REU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 562: MFU spm. om, hvad der skal forstås ved "andre forebyggende forholdsregler" i grundlovens § 77, 2. pkt., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 562 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):”Kan ministeren oplyse, hvad der skal forstås ved ”andre fo-rebyggende forholdsregler” i grundlovens § 77, 2. pkt.?”Svar:Grundlovens § 77 har følgende ordlyd:”§77.Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker,dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsreglerkan ingensinde påny indføres.”

Om betydningen af udtrykkene ”censur” og ”andre forebyggende for-holdsregler” kan der henvises til Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. ud-gave (2007), side 352, hvor bl.a. følgende er anført:”Udtrykket ”censur” omfatter enhver ordning, hvorved en offentlig myndighedhar adgang til at kontrollere ytringer, før de er blevet offentliggjort. […] Udtryk-ket ”andre forebyggende forholdsregler” tager sigte på censurlignende foran-staltninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer. Hvorgrænsen går mellem ”censur” og ”andre forebyggende forholdsregler”, er etspørgsmål, der kun har akademisk interesse, da begge former for indgreb er for-budt ifølge grundlovens § 77.”

Henrik Zahle, Menneskerettigheder, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave(2003), side 77 f., anfører bl.a. følgende om udtrykkene:”Ved censur forstår jeg i overensstemmelse med den før 1849 gældende ordning,at en myndighed forud for offentliggørelse af en ytring skal foretage en bedøm-melse af vedkommende ytring med henblik på at afgøre, om offentliggørelse afytringen kan eller ikke kan finde sted.[…]Den nærmere afgrænsning af censurbegrebet er ikke af stor betydning, da detfremgår af grl § 77, 2. pkt, at ikke blot censur, men tillige ”andre forebyggendeforholdsregler” er forbudt. Om en forebyggende foranstaltning henføres undercensurbegrebet eller blot under gruppen af ”andre forebyggende forholdsregler”,er uden praktisk betydning.[…]Forbuddet mod censur m.v. hindrer ikke, at der indføres regulering af forlags- ogtrykkerivirksomhed. I presselovgivningen kan f.eks. stilles krav om, at skrifterskal være navngivne. Men reguleringen må ikke få karakter af en ”forebyggendeforholdsregel”. Det er således uforeneligt med grl § 77, om det blev gjort til etprivilegium for én eller enkelte at udgive, og det vil ligeledes være udelukket atindføre en regel om, at det skulle være forbudt for bestemte domfældte eller an-dre bestemte personer at ytre sig […]. En regel om, at et skrift skulle afleveres tilen myndighedforud foroffentliggørelsen, eller et krav om, at der skal stillessik-kerhed(f.eks. indskud af et pengebeløb som pant) for et eventuelt ansvar, kan ef-ter manges opfattelse ikke forenes med grl § 77 […].”2

Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979),side 377, anfører bl.a. følgende:”Begrebet censur må efter traditionel sprogbrug omfatte enhver forudgåendeprøvelse foretaget af en offentlig myndighed med det formål at afgøre, om of-fentliggørelse skal tillades eller forbydes.[…]Ligestillet med censur er ”andre forebyggende forholdsregler”. Efter bestemmel-sens formål sigtes der hermed til indgreb, der lægger hindringer i vejen for en of-fentliggørelse på grund af indholdet. En næringsretlig regulering af publikations-virksomhed eller et krav om faglig uddannelse er derfor ikke i strid med grund-lovens regel, forudsat at ordningen rammer ligeligt uden hensyn til opinionsret-ninger. Det samme gælder skattemæssige indgreb, selvom de måtte være en væ-sentlig økonomisk belastning. Her kan den subjektive hensigt med indgrebet dogspille en rolle. Hvis en direkte eller indirekte skat pålægges i den hensigt atknække enkelte foretagender, men gøre det muligt for andre at overleve, vil detvære i strid med § 77. En samlet vurdering af hensigt og virkning må med andreord være afgørende.”

Endvidere anfører Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave vedOle Espersen (1983), side 722, i et afsnit om ”andre forebyggende for-holdsregler” bl.a. følgende:”Foranstaltninger der ud fra næringsretlige, selskabsretlige o.lign. hensyn regule-rer en erhvervsvirksomhed der står i typisk forbindelse med ytringsfrihedens ud-øvelse – bogtrykker-, blad-, forlagsvirksomhed m.m. – er tilladt dersom de ikkeantager sådanne former at der i virkeligheden foreligger et kamufleret angreb påselve offentliggørelsesfriheden. Der kan således blive tale om en retsstridig om-gåelse af grdl.’s beskyttelse.”