Spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren anmodes om under henvisning til NOU Gransk-ningsudvalgets undersøgelse af Scandinavian Star ulykken,samt tidligere besvarelser oplyse, om ministeren anerkenderde seneste oplysninger fra Bahamas Regering til den danskeAmbassadør, som fremkom i starten af 2002 om, at skibetScandinavian Star, jf. Bahamas regerings oplysninger og re-gistreringer, ikke har været ejet eller drevet af Henrik Johan-sen eller dennes danske selskaber, men at skibet Scandinavi-an Star siden 1988 alene og udelukkende, har været ejet ogdrevet af DFDS's datterselskaber Marne Investment -SeaEscape Ltd. - SeaEscape Cruises Ltd. - Star Cruises Ltd. -Scandinavian World Cruises Ltd. - og senestISP(International Shipping Partners).”

Svar:

Der kan indledningsvis henvises til den samtidige besvarelse af spørgs-mål nr. 499 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det fremgår her-af, har Rigsadvokaten og Justitsministeriet flere gange og senest i2005/2006 behandlet en række anmodninger om genoptagelse af de dan-ske myndigheders efterforskning af sagen. Som det videre fremgår, harRigsadvokatens og Justitsministeriets behandling af anmodningen bl.a.omhandlet spørgsmålet om skibets ejerforhold.For så vidt angår skibets ejerforhold – og herunder betydningen af regi-streringsforholdene – kan der i øvrigt henvises til Justitsministeriets notataf 13. juli 2006 (vedlagt besvarelsen af spørgsmål nr. 499), hvor der bl.a.er anført følgende (pkt. 6.3.8):”Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der er enlang række oplysninger i sagen, der peger på, at ejeren afScandinavian Star på brandtidspunktet var K/S ScandinavianStar, selv om ejerskiftet på brandtidspunktet ikke var registre-ret. Justitsministeriet har i lighed med Rigsadvokaten ikkederved taget endelig stilling til, om det ved en nærmere civil-retlig vurdering kan fastslås, at K/S Scandinavian Star var ju-ridisk ejer af skibet.Justitsministeriet er endvidere enig med Rigsadvokaten i, atuanset, at der er visse uafklarede spørgsmål vedrørendesalgsaftaler m.v., kan det ikke under henvisning til disse uaf-klarede spørgsmål fastslås, at der er personer, som har ønsketat sløre ejerforholdene, og at dette er sket som led i planlæg-ningen af et strafbart forhold.

Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at det næppe idag – 16 år efter brandtidspunktet – er muligt ved fornyet ef-terforskning at fremskaffe yderligere oplysninger til belys-ning af ejerforholdene.Justitsministeriet er endelig enig med Rigsadvokaten i, atejerforholdet på brandtidspunktet ikke i sig selv er af afgø-rende betydning for vurderingen af, om personer har gjort sigskyldige i overtrædelse af straffelovens § 180.Uanset at der er en række uafklarede spørgsmål vedrørendesalget af Scandinavian Star, er det på baggrund af de forelig-gende oplysninger tillige Justitsministeriets opfattelse, at sal-get af Scandinavian Star mellem SeaEscape Cruises Ltd. ogK/S Scandinavian Star var et reelt salg, som havde til formålat indsætte et nyt skib på færgeruten Frederikshavn – Oslo.Justitsministeriet har ligesom Rigsadvokaten i den forbindel-se navnlig lagt vægt på, at der gennem nogen tid havde væretsejlads på ruten Frederikshavn — Oslo, at der manglede etskib på ruten fra den 1. april 1990, fordi lejeaftalen vedrøren-de det tidligere skib Sardinia Nova ikke kunne forlænges, ogat skibet fysisk blev overdraget til K/S Scandinavian Star,som faktisk indsatte skibet i sejlads mellem Frederikshavn ogOslo.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at de forelig-gende oplysninger ikke giver grundlag for at tilsidesætte denoprindelige vurdering af ansvarsforholdet, hvorefter HenrikJohansen på brandtidspunktet var den ansvarlige reder, somsammen med direktøren Ole B. Hansen havde dispositions-retten over skibet og i den forbindelse havde mulighed for atudsætte indsættelsen af skibet under hensyn til, at skibet ikkevar klar til at sejle den 1. april 1990.Justitsministeriet finder anledning til særligt at fremhæve, atdet for så vidt angår spørgsmålet om registrering i BahamasSkibsregister under hele sagens behandling har været klart, atder ikke på brandtidspunktet var sket en registrering af detændrede ejerforhold i registeret.Det fremgår således af sagen, at registreringen af ejerskiftetfra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star førstfandt sted den 30. august 1990.Justitsministeriet er således enig med Rigsadvokaten i, at op-lysninger fra skibsregisteret ikke indebærer, at ejerskiftet iforholdet mellem køber og sælger først fandt sted denne dato.De af Mike Axdal fremlagte oplysninger fra en medarbejderved skibsregisteret bekræfter, at den ”bill of sale”, der liggertil grund for salget, kan være udarbejdet flere måneder før re-gistreringen, og at registerbogen alene viser tidspunktet for,3

hvornår registeret har fået salgsdokumentet præsenteret (ellerindført i registerbogen). Justitsministeriet er ligeledes enigmed Rigsadvokaten i, at registreringen i skibsregisteret ikkeer afgørende for forholdet mellem køber og sælger.Justitsministeriet har endvidere overvejet betydningen af Os-lo Tingsretts dom af 25. maj 2005, idet dommen udtaler sigom ejerforholdet til Scandinavian Star på tidspunktet forbranden. Justitsministeriet har i denne sammenhæng væretopmærksom på, at dommen blev afsagt efter Rigsadvokatensafgørelse af spørgsmålet om genoptagelse, og derfor ikke erindgået i Rigsadvokatens overvejelser i sagen.Det anføres bl.a. i tingsrettens dom, at skibets ejerforhold påtidspunktet for branden ikke blev undersøgt af dansk politi,der ukritisk accepterede oplysninger fremlagt af de advoka-ter, der repræsenterede K/S Scandinavian Star. Dommenlægger ligeledes til grund, at SeaEscape Cruises Ltd. var ejerpå tidspunktet for branden. Dommen anfører desuden, at dersynes at være grundlag for at hævde, at skibets reelle ejerfor-hold ikke er lagt til grund ved myndighedernes behandling afsagen og de straffesager, som fulgte.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at dommen angår encivilretlig sag om erstatning mellem to private parter (MikeAxdal og assuranceforeningen SKULD), hvor rettens stilling-tagen til parterne påstande sker på grundlag af parternes be-visførelse og anbringender. De ovenfor nævnte udtalelser itingsrettens dom bygger således på de oplysninger og det øv-rige sagsmateriale, som parterne har fremlagt for retten.”