Kommissorium

Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser

1.

Regeringen lægger stor vægt på, at ofre for forbrydelser behandles re-spektfuldt og får den hjælp og støtte, der er relevant i situationen.Der findes efter den gældende lovgivning mange muligheder for at hjæl-pe personer, der har været udsat for en forbrydelse, og regeringen har lø-bende taget initiativer med henblik på yderligere at styrke indsatsen pådette vigtige område.Med hensyn til bistand til den forurettede i forbindelse med straffesagersbehandling kan nævnes reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a om beskik-kelse af en bistandsadvokat, som har til opgave at hjælpe og vejlede denforurettede under sagen. I 2005 blev der gennemført nye regler, hvorefterder som udgangspunkt altid skal beskikkes en bistandsadvokat for denpågældende i visse sager om alvorlig personfarlig kriminalitet (lov nr.558 af 24. juni 2005). Politiet og anklagemyndigheden skal vejlede denforurettede om reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat og sørge for,at en anmodning om beskikkelse indbringes for retten.I 2007 blev der gennemført nye regler med henblik på generelt at udvidepolitiets og anklagemyndighedens information og vejledning til foruret-tede (lov nr. 517 af 6. juni 2007). Der er således bl.a. indført en ordning,hvorefter der i visse sager udpeges en særlig kontaktperson hos politieteller anklagemyndigheden, som skal yde hjælp og bistand til den foruret-tede, og som den pågældende kan henvende sig til.Særligt om ofre for samlivsrelaterede forbrydelser gælder, at der i allepolitikredse skal etableres særlige enheder, som bl.a. skal sikre, at der

hurtigt tilbydes fornøden rådgivning i disse sager - f.eks. kontakt til etkrisecenter eller henvisning til en offerrådgivning, jf. nedenfor. Endvide-re kan nævnes regeringens handlingsplan for 2005-2008 til bekæmpelseaf mænds vold mod kvinder og børn i familien, som indeholdt en rækkeforskellige initiativer, bl.a. blev der afsat midler til at dække udgifter tilakut psykologbistand til kvinder og børn på kvindekrisecentre. Regerin-gen er i færd med at udarbejde en ny national strategi for bekæmpelse afvold mod kvinder.Et væsentligt led i indsatsen for at støtte ofre for forbrydelser er de offer-rådgivninger, som er etableret i alle politikredse. Offerrådgivningen erinstitutioner, der bl.a. kan tilbyde ofre en personlig og anonym samtale.Offerrådgivningen kan også vejlede om, hvilke hjælpeforanstaltninger aflægelig, psykologisk, social og juridisk karakter, der er mulighed for, ogman kan også hjælpe ofret med at udarbejde skadesanmeldelser mv.Det følger af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for2007-2010, at offerrådgivningen skal videreføres og styrkes i de nyestore politikredse, og der er bl.a. etableret faste kontaktpunkter i politi-kredsene for offerrådgivningen. Med virkning fra den 1. marts 2009 erder endvidere oprettet et centralt landssekretariat for de lokale offerråd-givninger. Der er hermed sket en væsentlig organisatorisk styrkelse afofferrådgivningen.Kommunerne har en række muligheder for at yde hjælp til ofre for for-brydelser efter reglerne i den sociale lovgivning, og efter regler i sund-hedslovgivningen er der mulighed for at yde tilskud til psykologbehand-ling til særligt udsatte grupper, herunder bl.a. volds- og voldtægtsofre.Ofre for forbrydelser kan endvidere i en række tilfælde få hjælp, råd ogvejledning hos frivillige organisationer mv.Det kan også nævnes, at der netop er vedtaget nye regler om etablering afen landsdækkende ordning med konfliktråd i straffesager. Reglerne træ-der i kraft den 1. januar 2010 (lov nr. 467 af 12. juni 2009). I et kon-fliktråd kan den forurettede få mulighed for at komme til orde over forgerningsmanden og fortælle om de konsekvenser, som den strafbarehandling har haft. Konfliktråd kan derved bl.a. medvirke til, at den foru-rettede får bearbejdet sin vrede og angst som følge af den kriminellehandling.2

Med hensyn til ofres muligheder for at få økonomisk kompensation gæl-der efter reglerne i lov om erstatning til ofre for forbrydelser (offererstat-ningsloven), at staten yder erstatning og godtgørelse til personer, der harværet udsat for en straffelovsovertrædelse her i landet. Dette gælder, selvom gerningsmanden f.eks. er ukendt eller ikke kan straffes, f.eks. fordihan eller hun er under den kriminelle lavalder på 15 år.Sager om erstatning efter offererstatningsloven behandles af Erstatnings-nævnet, og politiet har pligt til at vejlede en forurettet om erstatningsmu-lighederne efter offererstatningsloven, når en lovovertrædelse anmeldes,eller umiddelbart herefter. Der ydes erstatning og godtgørelse for person-skade efter de almindelige regler herom i erstatningsansvarsloven. Derkan således f.eks. ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for tab aferhvervsevne samt godtgørelse for varigt men og for svie og smerte.Der kan også ydes tortgodtgørelse mv. efter erstatningsansvarslovens §26, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Tortgodtgørelse ydes ved sidenaf de øvrige erstatnings- og godtgørelsesposter, f.eks. erstatning for tabtarbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte. ”Tort” er navnligen krænkelse af selv- og æresfølelsen, dvs. en persons opfattelse af egetværd og omdømme. I praksis ydes der navnlig tortgodtgørelse efter er-statningsansvarsloven for ærekrænkelser mv. samt ved frihedsberøvelseog sædelighedsforbrydelser.Efter retspraksis kan der i et vist begrænset omfang ydes tortgodtgørelse iforbindelse med grovere voldsforbrydelser, og selv om der ikke er lidttort, kan der ydes en vis godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26,stk. 3, hvis der er tale om en krænkelse af en anden person begået ved enforbrydelse, der har indebåret et særligt groft angreb mod en andens per-son eller frihed.Tortgodtgørelse mv. udmåles under hensyn til krænkelsens grovhed,handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt. På grundlag afen lovændring i 2001 skete der en væsentlig forhøjelse af tortgodtgørel-sen ved sædelighedsforbrydelser mv., som udgangspunkt en fordobling iforhold til det tidligere niveau (lov nr. 463 af 7. juni 2001).

2.

Der er således i dag en bred vifte af muligheder for at hjælpe og støtteofre for forbrydelser, og der er gjort meget på dette område i de senere år.Regeringen lægger imidlertid afgørende vægt på, at det løbende vurderesåbent og fordomsfrit, om indsatsen for at bistå dem, der bliver ofre for3

forbrydelser, kan styrkes og forbedres yderligere, og om indsatsen kangøres endnu bredere og endnu mere sammenhængende.Regeringen har på denne baggrund besluttet at nedsætte en arbejdsgrup-pe, der skal overveje behov og muligheder for yderligere at styrke indsat-sen for at hjælpe og støtte ofre for forbrydelser.Arbejdsgruppen skal bl.a. vurdere de praktiske erfaringer med de nuvæ-rende ordninger på området her i landet samt i relevant omfang i udlan-det, herunder navnlig i de øvrige nordiske lande.Arbejdsgruppen bør bl.a. overveje, om der (som i visse andre lande) børindføres særlige regler om, at den forurettede i visse tilfælde kan få un-derretning om, at gerningsmanden får udgang mv. fra fængslet, prøveløs-lades eller løslades efter endt afsoning. Det bør i givet fald overvejesnærmere, hvordan en sådan ordning nærmere bør afgrænses og udformes.Endvidere skal arbejdsgruppen overveje, om der som det for nylig harværet omtalt i den offentlige debat bør etableres en form for ”offerfond”eller lignende. I Sverige gælder f.eks. en ordning, hvorefter den dom-fældte i visse sager pålægges at indbetale et mindre beløb til en sådanfond, der navnlig giver økonomisk støtte til forskning eller til frivilligeorganisationers arbejde. Arbejdsgruppen bør overveje de principielle,administrative og ressourcemæssige aspekter ved at etablere en fonds-ordning. Arbejdsgruppen skal samtidig udarbejde et forslag til, hvordanen fondsordning vil kunne udformes.Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om der i lyset af de praktiskeerfaringer er behov for justeringer af offererstatningslovens ordning ved-rørende statens udbetaling af erstatning og godtgørelse for navnlig per-sonskade til ofre for forbrydelser.Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om der bør ske ændringer aferstatningsansvarslovens § 26 om tortgodtgørelse mv. med henblik påyderligere at forhøje de godtgørelsesbeløb, der udmåles i praksis. Tort-godtgørelse mv. tilkendes ved siden af den sædvanlige erstatning forøkonomisk tab, som tilkommer ofret, og den krænkelse, der er tale om, eri sidste ende umulig at gøre op i penge. Men det er væsentligt, at godtgø-relsesbeløbene ikke i almindelighed opleves som urimeligt lave i forholdtil den krænkelse, som ofret har været udsat for. Arbejdsgruppen skal ik-4

ke overveje erstatningsansvarslovens øvrige generelle regler om erstat-ning og godtgørelse for personskade mv.Arbejdsgruppen bør endvidere overveje, om der i politiets og anklage-myndighedens regi kan være mulighed for at forbedre bistanden til ofrefor forbrydelser, f.eks. ved i de enkelte politikredse at udbygge den gæl-dende kontaktpersonordning.Retsplejerådet overvejer for tiden spørgsmålet om en revision af reglernei retsplejelovens kapitel 89 om den såkaldte adhæsionsproces, dvs. mu-ligheden for, at den forurettede under straffesagen kan få behandlet eterstatningskrav mod gerningsmanden. Disse regler er derfor ikke omfat-tet af arbejdsgruppens kommissorium.Arbejdsgruppen skal belyse eventuelle økonomiske konsekvenser af ar-bejdsgruppens konkrete forslag.I det omfang arbejdsgruppens konkrete forslag vil kræve lovgivning, skalarbejdsgruppen udarbejde et lovudkast.Arbejdsgruppen skal færdiggøre sit arbejde inden sommeren 2010.

4.

Arbejdsgruppens sammensætning:Formand statsadvokat Lise-Lotte NilasEt medlem indstillet af AdvokatrådetEt medlem indstillet af Landsforeningen af ForsvarsadvokaterEt medlem indstillet af DommerforeningenEt medlem indstillet af Offerrådgivningerne i DanmarkEt medlem indstillet af Landsforeningen Hjælp VoldsofreEt medlem indstillet af Kommunernes LandsforeningEt medlem indstillet af ErstatningsnævnetEt medlem indstillet af RigsadvokatenEt medlem indstillet af RigspolitietEt medlem indstillet af Direktoratet for KriminalforsorgenEt medlem indstillet af Indenrigs- og SocialministerietEt medlem indstillet af Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEt medlem indstillet af FinansministerietEt medlem udpeget af JustitsministerietJustitsministeriet stiller sekretærbistand til rådighed for arbejdsgruppen.