Spørgsmål nr. 521 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Mener ministeren, der er problemer med den kompetence,som de særligt beskikkede advokater har i forhold til denkonkrete sag, de bliver beskikket til at føre, og er det en pro-blemstilling, der eventuelt forstærkes, når der er begrænsetaktindsigt i sagen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:”Det følger af retsplejelovens § 784, stk. 2, at justitsministe-ren for hver landsrets område antager et antal advokater, derkan beskikkes i sager vedrørende indgreb i meddelelses-hemmeligheden mv., når efterforskningen angår en overtræ-delse af straffelovens kapitel 12 eller 13 (forbrydelser modstatens sikkerhed, terrorisme mv.).De særligt beskikkede forsvarere anvendes endvidere i sagerom undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang til aktind-sigt i en konkret straffesag.Forsvareren har i almindelighed adgang til at gøre sig be-kendt med alt det materiale, som politiet har tilvejebragt tilbrug for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens §729 a, stk. 3. Ifølge retsplejelovens § 729 c kan retten dog ef-ter anmodning fra politiet bestemme, at forsvareren ikke skalhave adgang til det nævnte materiale, selv om det er tilveje-bragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvarerensret til aktindsigt kan således fraviges, hvis det er påkrævet afhensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opkla-ring, tredjemands liv eller helbred, efterforskningen af en an-den verserende sag vedrørende alvorlig kriminalitet eller tilbeskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-ningsmetoder.Der kan ikke træffes afgørelse om at fravige forsvarerens ad-gang til aktindsigt, hvis det giver anledning til væsentlige be-tænkeligheder for varetagelsen af sigtedes forsvar, jf. § 729 c,stk. 2. Materiale, der skal benyttes som bevis under hoved-2

forhandlingen i straffesagen, kan således ikke undtages fraforsvarerens adgang til aktindsigt. Det gælder, uanset hvortungtvejende de anførte hensyn er i den pågældende sag.Inden der træffes afgørelse om eventuel begrænsning af for-svarerens adgang til aktindsigt, skal retten ifølge § 729 c, stk.5, beskikke en særlig advokat som nævnt i § 784, stk. 2. Densærligt beskikkede advokat har ret til at gøre sig bekendt meddet materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for densag, som sigtelsen angår, herunder det materiale som ønskesundtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt. Advokatenskal endvidere underrettes om alle retsmøder, der afholdesmed henblik på at opnå rettens kendelse om fravigelse fraforsvarerens almindelige adgang til aktindsigt, ligesom denpågældende har ret til at deltage i disse og udtale sig, før dertræffes afgørelse i sagen.Den særligt beskikkede advokat har således til opgave at va-retage den sigtedes interesser under behandlingen af spørgs-målet om undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang tilaktindsigt og har i den forbindelse samme adgang til politietsmateriale, som den sigtedes forsvarer normalt ville have haft.Reglen om mulighed for at undtage materiale fra forsvarerensadgang til aktindsigt blev indsat i retsplejeloven ved lov nr.436 af 10. juni 2003 (den såkaldte rockerlov). Justitsministe-ren afgav den 1. februar 2006 - på baggrund af en redegørelseudarbejdet af Rigsadvokaten - en redegørelse til Folketingetom erfaringerne i praksis bl.a. med de nye regler om be-grænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt.Rigsadvokaten gennemgik til brug for redegørelsen 24 sagerom undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang til aktind-sigt. Disse sager gav ikke indtryk af, at anvendelsen af sær-ligt beskikkede advokater i sager om undtagelse af materialefra forsvarerens adgang til aktindsigt i praksis gav anledningtil problemer, herunder at de særligt beskikkede advokaterikke skulle besidde de kompetencer, der er nødvendige for atkunne varetage den sigtedes interesser under sagen. Rigsad-vokaturen er heller ikke siden afgivelsen af redegørelsen ble-vet gjort bekendt med, at der skulle være problemer hermed.3

Det bemærkes afslutningsvis, at jeg er bekendt med, at der ipressen har været oplysninger fremme om en konkret sag,hvor den særligt beskikkede advokat efter det oplyste ikkevar fuldt ud orienteret i retsplejelovens regler om undtagelseaf materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt. Jeg har ik-ke nærmere kendskab til den konkrete sag, men jeg har for-stået, at der angiveligt skulle være tale om en episode, derfandt sted umiddelbart efter indførelsen af de nye regler, ogjeg har som nævnt ikke oplysninger om andre lignende til-fælde.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som er anført af Rigsadvoka-ten.Justitsministeriet kan endvidere vedrørende antagelsen af de i retspleje-lovens § 784, stk. 2, nævnte advokater oplyse, at der i forbindelse medantagelsen af de pågældende advokater bl.a. lægges vægt på, om de måformodes at have den fornødne processuelle erfaring, om de må antagesat ville kunne give møde i retten med kort varsel, samt om det på grundaf sagernes særlige karakter kan anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligtat antage de pågældende advokater til beskikkelse i sådanne sager. Depågældende advokater vil ofte tillige være beskikkede som offentlige for-svarere i medfør af retsplejelovens § 733.På baggrund af det anførte finder Justitsministeriet ikke, at der er grund-lag for at antage, at der skulle være generelle problemer i forbindelsemed de nævnte advokaters kompetence til at føre den type sager, de be-skikkes til.