REU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 57: MFU spm. om, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt gribes ind overfor kommuner, som bevidst (med eller uden fælles forældreansvar) undlader at følge lovgivningen , herunder forældreansvarsloven, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 57:”Vil ministeren forklare, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt gribes indoverfor kommuner, som bevidst (med eller uden fælles forældreansvar) und-lader at følge lovgivningen, herunder forældreansvarsloven f.eks. når enkommune vælger at anbringe et barn uden for hjemmet uden samtykke fraden af forældrene som har bopælspligten, men undlader at inddrage den afde biologiske forældre, som ikke har bopælspligten, men en fælles foræl-dremyndighed?”

Svar:Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at serviceloven samt andenlovgivning overholdes i sager om særlig støtte til børn og unge.I sager om særlig støtte til børn og unge skal afgørelser altid træffes medafgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets bedste, herunder at derlægges vægt på at give barnet en god og stabil voksenkontakt og kontinuiteti opvæksten. Barnets synspunkter skal altid inddrages og tillægges passen-de vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.Samtidig skal barnets problemer så vidt muligt løses i samarbejde med fami-lien og med familiens medvirken. Kommunen skal overveje, hvordan familienog netværket omkring barnet kan inddrages systematisk.Afgørelse om iværksættelse af undersøgelse af barnets og familiens forholdskal træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den un-ge, der er fyldt 15 år. Ved fælles forældremyndighed kræves samtykke fra

begge forældremyndighedsindehavere. Hvis der ikke kan opnås samtykke,kan undersøgelsen gennemføres ved at indhente de nødvendige eksiste-rende oplysninger, eller den kan gennemføres, hvis det anses for nødvendigtfor at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller enungs sundhed eller udvikling.I undersøgelsen skal kommunen afdække ressourcer og problemer hosbarnet, familien og netværket – herunder også hos forældremyndighedsin-dehavere, som ikke har bopælspligten. Undersøgelsen skal resultere i enbegrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstalt-ninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være.Afgørelser om anbringelse uden for hjemmet skal ligeledes ske med sam-tykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.Ved fælles forældremyndighed kræves samtykke fra begge forældremyndig-hedsindehavere. Hvis der ikke kan opnås samtykke til anbringelsen, kan enanbringelse kun gennemføres, hvis der er åbenbar risiko for, at barnets ellerden unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbrin-ges uden for hjemmet kan påklages til Ankestyrelsen af forældremyndig-hedsindehaveren. Ankestyrelsen kan træffe afgørelser i konkrete sager ogkan for eksempel pålægge en kommune, at der skal træffes nye afgørelser ien sag.Hvis man er utilfreds med den kommunale forvaltnings behandling af en sag,kan man rette henvendelse til kommunens borgmester.Endvidere udfører Ankestyrelsen løbende praksisundersøgelser af kommu-nernes sagsbehandlingspraksis i sager om udsatte børn og unge, bl.a. for atkontrollere at lovgivningen overholdes. Som et led i Barnets Reform er detbesluttet, at Ankestyrelsens fremtidige praksisundersøgelser i højere gradskal indeholde et læringsperspektiv med henblik på at højne det fagligesagsbehandlingsniveau i kommunerne – fx i forhold til inddragelse af famili-en og netværket i sagsbehandlingen.