Spørgsmål nr. 547 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelse omdelt på REUalm. del – bilag 253.”

Svar:

I den henvendelse, der er omtalt i spørgsmålet, beskrives en konkret sagom samvær. Bopælsforælderen anfører blandt andet, at hun er bange forsamværsforælderen, som hun flere gange er flygtet fra sammen med sitbarn. Endvidere anføres det, at barnet har reageret aggressivt og unormaltefter overvåget samvær i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgel-se.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere, men kan generelt oplyse, at det er et grundlæggende hensyn iforældreansvarsloven, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der erbedst for barnet, jf. § 4. Afgørelser om samvær skal således altid træffesud fra en konkret vurdering af, hvad der i den pågældende situation fin-des at være bedst for det enkelte barn.Det følger af lovens § 19, stk. 1, at barnet har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos. Hvis der er uenighed om omfangetog udøvelsen af samvær, kan statsforvaltningen efter anmodning træffeafgørelse herom, jf. § 21, stk. 1. Statsforvaltningen vil i den forbindelseogså kunne afslå at fastsætte samvær eller ophæve et allerede fastsatsamvær, hvis samværet ikke er til barnets bedste, jf. forældreansvarslo-ven § 21, stk. 4.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af forældreansvars-lovens § 34, at barnet skal inddrages i sager om samvær, så dets perspek-tiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan, afhængigaf hvad der er bedst for barnet, ske ved samtaler med barnet, børnesag-kyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspek-tiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet gælder ikke, hvis det må antagesat være til skade for barnet, jf. § 34, stk. 2.Sager om afslag eller ophævelse af samvær er oftest komplicerede sagermed et højt konfliktniveau med alvorlige konsekvenser for de involvere-de, og en afgørelse om afslag på eller ophævelse af samvær vil normalt

kræve en særlig grundig sagsoplysning, herunder f.eks. en børnesagkyn-dig undersøgelse.En børnesagkyndig undersøgelse skal – særligt gennem samtaler medforældrene og barnet samt observationer af samspillet mellem hver afforældrene – belyse barnets perspektiv, forældrenes samarbejdsmulighe-der mv. I sager med påstand om vold mod bopælsforælderen eller andremedlemmer af den husstand, hvor barnet opholder sig, skal undersøgel-sen endvidere belyse, hvorvidt volden har påvirket barnet. Er der tale omdokumenteret vold over for barnet, vil dette altid føre til afslag eller op-hævelse af samværet.