Spørgsmål nr. 556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for ventetiderne for resultater afdna-prøver i forbindelse med efterforskning af straffesager,herunder prioriteringen af undersøgelser af dna-prøver, ogministeren bedes i den forbindelse oplyse, om der er behovfor ændrede forretningsgange og/eller yderligere ressourcereller eventuel mulighed for at private klinikker kan fortageundersøgelser af dna-prøver for at sikre en nedbringelse afventetiderne.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”1. I forbindelse med efterforskningen af visse kriminellehandlinger foretager politiet en såkaldt gerningsstedsunder-søgelse, hvor bl.a. biologiske spor, herunder DNA-spor, sø-ges.Varigheden af en gerningsstedsundersøgelse varierer fra sagtil sag. I større og alvorligere sager (f.eks. sager om mand-drab og sager om andre personfarlige forbrydelser) komplice-res undersøgelserne ofte af, at spor skal indsamles på et størregeografisk område, et mere eller mindre offentligt tilgænge-ligt område eller et ikke let tilgængeligt område. Dette inde-bærer, at der må ske indsamling af et meget betydeligt antalmulige spor, der efterfølgende skal undersøges enkeltvis.I den forbindelse bemærkes, at biologiske spor – herundernavnlig spor som kan anvendes til at udvinde DNA-profiler –som oftest kan være vanskelige at finde på eller i forbindelsemed et gerningssted, idet sporene ikke umiddelbart er synli-ge. Det gælder både væv fra hud, spyt og sæd.Politiet indsamler i disse tilfælde alle effekter, der formodesat kunne indeholde biologiske spor. Hver enkelt effekt måherefter undersøges for sådanne spor, inden f.eks. et DNA-spor kan sendes til Retsgenetisk Afdeling med henblik på atfastlægge en DNA-profil.

2.

I takt med at en gerningsstedsundersøgelse afdækker bl.a.biologiske spor, foretager Kriminalteknisk Center (KTC) iRigspolitiet en registrering af sporene, og sporene sendes tilRetsgenetisk Afdeling til videre behandling.Undersøgelsen af de enkelte DNA-spor vil kunne komplice-res, hvis spor indeholder DNA-materiale fra flere personer,eller hvis sporene ikke er helt nye eller har været udsat forf.eks. vind og vejr. I sådanne situationer vil der ofte være be-2

hov for at gennemføre fornyede undersøgelser af sporene,hvilket selvsagt indebærer længere sagsbehandlingstid.KTC prioriterer i samarbejde med den relevante politikredsrækkefølgen af undersøgelsen af sporene, og denne priorite-ring meddeles til Retsgenetisk Afdeling. Hvis der samtidigverserer flere større sager, prioriteres undersøgelserne mel-lem de enkelte sager af KTC.Med henblik på at have en så kort sagsbehandlingstid sommuligt i de alvorligste sager og i de sager, hvor der er sket va-retægtsfængsling, og med henblik på samtidig at sikre, at allespor – under hensyntagen til Retsgenetisk Afdelings nuvæ-rende samlede kapacitet – behandles hurtigst muligt, harRigspolitiet en løbende dialog med Retsgenetisk Afdeling ombl.a. afdelingens sagsbehandlingstid i de enkelte sagstyper.Efter modtagelse af resultater fra Retsgenetisk Afdeling un-dersøger KTC først, om der er sammenfald med DNA-pro-filen fra en eventuel sigtet person. Der vil endvidere kunneforetages en søgning i Det Centrale DNA-register for at kon-statere, om DNA-profilen er kendt heri.

3.

Som det fremgår, afhænger sagsbehandlingstiden i relationtil undersøgelse af DNA af en række forskellige faktorer. Detbemærkes, at undersøgelsen af spor i forbindelse med en ger-ningsstedsundersøgelse er kompleks og kan være tidskræ-vende. Gennemførelse af en DNA-undersøgelse på grundlagaf et mundskrab eller en blodprøve fra en mistænkt indebærerselvsagt ikke de samme problemstillinger.Det er Rigspolitiets opfattelse, at sager om undersøgelse afDNA-spor generelt behandles på en hensigtsmæssig måde,og at der i den forbindelse foretages en nødvendig priorite-ring, så de alvorligste sager – herunder sager med varetægts-fængslede – behandles før andre sager.Rigspolitiet er imidlertid løbende opmærksom på tiltag, somvil kunne effektivisere behandlingen af spor yderligere, her-under indførelse af ny teknologi, der muligt vil kunne synlig-gøre de biologiske spor.For så vidt angår muligheden for at anvende private klinik-ker/institutter til at foretage DNA-undersøgelser bemærkes,at Rigspolitiet ikke er bekendt med, at der findes private kli-nikker eller institutter i Danmark, som foretager DNA-undersøgelser i forbindelse med behandlingen af straffesager.Sådanne private klinikker eller institutter findes i udlandet.Anvendelse af udenlandske klinikker eller institutter vil imid-lertid efter Rigspolitiets opfattelse kunne medføre en yderli-gere forlænget sagsbehandlingstid, herunder som følge aftekniske, sikkerhedsmæssige og sproglige problemstillinger.”3