Spørgsmål nr. 566 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del – bilag 261. Ministeren bedes oplyse om denne pro-blemstilling indgår i Straffelovrådets arbejde med at se påsædelighedsforbrydelserne?”

Svar:

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, kommenteres reglerne omforældelse af strafansvar efter straffelovens § 210 om incest og straffelo-vens § 232 om blufærdighedskrænkelse med udgangspunkt i en konkretsag.Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sig omden konkrete sag, men ministeriet kan mere generelt oplyse, at det frem-går af straffelovens § 210, stk. 1, at den, der har samleje med en slægt-ning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år. Efter § 210, stk.3, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse med hensyn til an-den kønslig omgængelse end samleje. Udtrykket ”anden kønslig omgæn-gelse end samleje” omfatter handlinger, som har en samlejelignende ka-rakter, fungerer som surrogat for samleje eller i øvrigt i forhold til denkrænkede eller misbrugte part rummer et seksualovergreb, der nærmersig samleje.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, og hvis barnet har været under 12 år, kanstraffen stige til fængsel indtil 12 år.Det følger endvidere af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse,at den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver of-fentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. For at der ertale om en overtrædelse af straffelovens § 232 kræves det, at der er taleom et uterligt forhold, hvorved forstås handlinger, som har relation tilseksuelle forhold og er af en vis grovhed. Om bestemmelsens anvendel-sesområde fremgår endvidere bl.a. følgende af Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. omarbejdede udgave, 2008), side 330:”Med den heri liggende begrænsning fungerer udtrykket”uterligt forhold” og dermed bestemmelsen som helhed medhenblik på seksuelle forhold som en generalklausul, der kanbringes i anvendelse på næsten ethvert forhold, som ikke om-2

fattes af de foregående bestemmelser i kap. 24, men som dogaf domstolene findes at burde mødes med straf.”En lovovertrædelse straffes efter straffelovens § 92 ikke, når der er ind-trådt forældelse efter straffelovens §§ 93-94. I henhold til straffelovens §93 er forældelsesfristen 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf endfængsel i 4 år, og 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i10 år. Det følger således af bestemmelsen, at længden af forældelsesfri-sten er afhængig af lovovertrædelsens grovhed. Baggrunden herfor er, atjo grovere en lovovertrædelse er, desto større behov vil der typisk værefor at forfølge den, selv om der er gået længere tid, efter at den er begået,og desto svagere vil de hensyn, der kan tale imod en sådan forfølgning,typisk være.Herudover følger det af straffelovens § 94, at forældelsesfristen regnesfra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Afbestemmelsen følger det dog, at forældelsesfristen ved overtrædelse afbl.a. straffelovens § 210 tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder18 år, jf. § 94, stk. 4. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at per-soner, der som børn bliver udsat for seksuelt misbrug, har mulighed forsom voksne – hvor de bedre vil være i stand til at varetage egne interes-ser – at reagere over for dette misbrug, uden at forældelsesreglerne ude-lukker muligheden for strafferetlig forfølgning. Bestemmelsen omfattertilfælde vedrørende seksuelt misbrug, som bl.a. er karakteriseret ved, atet barn som offer på grund af forholdets karakter og et nært forhold elleret på anden måde særligt forhold til misbrugeren kan føle sig presset til athemmeligholde misbruget. Straffelovens § 232 om blufærdighedskræn-kelse omfatter typisk forhold af mindre grov karakter end dem, der eromfattet af den særlige forældelsesregel i straffelovens § 94, stk. 4.Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om at foretage en generelgennemgang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssæde-ligheden – herunder seksuelle overgreb mod børn. I tilknytning til over-vejelserne om straffelovens kapitel 24 kan Straffelovrådet også overvejeforholdet til straffelovens § 210 om incest. Spørgsmålet om forældelse afstrafansvar indgår ikke i Straffelovrådets kommissorium.