forbuddet meddeles i tilknytningtil, at en person bortvises fra hjemmet, jf. § 3 i bortvis-ningsloven.En advarsel (tilhold) udstedes af politiet, når den, somtilholdet skal beskytte, anmoder om det, eller når al-mene hensyn kræver det, jf. bortvisningslovens § 12.Politiets adgang til af egen drift at udstede en advarselefter straffelovens § 265 er efter forarbejderne til bort-visningsloven begrænset til situationer, hvor advarslensigter mod at forebygge et alvorligt overgreb, ligesomdet er forudsat, at adgangen til at meddele advarsel,uden at forurettede anmoder herom, vedrører tilfælde,hvor der er væsentlig risiko for, at den svage part ud-sættes for alvorlige overgreb, herunder vold eller vold-tægt, eller hvor der foreligger risiko for overgreb modbørn.En afgørelse om at meddele en advarsel (tilhold) er enforvaltningsretlig afgørelse, hvorfor reglerne om parts-høring, skriftlighed, begrundelse og klagevejledningmv. finder anvendelse, ligesom en meddelt advarsel imedfør af bortvisningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., kanpåklages til den regionale statsadvokat.Herudover kan en sådan advarsel prøves af domstolene.Dette kan gøres ved et selvstændigt søgsmål herom el-ler under en efterfølgende straffesag vedrørende over-2

trædelse af tilholdet. Der stilles ikke krav om, at denadministrative klageadgang skal være udnyttet.Advarsel (tilhold) efter straffelovens § 265 har gyldig-hed for 5 år, jf. § 265, 2. pkt. Advarslen kan dog be-grænses til en kortere periode.2. Betingelserne for at meddele en advarsel fremgår ik-ke af straffelovens § 265, men Justitsministeriet har vedcirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 fastsat nærmereadministrative retningslinjer for politiets behandling afsager vedrørende advarsel (tilhold).I cirkulæreskrivelsen anføres om de materielle betingel-ser for at meddele advarsel (tilhold) bl.a. følgende:”De materielle betingelser for at meddele en advarselfremgår ikke af straffeloven, og afgørelsen beror derfori vidt omfang på politiets skøn. Afgørelserne skal såle-des træffes på grundlag af en konkret vurdering afsamtlige faktiske og retlige forhold, der indgår i sagen.De konkrete sager kan være af meget forskellig karak-ter, og der kan derfor alene fastsættes enkelte vejleden-de retningslinjer for skønnet. Politiet bør imidlertid […]i tvivlstilfælde ikke være for tilbageholdende med atmeddele en advarsel.Meddelelse af en advarsel forudsætter, at indklagede al-lerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkelser afden karakter, som omfattes af advarslen. Der kan såle-des ikke gives advarsler i situationer, hvor der intet ersket mellem parterne, men hvor den ene part blot tror,at den anden part på et senere tidspunkt eventuelt vil fo-retage handlinger, der kan begrunde, at der meddeles enadvarsel. Det er på den anden side ikke nødvendigt, atepisoder har været anmeldt til eller efterforsket af poli-tiet. Har politiet imidlertid tidligere været indblandet isagen på grund af episoderne, vil der ofte være et sær-ligt behov for at skride ind med en egentlig advarsel.Dette gælder navnlig, hvis en tidligere begæring ommeddelelse af en advarsel er afslået, samtidig med atdet er tilkendegivet parterne, at sagen kan tages op påny, hvis der finder nye forulempelser sted.Fredskrænkelser kan efter omstændighederne indebæreovertrædelser af andre bestemmelser i straffeloven.Krænkelserne har imidlertid ofte karakter af hen-vendelser, der ikke i sig selv er strafbare eller truende,foruroligende, fornærmelige, fysisk forulempende ellerlignende. I sådanne tilfælde, hvor det hovedsageligt erhenvendelsernes antal, der bevirker, at de opleves som3

ubehagelige eller forstyrrende, skal der i almindelighedforeligge flere fredskrænkelser, der er foregået over envis periode, førend tilhold meddeles. Der kan desudentages hensyn til sandsynligheden for, at krænkelsernefortsætter, hvis der ikke gribes ind.En enkelt ophidset episode vil som oftest ikke udgøre ettilstrækkeligt grundlag for at meddele en advarsel,medmindre det er af betydelig grovhed. Som omtaltovenfor bør politiet således ikke være tilbageholdendemed at meddele advarsler i tilfælde, hvor forurettedehar været udsat for voldtægt, vold af en vis grovhed el-ler trusler efter straffelovens § 266. Hvis forurettedenærer frygt for, at gerningsmanden vil vende tilbage,bør der ikke stilles for strenge krav med hensyn til vur-deringen af sandsynligheden herfor.”3. En gennemgang af den sparsomme trykte retspraksisvedrørende overtrædelse af straffelovens § 265 viser, atdomme vedrørende straffelovens § 265 kun i meget be-grænset omfang belyser, hvornår betingelserne for atmeddele et tilhold må anses for opfyldt. Dette skyldes,at de forulempelser, henvendelser mv., der i sin tid førtetil politiets meddelelse af advarsel (tilhold) er beskrevetmeget kortfattet – hvis overhovedet – i de foreliggendedomme om overtrædelse af straffelovens § 265.Baggrunden herfor må antages at være, at det er de for-ulempelser, henvendelser mv., der har fundet sted efterpolitiets meddelelse af advarslen (tilholdet), der navnliger relevante for rettens vurdering af, om straffelovens §265 er overtrådt.Hertil kommer, at domstolenes prøvelse, når der undersagen tillige rejses spørgsmål om lovligheden af etmeddelt tilhold, ofte vil være begrænset til en prøvelseaf, om de forvaltningsretlige regler er overholdt i for-bindelse med politiets afgørelse, idet domstolene somudgangspunkt må antages at være tilbageholdende medat tilsidesætte det skøn, som politiet har udøvet i for-bindelse med en afgørelse om at meddele en advarsel(tilhold).Som eksempler fra retspraksis, hvor der er angivet op-lysninger om baggrunden for tilholdet, kan dog nævnesfølgende domme:Vestre Landsrets dom af 20. maj 1996, trykt i U 1996.1087 V:Tiltalte var af politiet meddelt en advarsel (tilhold) modat krænke sin tidligere kærestes fred, men havde på4

trods heraf rettet henvendelse til hende og havde endvi-dere bedt DR P3 spille en sang, i hvilken forbindelsedet blev anført, at den var til kæresten fra tiltalte. Detfremgår af dommen, at tiltalte under hovedforhandlin-gen forklarede, at han og forurettede havde haft et par-forhold fra 1984 til 1991, og at han i 1991 gennem kri-minalpolitiet havde fået at vide, at forurettede ikke øn-skede at modtage flere breve fra ham. Han var imidler-tid fortsat med at skrive til hende og havde sendt hendeto ønsker i radioen, hvorefter han blev meddelt en ad-varsel (tilhold).Højesterets dom af 29. oktober 2002, trykt i U 2003.153 H:Politiet meddelte den 5. marts 1998 A en advarsel efterstraffelovens § 265 for at krænke bl.a. byrådsmedlemB´s fred ved telefoniske henvendelser m.m. Afgørelsenblev af A påklaget til Justitsministeriet, der stadfæstedeafgørelsen. A anlagde herefter sag mod Justitsministe-riet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, atdets afgørelse var ugyldig. Højesteret fandt, at betingel-serne for meddelelse af advarsel i medfør af straffelo-vens § 265 var opfyldt. Af dommen fremgår bl.a., at A iefteråret 1997 og i 1998 havde stillet sig kritisk over forbl.a. B i anledning af kommunens behandling af A´sklage over et almennyttigt boligselskab. B havde mod-taget et større antal (omkring 30) tavse telefonopkaldforetaget fra offentlige telefonbokse. Politiet havdekonstateret, at A den 3. marts 1998 havde ringet fra enoffentlig telefonboks til B. Herefter blev A meddelt enadvarsel (tilhold).Vestre Landsrets dom af 16. august 2005, trykt i TfK2005.705 V:Tiltalte, der tidligere var straffet for overtrædelse af enadvarsel (tilhold) mod at rette henvendelse til forurette-de, som han havde været kæreste og havde et barn med,blev fundet skyldig i fem nye overtrædelser ved at haveringet til hende eller opholdt sig ved hendes bopæl. Afdommen fremgår, at forurettede under hovedforhand-lingen forklarede, at hun havde boet sammen med tiltal-te i et par år, og at det havde været et turbulent forhold,hvor han en gang var voldelig over for hende og andregange ødelagde inventar. Hun håbede problemerne villeforsvinde, når barnet blev født. Tiltalte begyndte imid-lertid at fremsætte trusler på livet mod hende og barnet,fordi han bl.a. ønskede at få forældremyndigheden ale-ne. I december indgav han anmeldelse til kommunenom, at vidnet ikke var i stand til at passe barnet ordent-ligt, og efter at denne sag var afgjort, fik tiltalte et poli-titilhold. Forurettede havde forinden dette haft kontakt5