REU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om hvordan man i Danmark i 1990, ville have forholdt sig i relation til jurisdiktion og rette værneting dersom skibet, Scandinavian Star på tidspunktet for branden den 7. april 1990 og herefter var ejet af SeaEscape Cruises Ltd. med adresse i Florida USA, til justitsministeren

BETINGELSERNE FOR AT GENOPTAGE EFTERFORSKNINGEN I EN STRAFFESAG............... 20JUSTITSMINISTERIETS OVERVEJELSER............................................................................................. 226.1INDLEDNING............................................................................................................................................. 226.2DANSKE MYNDIGHEDERS JURISDIKTIONSKOMPETENCE............................................................................ 236.2.1 Indledning .......................................................................................................................................... 236.2.2 Overvejelserne vedrørende jurisdiktionskompetence .................................................................... 246.3EJERFORHOLD........................................................................................................................................... 246.3.1 Indledning ........................................................................................................................................... 246.3.2 Direktør Niels-Erik Lunds rolle i forbindelse med salget af Scandinavian Star ........................ 256.3.3 Fogedforbudssagen mod Danmarks Radio ......................................................................................... 276.3.4 Begrebet ”Managing Owner”............................................................................................................. 296.3.5 Pressenævnets kendelse af 16. oktober 2000 ...................................................................................... 306.3.6 Oplysninger fra Bahamas Skibsregister i London............................................................................... 316.3.7 Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005 .................................................................................................. 326.3.8 Justitsministeriets overvejelser............................................................................................................ 356.4FORSIKRINGSFORHOLD............................................................................................................................. 396.4.1 Indledning ........................................................................................................................................... 396.4.2Oplysningerne i sagen......................................................................................................................... 406.4.3Justitsministeriets overvejelser .......................................................................................................... 426.5OPLYSNINGER M.V.OM SELVE ILDSPÅSÆTTELSEN OG BRANDENS UDVIKLING.......................................... 456.5.1 Indledning .......................................................................................................................................... 456.5.2 Påstand om ildspåsættelsen ............................................................................................................. 466.5.3 Påstand om forsøg på at lade Scandinavian Star sænke................................................................... 486.5.4 Påstand om sabotage af brandslukningsarbejdet .......................................................................... 496.5.5Påstand om betaling for brandstiftelsen ............................................................................................ 506.5.7De danske myndigheders efterforskning af ejerforholdene og den betydning denne del afefterforskningen har haft for de norske myndigheders efterforskning af branden og dens årsag ... 54

1.1 BaggrundDen 7. april 1990 opstod der brand på skibet Scandinavian Star, der sejlede mellem Oslo og Fre-derikshavn. I forbindelse med branden omkom 158 mennesker.Umiddelbart efter branden blev der fremsat en anmodning om gennemførelse af en søforklaringtil fastlæggelse af alle omstændighederne i forbindelse med branden. Søforklaringen fandt sted iSø- og Handelsretten i København fra den 11. april 1990.Få dage efter ulykken blev det endvidere mellem regeringerne i Norge, Sverige og Danmark af-talt at nedsætte et undersøgelsesudvalg (Granskningsudvalget). Udvalget, der afgav rapport i1991, skulle bl.a. vurdere ulykkens årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning, driftog redningsberedskab i forhold til gældende regler.Efter branden blev det ligeledes mellem regeringerne i Norge, Sverige og Danmark aftalt, at ef-terforskningen i sagen skulle opdeles således, at de norske myndigheder efterforskede brandenog dens umiddelbare årsag, at de svenske myndigheder efterforskede brandslukningsarbejdet ogde tekniske forhold på skibet, og at de danske myndigheder efterforskede skibets ejer- og forsik-ringsforhold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige lov-givning.De norske myndigheders undersøgelser pegede på, at branden var påsat, og at den mest sandsyn-lige brandstifter var en dansk passager, der selv omkom ved branden.Ved Højesterets dom af 22. november 1993 blev kaptajnen på Scandinavian Star, Hugo Larsen,skibets reder Henrik Johansen og direktøren i rederiet Ole B. Hansen for overtrædelse af lov omskibes sikkerhed straffet med hæfte i 6 måneder.Efterfølgende har Rigsadvokaten og Justitsministeriet i henholdsvis 1996-1997 og 1999-2000behandlet en række anmodninger om genoptagelse af de danske myndigheders efterforskning afsagen.Ved skrivelse af 2. maj 2002 rettede den norske rigsadvokat henvendelse til Rigsadvokaten ogoplyste, at en række personer havde begæret efterforskningen af sagen vedrørende ScandinavianStar genoptaget. Den norske rigsadvokat meddelte samtidig, at han havde truffet afgørelse om, atder ikke var grundlag for at genoptage den del af efterforskningen, der blev varetaget af de nor-ske myndigheder. Den norske rigsadvokat oplyste endvidere, at en del af materialet i anmodnin-

gerne om genoptagelse var knyttet til ejer- og forsikringsforhold for Scandinavian Star, og at hanikke havde fundet det hensigtsmæssigt, at de norske myndigheder tog stilling til denne del afbegæringen, da de bagvedliggende oplysninger om rederiet har været efterforsket af de danskemyndigheder.I anmodningerne om genoptagelse anføres, at der er oplysninger, som kunne tyde på, at brandenblev påsat af et eller flere besætningsmedlemmer, at branden blev påsat efter aftale med skibetsreelle ejer og personerne bag dette selskab, og at motivet til branden var at få skibet totalskadet,således at skibets forsikringssum kunne blive udbetalt til den reelle ejer.På baggrund af henvendelsen fra den norske rigsadvokat anmodede Rigsadvokaten Statsadvoka-ten for København, Frederiksberg og Tårnby om i samarbejde med Politimesteren på Frederiks-berg at vurdere, om materialet kunne give grundlag for yderligere efterforskning og i givet faldom at iværksætte en sådan efterforskning.Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby fremsendte på den baggrund den 7. maj2003 en indstilling i sagen samt sagens akter. Statsadvokaten indstillede, at efterforskningen isagen ikke genoptages.Den 28. januar 2005 besluttede Rigsadvokaten ikke at genoptage den danske del af efterforsk-ningen i sagen vedrørende Scandinavian Star.Den 1. februar 2005 klagede Mike Axdal, overlevende og pårørende til omkomne ved ulykken,til Justitsministeriet over Rigsadvokatens afgørelse. Den 28. februar 2005 klagede Støttegruppenefter Scandinavian Star-Ulykken, Norge, samt Hasse Magnusson, pårørende til omkomne vedulykken, ligeledes til Justitsministeriet over Rigsadvokatens afgørelse.Justitsministeriet har på denne baggrund behandlet og vurderet klagerne over Rigsadvokatensafgørelse.1.2 Sammenfatning af Justitsministeriets overvejelserEfter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet ikke fundet grundlag for at ændreRigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005 om ikke at genoptage efterforskningen i sagen. Somdet fremgår af denne redegørelse, er Justitsministeriet enig med Rigsadvokaten i, at der ikke fo-religger oplysninger i sagen, som giver grundlag for at antage, at der ved yderligere efterforsk-ning vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med rimelig grund kan mistænkesfor overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at selv om detkunne fastslås, at et selskab eller personer har haft eller kan have haft en økonomisk fordel afbranden, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. En genoptagelseaf efterforskningen i sagen forudsætter, at der kan peges på en eller flere personer, der med rime-lig grund kan mistænkes for at have påsat branden eller medvirket hertil.Justitsministeriet er ligeledes enig med Rigsadvokaten i, at der ikke i denne sag vil være grund-lag for at genoptage efterforskningen alene for at afklare tvivlsspørgsmål vedrørende ejer- ogforsikringsforholdene. Der er alene grundlag for at genoptage efterforskningen vedrørende ejer-og forsikringsforholdene, hvis der er grundlag for at antage, at der herigennem vil kunne pegespå en eller flere nulevende personer, der med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse afstraffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.Justitsministeriet er samtidig enig med Rigsadvokaten i, at der i sagen om Scandinavian Star erforhold, der ikke er blevet belyst fuldt ud, men at disse forhold er uden betydning for den straf-feretlige vurdering af sagen.Justitsministeriet har naturligvis forståelse for, at der – især hos de personer, som var direkteberørt af branden – kan være et ønske om at søge alle spørgsmål i forbindelse med branden un-dersøgt og klarlagt, men et sådant ønske eller den mulige almene interesse heri giver efter Ju-stitsministeriets opfattelse ikke i sig selv grundlag for at genoptage efterforskningen i sagen.Det bemærkes endvidere, at det forhold, at der efterfølgende er fremkommet oplysninger, somyderligere belyser sagen, ikke i sig selv giver grundlag for at genoptage efterforskningen, hvisdisse oplysninger ikke samtidig ændrer ved den strafferetlige vurdering af sagen. Det afgørendeer i den forbindelse, om de pågældende oplysninger giver grundlag for at antage, at der ved gen-nemførelse af fornyet efterforskning vil kunne peges på personer, som med rimelig grund kanmistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.For så vidt angår ejerforholdene til Scandinavian Star på tidspunktet for branden, er Justitsmini-steriet enig med Rigsadvokaten i, at der ikke foreligger oplysninger vedrørende ejerforholdene,som kan begrunde, at efterforskningen af sagen genoptages.Justitsministeriet er herunder enig med Rigsadvokaten i, at salget af Scandinavian Star fraSeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star må antages at være et reelt salg, selv om derer en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med salget.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af sagen, at ejerforholdene tilScandinavian Star blev gjort til genstand for visse undersøgelser i forbindelse med den oprinde-

lige efterforskning af branden. Det blev dog ikke endeligt fastlagt, hvem der skulle anses forejeraf skibet på tidspunktet for branden, da det i forbindelse med den danske del af efterforskningenom overtrædelse af lov om skibes sikkerhed var tilstrækkeligt at fastslå, hvem der varrederforskibet.Justitsministeriet er ligesom Rigsadvokaten af den opfattelse, at det ved en fornyet efterforskningnæppe vil være muligt at afklare ejerforholdene yderligere.Justitsministeriet skal i den forbindelse understrege, at det allerede i forbindelse med den oprin-delige efterforskning lå klart, at ejerskiftet endnu ikke var registreret i Bahamas skibsregister påtidspunktet for branden. Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at tidspunktet for registreringeni skibsregisteret er afgørende for forholdet mellem køber og sælger.Justitsministeriet er samtidig enig med Rigsadvokaten i, at ejerforholdet i første række har civil-retlig betydning mellem parterne, herunder i forhold til eventuelle erstatningskrav.På den anførte baggrund har Justitsministeriet ikke – heller ikke på grundlag af Oslo Tingsrettsdom af 25. maj 2005 – fundet grundlag for at iværksætte fornyet efterforskning alene med hen-blik på at søge ejerforholdene yderligere klarlagt.I overensstemmelse med Rigsadvokatens vurdering skal Justitsministeriet samtidig bemærke, atden omstændighed, at forholdene omkring salget og overdragelsen ikke er fuldt ud afklarede,ikke giver grundlag for at antage, at ejerforholdene bevidst er forsøgt slørede, eller at dette ersket som led i planlægningen af et strafbart forhold.Justitsministeriet finder ligesom Rigsadvokaten endvidere anledning til at understrege, at selvom det måtte kunne lægges til grund, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtids-punktet, og at der således oprindeligt ikke er givet korrekte oplysninger om ejerforholdene, ska-ber dette ikke i sig selv nogen begrundet formodning om, at SeaEscape Cruises Ltd. eller perso-ner hos dette selskab har stået bag branden på skibet, herunder at personer hos SeaEscapeCruises Ltd. har fået personer ombord på skibet til at påsætte branden.For så vidt angår Niels-Erik Lund (hvis rolle i sagen fremgår nedenfor af afsnit6.3.2),finderJustitsministeriet anledning til navnlig at fremhæve, at der ikke ses noget grundlag for at mis-tænke ham for et strafbart forhold i forbindelse med branden på Scandinavian Star. Der er hellerikke grundlag for at antage, at han skulle have opnået en økonomisk fordel af branden. Den om-stændighed, at han af SeaEscape Cruises Ltd. i forbindelse med dette selskabs registrering af sitejerskab i skibsregisteret den 30. marts 1990 blev anført som "managing owner", giver ikke Ju-stitsministeriet anledning til at foretage yderligere undersøgelser, idet der ikke er grundlag for at

tillægge funktionen som "managing owner" den betydning, som anføres i anmodningerne omgenoptagelse. Justitsministeriet finder det herved ikke godtgjort, at registreringen af en personsom ”managing owner” i Bahamas Skibsregister medfører, at den pågældende kan anses somreder eller ejer af det pågældende skib.For så vidt angår forsikringsforholdene omkring Scandinavian Star, er Justitsministeriet enigmed Rigsadvokaten i, at der ikke er forhold i forbindelse med forsikringstegningen, som giveranledning til at iværksætte yderligere efterforskning, ligesom det må anses for tvivlsomt, om engenoptagelse af efterforskningen på nuværende tidspunkt ville kunne frembringe nye afgørendeoplysninger.Justitsministeriet er i den forbindelse enig med Rigsadvokaten i, at omstændighederne vedrøren-de forsikringstegningen ikke peger på, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer af skibet påbrandtidspunktet, men afspejler, at SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret for at sikre sit salgs-pant.Justitsministeriet finder i lighed med Rigsadvokaten ikke, at det var usædvanligt, at SeaEscapeCruises Ltd. var medforsikret på brandtidspunktet, da salget af Scandinavian Star fra SeaEscapeCruises Ltd. til K/S Scandinavian Star ikke var registreret på overdragelsestidspunktet, ligesombetalingen af købesummen ikke havde fundet sted.Justitsministeriet finder det heller ikke på nogen måde usædvanligt, at SeaEscape Cruises Ltd.efter branden fik udbetalt den del af forsikringssummen, der svarede til den endnu ikke betaltedel af købesummen. Efter Justitsministeriets opfattelse er det således uden betydning, om forsik-ringssummen blev udbetalt direkte til K/S Scandinavian Star eller SeaEscape Cruises Ltd.Justitsministeriet finder endvidere ikke, at der er grundlag for at antage, at skibets salgspris ellerforsikringssum skulle være kunstigt højt fastsat. Justitsministeriet har herved navnlig lagt vægtpå, at forsikringsselskabet Fjerde Sø godkendte forsikringssummen, og at skibsmægler JørgenKongstad vurderede, at skibet var salgsprisen værd, samt oplysningerne fra Niels-Erik Lund tilPolitimesteren på Frederiksberg vedrørende omstændighederne omkring salget af ScandinavianStar. Justitsministeriet finder heller ikke grundlag for at antage, at SeaEscape Cruises Ltd. EllerK/S Scandinavian Star havde en økonomisk fordel af branden.På den anførte baggrund er Justitsministeriet enig med Rigsadvokaten i, at omstændighederneved forsikringstegningen ikke peger på, at forsikringerne er tegnet som led i planlægningen af enbrandstiftelse med det formål at få forsikringssummen udbetalt.

Sammenfattende er det Justitsministeriets vurdering, at de foreliggende oplysninger om købs- ogsalgspris samt forsikringsforhold ikke kan danne grundlag for en formodning om, at branden erplanlagt og gennemført som led i forsikringssvindel.Herudover støttes anmodningerne om genoptagelse på en række andre forhold. Det drejer sig omen række oplysninger og påstande, der navnlig går på, at maskinchefen på Scandinavian Star – iledtog med andre medlemmer af besætningen – efter aftale med skibets reelle ejere og mod beta-ling skulle have påsat branden og forsøgt at sænke skibet med henblik på forsikringsbedrageri,ligesom maskinchefen sammen med chefelektrikeren efterfølgende skulle have modarbejdet ogsaboteret brandslukningsarbejdet.For så vidt angår denne del af anmodningerne om genoptagelse, er det Justitsministeriets samle-de vurdering, at der dels er tale om oplysninger, som ikke er nye i forhold til de oplysninger, somforelå på tidspunktet for den oprindelige efterforskning af branden og dens årsag, dels om oplys-ninger, som ikke kan dokumentere de fremførte påstande. Justitsministeriet har i den forbindelsebl.a. lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at der i forhold til visse personer er modstrid mellem,hvad disse personer ifølge anmodningerne om genoptagelse skulle have sagt, og det, disse perso-ner har tilkendegivet over for myndighederne.Justitsministeriet har ligesom Rigsadvokaten endvidere lagt vægt på, at det er tvivlsomt, om derved fornyet efterforskning af disse forhold vil kunne fremkomme væsentligt nye oplysninger.Justitsministeriet finder herefter ikke grundlag for at rette henvendelse til den norske rigsadvokatom genoptagelse af efterforskningen af branden og dens årsag.Sammenfattende finder Justitsministeriet således, at oplysningerne i sagen ikke givergrundlag for at antage, at yderligere efterforskning i sagen kan føre til, at der vil kunnerejses tiltale mod enkeltpersoner for overtrædelse af straffelovens § 180. I lighed medRigsadvokaten har Justitsministeriet heller ikke fundet, at der foreligger oplysninger i sa-gen, som i øvrigt kan tale for, at spørgsmålet om medvirken til eller planlægning af bran-den undersøges yderligere.1.3 Redegørelsens opbygningFormålet med Justitsministeriets behandling af klagerne har været at efterprøve Rigsadvokatensafgørelse i sagen, herunder særligt spørgsmålet om der er en formodning for, at der ved yderlige-re efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende gerningsmænd, der har haft forsættil overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse, idet strafansvaret for alle an-dre relevante lovovertrædelser på nuværende tidspunkt er forældet.

En redegørelse for Justitsministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om genoptagel-se af efterforskningen fremgår af afsnit 1 – 6.I afsnit 2 redegøres for sagens forløb fra branden den 7. april 1990 til Højesterets dom af 22.november 1993, og i afsnit 3 gennemgås de anmodninger om genoptagelse af efterforskningen,der er fremsat efter Højesterets dom samt afgørelserne vedrørende disse anmodninger. I afsnit 4redegøres for de nye anmodninger om genoptagelse af efterforskningen, der var baggrunden for,at den norske rigsadvokat rettede henvendelse til Rigsadvokaten. Afsnit 5 indeholder nogle gene-relle bemærkninger om betingelserne for at genoptage efterforskningen i sagen, herunder en kortgennemgang af de relevante lovbestemmelser. I afsnit 6 redegøres for oplysningerne i sagen ogJustitsministeriets vurdering i sagen.Justitsministeriets vurdering af sagen bygger udover gennemgangen af de nye anmodninger omgenoptagelse på de akter, der indgik i straffesagen, som blev afgjort ved Højesterets dom af 22.november 1993, herunder Granskningsudvalgets rapport fra 1991. Endvidere har Justitsministe-riet gennemgået de akter, der er fremsendt til ministeriet og Rigsadvokaten i forbindelse medbl.a. tidligere anmodninger om genoptagelse af efterforskningen. Justitsministeriet har desudengennemgået materiale m.v., der er modtaget fra klagerne efter Rigsadvokatens afgørelse af 28.januar 2005, herunder bl.a. Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005. Endelig har Justitsministerietden 18. november 2005 afholdt et møde med Mike Axdal og advokat Henrik Bonné, som hervedfik lejlighed til at fremkomme med uddybende bemærkninger til brug for Justitsministeriets be-handling af sagen.Justitsministeriet har ikke foretaget en vurdering af de oplysninger og påstande om selve ildspå-sættelsen og brandens udvikling, som fremgår af anmodningerne om genoptagelse, idet dennedel af efterforskningen er blevet varetaget af de norske myndigheder, og den norske rigsadvokatsom nævnt i 2002 er nået frem til, at der ikke foreligger oplysninger, som giver de norske myn-digheder anledning til at genoptage efterforskningen.Justitsministeriet har dog ligesom Rigsadvokaten foretaget en vurdering af visse af oplysninger-ne om, hvem der ifølge anmodningerne om genoptagelse kan mistænkes for at have påsat bran-den, fordi det i anmodningerne om genoptagelse er anført, at visse besætningsmedlemmer "harværet i ledtog" med de personer, som planlagde branden, og at deres motiv har været forsik-ringsbedrageri.Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i det følgende på en lang række punkter har valgt atbeskrive sagen efter samme systematik som Rigsadvokatens redegørelse om sagen af 28. januar2005. Justitsministeriet har i den forbindelse ikke fundet det nødvendigt i dette notat at kommen-

tere samtlige punkter i Rigsadvokatens redegørelse, herunder især den mere detaljerede beskri-velse m.v. af akterne i sagen.Justitsministeriet har imidlertid som nævnt gennemgået samtlige sagens akter, herunder Rigsad-vokatens redegørelse og de oplysninger, der ligger til grund for redegørelsen. Justitsministeriethar i den forbindelse vurderet samtlige elementer i Rigsadvokatens redegørelse.Herudover har Justitsministeriet fundet det nødvendigt særligt at vurdere visse elementer af ejer-og forsikringsforholdene i forhold til Scandinavian Star samt spørgsmålet om dansk jurisdikti-onskompetence. Hvor der er fundet særlig grund til at fremhæve dette, vil Justitsministerietsovervejelser i forhold til Rigsadvokatens, for så vidt angår disse punkter, fremgå af notatet.2Sagens forløb fra branden den 7. april 1990 til Højesterets dom af 22. november 1993

Scandinavian Star blev den 1. april 1990 indsat på ruten mellem Frederikshavn og Oslo. Efter-følgende foretog Scandinavian Star seks sejladser i perioden 2. april – 6. april 1990. Den ottendeog sidste sejlads blev påbegyndt med afgang fra Oslo den 6. april 1990, kl. 21.45. Der var 99besætningsmedlemmer og 383 passagerer ombord. Efter planen skulle Scandinavian Star væreankommet til Frederikshavn den 7. april 1990, kl. 07.00. Imidlertid opstod der på turen til Frede-rikshavn brand på skibet den 7. april 1990 omkring kl. 02.00.Ved branden omkom 158 mennesker.I forbindelse med branden på Scandinavian Star blev der fra den 11. april 1990 afholdt søforkla-ring i Sø- og Handelsretten i København.Som nævnt ovenfor fik de danske myndigheder til opgave at efterforske skibets ejer- og forsik-ringsforhold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige lov-givning. Den danske del af efterforskningen blev varetaget af Politimesteren på Frederiksberg,idet spørgsmålet om tiltalerejsning imidlertid blev forelagt for Statsadvokaten for Sjælland ogRigsadvokaten.Efter anmodning fra Politimesteren på Frederiksberg afgav Søfartsstyrelsen den 5. april 1991udtalelse om tiltalespørgsmålet. Søfartsstyrelsen anførte bl.a. følgende:"I) Gældende ret for "Scandinavian Star"a) Jurisdiktion

Tildeling af skibes ret til at føre et lands flag medfører efter den almindelige folkeret,at skibet i retlig henseende bliver en del af flagstatens territorium. I nærværende sag,hvor "Scandinavian Star" førte Bahama-flag, er det således Bahama, der som ud-gangspunkt har den strafferetlige jurisdiktionskompetence.Det kan imidlertid lægges til grund, at væsentlige dele af den tilsidesættelse ellerovertrædelse af regler, der måtte være sket på tidspunktet for ulykkens indtræden,den 7. april 1990, tillige var til stede, da skibet i tiden forud herfor anløb dansk havnog besejlede dansk søterritorium. Det fremgår således af bilag 77 til politirapporterne,at "Scandinavian Star" i perioden den 1. – 6. april 1990 var i havn i Frederikshavn firegange.Idet straffelovens § 6, stk. 1, nr. 1, hjemler dansk straffemyndighed for handlingerbegået i den danske stat, hvortil søterritoriet henregnes, er der mulighed for at rejsetiltale for overtrædelse af danske bestemmelser, uanset at "Scandinavian Star" varunder fremmed flag."Søfartsstyrelsen indstillede, at der blev rejst tiltale mod skibsfører Hugo Larsen for overtrædelseaf § 24 i lov om skibes sikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, samt atder blev rejst tiltale mod reder Henrik Johansen og direktør Ole B. Hansen for overtrædelse af §23 i samme lov.Den 3. juli 1991 traf Rigsadvokaten principbeslutning om at rejse tiltale mod de pågældende forovertrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om skibes sikkerhed. Forud for, at der blev rejsttiltale, blev sagen imidlertid forelagt for Justitsministeriet med henblik på, at ministeriet søgteafklaret, hvorvidt de norske myndigheder ville anmode Danmark om at overtage retsforfølgnin-gen vedrørende de forhold, der var begået, mens skibet befandt sig på norsk territorium.Ved skrivelse af 12. juli 1991 forespurgte Justitsministeriet herefter i medfør af artikel 8, stk. 1,litra d, i Den europæiske konvention af 15. maj 1972 om overførsel af retsforfølgning de norskemyndigheder om, hvorvidt de norske myndigheder ønskede at fremsætte anmodning om overta-gelse af retsforfølgningen for så vidt angår den del af sejladsen, der fandt sted på norsk søterrito-rium.Den 27. august 1991 anmodede de norske myndigheder om, at de danske myndigheder foretogretsforfølgning af Henrik Johansen, Ole B. Hansen og Hugo Larsen for forhold begået i Norge.Det fremgår endvidere af sagen, at myndighederne på Bahamas var repræsenteret under søforkla-ringen.Bahamas’ Ministry of Transport oplyste ved skrivelse af 7. januar 1991 til Justitsministeriet, atmyndighederne på Bahamas endnu ikke havde truffet beslutning om, hvorvidt Bahamas ville

indlede strafforfølgning som følge af ulykken. På forespørgsel fra kaptajn Hugo Larsens advokatbekræftede myndighederne på Bahamas på ny den 7. marts 1991, at der fortsat ikke var truffetbeslutning om, hvorvidt der ville blive indledt strafforfølgning, men myndighederne bekræftede,at der i national ret på Bahamas var forbud mod dobbelt strafforfølgning. Efter det oplyste harmyndighederne på Bahamas ikke rejst tiltale mod skibsføreren eller rederen for forhold i forbin-delse med skibets drift i perioden 1. – 7. april 1990.Ved anklageskrift af 10. februar 1992 rejste Politimesteren på Frederiksberg tiltale mod HenrikJohansen, Ole B. Hansen og Hugo Larsen for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed.Hugo Larsen blev tiltalt for overtrædelse af § 24 i lov om skibes sikkerhed ved som skibsfører athave ført Scandinavian Star på dansk og norsk søterritorium i rutefart mellem Frederikshavn ogOslo, uden at han på en række nærmere angivne punkter havde sørget for, at skibet var i sikker-hedsmæssig forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kunne tilrettelægges således, at det kunneudføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Henrik Johansen og Ole B. Hansen blev tiltalt for overtrædelse af § 23 i lov om skibes sikkerhedved som henholdsvis reder og direktør hos samme at have ladet Hugo Larsen føre ScandinavianStar på dansk og norsk søterritorium i rutefart mellem Frederikshavn og Oslo, uden at de på enrække nærmere angivne punkter havde sikret, at Hugo Larsen havde mulighed for at opfylde deforpligtelser, der påhvilede ham, navnlig med hensyn til at skibet var i sikkerhedsmæssig for-svarlig stand, og at arbejdet om bord kunne tilrettelægges således, at det kunne udføres sikker-hedsmæssigt forsvarligt.Der blev endvidere nedlagt påstand om, at Henrik Johansen og Ole B. Hansen i medfør af straf-felovens § 79 blev frakendt retten til at udøve rederivirksomhed og at disponere over skibe i øv-rigt samt til at deltage heri og medvirke hertil under nogen som helst form.Ved beslutningen om at rejse tiltale lagde anklagemyndigheden vægt på, at forarbejderne til lovom skibes sikkerhed tog højde for, at kompetencen til at træffe de væsentlige afgørelser vedrø-rende et skib kan ligge hos andre end den, der ejer skibet, herunder hos en person, selv om skibetblev ejet af et selskab. Tiltalen blev rejst mod Henrik Johansen personligt - og ikke mod et sel-skab - fordi det var anklagemyndighedens opfattelse, at Henrik Johansen, uanset at han ikke per-sonligt var ejer af skibet, måtte anses for at være reder. Denne opfattelse byggede på, at alle væ-sentlige beslutninger, som en reder træffer, i sagen vedrørende Scandinavian Star blev truffet afHenrik Johansen. Henrik Johansen besluttede således, at der skulle købes et skib. Han besluttede,hvem skibet skulle chartres til og på hvilke vilkår. Henrik Johansen bestemte også, hvor skibetskulle sejle, og hvornår det skulle sejle. Det var således anklagemyndighedens opfattelse, hvilket

også blev tiltrådt af Sø- og Handelsretten, at Henrik Johansen udøvede alle de beføjelser, som enreder udøver.Straffesagen blev behandlet i Sø- og Handelsretten i København den 6. oktober – 3. december1992, hvor retten afsagde dom i sagen.Ved Sø- og Handelsrettens dom af 3. december 1992 blev de tiltalte fundet skyldige i overtræ-delse af lov om skibes sikkerhed. Straffen blev for Hugo Larsens vedkommende fastsat til hæftei 60 dage, mens Henrik Johansen og Ole B. Hansen blev straffet med hæfte i 40 dage. Sø- ogHandelsretten frifandt Henrik Johansen og Ole B. Hansen for den nedlagte påstand om rettig-hedsfrakendelse.Forsvareren for Henrik Johansen gjorde under sagen bl.a. gældende, at Henrik Johansen ikke varreder og derfor ikke havde pligt til at sikre sig, at skibsføreren havde mulighed for at opfyldesine forpligtelser, jf. § 23 i lov om skibes sikkerhed m.v. Det blev således gjort gældende, at til-talen burde være rettet mod det ansvarlige selskab VR DaNo ApS, jf. lovens § 28, stk. 2, hvoref-ter der kan pålægges virksomheden som sådan bødeansvar, hvis overtrædelsen er begået af enjuridisk person.Vedrørende Henrik Johansens rolle som reder fremgår følgende af dommens præmisser:"Tiltalte var repræsentant for sin hustru og sine børn i den selskabskonstruktion, hanhavde valgt af skattemæssige, registreringsmæssige og andre grunde, og var be-stemmende i økonomisk henseende ved beslutning om indkøb af skib og valg af dettidspunkt, på hvilket det blev sat i drift. Dette må medføre, at tiltalte må anses somden, der som reder har truffet beslutning om at sætte skibet i drift den 1. april 1990,hvorfor han tillige havde pligt til at sørge for, at skibsføreren havde mulighed for atopfylde sine sikkerhedsmæssige forpligtelser."Sø- og Handelsrettens dom blev af de tiltalte anket til Højesteret principalt med påstand om frifin-delse og subsidiært med påstand om formildelse.Ved Højesterets dom af 22. november 1993 blev Sø- og Handelsrettens dom ændret, således atalle tre tiltalte blev straffet med hæfte i 6 måneder, ligesom Henrik Johansen og Ole B. Hansenindtil videre blev frakendt retten til at udøve rederivirksomhed og erhvervsmæssigt at disponereover skibe i øvrigt eller medvirke hertil under nogen som helst form.I præmisserne for dommen er bl.a. følgende anført:

"Højesteret tiltræder, at § 23, 2. pkt., i lov om skibes sikkerhed i overensstemmelsemed reglens ordlyd pålægger rederen en almindelig – strafsanktioneret – pligt til atsikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler ham.Efter det, der af Sø- og Handelsretten er lagt til grund vedrørende tiltalte Henrik Ny-gaard Johansens beføjelser med hensyn til indkøbet og driften af "ScandinavianStar", tiltrædes det, at han er anset som reder i relation til § 23, 2. pkt.Højesteret tiltræder af de af Sø- og Handelsretten anførte grunde, at de almindeligebestemmelser om strafferetlig medvirken finder anvendelse i relation til bestemmel-sen i § 23, 2. pkt.…Henrik Nygaard Johansen og Hans Ole Busch Hansen er som henholdsvis reder ogrederens nærmeste medarbejder fundet skyldige i overtrædelse af lov om skibes sik-kerhed § 23, idet det er anset for bevist, at det burde have stået dem klart, at "Scandi-navian Star" den 1. april 1990 og de følgende dage ikke var og ikke kunne være for-synet med en besætning, der var instrueret og indøvet i opgaverne og funktionerneifølge en sikkerhedsmæssig forsvarlig nødplan, hvorfor de ikke har givet skibsføre-ren mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhvilede ham. Også disse tiltaltesadfærd vidner om en sådan mangel på ansvarsfølelse for passagerers og besætnings-medlemmers sikkerhed, at Højesteret finder, at deres lovovertrædelser er så grove, atstraffen for hver af dem bør bestemmes til de 6 måneders hæfte, der var den maksi-male straf på gerningstidspunktet."Det kan tilføjes, at Den Særlige Klageret ved kendelse af 27. januar 2006 afviste en begæring fraden tidligere kaptajn på Scandinavian Star Hugo Larsen om genoptagelse af sagen, hvor han vedHøjesterets dom af 22. november 1993 blev dømt for overtrædelse af lov om skibe sikkerhed.3Tidligere anmodninger om genoptagelse af efterforskningen

end Henrik Johansen og Ole B. Hansen. Mike Axdal anførte bl.a., at oplysningerne om de forsik-rings- og registreringsmæssige forhold efter hans opfattelse bekræftede, at Scandinavian Starfrem til den 30. august 1990 var ejet af selskabet SeaEscape Cruises Ltd., og der derfor burdehave været rejst tiltale mod personkredsen omkring dette selskab.Støttegruppen henviste til, at det burde undersøges, hvorvidt personkredsen omkring selskabetSeaEscape Cruises Ltd., der den 30. marts 1990 overdrog skibet Scandinavian Star til selskabetK/S Scandinavian Star, kunne drages strafferetligt til ansvar som ejer og reder. Som begrundelseanførte støttegruppen, at Henrik Johansen havde haft samarbejde med denne personkreds i relati-on til andre skibe, at denne personkreds etablerede et nyt selskab i Danmark samtidig med, atScandinavian Star blev sat i drift, og at denne personkreds i 1996 stod for driften af ScandinavianStar. Det var derfor støttegruppens opfattelse, at den reelle ejerkreds i 1990 også omfattede den-ne delvis amerikanske personkreds.Justitsministeriet meddelte ved skrivelse af 29. januar 1997, at ministeriet ikke fandt grundlag forat ændre Rigsadvokatens afgørelse i sagen. Justitsministeriet henviste i lighed med Rigsadvoka-ten til, at et eventuelt strafansvar for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed måtte anses for for-ældet. Justitsministeriet tilføjede imidlertid, at der, selv om der ikke var indtrådt forældelse i sa-gen, heller ikke efter ministeriets opfattelse i øvrigt ville have været grundlag for at genoptageefterforskningen i sagen.Justitsministeriet anførte i den forbindelse følgende:"Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at de oplysninger om ejerforholdene ved-rørende "Scandinavian Star" på ulykkestidspunktet, som fremgår af det nu fremlagtemateriale — i alle tilfælde for så vidt angår de oplysninger som er væsentlige for denstrafferetlige vurdering — også forelå på tidspunktet for tiltalerejsningen.Det fremlagte materiale indeholder herudover navnlig oplysninger om ejerforholdenevedrørende "Scandinavian Star" før og efter ulykken i 1990 og beskrivelser af detsamarbejde, som Henrik Johansen ifølge Dem og Støttegruppen har med personkred-sen omkring selskabet "SeaEscape Ltd.".Det er således Justitsministeriets opfattelse, at materialet ikke indeholder oplysnin-ger, som giver en formodning om, at yderligere efterforskning i sagen ville havekunnet få betydning for anklagemyndighedens vurdering af, hvem der måtte ansessom reder for "Scandinavian Star" på ulykkestidspunktet og dermed kunne have på-draget sig et strafferetligt ansvar efter lov om skibes sikkerhed. "

Den 7. oktober 1999 anmodede Mike Axdal på ny Rigsadvokaten om genoptagelse af efterforsk-ningen i sagen.Mike Axdal gjorde gældende, at det reelle ejerforhold til Scandinavian Star ikke blev belyst un-der den afsluttede straffesag, og at der kunne være tale om, at branden om bord på ScandinavianStar kunne være påsat for vindings skyld i relation til erstatningsbeløb for skibet.Mike Axdal anførte endvidere, at han burde være tilkendt erstatning efter amerikanske regler, daden reelle ejer af Scandinavian Star efter hans opfattelse var det amerikanske selskab SeaEscapeCruises Ltd. Rigsadvokaten meddelte den 8. december 1999 Mike Axdal, at han ikke fandtgrundlag for at genoptage efterforskningen i sagen.Afgørelsen blev af Mike Axdal påklaget til Justitsministeriet.Mike Axdal gjorde over for Justitsministeriet fortsat gældende, at Scandinavian Star på brand-tidspunktet var ejet af SeaEscape Cruises Ltd. I den forbindelse henviste Mike Axdal bl.a. tiloplysninger i Bahamas Skibsregister. Mike Axdal anførte herudover, at rederiet efter hans opfat-telse selv stod bag branden, idet skibets maskinchef sammen med et andet besætningsmedlem fikbetaling for at påsætte branden. Det fremgår endvidere af skrivelserne fra Mike Axdal, at hanyderligere gjorde gældende, at selskabet K/S Scandinavian Star ikke var kendt af danske myn-digheder, og at SeaEscape Cruises Ltd. fik udbetalt erstatningen fra forsikringsselskabet efterbranden.Justitsministeriet traf den 20. december 2000 afgørelse om, at ministeriet ikke fandt grundlag forat ændre Rigsadvokatens afgørelse om ikke at genoptage efterforskningen i sagen.4De nye anmodninger om genoptagelse af efterforskningen i sagen

For så vidt angår brandstiftelsen anfører Mike Axdal, at skibets maskinchef er den hovedmis-tænkte i forhold til brandstiftelsen, og at maskinchefen ifølge Mike Axdal på et hotel i Køben-havn i forbindelse med søforklaringen af Ole B. Hansen fik overdraget en kuvert med 800.000kr. Han har endvidere anført, at maskinchefen havde økonomiske interesser i skibet.Herudover anfører Mike Axdal på, at både Henrik Johansens købspris for skibet på 21,7 mio.USD og skibets forsikringssum på 24 mio. USD var sat kunstigt højt, idet de nævnte beløb lålangt over skibets reelle værdi, og at hele transaktionen og brandstiftelsen havde til formål at fådenne forsikringssum udbetalt til skibets reelle ejere, som derved ville få en stor fortjeneste.Mike Axdal har endvidere anført, at der er tvivl om, hvorvidt den registrerede ejer på brandtids-punktet var SeaEscape Cruises Ltd. på Bahamas eller SeaEscape Cruises Ltd. i Miami.Mike Axdal er tillige fremkommet med yderligere oplysninger og formodninger vedrørendebrandårsagen.Mike Axdal har desuden fremlagt forskellige af ham tilvejebragte rapporter om branden på Scan-dinavian Star. Rapporterne gengiver tillige oplysninger om et besøg, som Mike Axdal den 10.juni 2004 aflagde hos Bahamas Skibsregister i London. Det fremgår endvidere af rapporterne, atMike Axdal med bistand fra teknikere har foretaget rekonstruktioner af branden på ScandinavianStar. Rekonstruktionerne er gennemført på et søsterskib til Scandinavian Star. I rapporternesendelige konklusion anføres følgende:"Som gengivet i tidligere rapporter til Stats- og Rigsadvokaten så er vi ikke i tvivlom, at branden på Scandinavian Star kun kan være foretaget af personer som var/erskibskyndige og med kendskab til Scandinavian Stars tekniske systemer."Rapporterne indeholder endvidere en række delkonklusioner bl.a. om enkelte dele af de foretag-ne rekonstruktioner. Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at det ikke fremgår klart afrapporterne, i hvilket omfang der er tale om konklusioner, som bygger på udtalelser fra tekniker-ne, men en række af konklusionerne fremstår som Mike Axdals formodninger om, hvordan op-lysningerne om branden og dens udvikling må ses i forhold til de oplysninger, der øvrigt fremgåraf sagen.

Mike Axdal har endvidere ved en række henvendelser til Justitsministeriet bl.a. henvist til dentidligere omtalte dom afsagt af Oslo Tingsrett den 25. maj 2005 idet han har anført, at tingsret-tens dom er uforenelig med at anse Henrik Johansen som den ansvarlige ejer eller reder af Scan-dinavian Star. Dommen er nærmere omtalt nedenfor i afsnit6.3.7.Ved brev af 2. juni 2005 til Københavns Politi indgav Mike Axdal anmeldelse mod en rækkeselskaber og personer, herunder DFDS, Assuranceforeningen Skuld Gjensidige og forsikrings-selskabet Fjerde Sø for bedrageri, forsikringssvig samt medvirken til drab m.v. Anmeldelsenblev af Københavns Politi videresendt til Justitsministeriet. Anmeldelsen er indgået i Justitsmini-steriets sagsbehandling, og Justitsministeriet har forstået anmeldelsen således, at Mike Axdalmed henvisning til tingsrettens dom navnlig gør gældende, at DFDS gennem SeaEscape har be-talt andre for at påtage sig ansvaret som ejer og reder for Scandinavian Star. Mike Axdal anføreri den forbindelse, at SeaEscape er DFDS’ datterselskab, og at SeaEscape/DFDS var reder afScandinavian Star på tidspunktet for branden.Justitsministeriet har endvidere den 18. november 2005 afholdt et møde med Mike Axdal ogdennes advokat Henrik Bonné, hvor de havde lejlighed til at uddybe deres synspunkter om sa-gen. På mødet gjorde Mike Axdal og advokat Henrik Bonné navnlig gældende, at Oslo Tingsretsdom bør tillægges en central betydning i forhold til spørgsmålet om genoptagelse af efterforsk-ningen af branden på Scandinavian Star, da dommen lægger et andet ejerforhold til grund enddet, der tidligere er lagt til grund af de danske myndigheder.Mike Axdal og advokat Henrik Bonné anførte i den forbindelse, at de danske myndigheders fast-læggelse af ejerforholdet har haft betydning for den strafferetlige efterforskning – navnlig i for-hold til betragtninger om motiv til ildspåsættelsen – som således har rettet sig mod passagererne,hvor en bestemt person pga. sin uheldige fortid har tiltrukket sig opmærksomheden.Under mødet i Justitsministeriet rejste Mike Axdal og advokat Henrik Bonné endvidere spørgs-målet, om der i sagen overhovedet foreligger dansk jurisdiktionskompetence i straffesager medrelation til branden på Scandinavian Star.Mike Axdal anførte desuden, at Politimesteren på Frederiksberg i 1990 fra det daværende Indu-striministerium modtog afgørende oplysninger vedrørende overdragelsen af Scandinavian Star,som ikke indgik i behandlingen af sagen.Mike Axdal anførte endvidere, at der efter hans overbevisning er tale om, at branden på Scandi-navian Star var blevet påsat med henblik på at opnå udbetaling af en kaskoforsikring, der langtoversteg handelsværdien af skibet på tidspunktet for branden. Mike Axdal anførte i denne for-bindelse, at andre færger tilhørende selskabet SeaEscape Cruises Ltd. var sunket i umiddelbar

forbindelse med overdragelsen af disse, ligesom der var eksempler på, at SeaEscape har fået ud-betalt erstatning for reelt værdiløse skibe. Mike Axdal anførte, at Niels-Erik Lund havde ståetbag disse transaktioner.Advokat Henrik Bonné har efterfølgende over for Justitsministeriet anført, at der som led i vur-deringen af, om der på nuværende tidspunkt er personer, der strafferetligt kan drages til ansvarfor ulykken, også må tages stilling til betydningen af, at oplysninger hidrørende fra Henrik Jo-hansen om ejerforholdet – og som efter hans opfattelse ikke har været genstand for selvstændigefterforskning eller prøvelse – ukritisk er blevet lagt til grund af de danske myndigheder, og atsagen derfor efterfølgende har været ”fastlåst” på ejerforholdet.Advokat Henrik Bonné har i den forbindelse efterlyst nærmere dokumentation for overdragelsenaf Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star, som efter hans opfat-telse ikke er bekræftet af den nødvendige dokumentation eller efterforskning.Advokat Henrik Bonné har endvidere anmodet om afhøring af en række navngivne personer oghar i den forbindelse fremsendt en liste med personer, som foreslås afhørt, herunder besætnings-medlemmerne kaptajn Hugo E. Larsen, maskinchefen, 2.-maskinmesteren, chefelektrikeren, re-ceptionisten, en tidligere kaptajn samt en række andre navngivne medlemmer af den del af be-sætningen, som stammede fra SeaEscape Cruises, og som befandt sig ombord på ScandinavianStar på tidspunktet for branden.Som begrundelse herfor gøres det gældende, at det af politirapporterne fremgår, at disse perso-ners forklaringer vedrørende observationer før, under og lige efter branden strider mod hinandenog de øvrige vidners forklaringer. Det anføres endvidere, at det er påfaldende, at disse ni perso-ner ikke er blevet afhørt over temaer med relation til ejer- og rederforhold samt forsikringssvig.Efter den fremsendte liste foreslås endvidere afhøring af en række personer i Danmark og Norge,som var involveret i den oprindelige efterforskning af og redegørelse for branden, herunder dentekniske undersøgelse af branden.Endvidere foreslås afhøring af en række personer, der ikke tidligere ses at være sat i relation tilsagen. Af anmodningerne om genoptagelse fremgår det, at der er tale om personer, som ifølgeMike Axdal og Terje Bergsvågs, som har samarbejdet med Mike Axdal i forbindelse med genop-tagelsesanmodningerne, kan bekræfte de i anmodningerne fremsatte påstande om bl.a. Niels-ErikLunds relation til sagen, om at maskinchefen påsatte branden, og om at Henrik Johansen og OleB. Andersen modtog betaling for at have ”påtaget sig ansvaret” for branden.Mike Axdal og Terje Bergsvåg har endvidere i forbindelse med anmodningerne om genoptagelseflere gange anført, at der bør foretages fornyede og yderligere afhøringer i sagen og har i den

forbindelse gengivet korrespondance samt udtalelser vedrørende sagen fra en række af de perso-ner, som foreslås afhørt.Som det fremgår, er de forhold, som Mike Axdal gør gældende, i vid udstrækning de sammeforhold, som han har gjort gældende i forbindelse med hans tidligere anmodninger om genopta-gelse af sagen.4.2 Støttegruppen og Hasse Magnussons anmodninger om genoptagelseDen 28. februar 2005 klagede Støttegruppen til Justitsministeriet over Rigsadvokatens afgørelseaf 28. januar 2005, hvorved Rigsadvokaten besluttede ikke at genoptage den danske del af efter-forskningen vedrørende Scandinavian Star.Støttegruppen efter Scandinavian Star har begrundet anmodningen om genoptagelse af efter-forskningen med, at det strafbare forhold vedrørende ildspåsættelsen på Scandinavian Star ikkeer forældet. Støttegruppen har endvidere anført, at rederansvar, ejerforhold og forsikringsforholder relevant for efterforskningen af ildspåsættelsen, og at de nævnte forhold aldrig er blevet efter-forsket. Det er på den baggrund støttegruppens opfattelse, at ny efterforskning af ejerforholdm.v. vil frembringe nye oplysninger.Støttegruppen har vedrørende reder- og ejerforholdet bl.a. anført, at den danske direktør Niels-ErikLund den 7. april 1990 var opført som "managing owner" for Scandinavian Star i BahamasSkibsregister, og at han efter støttegruppens opfattelse var reder i forhold til skibet.Det anføres endvidere, at SeaEscape Cruises Ltd. købte Scandinavian Star for 10,3 mio. USD,mens det var forsikret for 24 mio. USD, og at SeaEscape Cruises Ltd. var blandt de parter, somville få en forsikringssum udbetalt.På denne baggrund finder støttegruppen, at det bl.a. med henblik på at afdække, hvem der varejer og reder af skibet, vil være interessant at få belyst, hvem der fik forsikringssummen forScandinavian Star udbetalt. Herudover anføres det, at der foreligger vidneudsagn, som peger på,at branden på Scandinavian Star var motiveret af forsikringsudbetalingen. Det anføres således, atder er et vidne, som vil kunne forklare, at en række skibsbrande har været motiveret af forsik-ringsudbetalinger. Det anføres endvidere, at skibets tidligere kaptajn skal have forklaret, at Hen-rik Johansen og Ole B. Hansen modtog betaling for ikke at afsløre de reelle ejerforhold vedrø-rende Scandinavian Star.På grundlag af de foreliggende oplysninger er det støttegruppens konklusion, at salget af Scandi-navian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star ikke afspejler en reel overførel-

se af rederansvaret.Støttegruppen har i sin klage af 28. februar 2005 til Justitsministeriet fastholdt disse betragtnin-ger og har endvidere anført, at den information, der er blevet fremlagt i forbindelse med anmod-ningerne om genoptagelse af efterforskningen i sagen, ikke er blevet realitetsvurderet af Rigsad-vokaten, der fejlagtigt har fastholdt, at de fremlagte oplysninger allerede var kendt i 1990.Støttegruppen har desuden anført, at oplysninger fra de danske myndigheder vedrørende over-dragelses-, reder-, ejer- og forsikringsforhold har medført, at norsk politi har lagt forkerte oplys-ninger til grund i forbindelse med efterforskningen af omstændighederne omkring brandstiftel-sen. Støttegruppen har i den forbindelse anført, at vurderingen af, hvilken betydning dette harhaft for den norske efterforskning, tilkommer den norske anklagemyndighed og ikke Rigsadvo-katen.Ved senere henvendelser har støttegruppen over for Justitsministeriet henvist til Oslo Tingsrettsdom af 25. maj 2005 og har i den forbindelse henvist til tingsrettens udtalelser om, at dansk politiukritisk godtog oplysninger om ejerforholdet, der stammede fra advokatfirmaet, som repræsente-rede K/S Scandinavian Star uden at efterprøve disse, at en udskrift fra Bahamas Skibsregisterviser, at Niels-Erik Lund den 30. marts 1990 blev registreret som ansvarlig reder og leder forSeaEscape Cruises Ltd., der havde købt Scandinavian Star, og at Bahamas Skibsregister i Lon-don den 9. april 1990 først afviste at registrere overdragelsen af Scandinavian Star til K/S Scan-dinavian Star, men efterfølgende den 30. august 1990 tillod registrering tilbagedateret til den 5.april 1990, på trods af at de danske myndigheder i mellemtiden havde modtaget en udskrift, derangav SeaEscape Cruises Ltd. som den registrerede ejer af Scandinavian Star.Støttegruppen fremhæver endvidere tingsrettens udtalelse om, at Mike Axdal over for rettenhavde fremlagt dokumentation, der klart beviste, at SeaEscape Cruises Ltd. var ejer af skibet påtidspunktet for ulykken, og at retten – baseret på og begrænset til det materiale som var fremlagtunder sagen – fandt, at der var grund til at stille spørgsmål ved, om de ansvarlige for skibet varblevet stillet til ansvar, ligesom der var grundlag for at hævde, at skibets reelle ejerforhold ikkeer lagt til grund under myndighedernes behandling af sagen og de efterfølgende straffesager.Støttegruppen anfører i denne forbindelse, at Oslo Tingsretts dom er opsigtsvækkende, fordi denkonkluderer, at forældelse er indtruffet, da Mike Axdal siden 1996 har haft kendskab til oplys-ninger, der klart dokumenterede, hvem den reelle ejer af Scandinavian Star var. Støttegruppenanfører i denne forbindelse, at disse oplysninger i vidt omfang er de samme, som er blevet afvistaf den danske anklagemyndighed og Justitsministeriet.Den 28. februar 2005 påklagede endvidere Hasse Magnusson, pårørende til omkomne ved bran-

Forældelsesfristen for overtrædelse af den på gerningstidspunktet gældende lov om skibes sik-kerhed er 2 år, hvorfor forældelse indtrådte senest den 7. april 1992, jf. straffelovens § 93, stk. 1,nr. 1, hvorefter forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 årfor overtrædelsen. Et eventuelt strafansvar efter den dagældende lov om skibes sikkerhed vilsåledes være forældet, hvorfor yderligere personer og/eller selskaber allerede af denne grundikke vil kunne strafforfølges for overtrædelse af denne lovs bestemmelser i forbindelse medbranden på Scandinavian Star.For så vidt angår straffelovens § 181, der vedrører forsætlig forvoldelse af ildebrand, enten påfremmed eller egen ejendom, herunder assurancesvig, bemærkes, at strafferammen som ud-gangspunkt er fængsel indtil 6 år, men straffen, hvis der foreligger særligt skærpende omstæn-digheder, kan stige til fængsel indtil 10 år.Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, er forældelsesfristen 10 år, når der ikke er hjemlet højerestraf end fængsel i 10 år, hvilket indebærer, at der indtrådte forældelse for så vidt angår overtræ-delse af denne bestemmelse i april 2000.Straffelovens § 180 har følgende ordlyd:"§ 180. Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændig-heder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller detsker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til atbefordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffeshan med fængsel indtil på livstid."Strafansvaret for lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel indtil på livstid, forælder ikke,jf. straffelovens § 93, stk. 1, modsætningsvis.Som følge af branden på Scandinavian Star har der i Norge været gennemført en efterforskningaf branden og dens udvikling, hvilket førte til, at de norske myndigheder pegede på en passagersom den mest sandsynlige gerningsmand. Denne del af efterforskningen er ikke afsluttet med endom, fordi den pågældende selv omkom ved branden.

Herudover har der i Danmark været gennemført efterforskning af skibets sødygtighed m.v., hvil-ket medførte, at skibets reder, skibets direktør og skibets kaptajn blev dømt for overtrædelse aflov om skibes sikkerhed.I anmodningerne om genoptagelse anføres det, at branden blev påsat af en eller flere af skibetsbesætningsmedlemmer, at dette skete efter aftale med skibets reelle ejer og personkredsen bagved ejeren, som ifølge anmodningerne var SeaEscape Cruises Ltd. og den danske direktør Niels-Erik Lund, og at motivet til branden var at få skibet totalskadet, således at skibets forsikringssumkunne blive udbetalt til SeaEscape Cruises Ltd.På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder støttegruppens og Mike Axdals klagerover Rigsadvokatens afgørelse, skal Justitsministeriet tage stilling til, om der er grundlag for atgenoptage efterforskningen af sagen. En genoptagelse af efterforskningen i sagen forudsætter, atder kan peges på en eller flere personer, der med rimelig grund kan mistænkes for at have påsatbranden. Justitsministeriets gennemgang af sagen har således haft til formål at søge belyst, omder ved yderligere efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, der medrimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at selv om det kunne fastslås, at et selskab ellerpersoner har haft eller kan have haft en økonomisk fordel af branden, er dette ikke i sig selv til-strækkeligt grundlag for at genoptage sagen.Det bemærkes samtidig, at selv om de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelige til at gøreet strafansvar gældende over for enkeltpersoner, skal det vurderes, om der ved fornyet efter-forskning kan forventes tilvejebragt sådanne oplysninger.Det er et grundlæggende princip i dansk strafferetspleje, at anklagemyndigheden er underlagt etobjektivitetsprincip. Det følger således af retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndighedenhar til opgave på den ene side at sørge for, at strafskyldige personer strafforfølges og drages tilansvar, men på den anden side også, at der ikke sker forfølgning af personer, som ikke er straf-skyldige. Objektivitetsprincippet indebærer således, at anklagemyndigheden kun bør iværksættestrafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig udsigt til, at man ville kunne få den pågæl-dende dømt. Det antages, at princippet ligeledes har betydning for politiets efterforskning afstrafbare forhold.Det følger således af retsplejelovens § 743, at efterforskningen i en straffesag har til formål atklarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er tilstede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behand-ling ved retten.

6.1 IndledningJustitsministeriet har i forbindelse med sagen modtaget en række henvendelser fra Støttegruppenefter Scandinavian Star og Mike Axdal, ligesom ministeriet som nævnt ovenfor har afholdt etmøde med Mike Axdal og dennes advokat Henrik Bonné.De hovedsynspunkter, som gøres gældende i anmodningerne om genoptagelse af efterforsknin-gen, er i vid udstrækning sammenfaldende, idet navnlig Mike Axdal i sine henvendelser tilligehar rejst en lang række meget detaljerede spørgsmål.I det følgende er redegjort nærmere for de enkelte punkter i anmodningerne om genoptagelse ogJustitsministeriets overvejelser i den anledning.Spørgsmålet om danske myndigheders jurisdiktionskompetence gennemgås i afsnit 6.2.Hovedpunkterne i anmodningerne om genoptagelse vedrørende skibets ejer- og forsikringsfor-hold gennemgås i afsnit 6.3. og 6.4.Mike Axdal har endvidere påpeget en række forhold vedrørende branden og dens udvikling, li-gesom Mike Axdal har rejst en lang række forskellige spørgsmål og problemstillinger i sagen.Justitsministeriet har vurderet visse af disse spørgsmål i afsnit 6.5 og 6.6, herunder om der eromstændigheder, der giver anledning til at forelægge materialet for den norske rigsadvokat.Justitsministeriet har gengivet de mest centrale af de rejste spørgsmål, problemstillinger m.v. ogredegjort for ministeriets vurdering heraf. Justitsministeriet har imidlertid ikke detaljeret gen-nemgået alle de spørgsmål og problemstillinger, som Mike Axdal har rejst, men alene gennem-gået dem, der vedrører spørgsmålet, om der ved yderligere efterforskning vil kunne peges på eneller flere nulevende personer, der med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffe-lovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.Justitsministeriet har i den forbindelse og på baggrund af de gentagne anmodninger om foreta-gelse af yderligere eller fornyede vidneafhøringer, herunder anmodninger fremsat af Mike Axdal

under mødet, der blev afholdt i Justitsministeriet den 18. november 2005, samt på baggrund afdet materiale, der efterfølgende blev fremsendt af advokat Henrik Bonné, overvejet, om der børforetages yderligere eller fornyede afhøringer i sagen.Justitsministeriet skal for så vidt angår dette spørgsmål indledningsvis understrege, at det alenekan anses for relevant at foretage yderligere eller fornyede afhøringer, hvis der er grundlag for atantage, at der herigennem vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med rimeliggrund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse, jf. her-ved tillige retsplejelovens § 96, stk. 2 (anklagemyndighedens objektivitetsprincip).6.2Danske myndigheders jurisdiktionskompetence6.2.1 IndledningSom tidligere anført har Mike Axdal gjort gældende, at SeaEscape Cruises Ltd., Miami, var denreelle ejer på brandtidspunktet. Efter Mike Axdals opfattelse indebærer dette, at Danmark i givetfald ikke har jurisdiktion i forhold til den strafferetlige forfølgning af sagen. Mike Axdal harsåledes under mødet afholdt i Justitsministeriet tilkendegivet, at Politimesteren på Frederiksbergallerede i forbindelse med den oprindelige efterforskning af sagen burde have overgivet den tilamerikanske myndigheder.Mike Axdal har i sine henvendelser gjort en række forskellige synspunkter gældende vedrøren-de jurisdiktionskompetence. Han har bl.a. anført, at selv om et skib på et tidspunkt har været idansk havn, og skibet efterfølgende havarerer i internationalt farvand, giver dette ikke Danmarkret til at rejse straffesager mod skibets ejer og/eller reder, hvis de pågældende ikke har dansktilhørsforhold. Mike Axdal har yderligere anført, at det som udgangspunkt kun er flagstaten,som har kompetence over for skibet og besætningen i internationalt farvand.Mike Axdal har bl.a. henvist til artikel 6 i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse afulovlige handlinger mod søfartssikkerheden.Endvidere har Mike Axdal gjort gældende, at flagstaten, som var Bahamas, kun har jurisdikti-onskompetence, hvis ejeren eller rederen udfører sin forretning og dermed driften fra adresser iflagstaten. Mike Axdal har yderligere anført, at havariet skete i internationalt farvand, og at eje-ren eller rederen bag Scandinavian Star hverken var dansk statsborger eller et selskab registrereti Danmark. Han har endvidere gjort gældende, at de strafbare forhold vedrørende overtrædelse aflov om skibes sikkerhed ikke blev konstateret i perioden 1. april – 6. april 1990, hvorfor der ikkekan rejses tiltale herfor. Endvidere har Mike Axdal anført, at retsforfølgningen var i strid medprincippet om forbud mod dobbelt strafforfølgning.

6.2.2 Overvejelserne vedrørende jurisdiktionskompetenceDet fremgår af sagen, at spørgsmålet om, hvilke lande der havde jurisdiktion vedrørende retsfor-følgningen af sagen, blev grundigt behandlet i forbindelse med beslutningen om at rejse tiltalemod Henrik Johansen, Ole B. Hansen og Hugo Larsen for overtrædelse af lov om skibes sikker-hed.Det blev såvel i Sø- og Handelsretten som i Højesteret lagt til grund, at Henrik Johansen var denansvarlige reder for skibet, og at Ole B. Hansen var hans nærmeste medarbejder. På dette grund-lag blev de pågældende dømt for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed for den del af sejlad-sen, som foregik på dansk søterritorium, og efter begæring fra de norske myndigheder ligeledesfor den del af sejladsen, som foregik på norsk søterritorium. Tiltalen vedrørte ikke branden, menden sejlads, som foregik i perioden 1. – 7. april 1990, ligesom tiltalen ikke vedrørte den del afsejladsen, som fandt sted på internationalt søterritorium. Denne afgrænsning af tiltalen byggedebl.a. på udtalelsen af 5. april 1991 fra Søfartsstyrelsen, som er gengivet ovenfor under pkt. 2.3.1.,og som konkluderede, at der kunne rejses tiltale for de forhold, som var begået i dansk og norskfarvand.Spørgsmålet om jurisdiktion er desuden behandlet i Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005,hvori Rigsadvokaten konkluderer, at Danmark havde straffemyndighed i forhold til den del af sej-ladsen, der fandt sted på dansk og norsk søterritorium.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten heri, og finder ikke, at det af Mike Axdal anførtevedrørende jurisdiktionskompetence giver anledning til yderligere bemærkninger eller undersø-gelser.6.3 Ejerforhold6.3.1 IndledningI anmodningerne om genoptagelse er det først og fremmest anført, at skibets reelle ejer påbrandtidspunktet ikke var K/S Scandinavian Star, men det amerikanske rederi SeaEscapeCruises Ltd. Der er til støtte herfor henvist til en række oplysninger, herunder dokumenter i sa-gen og vidner, som Mike Axdal eller andre personer har talt med. Der er tillige henvist til OsloTingsretts dom af 25. maj 2005.Det er således anført, at Scandinavian Star på tidspunktet for branden var forsikret for et beløb,der langt oversteg skibets handelsværdi. Det er endvidere blevet anført, at motivet for brandenvar at få forsikringssummen udbetalt, og at forsikringssummen vedrørende skibet efter branden

blev udbetalt til SeaEscape Cruises Ltd., hvilket kan pege på, at dette selskab var den reelle ejeraf skibet. Det er endvidere i anmodningerne gjort gældende, at kredsen af personer bag SeaEsca-pe Cruises Ltd. bl.a. omfattede den danske direktør Niels-Erik Lund, og at han i realiteten ejedeskibet på brandtidspunktet.Mike Axdal har endelig på baggrund af et besøg i Bahamas Skibsregister i London, som blevoptaget med skjult kamera, anført, at registeret indeholder andre oplysninger end dem, somfremgår af dokumenterne i sagen, idet Mike Axdal mener, at dokumenterne er blevet ”manipu-lerede”, efter at de er blevet stemplet i skibsregisteret.Såvel Mike Axdal som Støttegruppen har i forbindelse med anmodningerne om genoptagelseanført, at ejerforholdet af Scandinavian Star på tidspunktet for branden aldrig har været efterfor-sket af dansk politi, ligesom spørgsmålet heller ikke blev behandlet under søforklaringen i 1990eller i Granskningsudvalgets rapport fra 1991.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at selv om ejerforholdene kan have betydningmed henblik på at fastslå et eventuelt motiv til at påsætte branden, og selv om der civilretligtmåtte være tvivl om ejerforholdene, og selv om ejerforholdene på brandtidspunktet måske aldrigbliver endelig klarlagt, indebærer dette ikke i sig selv, at der er grundlag for at genoptage efter-forskningen i sagen.Genoptagelse af efterforskningen forudsætter herudover, at det samtidig kan antages, at disseoplysninger kan føre til, at der kan peges på en eller flere personer, som med rimelig grundkan mistænkes for at have påsat branden eller medvirket hertil, jf. det ovenfor anførte underafsnit 5.Rigsadvokaten fandt ved sin afgørelse af 28. januar 2005, at salget af Scandinavian Star mellemSeaEscape Cruises Ltd. og K/S Scandinavian Star var et reelt salg. Rigsadvokaten fandt endvi-dere ikke, at der foreligger oplysninger, som peger på, at Niels-Erik Lund skulle have været ejeraf SeaEscape Cruises Ltd. på tidspunktet for branden og fandt i øvrigt intet grundlag for at mis-tænke Niels-Erik Lund for et strafbart forhold i forbindelse med branden på Scandinavian Star.

Endvidere har støttegruppen og Mike Axdal ved flere lejligheder henledt opmærksomheden påOlso Tingsretts dom af 25. maj 2005.Niels-Erik Lund har over for Politimesteren på Frederiksberg den 29. december 2002 skriftligtoplyst følgende om tidligere ejerforhold vedrørende Scandinavian Star:"I 1984 var jeg direktør for Scandinavian World Cruises/SeaEscape i Miami, hvilketvar et 100 % ejet DFDS selskab, og efter en væsentlig nedskæring af aktiviteterne,og en væsentlig forbedring af resultaterne, var vi i Miami interesseret i at ekspandereselskabet. Det var dog ikke i DFDS' interesse, men man kunne klart se fordelen i attilføje flere aktiviteter, da det så ville være lettere at sælge selskabet.En amerikaner (Louis Pietro) og et af hans selskaber (Imperial Ocean Services) hav-de chartret Island Fiesta (senere Scandinavian Star) fra Stena Line og var interesseret iat få skibet under drift af SeaEscape. En aftale blev indgået mellem adskillige parter,hvor dette skib under navnet Scandinavian Star blev en del af SeaEscape flåden, menblev opereret i et eget selskab, hvor DFDS ikke var medejer. I denne forbindelse gen-forhandlede jeg charter kontrakten med Stena Line, med bl.a. en option til at købeskibet når som helst til en konstant faldende pris.Den 1. juli 1985 sælger DFDS 72 % af sine SeaEscape aktiviteter til tre firmaer med24 % til hver, og DFDS fortsætter som største aktionær med 28 % ejerandel, og jegfortsætter som direktør. De tre andre aktionærer ønsker en fortsat ekspansion afSeaEscape aktiviteterne, og skibene Scandinavian Sky bliver købt i 1985 og Scandi-navian Saga bliver overtaget på charter fra et Stena selskab i 1987.I 1987 sælger DFDS yderligere 24 % af aktierne til de øvrige tre aktionærer, og på etsenere tidspunkt sælges de sidste 4 %...."Om salget af Scandinavian Star har Niels-Erik Lund oplyst:"I 1989 beslutter SeaEscape at ændre flåden til skibe, der er mere anvendelige til en-dags krydstogter, som er det produkt, man markedsfører. Man har derfor ikke brug forskibe med bilkapacitet, men rene passagerskibe. Det besluttes derfor at sælge færgenScandinavian Star og færgen Scandinavian Sky.Efter at jeg opsiger min stilling med udgangen af 1987, og i 1988 danner selskaber-ne, der bliver International Shipping Partners, bliver jeg af SeaEscape's ejere bedt omat fortsætte som konsulent og bestyrelsesmedlem i SeaEscape (dog uden stemmeret).I min funktion af konsulent, og da jeg har størst viden om skibssalg, bliver jeg bedtom at formidle salget af Scandinavian Star. Da jeg får et fast månedligt honorar afSeaEscape får jeg ingen honorar eller kommission i forbindelse med salg af Scandi-navian Star eller de øvrige skibe.

Skibet sættes til salg gennem de normale skibsmægler firmaer over hele verden, derer beskæftiget med salg af passagerskibe. Markedet på dette tidspunkt er ganske højtfor færger, idet der er en væsentlig efterspørgsel.Jeg er desværre ikke i besiddelse af arkiverne vedrørende salgsforhandlingerne, idetdisse var i SeaEscape, og SeaEscape gik fallit i 1993. Derimod har jeg mine kalende-re med sparsomme optegnelser og min hukommelse, der desværre nu 12 - 1 3 år efterikke er perfekt.Jeg kan dog sige at vi havde fire forhandlinger med salg af skibet, og at disse for-handlinger foregik i november-december 1988 og januar 1989. Det var til et polskselskab (Polish Baltic Line) der forhandlede køb, og de havde en større delegation (5— 6 personer), der inspicerede skibet i Florida i dagene 4.- 6. december 1989. Fra mi-ne optegnelser kan jeg se, at vi modtog og afgav tilbud i hele december, og det sidstebud vi fik (ifølge mine notater) var den 26. december 1989. Et andet selskab var detTunesiske statsrederi Cotunav, og jeg kan også her se, at der var forhandlinger både inovember og december 1989. Cotunav inspicerede ligeledes skibet, men jeg har ingenoptegnelser for, hvilke dage dette foregik. Herudover var der et græsk selskab, derforhandlede men jeg mener ikke, de inspicerede skibet.Som fjerde selskab var der VR-Dano. Jeg mener, at det selskab var det sidste i rækkenaf interesserede købere. Her forhandlede jeg med en Jørgen Kongstad, der var mæglerfor VR-Dano. Jeg kendte ikke noget til selskabet og havde aldrig hørt om eller mødtHenrik Johansen. Ifølge mine notater var det første møde med VR-Dano den 8. janu-ar 1989 på deres kontorer i København. Ifølge mine notater var mødet med JørgenKongstad, men det er tænkeligt, at Henrik Johansen har været tilstede, og i så faldvar det første gang, jeg traf ham.…Alle forhandlinger foregik i prislejet 18 — 22 millioner US Dollars, hvilket var mar-kedsprisen for skibet på det tidspunkt. Skibet blev som bekendt solgt for $ 21,7 mil-lioner baseret på et delvis sælger finansieret salg, og SeaEscape udnyttede sin købe-option fra Stena på ca. $ 10-11 millioner.Den forholdsvis store forskel i pris fremkommer ved, at SeaEscape havde forhandletcharteren på et tidspunkt, hvor prisniveauet var lavere, man havde haft skibet på char-ter i en periode, og dermed "betalt skibet ned", og herudover var skibet blevet væsent-ligt opgraderet af SeaEscape."

vist, og bl.a. Niels-Erik Lund afgav forklaring. Hans forklaring blev afgivet uden sandhedspligt,fordi han ifølge TV-udsendelsen kunne risikere at blive sigtet for et strafbart forhold.Niels-Erik Lund forklarede bl.a., at han ikke ejer SeaEscape. Han forklarede endvidere, at hanoprindelig var ansat hos DFDS, der i 1985 solgte 72 pct. af deres engagementer på Bahamas. I1989 havde han ikke mødt Henrik Johansen, og de havde ikke lagt nogen "skatteplaner". Hanhavde ikke aftalt transaktioner med Henrik Johansen, og han havde ikke været kompagnon medham. Niels-Erik Lund forklarede herudover, at han siden salget af Scandinavian Star har formid-let 80 – 90 skibshandler med mange forskellige rederier, ligesom han benægtede, at der var taleom papirhandler. Niels-Erik Lund forklarede endvidere, at SeaEscape Cruises Ltd. ikke havdehaft dispositionsret til skibet siden den 30. marts 1990.Om sin rolle i forhold til Scandinavian Star forklarede han, at han ikke var disponerende reder(managing owner) over Scandinavian Star i 1990. Han forklarede, at han siden 1995 havde været"teknisk manager".Det fremgår af International Shipping Partners hjemmeside, at selskabet bl.a. varetager driften ogadministrationen af skibe på vegne af ejerne, men at selskabet hverken ejer eller driver egne ski-be. Af hjemmesiden fremgår endvidere, at selskabet i en periode varetog bl.a. administrationenaf skibet Regal Voyager, som er det tidligere Scandinavian Star.Under fogedsagen afgav advokat Sven Rosenmeyer Paulsen endvidere forklaring under vidnean-svar. Han forklarede følgende:"..han (Sven Rosenmeyer Paulsen) repræsenterede køberen, K/S Scandinavian Star.Niels-Erik Lund repræsenterede SeaEscape i forhandlingerne. SeaEscape havde enkortvarig rolle indtil viderelevering, fordi de havde en købsoption. Baggrunden for,at Lunds navn blev registreret i Bahamas var formentlig landets krav om, at der skul-le være en "kontaktperson", som også kunne have været en advokat, der ikke dermedpåtog sig et rederansvar. Skibet var ikke i drift i SeaEscapes ejertid. Af hensyn tilmisligholdelsesbeføjelser, lod SeaEscape ikke køberen registrere, før betalingsfor-pligtelsen var opfyldt. Lund havde ingen reel rederrolle og havde ingen dispositions-adgang. Vidnet oversætter begrebet "managing owner" til "bestyrende reder".Om Niels-Erik Lunds rolle har han i øvrigt i sin skrivelse af 29. december 2002 oplyst følgendeover for Politimesteren på Frederiksberg:"Som det sikkert er bekendt fra fogedsagen og pressen, var jeg formidler af salget afScandinavian Star fra SeaEscape til det af Henrik Johansen kontrollerede køber sel-skab.Jeg er oprindeligt uddannet i DFDS og blev af DFDS sendt til Miami for at medvirketil nedlæggelsen eller salget af det 100 % ejede datterselskab Scandinavian World

Cruises med tilhørende selskaber. Det var disse aktiviteter, der senere blev SeaEsca-pe, og jeg fortsatte som direktør for de selskaber indtil udgangen af 1987.Jeg har aldrig direkte eller indirekte, haft nogen ejerandel i nogle af disse selskabereller i Scandinavian Star. Det være sig før, på tidspunktet for branden, eller efterbranden.Derfor har jeg ingen økonomiske interesser i sagen, og da jeg på ingen måde var in-volveret i driften af skibet eller selskaberne omkring skibet, har jeg heller ingen rollei forbindelse med ansvarsforholdet..."I forbindelse med fogedsagen udarbejdede advokatfirmaet Plesner & Grønborg et responsum omrederbegrebet ifølge dansk ret, hvori det bl.a. konkluderes, at et skibsregisters udvisende ikke erafgørende for spørgsmålet om, hvem der er reder, samt at rederen er den, som faktisk disponererover skibet og træffer beslutningerne vedrørende skibet.

6.3.4 Begrebet ”Managing Owner”Der foreligger i fogedsagen endvidere en telefax af 11. april 2000 fra advokat Dan Tindall hosadvokatfirmaet Holman Fenwick & Willan til Niels-Erik Lund, hvori advokat Dan Tindall rede-gør for ejerskabet til Scandinavian Star og forståelsen af begrebet "managing owner" (designatedowner) i forhold til skibslovgivningen på Bahamas.Dan Tindall anfører bl.a.:"SummaryIn the case of the Scandinavian Star, from registration of SeaEscape as Owner of theVessel on the 30thMarch 1990 until and after the fire the position was as follows:1. The registrered owner of the Vessel was SeaEscape (i.e. SeaEscape Cruises Lim-ited) a company incorporated in the Bahamas and which at the time carried out sub-stantial business operating a number of Vessels. SeaEscape had parted with posses-sion of the Vessel to K/S Scandinavian Star under the terms of the Memorandum ofAgreement as subsequently varied, and accordingly held the formal or legal title tothe Vessel as security for the obligations of K/S Scandinavian Star, and on the basisthat if these were not complied with, then the beneficial ownership of the Vesselwould revert to SeaEscape.2. You (Niels-Erik Lund) at that time were paid by and a consultant to SeaEscapeand had been designated by SeaEscape, the registered owner of the Vessel, as thedesignated manager, i.e. the person to whom the Bahamas Maritime Authority couldrefer in respect of any queries relating to the Vessel.3. K/S Scandinavian Star had physical possession of the Vessel, and under the MOA

(Memorandum of Agreement), subsequently amended, the right to have title, i.e.formal registration of ownership of the Vessel transferred to them upon satisfactionof certain documentary requirements. In effect, they were the "beneficial owners" ofthe Vessel."Til brug for fogedsagen udarbejdede advokatfirmaet Plesner & Grønborg endvidere et notat ombegrebet "managing owner". I notatet anføres bl.a. følgende:"Begrebet "managing owner" er ikke direkte anvendeligt i dansk ret, men i henholdtil den bahamianske sølov, hvoraf jeg har modtaget uddrag, er "managing owner" enperson, der er "entrusted by or on behalf of the owner", hvor owner henviser til theregistred owner. "Managing owner" er altså pr. definition ikke "registred owner".Ved kendelse af 17. april 2000 bestemte Fogedretten i Gladsaxe, at Danmarks Radio ikke måttevise udsendelsen "Gåden Scandinavian Star", ligesom det blev forbudt Danmarks Radio i udsen-delser eller på anden måde at betegne Niels-Erik Lund som "ansvarlig eller disponerende reder" irelation til det skibsfartøj, som i 1990 var kendt som Scandinavian Star.I fogedrettens begrundelse for kendelsen er bl.a. følgende anført:"I udsendelsen "Gåden Scandinavian Star", som rekvisitus, Danmarks Radio, harprogramsat til udsendelse mandag den 17. april 2000 kl. 20.05 bibringes seerne efterfogedrettens opfattelse det indtryk, at rekvirenten, Niels-Erik Lund, var en af de an-svarlige for skibskatastrofen, hvor 158 mennesker omkom.På baggrund af det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer, findes det betæn-keligt at lægge til grund, at dette har været tilfældet.Fogedretten finder herefter, at rekvirenten har sandsynliggjort, at forevisningen afudsendelsen vil være ærekrænkende og dermed stride mod hans ret..."6.3.5 Pressenævnets kendelse af 16. oktober 2000På baggrund af et indslag – en foromtale af ovennævnte udsendelse "Gåden Scandinavian Star” –som blev bragt i Søndagsavisen på Danmarks Radio den 9. april 2000, klagede Niels-Erik Lundtil Pressenævnet bl.a. over tilsidesættelse af god presseskik.I nævnets kendelse af 16. oktober 2000 er bl.a. følgende anført:"I indslaget forekommer bl.a. udsagn om, at "de to [Henrik Johansen og Niels-ErikLund] udtænkte en plan, der skulle redde Henrik Johansens penge fra det danskeskattevæsen", og at "Den ansvarlige reder er Niels-Erik Lund, som også var ansvarlig

reder, da skibet brændte for 10 år siden".Danmarks Radio har ikke sandsynliggjort, at Niels-Erik Lund deltog i planlægningenaf en skattetransaktion, og Danmarks Radios udsagn om, at Niels-Erik Lund var an-svarlig reder for "Scandinavian Star", er ikke korrekt. Danmarks Radio har uden athave det fornødne grundlag derfor bibragt seerne det indtryk, at Niels-Erik Lund bæreret væsentligt ansvar for katastrofen på "Scandinavian Star".Nævnet finder, at Danmarks Radio herved groft har tilsidesat god presseskik…Nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Danmarks Radio."6.3.6 Oplysninger fra Bahamas Skibsregister i LondonDet fremgår af sagen, at Mike Axdal tillægger en fax dateret den 10. juli 1996 fra ”Bahamas Ma-ritime Authority”, London adresseret til ”The Danish Office – Attn. Mike Axdal” afgørende be-tydning. Af faxen, som indgår i sagen, fremgår bl.a. følgende:”…1. Scandinavian Star by Bill of Sale dated 30th March, 1990 Stena Cargo Line Ltd.sold the vessel to SeaEscape Cruises Limited.2. On the 30thAugust, 1990 at 11.45 a.m. by Bill of Sale dated 5thApril, 1990, SeaEs-cape Cruises Limited transferred the title to K/S Scandinavian Star of GammelKongevej 102, DK-1850, Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.3. Although the date of the Bill of Sale is 5thApril, 1990, the title was transferredwhen the Bill of Sale was recorded, i.e. 30thAugust, 1990.4. The transcript dated 27thJuly, 1990 showing SeaEscape Cruises Limited is correctas ownership was changed on 30thAugust, 1990.5. On the 30thMarch, 1990 the vessel was owned by SeaEscape Cruises Limited. Onthe 30thAugust, 1990, SeaEscape Cruises by Bill of Sale dated 5thApril, 1990 soldthe vessel and transferred the title to K/S Scandinavian Star.”Det fremgår endvidere af Mike Axdals rapport af 8. november 2004, at Mike Axdal sammenmed to medarbejdere fra DR indfandt sig hos Bahamas Skibsregister i London den 10. juni 2004.I rapporten gengives en afskrift af den samtale, som Mike Axdal førte med en medarbejder iskibsregisteret, og som blev optaget med skjult kamera. Mike Axdal anfører i den forbindelse irapporten, at det under besøget blev bekræftet, at der i forbindelse med sagen er blevet manipule-ret med oplysninger fra skibsregisteret.

Af afskriften fremgår det, at Mike Axdal er blevet forevist registerbogen og i den forbindelsebl.a. spørger om muligheden for at tilbagedatere registreringer om ejerskab eller transaktioner.Medarbejderen oplyser hertil, at der ikke kan ske tilbagedateringer i registeret, idet hun forklarerfølgende:”.. The transaction in the register would be the date we are presented… See there is adifference. A bill of sale could have been completed five months ago but not pre-sented to us until five months later. So what we would do is record the date we wereregistered that bill of sale. And the date recorded is the date it was signed … but wedon’t backdate in the registerbook.”Medarbejderen forklarer endvidere vedrørende begreberne ”ejer” og ”manager” følgende:”… I mean in some cases owners run their own vessels, some don’t, some ap-point … you know like if you own a building, they will appoint managers to runit for them. He or she will be responsible for the date … the running of the ves-sel … Usually every company designates a person responsible, but it doesn’tmean they would hold the blame or own the vessel. They are just there to per-form a duty of running.”

6.3.7 Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005Ved stævning modtaget i Oslo Tingsrett den 11. januar 2004 anlagde Mike Axdal privat søgsmålmod Assuranceforeningen SKULD med påstand om yderligere erstatning for de skader, somMike Axdal pådrog sig i forbindelse med branden på Scandinavian Star. Mike Axdal havde for-inden fået meddelt fri proces i sagen af de norske myndigheder.Tingsretten vurderede spørgsmålet om forældelse efter både norsk, amerikansk og bahamisk ret,da Mike Axdal havde påberåbt sig at have rettigheder under samtlige disse tre landes jurisdiktio-ner. Tingsretten fandt, at søgsmålet var afskåret på grund af forældelse, uanset hvilken af de trelandes forældelsesregler der fandt anvendelse.Med hensyn til det tidspunkt, hvor Mike Axdal fik tilstrækkeligt kendskab til at kunne anlæggesøgsmål, anfører Tingsretten følgende:”I sakens dokumenter ligger der en faks av 10. juli 1996 fra skipsmyndighetene påBahamas (lokalisert i London) til The Danish Office”, formentlig den danske ambas-saden. Den er merket med ’Attn: Mike Axdal, Esq.’ Det er ikke bestridt at Axdalmottok denne i 1996. I punkt 3 og 4 heter det:3. Although the date of the Bill of Sale is 5thApril, 1990, the title was trans-ferred when the Bill of Sale was recorded, i.e. 30thAugust, 1990.

4. The transcript dated 27thJuly, 1990 showing SeaEscape Cruises Limited iscorrect as ownership was changed on 30thAugust, 1990.Det er rettens klare standpunkt at ved mottaket av denne faks, som saksøker må hafått seg i hende senest ved utløpet af 1996, fikk han all den kunnskap, som var nød-vendig for å gå til sak. Han var da klar over at skadene han fikk ulykkesnatten haddemedført at han ble uføretrygdet, og han fikk et klart bevis for at SeaEscape CruisesLtd. Var eier, og således rette saksøkt.”Omkring sagens baggrund udtalte tingsretten, at retten i henhold til bevisførelsen anså bl.a. føl-gende for bevist:”Dansk politi synes å ha basert seg på det man ble fortalt om eierforholdet til skipetav advokatfirma Reumert & Partnere, som representerte angitt kjøper av skipet. Deopplyste at kommandittselskabet K/S Scandinavian Star hadde kjøbt skipet den 30/31990 fra SeaEscape Cruises Ltd. Vedlagt nevnte brev var også ”Protocol of Deliveryand Acceptance” for skipet, samt forsikringsbekreftelsene fra hhv. kaskoassurandørog saksøkte som ansvarsassurandør. Begge forsikringsgivere bekreftet at selgerSeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret i polisene.De gitt oplysninger ble etter det retten opfatter aldri etterprøvd a politiet, men ukri-tisk lagt til grunn. Det ble følgelig konkuldert med at både eieren K/S ScandinavianStar og rederen selv, Henrik Johansen, var dansk. Saksøker anfører at disse forholdmå ha vært grunnlaget for at det den 9/4 1990 ble kunngjort at verneting for sakenskal være i Danmark. Sjøforklaring i saken startet for øvrig i København 11/4 1990.”For så vidt angår forløbet omkring salget af Scandinavian Star anså tingsretten det desuden forbevist, at Scandinavian Star siden 1984 havde været ejet af Stena Cargo Line Ltd., der havdelejet Scandinavian Star ud til Stena Cruises Line AB, som havde videreudlejet skibet tilSeaEscape Cruises Ltd., der havde kontor i Florida, USA.Ifølge tingsretten købte SeaEscape Cruises Ltd., ved udnyttelse af en købsoption, ScandinavianStar og videresolgte skibet til VR DA-NO ApS, der efterfølgende overdrog rettighederne i hen-hold til købsaftalen til K/S Scandinavian Star, som overtog Scandinavian Star den 30. marts1990, idet det blev aftalt, at betaling skulle ske inden den 6. april 1990.Tingsretten udtalte endvidere:”Først i ’Bill of Sale’ datert 30/3 1990 overdro den formelle eier av skipet, StenaCargo Line Ltd., båten til kjøper SeaEscape Cruises Ltd., dvs. selger i henhold tilovertakelsesprotokollen ved salget til K/S Scandinavian Star. I henhold til ’Bill ofSale’ betalte kjøper SeaEscape Cruises Ltd. kan US$ 10,00 for skipet. I henhold tilopplysninger som saksøker har fått opplyst, var imidlertid kontraktsprisen ca. US$

10,3 mill.Niels-Erik Lund ble samtidig registrert som ansvarlig reder og leder hos kjøperenSeaEscape Cruises Ltd. Dette fremkommer av utskrift fra Bahamas skipsregistret iLondon datert 30/3 1990.Det amerikanske selskapet SeaEscape Cruises Ltd. ble stiftet i 1990, og var, så vidtsaksøker erfarer, et datterselskap av det danske selskapet DFDS. I denne sammen-heng vises til utskrift av Lloyds Register of Shipping av 21/11 2002. Det økonomiskretsoppgjøret av kjøpesummen ble ikke foretatt som forspeilet den 6/4 1990. Det bleda inngått en ny avtale mellom partene om at dette skulle utsettes til mandag 9/41990. Skipet brente som kjent den 7/4 1990.På branntidspunktet 7/4 1990 var således skipet overtatt, men ikke betalt. Overdra-gelsen var heller ikke registrert i skipsregisteret, og selger SeaEscape Cruises Ltd.hadde pant i skipet.Partene ønsket allikevel å få registrert overdragelsen i skipsregistret den 9/4 1990.Men dette kunne ikke skibsregisteret godta, ettersom det var usikkert i hvilken til-stand skipet var i etter brannen, hvorved det kanskje måtte strykes i dette på grunn avbrannen.I september 1990 skiftet man imidlertid navnet på skipet fra ’Scandinavian Star’ ogtil ’Candi’. Dette ble registrert i skipsregisteret 13/9 1990.Mens det under sjøforklaringen fremkom at K/S Scandinavian Star var eier av skipet,anfører saksøker at det nevnte K/S-et ikke hadde noen eksistens på tidspunktet forovertagelse av båten 30/3 1990, da det verken var registeret eller hadde noen adressefor øvrig. De fremlagte oplysninger fra K/S Scandinavian Star ble – etter det som eropplyst for retten – aldri etterprøvd. Kriminalpolitiet i Frederiksberg ble således for-ledet til å tro at selskapet eksisterte, og aksepterte tilsynelatende oplysningerne ukri-tisk.Men den 17/5 1990 tilskrev allikevel Politimesteren på Frederiksberg Industrimini-steriet med anmodning om bistand til å innhente opplysninger om skipets registre-ringsforhold på ulykkestidspunktet. Industriministeriet tilskrev Udenrigsministeriet ibrev av 23/5 1990, som igjen tilskrev Generalkonsulatet i New York den 30/5 1990.Udenrigsministeriet tilskrev også ambassaden i London i brev av 20/7 1990.I brev av 31/7 1990 tilskrev så Ambassaden i London Udenrigsministeriet, hvor detble bekreftet at skipet den 30/3 1990 ble solgt til SeaEscape Cruises Ltd., og at skipeti perioden 12/12 1983 – 30/3 1990 var eiet av Stena Cargo Line Ltd.. Det ble for øv-rig samtidig vedlagt ’Transcript of register’ sammen med bevis på registrert pante-heftelse. Industriministeriet tilskrev så Politimesteren på Frederiksberg den 7/8 1990og meddelte det samme.Som tidligere redegjort for, så ønsket ikke skipsregisteret for Bahamas i London åregistrere overdragelsen av skipet til K/S Scandinavian Star mandag den 9/4 1990.

Registeret samtykket av en eller annen grunn senere til registrering, og registrerteskipet med overdragelsesdato 5/4 1990. Skipsregisteret må da tydeligvis ha glemtog/eller ikke været kjent med at de danske myndigheter allerede den 27/7 1990 haddefått utskrift over hvem som var registrert som eier, dvs. SeaEscape Cruises Ltd.Saksøker har som nevnte etter ulykken i utpreget grad drevet mer eller mindre konti-nuerlig privat etterforskning av ulykken og underliggende forhold. I den anledningmottok han en utskrift av registreringsforholdene for skipet fra skibsregisteret datert22/5 1996, og denne viste at eierforholdet til K/S Scandinavian Star med adresse påFrederiksberg var registret den 5/4 1990.Saksøker mottok også kopi av ’Bill of Sale’ for samme overføring. Denne viste atSeaEscape Cruises Ltd., Miami, USA, overførte skipet for DKR. 126.560.640,- ihenhold til dokumentasjon datert 5/4 1990, men av stempel kunne han da ved selv-syn konstatere at registreringen ble foretatt den 30/8 1990, og ikke den 5/4 1990.Saksøker reagerte selvsagt på dette, og henvendte seg til skipsregisteret medforespørsel om forklaring. Skipsregisteret svarte saksøker således i brev av 10/71996, og det ble bekreftet i nevnte brev at skipet ble solgt den 30/3 1990 fra StenaCargo Line Ltd. til SeaEscape Cruises Ltd. Videre ble det bekreftet at det den 30/81990 ble registrert en eierendring fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S ScandinavianStar med virkning fra 5/4 1990, dvs. med tilbakevirkende kraft.”I forbindelse med tingsrettens beslutning om, hvem der skulle pålægges sagsomkostningerneforbundet med sagen, fik retten anledning til at overveje grunden til søgsmålet. Retten udtalte iden forbindelse:”Basert på – og begrenset til – det materialet som er fremlagt under forhandlingeneom saken skal fremmes eller ikke, har retten kommet til det syn at det er grunn til åstille spørsmål om de ansvarlige for skipet er stilt til ansvar. Det kan synes som omdet er grunnlag for å hevde at skipets reelle eierforhold ikke er lagt til grunn i myn-dighetens behandling av saken og i de straffesaker som fulgte. Dette er imidlertid et-ter rettens syn ikke tilstrekkelig grunnlag til å gå til sak mot Skuld. Det burde værtklart for Axdal at saken er erstatningsrettslig foreldet, selv om den ikke nødvendigviser strafferettslig foreldet og de reelle eiere av skipet fortsatt kan tiltales og stilles forretten. Dette er imidlertid et spørsmål som må vurderes av de norske og danske påta-lemyndighetene, ikke tingretten i forbindelse med et erstatningssøksmål.”

katen ikke derved taget endelig stilling til, om det ved en nærmere civilretlig vurdering kan fast-slås, at K/S Scandinavian Star var juridisk ejer af skibet.Justitsministeriet er endvidere enig med Rigsadvokaten i, at uanset, at der er visse uafklaredespørgsmål vedrørende salgsaftaler m.v., kan det ikke under henvisning til disse uafklaredespørgsmål fastslås, at der er personer, som har ønsket at sløre ejerforholdene, og at dette er sketsom led i planlægningen af et strafbart forhold.Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at det næppe i dag – 16 år efter brandtidspunktet –er muligt ved fornyet efterforskning at fremskaffe yderligere oplysninger til belysning af ejerfor-holdene.Justitsministeriet er endelig enig med Rigsadvokaten i, at ejerforholdet på brandtidspunktet ikke isig selv er af afgørende betydning for vurderingen af, om personer har gjort sig skyldige i over-trædelse af straffelovens § 180.Uanset at der er en række uafklarede spørgsmål vedrørende salget af Scandinavian Star, er det påbaggrund af de foreliggende oplysninger tillige Justitsministeriets opfattelse, at salget af Scandi-navian Star mellem SeaEscape Cruises Ltd. og K/S Scandinavian Star var et reelt salg, som hav-de til formål at indsætte et nyt skib på færgeruten Frederikshavn – Oslo.Justitsministeriet har ligesom Rigsadvokaten i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der gen-nem nogen tid havde været sejlads på ruten Frederikshavn — Oslo, at der manglede et skib påruten fra den 1. april 1990, fordi lejeaftalen vedrørende det tidligere skib Sardinia Nova ikkekunne forlænges, og at skibet fysisk blev overdraget til K/S Scandinavian Star, som faktisk ind-satte skibet i sejlads mellem Frederikshavn og Oslo.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at de foreliggende oplysninger ikke giver grund-lag for at tilsidesætte den oprindelige vurdering af ansvarsforholdet, hvorefter Henrik Johansenpå brandtidspunktet var den ansvarlige reder, som sammen med direktøren Ole B. Hansen havdedispositionsretten over skibet og i den forbindelse havde mulighed for at udsætte indsættelsen afskibet under hensyn til, at skibet ikke var klar til at sejle den 1. april 1990.Justitsministeriet finder anledning til særligt at fremhæve, at det for så vidt angår spørgsmålet omregistrering i Bahamas Skibsregister under hele sagens behandling har været klart, at der ikke påbrandtidspunktet var sket en registrering af det ændrede ejerforhold i registeret.Det fremgår således af sagen, at registreringen af ejerskiftet fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/SScandinavian Star først fandt sted den 30. august 1990.

Justitsministeriet er således enig med Rigsadvokaten i, at oplysninger fra skibsregisteret ikkeindebærer, at ejerskiftet i forholdet mellem køber og sælger først fandt sted denne dato. De afMike Axdal fremlagte oplysninger fra en medarbejder ved skibsregisteret bekræfter, at den ”billof sale”, der ligger til grund for salget, kan være udarbejdet flere måneder før registreringen, ogat registerbogen alene viser tidspunktet for, hvornår registeret har fået salgsdokumentet præsen-teret (eller indført i registerbogen). Justitsministeriet er ligeledes enig med Rigsadvokaten i, atregistreringen i skibsregisteret ikke er afgørende for forholdet mellem køber og sælger.Justitsministeriet har endvidere overvejet betydningen af Oslo Tingsretts dom af 25. maj 2005,idet dommen udtaler sig om ejerforholdet til Scandinavian Star på tidspunktet for branden. Ju-stitsministeriet har i denne sammenhæng været opmærksom på, at dommen blev afsagt efterRigsadvokatens afgørelse af spørgsmålet om genoptagelse, og derfor ikke er indgået i Rigsadvo-katens overvejelser i sagen.Det anføres bl.a. i tingsrettens dom, at skibets ejerforhold på tidspunktet for branden ikke blevundersøgt af dansk politi, der ukritisk accepterede oplysninger fremlagt af de advokater, der re-præsenterede K/S Scandinavian Star. Dommen lægger ligeledes til grund, at SeaEscape CruisesLtd. var ejer på tidspunktet for branden. Dommen anfører desuden, at der synes at være grundlagfor at hævde, at skibets reelle ejerforhold ikke er lagt til grund ved myndighedernes behandlingaf sagen og de straffesager, som fulgte.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at dommen angår en civilretlig sag om erstatningmellem to private parter (Mike Axdal og assuranceforeningen SKULD), hvor rettens stil-lingtagen til parterne påstande sker på grundlag af parternes bevisførelse og anbringender.De ovenfor nævnte udtalelser i tingsrettens dom bygger således på de oplysninger og detøvrige sagsmateriale, som parterne har fremlagt for retten.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af sagen, at ejerforholdene tilScandinavian Star blev gjort til genstand for visse undersøgelser i forbindelse med denoprindelige efterforskning og undersøgelse af sagen. Det blev dog ikke endeligt fastlagt,hvem der skulle anses forejeraf skibet på tidspunktet for branden, da det i forbindelsemed den danske del af efterforskningen om overtrædelse af lov om skibes sikkerhed vartilstrækkeligt at fastslå, hvem der varrederfor skibet.Af Højesterets dom af 22. november 1993 fremgår det, at Højesteret efter det, som Sø- og Han-delsretten havde lagt til grund vedrørende tiltalte Henrik Nygaard Johansens beføjelser med hen-syn til indkøbet og driften af Scandinavian Star, tiltrådte, at Henrik Nygaard Johansen var at ansesom reder i relation til § 23 i lov om skibes sikkerhed.

Som nævnt ovenfor under afsnit 6.2.4. bestemte Fogedretten i Gladsaxe ved kendelse af 17. april2000, at Danmarks Radio ikke måtte vise udsendelsen ”Gåden Scandinavia Star”. Det blev sam-tidig forbudt Danmarks Radio i udsendelser eller på anden måde at betegne Niels-Erik Lund som”ansvarlig eller disponerende reder” i relation til det skibsfartøj, som i 1990 var kendt som Scan-dinavian Star.Justitsministeriet finder ikke, at den udskrift dateret den 30. marts 1990 fra Bahamas Skibsregi-ster, som Oslo Tingsrett i sin dom af 25. maj 2005 henviser til, giver grundlag for at anse Niels-Erik Lund som reder i relation til Scandinavian Star.Justitsministeriet finder således ikke, at præmisserne i tingsrettens dom giver grundlag for attilsidesætte den oprindelige vurdering af ansvarsforholdet, som fastlagt ved Sø- og Handelsret-tens dom af 3. december 1992 og senere stadfæstet af Højesteret.Justitsministeriet er samtidig enig med Rigsadvokaten i, at det civilretlige ejerforhold i førsterække har betydning mellem parterne, herunder i forhold til eventuelle erstatningskrav, og mini-steriet har derfor ikke – heller ikke i lyset af tingsrettens dom – fundet grundlag for at iværksættefornyet efterforskning alene med henblik på at søge ejerforholdene yderligere klarlagt.Justitsministeriet finder ligesom Rigsadvokaten endvidere anledning til at understrege, at selvom det måtte kunne lægges til grund, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtids-punktet, og at der således oprindeligt ikke er givet korrekte oplysninger om ejerforholdene, ska-ber dette ikke i sig selv nogen begrundet formodning om, at SeaEscape Cruises Ltd. eller perso-ner hos dette selskab har stået bag branden på skibet, herunder at personer hos SeaEscapeCruises Ltd. har fået personer ombord på skibet til at påsætte branden.For så vidt angår Niels-Erik Lund finder Justitsministeriet anledning til navnlig at fremhæve, atder ikke ses noget grundlag for at mistænke ham for et strafbart forhold i forbindelse med bran-den på Scandinavian Star. Der er heller ikke grundlag for at antage, at han skulle have opnået enøkonomisk fordel af branden. Den omstændighed, at han af SeaEscape Cruises Ltd. i forbindelsemed dette selskabs registrering af sit ejerskab i skibsregisteret den 30. marts 1990 blev anført som"managing owner", giver ikke Justitsministeriet anledning til at foretage yderligere undersøgel-ser, idet der ikke er grundlag for at tillægge funktionen som "managing owner" den betydning,som anføres i anmodningerne om genoptagelse. Justitsministeriet finder det herved ikke godt-gjort, at registreringen af en person som ”managing owner” i Bahamas Skibsregister medfører, atden pågældende kan anses som reder eller ejer af det pågældende skib. Spørgsmålet om betyd-ningen af udtrykket ”managing owner” er i øvrigt alene relevant, hvis det måtte lægges til grund,at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtidspunktet.

6.4.1 IndledningDet er i forbindelse med genoptagelsesanmodningerne gjort gældende, at udbetaling af forsik-ringssummen på skibet var et motiv til brandstiftelsen. Det er i den forbindelse anført, at der eren sammenhæng mellem ejer- og forsikringsforholdene. Som det fremgår under afsnit 6.2., er detanført, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtidspunktet. Dette bestyrkes ifølgeanmodningerne af forsikringsforholdene, idet SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret i de for-sikringer, der blev tegnet vedrørende skibet, således at forsikringssummen på 24 mio. USD villeblive udbetalt til SeaEscape Cruises Ltd., der havde en dårlig økonomi, og som derfor havdebehov for forsikringssummen.Det er endvidere gjort gældende, at det er mistænkeligt, at K/S Scandinavian Stars pris for købetaf Scandinavian Star var betydeligt højere end den pris, som SeaEscape Cruises Ltd. betalte Ste-na Cargo Line Ltd., selv om køb og salg skete samme dag den 30. marts 1990. Det er endvidereanført, at forsikringssummen var fastsat kunstigt højt.Rigsadvokaten fandt ved sin afgørelse af 28. januar 2005, at de i sagen foreliggende oplysningerom købs- og salgspris samt forsikringsforhold ikke kunne danne grundlag for nogen formodningom, at branden var planlagt og gennemført som led i forsikringssvindel.Rigsadvokaten fandt herunder ikke grundlag for at antage, hverken at salgsprisen for Scandina-vian Star var kunstigt højt fastsat, eller at forsikringstegningen skulle pege på, at denne var teg-net som led i planlægning af en brandstiftelse med det formål at få forsikringssummen udbetalt,ligesom Rigsadvokaten heller ikke fandt grundlag for at antage, at SeaEscape Cruises Ltd. ellerK/S Scandinavian Star havde en økonomisk fordel af branden.

6.4.2 Oplysningerne i sagenDet fremgår af sagen, at advokat Jan Erlund under søforklaringen på vegne af Assurenceforenin-gen ”Skuld” og forsikringsselskabet ”Fjerde Sø” afgav erklæring om forsikringsdækningen afScandinavian Star og i den forbindelse den 11. april 1990 bl.a. oplyste, at der af rederiet K/SScandinavian Star var tegnet sædvanemæssig forsikring på normale policevilkår. Det blev end-videre oplyst, at den såkaldte P&I-forsikring (ansvarsforsikringen) var tegnet i Assurancefor-eningen Skuld, mens krigs- og kaskoforsikringen var tegnet i forsikringsselskabet Fjerde Sø, ogat forsikringsdækningen var i kraft på ulykkestidspunktet.Om forsikringerne fremgår det i øvrigt af sagen, at Assuranceforeningen Skuld den 28. marts1990 i en skrivelse til Amagerbro Assurance Agentur A/S bekræftede indmeldelse i assurance-foreningen for så vidt angår Scandinavian Star. Som forsikringstager er anført Shipping ProjectLtd. i London. Shipping Project Ltd. havde indgået en lejeaftale med K/S Scandinavian Star.Forsikringen er tegnet fra forsikringstagerens overtagelse af skibet og indtil den 20. februar1991.Den 30. marts 1990 udstedte Assuranceforeningen Skuld en police, hvoraf det fremgår, at Ship-ping Project Ltd. som ”manager”/”managing owner” var blevet medlem af assuranceforeningenfor så vidt angår Scandinavian Star, og at forsikringen var effektiv fra den 30. marts 1990.Ved skrivelse af 30. marts 1990 til advokat Svend Rosenmeier Poulsen bekræftede Assurencefo-reningen Skuld, at K/S Scandinavian Star som registrerede ejere ville blive forsikret sammenmed Shipping Project Ltd. Skuld bekræftede endvidere, at SeaEscape Cruises Ltd. som sælgereville være medforsikrede fra levering indtil egentlig registrering havde fundet sted, hvilket for-ventedes at ske i slutningen af den følgende uge, dvs. i den første uge af april.Ved en skrivelse af 11. april 1990 til SeaEscape Cruises Ltd. bekræftede Skuld, at SeaEscapeCruises Ltd. var medforsikret fra leveringstidspunktet og indtil registrering fandt sted.I en skrivelse af 20. april 1990 til advokatfirmaet Gorrissen og Federspiel oplyste Assurancefor-eningen Skuld følgende om forløbet af forsikringstegningen:"Den 23. marts 1990 afgiver vi et tilbud, og den 28. marts 1990 bekræfter vi indmel-delse af skibet. Vi vedlægger kopi af vort brev af den 28. marts 1990.

Den 30. marts 1990 – den dag closing sker – kontaktes vi af Svend Rosenmeier Poul-sen, som repræsenterer køberen. Vi bliver oplyst, at K/S Scandinavian Star skal værede registrerede ejere, og man ønsker medforsikring af Shipping Project Ltd. som ma-nagers. Dette er ikke unormalt, og vi erklærer os indforstået dermed. Herudover øn-skes SeaEscape Cruises co-insured, og ligeledes dette bekræftes, idet der meddeles,at der vil være tale om "misdirected arrow" co-insurance..."Skadesforsikringen blev tegnet i forsikringsselskabet Fjerde Sø. Der foreligger således i sagen enkopi af en skrivelse af 30. marts 1990 fra forsikringsselskabet Fjerde Sø. Det fremgår ikke afdenne skrivelse, hvem der har taget initiativ til at tegne forsikringen, men det fremgår, at de for-sikrede er K/S Scandinavian Star, c/o Lindsay House 40-42, London som ejere, Shipping ProjectLimited, Lindsay House 40 – 42, London som bareboat charteres, og SeaEscape Cruises Ltd.,Bahamas. Der er fastsat en speciel betingelse i brevet, som indebærer, at udbetaling i henhold tilforsikringen skal ske til SeaEscape Cruises Ltd., Bahamas.Der foreligger ikke oplysninger om, at der blev tegnet en driftabsforsikring.I årsregnskabet for perioden 1. januar 1989 – 31. marts 1990 for Superflex Shipping ApS, derligeledes var en del af Henrik Johansen-gruppen, og som var kommanditist i K/S ScandinavianStar, fremgår det af ledelsens beretning, at der er indgået forlig med Fjerde SøforsikringsselskabA/S om betaling af 14 mio. USD til dækning af brandskaden på skibet. Det fremgår endvidere, aterstatningssummen er anvendt til delvis indfrielse af prioritetsgælden. Den resterende del af prio-ritetsgælden er indfriet ved lån fra andre selskaber i Henrik Johansen-gruppen. Dette fremgårendvidere af note 3 til årsregnskabet. Det fremgår også, at det er besluttet at sælge skibet, hvilketi øvrigt skete i 1994.Det fremgår af note 8 til årsregnskabet, at koncernen på statustidspunktet den 31. marts 1990hæftede med 128.872.500 kr. over for SeaEscape Cruises Ltd. for restgælden i K/S ScandinavianStar.Om forsikringsspørgsmålet har Niels-Erik Lund i sin skrivelse af 29. december 2002 til Politi-mesteren på Frederiksberg oplyst følgende:"Der har i dagspressen været fremført teorien, at motivet for branden skulle være for-sikringssvindel.Hvis vi først vurderer denne teori fra sælgers side (SeaEscape), så kan vi konkludere,at SeaEscape havde et antal mulige købere til skibet, og at skibet blev solgt til mar-kedspris. SeaEscape havde fuldt tilfredsstillende sikkerhed, idet en række Henrik Jo-hansen selskaber havde garanteret kontrakten, samt at HJ havde solgt Vognmandsru-ten og stod for at skulle modtage kr. 250 mio. Altså var der ingen risiko for sælger i

forbindelse med at indkassere salgssummen. SeaEscape tegnede ingen forsikring iforbindelse med skibet, men havde sikkerhed i købers forsikring, der var tegnet iFjerde Sø. Forsikringssummen blev udbetalt til køber, men sælger fik naturligvis detbeløb, sælger havde til gode i henhold til kontrakten. Sælger blev altså ikke bedrestillet af, at skibet brændte. Tværtimod skabte det store problemer for SeaEscape,idet der blev stillet en række spørgsmål i dagspressen, om skibet nu var leveret afSeaEscape i den stand, som skulle kunne leveres, og der blev pludselig skabt usik-kerhed, om SeaEscape ville modtage salgssummen. Dette skabte store problemer forSeaEscape i forhold til deres bankforbindelser, og andre skibsfinansieringer, og varkraftigt medvirkende til, at SeaEscape gik i betalingsstandsning indenfor et år efterbranden på Scandinavian Star.Ser vi på sagen fra købers side, så havde HJ, 1 — 2 år før købt DaNo Linien som hanønskede at ekspandere med ny tonnage. Han havde først indchartret et andet skib, ogkøbte så Scandinavian Star. Skibet blev leveret lige inden højsæsonens start, så detvar den bedst mulige kommercielle situation. Ser vi på forsikringssummen, og tagerudgangspunkt i købsprisen på $ 21,7 millioner, samt at skibet skulle positioneres ogombygges (ny duty-free shop, opgradering af kahytter, etc.), vurderer jeg, at en for-sikringssum på $ 24 millioner er lavt sat. Herudover forstår jeg, at det var et væsent-ligt mindre beløb, der blev udbetalt ($ 16 millioner?) og så fik HJ lov til at beholdedet udbrændte skib. Ser vi på resultatet, så mistede HJ sin rute, DaNO Linien, somhan havde investeret meget store summer i. Han mistede formentlig $ 6 – 8 millionerpå Scandinavian Star købet, og han mistede senere det udbrændte skib på en tvangs-auktion i England. Dette var efter at skibet havde været oplagt i en årrække, og jegvil tro at HJ må have brugt mindst $ 1 — 2 millioner på oprydning, bugsering, vedli-geholdelse, etc. Alt i alt vil jeg tro, at branden har kostet køber mellem $ 10 og $ 15millioner, samt alle de negative følgevirkninger for HJ og hans selskaber. "

6.4.3 Justitsministeriets overvejelserDet fremgår af sagen, at købsprisen for Scandinavian Star ikke var betalt på det tidspunkt, daforsikringen i Fjerde Sø blev tegnet, ligesom SeaEscape Cruises Ltd. fortsat var registreret ejer afskibet.På denne baggrund havde SeaEscape Cruises Ltd. fået salgspant i skibet, og SeaEscape CruisesLtd. sikrede sig i den forbindelse samtidig, at selskabet ville få andel i forsikringssummen, hvisder indtrådte en forsikringsbegivenhed, før K/S Scandinavian Star havde opfyldt kontrakten.For så vidt angår ansvarsforsikringen, som blev tegnet i Assuranceforeningen Skuld, er denneforsikring tegnet af køberne, men SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret, indtil registreringhavde fundet sted.

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at omstændighederne vedrørende forsikringsteg-ningen ikke peger på, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer på brandtidspunktet. Forsik-ringsdokumenterne afspejler således, at SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret for at sikre sitsalgspant. Oplysningerne giver dermed heller ikke grundlag for at antage, at forsikringstegningenskete som led i en planlægning af branden på Scandinavian Star med henblik på, at SeaEscapeCruises Ltd. kunne få udbetalt forsikringssummen ved branden.Assuranceforeningen Skuld meddelte ved skrivelse af 11. april 1990 SeaEscape Cruises Ltd.'sengelske advokat, at forsikringen kun dækkede krav mod SeaEscape Cruises Ltd. som medfor-sikrer i tiden fra leveringen den 30. marts 1990 indtil registreringen, som var forventet at findested den 6. april 1990. Forsikringen dækkede således ikke krav, der måtte blive rettet modSeaEscape Cruises Ltd. fra tiden, før skibet blev leveret, hvilket i anmodningerne om genopta-gelse findes at være mistænkeligt.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at denne ansvarsbegrænsning alene må anses atvære et udtryk for, at forsikringen var tegnet i anledning af salget af skibet til K/S ScandinavianStar, og at forsikringen derfor ikke dækkede for ansvar, der skyldtes SeaEscape Cruises Ltd.'sforhold før leveringen og i tiden derefter kun, indtil køberen var blevet registreret som ejer.Det fremgår af sagen, at salget af Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandi-navian Star ikke var registreret på overdragelsestidspunktet og brandtidspunktet, ligesom betalin-gen af købesummen ikke havde fundet sted. På denne baggrund finder Justitsministeriet det ilighed med Rigsadvokaten ikke usædvanligt, at SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret påbrandtidspunktet. Justitsministeriet finder det heller ikke på nogen måde usædvanligt, atSeaEscape Cruises Ltd. efter branden fik udbetalt den del af forsikringssummen, der svarede tilden endnu ikke betalte del af købesummen.Det fremgår således af regnskabet for Superflex Shipping ApS for året 1. januar 1989 — 31.marts 1990, at der blev indgået forlig med Fjerde Sø om betaling af 14 mio. USD til dækning afbrandskaden på skibet. Det fremgår ligeledes, at erstatningssummen er anvendt til delvis indfri-else af prioritetsgælden.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at bemærkningen i beretningen fra ledelsen i Su-perflex Shipping Aps. må forstås således, at forsikringsselskabet ikke udbetalte 24 mio. USDsom anført i forsikringen, men at der alene blev udbetalt 14 mio. USD. Justitsministeriet har ilighed med Rigsadvokaten endvidere forstået bemærkningen således, at denne del af forsikrings-summen er anvendt til dækning af gælden på skibet, og det er i den forbindelse uden betydning,om forsikringssummen er udbetalt direkte til K/S Scandinavian Star eller SeaEscape Cruises Ltd.Det må dog lægges til grund, at beløbet er anvendt til delvis betaling af det registrerede pant i

skibet til fordel for Scandinavian Bank Group Plc., som stod for finansieringen af købet.Det bemærkes i den forbindelse, at forsikringssummen på 24 mio. USD dækkede et totaltab afskibet. Det må antages, at der blev indgået forlig om betaling af 14 mio. USD, fordi skibet ikkevar totalskadet. K/S Scandinavian Star beholdt således skibet frem til 1994, hvor det blev solgt tilSt. Thomas Cruises Ltd.Det er endvidere i anmodningerne om genoptagelse anført, at Scandinavian Star var forsikret foret langt større beløb, end skibet var værd. Forsikringssummen var således højere end købsprisenpå 21,7 mio. USD, og forsikringssummen på 24 mio. USD var meget højere end den pris på 10,5mio. USD, som SeaEscape Cruises Ltd. betalte ifølge sin købsoption.Justitsministeriet har forstået anmodningerne således, at forsikringssummen var kunstigt højtfastsat alene med det formål, at SeaEscape Cruises Ltd. skulle opnå en fortjeneste ved branden,når selskabet fik forsikringssummen udbetalt, og at dette peger på, at SeaEscape Cruises Ltd.stod bag branden på skibet.For så vidt angår forsikringssummen på 24 mio. USD bemærkes det, at forsikringssummen ergodkendt af Fjerde Sø i forbindelse med forsikringstegningen, således at det må have været for-sikringsselskabets vurdering, at denne sum svarede til skibets værdi med tillæg af de omkostnin-ger, som ville være forbundet med at klargøre skibet til sejlads mellem Oslo og Frederikshavn.Det fremgår i øvrigt af sagen, at Jørgen Kongstad, der var den skibsmægler hos Henrik Johansen,som stod for indkøbet af Scandinavian Star, vurderede, at skibet var prisen værd.Justitsministeriet har i øvrigt lagt vægt på oplysningerne fra Niels-Erik Lund vedrørende udvik-lingen i priserne på passagerskibe fra det tidspunkt i første halvdel af 1980'erne, hvor SeaEscapeCruises Ltd. indgik aftale om en købsoption med Stena Cargo Line Ltd., og til 1990, hvor K/SScandinavian Star købte skibet samt oplysningerne fra Niels-Erik Lund om, at SeaEscapeCruises Ltd. i den periode, hvor dette selskab disponerede over skibet, havde foretaget en væ-sentlig opgradering af skibet.Under henvisning hertil finder Justitsministeriet i lighed med Rigsadvokaten ikke, at der ergrundlag for at antage, at skibets salgspris på 21,7 mio. USD skulle være kunstigt højt fastsat.Under henvisning til de af køber gennemførte moderniseringer og ændringer gør tilsvarende siggældende for så vidt angår størrelsen af forsikringssummen på 24 mio. USD.Justitsministeriet er endvidere enig med Rigsadvokaten i, at forsikringstegningen ikke peger på,at denne er tegnet som led i planlægningen af en brandstiftelse med det formål at få forsikrings-summen udbetalt. Justitsministeriet har ligesom Rigsadvokaten herved også lagt vægt på, at for-

sikringsoplysningerne ikke peger på, at SeaEscape Cruises Ltd. var den reelle ejer af skibet, lige-som ministeriet ikke har grundlag for at antage, at SeaEscape Cruises Ltd. eller K/S Scandina-vian Star havde en økonomisk fordel af branden.Det er sammenfattende Justitsministeriets vurdering, at de foreliggende oplysninger om købs- ogsalgspris samt forsikringsforhold ikke kan danne grundlag for nogen formodning om, at brandener planlagt og gennemført som led i forsikringssvindel.I genoptagelsesanmodningerne er det endvidere anført, at samme ejerkreds, som stod bag Scan-dinavian Star på tidspunktet for branden, i en række andre tilfælde har forårsaget skibsbrande ogskibsforlis med henblik på udbetaling af forsikringsbeløb. Til støtte herfor er bl.a. vedlagt mate-riale i form af en rapport udarbejdet af U.S. Coastguard Marine Board of Investigation om enbrand på færgen Scandinavian Sea, der fandt sted den 9. marts 1984.Rapporten konkluderer om årsagen til branden på Scandinavian Sea den 9. marts 1984, at denneer ukendt, men at det mest sandsynlige er, at branden blev antændt af en eller flere ukendte per-soner, ligesom det er uvist, om branden var påsat med overlæg eller ved et uheld.I materialet er der henvist til en række andre forlis og skibsbrande i perioden 1984 til 2000, udenat det nærmere er dokumenteret, at baggrunden for disse har været forsikringssvindel.Efter Justitsministeriets vurdering kan således heller ikke disse oplysninger danne grundlag fornogen formodning om, at branden på Scandinavian Star var planlagt og gennemført som led iforsikringssvindel.6.5 Oplysninger m.v. om selve ildspåsættelsen og brandens udvikling

6.5.1IndledningAnmodningerne om genoptagelse indeholder endvidere en lang række oplysninger, påstande ogvurderinger om selve ildspåsættelsen og brandens udvikling. Som nævnt indledningsvist har Ju-stitsministeriet i forbindelse med ministeriets overvejelser ikke fundet anledning til at foretage envurdering af alle disse oplysninger og påstande, da denne del af efterforskningen er blevet vare-taget af de norske myndigheder, og da den norske rigsadvokat i 2002 nåede frem til, at der ikkeforeligger oplysninger, der giver de norske myndigheder anledning til at genoptage efterforsk-ningen.Justitsministeriet har dog ligesom Rigsadvokaten foretaget en vurdering af visse af oplysninger-ne om, hvem der ifølge anmodningerne om genoptagelse kan mistænkes for at have påsat bran-

den, fordi det i anmodningerne om genoptagelse er anført, at visse besætningsmedlemmer "harværet i ledtog" med de personer, som planlagde branden, og at deres motiv har været forsik-ringsbedrageri.Justitsministeriet har endvidere fundet det nødvendigt at vurdere, hvorvidt de oplysninger ogpåstande, som er fremsat af Støttegruppen og Mike Axdal i forbindelse med behandlingen afsagen i Danmark, giver anledning til at rette henvendelse til den norske rigsadvokat med henblikpå, at han kan tage stilling til, om oplysningerne giver anledning til at genoptage den norske delaf efterforskningen.Rigsadvokaten konkluderede ved sin afgørelse af 28. januar 2005, at de foreliggende oplysningerikke gav Rigsadvokaten grundlag for at antage, at en eller flere af de personer, som opmærksom-heden henledes på i anmodningerne om genoptagelse, har påsat branden eller været medvirkendehertil. Rigsadvokaten fandt endvidere ikke, at der var fremlagt oplysninger, som pegede på, atyderligere efterforskning vil kunne tilvejebringe det fornødne mistankegrundlag.

6.5.2Påstand om ildspåsættelsenTerje Bergsvål og Mike Axdal har på vegne af Støttegruppen fremsat en række teorier om enmulig gerningsmand, som ikke ses nærmere begrundede eller underbyggede, og som derforikke gøres til genstand for særskilte overvejelser. I forbindelse med anmodningerne om genop-tagelse af sagen i Danmark er der dog navnlig peget på maskinchefen på Scandinavian Starsom gerningsmand, eventuelt i ledtog med andre fra den oprindelige SeaEscape Cruises Ltd.-besætning, som fortsatte på skibet, efter det begyndte at besejle ruten mellem Oslo og Frede-rikshavn.Det påstås således i anmodningerne om genoptagelse, at maskinchefen efter aftale med skibetsreelle ejere og mod betaling bl.a. påsatte branden og forsøgte at sænke skibet med henblik påforsikringsbedrageri. Som medgerningsmænd peges der på chefelektrikeren, 2.-maskinistensamt skibets chefpurser.Det anføres fra klagernes side bl.a., at maskinchefen i forbindelse med en politiafhøring harforklaret, at han på tidspunktet, hvor branden formodes at være antændt, befandt sig i sin kahytog først vågnede ved lyden af brandalarmen, hvilket ifølge klagerne ikke stemmer overens medet andet besætningsmedlems forklaring. Dette andet besætningsmedlem har således forklaret tilnorsk politi, at hun så maskinchefen kort før brandalarmen ved det første brandanløb, som blevslukket, inden større skade blev forvoldt.

Mike Axdal har udarbejdet en rapport af 7. oktober 2002, hvor det er tillagt central betydning,at et hydraulikrør i forbindelse med branden er blevet revet ud af sin fatning og bøjet. Røret varen del af det hydrauliksystem, som kunne sænke det øvre bildæk på Scandinavian Star. MikeAxdal mener, at løsrivningen og bøjningen af røret alene kan være sket ved en forsætlig men-neskelig handling med det formål at få olien i hydrauliksystemet til at strømme ud og give næ-ring til branden, og henviser endvidere til, at også hydraulikpumpen var sat i gang for at pumpehele systemets olie ud af det pågældende rør. Mike Axdal fremhæver i den forbindelse, at aleneet besætningsmedlem med kendskab til hydrauliksystemet kunne stå bag dette og mener, atdette peger på maskinchefen.Det fremgår af Granskningsudvalgets rapport, tillægget side 338 ff., at man ved undersøgelsenaf branden og dens udvikling særskilt undersøgte hydrauliksystemet og i den forbindelse kon-staterede lækage af olie fra systemet.Endvidere fremgår det af en udtalelse fra tidligere politiadvokat Nicolai Bjønness af 15. no-vember 2001, som blev indhentet i forbindelse med de norske myndigheders overvejelser omgenoptagelse af sagen i Norge, at man i forbindelse med undersøgelsen af branden i 1990 varbekendt med det bøjede rør, hvilket gav anledning til visse overvejelser, idet man dog konklu-derede, at det var udelukket, at nogen skulle have forårsaget denne skade for at bidrage tilbrandudviklingen.Der er i det meget omfattende materiale, der er anført til støtte for en genoptagelse af efter-forskningen, også henvist til en række andre forhold og omstændigheder, som påstås at pegepå, at gerningsmanden havde indgående kendskab til skibet, hvilket efter anmodningerne omgenoptagelse ligeledes skulle pege på maskinchefen. Således er det i anmodningerne om gen-optagelse bl.a. blevet gjort gældende, at branddørene med vilje blev placeret i åbne og lukkedepositioner, og at en passager til en politirapport havde forklaret, at han inden branden så, at enskydedør var blokeret åben af en træbjælke, således at der blev skabt et kraftigt gennemtræk ogde mest gunstige vilkår for en hurtig og eksplosiv udvikling af branden.Som tidligere nævnt har advokat Henrik Bonné anmodet om afhøring af en række navngivnepersoner og har i den forbindelse fremsendt en liste med personer, som foreslås afhørt, herundermaskinchefen, chefelektrikeren, 2.-maskinisten, kaptajn Hugo E. Larsen og receptionistenfra Scandinavian Star, som alle afgav forklaring i forbindelse med søforklaringen. For ma-skinchefen og Hugo E. Larsens vedkommende afgav de forklaring tre gange hver, ligesomHugo E. Larsen ligeledes afgav forklaring i forbindelse med den senere straffesag, hvorhan blev tiltalt og dømt for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed.Listen omfatter ligeledes den tidligere SeaEscape-skibsfører, som var ombord på ScandianvianStar i forbindelse med overdragelsen af skibet og indtil den 5. april 1990, og som således ikke

var ombord på tidspunktet for branden. Den tidligere SeaEscape-skibsfører afgav den 10. april1990 en 43 sider lang forklaring om bl.a. overdragelsen af Scandinavian Star i form af en ”swornstatement” til en notar i Miami.For så vidt angår afhøringer af øvrige besætningsmedlemmer på Scandinavian Star, fremgår detaf sagen, at der umiddelbart efter branden blev iværksat omfattende afhøringer af de overlevendeefter skibsbranden. Den tidligere politiadvokat Nicolai Bjønness har i en udtalelse af 15.november 2001 oplyst, at alle overlevende blev afhørt i gennemsnit tre gange hver jf. nær-mere herom nedenfor.6.5.3 Påstand om forsøg på at lade Scandinavian Star sænkeMike Axdals gør i sin rapport af 7. oktober 2002 endvidere gældende, at maskinchefen sam-men med chefelektrikeren og 2.-maskinmesteren forsøgte at få skibet til at synke ved at ladesøvand pumpe ind i maskinrummet under branden.Ifølge Mike Axdal erfarede de tre efter at være blevet evakueret, at branden havde forårsaget etstort antal dødsfald, og mente derfor, at skibet – hvis det sank – ville blive hævet og undersøgt,hvorved det ville blive opdaget, at skibet var sænket forsætligt. De tre skulle derfor ifølge Mi-ke Axdal være vendt tilbage til skibet for at stoppe indpumpningen af søvand.De tre afgav alle forklaring i forbindelse med søforklaringen, der fandt sted umiddelbart efterulykken. Maskinchefen (side 85 ff.) og 2.-maskinisten (side 108) forklarede begge, at de for-søgte at komme ned til maskinrummet, efter at brandalarmen havde lydt, men at røgudviklin-gen forhindrede dem heri.Maskinchefen (side 885) og chefelektrikeren (side 312) har endvidere begge forklaret, at deefter at være kommet tilbage til Scandinavian Star ca. fire timer efter, at branden brød ud, gikned i maskinrummet, hvor de skulle hjælpe med pumperne til lænsning af skibet, og at der pådette tidspunkt var vand i styrbordssiden.Disse forklaringer var både kendt af det norske politi og Granskningsudvalget.3.-maskinisten og en motormand, der var på vagt i maskinrummet, da branden brød ud, afgavbegge søforklaring (henholdsvis side 189 ff. og 168 ff.) og forklarede i den forbindelse, at debegge forblev i motorrummet indtil kl. ca. 03.00. 3.-maskinisten forklarede, at alt var normalt,da de forlod motorrummet, bortset fra, at selve hovedmaskinen var stoppet, og at der var røg imaskinrummet. Af forklaringerne fremgår endvidere, at de to vagthavende forlod Scandinavianstar i samme redningsbåd som maskinchefen.

Hverken 3.-maskinisten eller motormanden, som var på vagt, da branden brød ud, har såledesforklaret noget om, at maskinchefen, chefelektrikeren eller 2.-maskinisten kom ned i maskin-rummet under branden, eller at der blev pumpet vand ind i maskinrummet.6.5.4Påstand om sabotage af brandslukningsarbejdetIfølge Mike Axdal skulle maskinchefen sammen med chefelektrikeren – der begge var blevettransporteret tilbage til Scandinavian Star for at vejlede brandfolkene under slukningsarbejdet– have modarbejdet og saboteret brandslukningsarbejdet med henblik på at opnå totalskade påskibet, så den fulde kaskoforsikring kunne udbetales.Mike Axdal anfører således, at de to misinformerede brandfolkene om brugen af pumperne tilslukningsarbejdet samt lukkede branddøre og derved afbrød vandforsyningen til brandsluknin-gen gennem de brandslanger, der var trukket gennem dørene.Under søforhøret den 26. april 1990 afgav maskinchefen forklaring (side 90 ff. og 877 ff.) bl.a.om brugen af henholdsvis pumper til brandslukning og lænsning samt om sin opfattelse afbrandslukningsarbejdet. Chefelektrikeren afgav ligeledes forklaring, herunder om sin opfattel-se af brandslukningsarbejdetDe svenske brandingeniører, Svante Karlsson og Erik Sedegaard, der forestod den overordnedeledelse af brandslukningsarbejdet, afgav begge forklaring under søforhøret (s. 354 ff.), herun-der om brugen af pumper til henholdsvis slukningsarbejdet og lænsning af skibet med henblikpå at nedbringe skibets slagside.På listen over personer, som foreslås afhørt, fremgår endvidere den svenske brandmester Ing-var Brynfors, som var den direkte leder af brandfolkene. Han afgav ligeledes forklaring undersøforhøret (side 388 ff.) og forklarede bl.a., at man flere gange standsede brandslukningsarbej-det på grund af skibets stabilitetsproblemer.I en skrivelse af 30. juni 2001 udarbejdet af Ingvar Brynfors, efter det oplyste efter ønske afMike Axdal og Terje Bergsvåg (gengivet i Mike Axdals rapport af 7. oktober 2002, s. 179),anfører han, at han af maskinchefen fik at vide, at lænsning af skibet med henblik på at mind-ske slagsiden alene kunne lade sig gøre, hvis man slukkede for vandforsyningen til brandslan-gerne, ligesom skrivelsen indeholder udtalelser om chefelektrikerens indsats i forbindelse medbrandslukningsarbejdet.

6.5.5 Påstand om betaling for brandstiftelsenEn yderligere påstand er, at purseren og en af receptionisterne på Scandinavian Star havdeoverværet, at maskinchefen i forbindelse med søforhøret i København efter branden fik besøgpå sit værelse på Admiral Hotel af Ole Busch Hansen, der overgav ham en konvolut med800.000 kr.Receptionisten afgav den 28. juni 1990 forklaring til norsk politi. Af politirapporten fremgår bl.a.følgende:"Etter sjøforklaringen i Danmark etter ulykken, så var hun der nede sammen med fle-re av mannskapet. Den siste dagen i sjøforklaringen var hun sammen med [purseren],og de satt i resepsjonen/baren på Hotell Admiral. Ole B. Hansen var tilstede og hunhusker at [maskinchefen] var tilstede og satt i møte med Ole B. Hansen. Hun så detble skrevet på papirer mens de beskrevende menn satt bortenfor vitnet, og [maskin-chefen] hadde like etterpå fortalt til vitnet og [purseren], at nå hadde han fått 800.000kroner av Ole B. Hansen.Vitnet mener at det var [maskinchefen] og en filippiner som skulle ha dette, og deskulle også være med ferga på slepingen fra Lysekil til København.På rapportskrivers spørsmål om det er flere som kan stadfeste disse opplysninger,så sier vitnet at [purseren] er den som kan fortelle det samme, og hun oppfordrersamtidig [purseren] til å gi de samme opplysninger."I samme rapport er der dog følgende rettelse:"Dette med penger til [maskinchefen], så opplyser vitnet at hun ikke så noen overle-vering av penger eller underskrivelse av noe slikt dokument.Det kan være at denne uttalelsen til [maskinchefen] var en "fleip", men vitnet opp-fattet dette slik hun har beskrevet nemlig at han skulle ha fått kr. 800.000,-, somforøvrig skulle deles med filippineren."Det bemærkes i den forbindelse, at der i sagen indgår et videobånd med en TV-udsendelse fraen norsk TV-kanal, hvorpå den pågældende receptionist bekræfter hendes forklaring som afgi-vet til norsk politi.Ifølge Terje Bergsvåg har purseren og den pågældende receptionist begge forklaret til ham, atde i forbindelse med søforhøret var til stede sammen med maskinchefen på dennes hotelværel-se på "Hotel Admiral", og at Ole B. Hansen kom og overgav en tyk konvolut til maskinchefensamtidig med, at de talte om, at der var et større pengebeløb til maskinchefen i konvolutten.Mike Axdal har endvidere udarbejdet en såkaldt afhøringsrapport af 30. april 2003 vedrørende

en afhøring, som Terje Bergsvåg angiver at have foretaget af den pågældende receptionist den29. april 2003. Ifølge denne rapport har receptionisten vedstået sin ovennævnte forklaring omOle B. Hansens overgivelse af en kuvert med 800.000 kr. til maskinchefen.Om maskinchefens modtagelse af penge fra Ole B. Hansen har purseren til en norsk politirapportaf 2. juli 1990 bl.a. forklaret følgende:"Fredag den 27.4 fikk hun besøk av maskinsjefen […]. Han bodde hos vitnet fram tiltirsdag den 1. mai da han dro til Tyskland for å besøke sin mor.De snakket mye om brannen. Det framkom ikke noe i de samtalene som kan settes iforbindelse med en brannstiftelse.Han fortalte bl.a. at han hadde fått sitt oppgjør av rederiet for den tiden hadde had-de arbeidet ombord. Han fortalte ikke hvor mye dette var eller hvad han hadde fåttoppgjør for, men hun forsto det slik at dette var det han legalt hadde hatt krav på.Han hadde ikke vært tilsluttet noe forbund, noe hun tror, derfor tror hun at han villeha dette otdnet før han forlot Skandinavia. Han fortalte allerede mens de var i Kø-benhavn under sjøforklaringen at han ville ha dette ordnet. Det var først etter at hankom på besøk til vitnet at han fortalte at han hadde fått oppgjøret sitt. Beløpets stør-relse eller overleveringen har ikke vidtnet sett."Der foreligger yderligere i sagen en skrivelse af 18. februar 2003 fra purseren til den norskerigsadvokat, hvori hun bl.a. anfører følgende:"Jeg har aldri vært tilstede på et hotellrom hvor Ole B. Hansen har overlevert en tykkkonvolutt til [maskinchefen] og i denne sammenheng snakk om penger. Dette erusant.Til orientering så har jeg fått vite at [receptionisten] heller aldri har uttalt dette.I de nevnte dokumenter fremgår det også at den tykke konvolutten inneholdt kr.800.000,-. Terje Bergsvåg bygger denne informasjonen på vitne forklaringer fra [re-ceptionisten] og meg selv som betyr at vi må ha sett og talt disse pengene. Dette erusant og jeg tillater meg å bruke formuleringen - helt vilt.Vitnet siger at [receptionisten] og undertegnede har sagt dette til han. Jeg kan opply-se om at jeg pr i dag ikke kan huske at jeg noen gang har snakket med TerjeBergsvåg. Jeg vet ikke engang hvordan han ser ut. Det er mulig at jeg har truffet hani større arrangementer som er avholdt i ettertid, men uten at jeg kan huske dette.”På listen over personer, der foreslås afhørt, som er fremsendt af advokat Henrik Bonné, fremgårsåledes den ovenfor omtalte receptionist samt en række personer, der ikke tidligere ses at væresat i relation til sagen. Af anmodningerne om genoptagelse fremgår det, at der er tale om perso-ner, som ifølge Mike Axdal og Terje Bergsvågs kan bekræfte de i anmodningerne fremsatte på-

stande om bl.a. Niels-Erik Lunds relation til sagen, om at maskinchefen påsatte branden, og omat Henrik Johansen og Ole B. Hansen modtog betaling for at have ”påtaget sig ansvaret” forbranden.For så vidt angår de vidner, der ikke tidligere af myndighederne har været inddraget i sagen, har Støt-tegruppen og Mike Axdal navnlig anført, at et svensk vidne, Bo G. Nilsson, der i 1996 skulle havearbejdet for firmaet Europabus Rejsebureau i Malmø, har oplyst, at han fra en kaptajn på skibetRegal Voyager (det tidligere Scandinavian Star) har fået oplyst, at Henrik Johansen og Ole B.Hansen har modtaget betaling for ikke at bringe forholdene bag Scandinavian Star frem.Der indgår på sagen en videooptagelse af et interview, som Mike Axdal og Terje Bergsvåg hargennemført med Bo G. Nilsson, hvoraf det fremgår, at Bo G. Nilsson i andet halvår af 1996 blevkontaktet af en repræsentant for International Shipping Partners Ltd., der efter det oplyste ønskedeat indsætte det tidligere Scandinavian Star på ruten mellem Malmø og Rostock.Bo G. Nilsson forklarer på videoen, at han i den forbindelse besigtigede skibet i Marseilles. Vedbesigtigelsen deltog en kaptajn på et andet SeaEscape fartøj, og som tidligere havde været kap-tajn på Scandinavian Star og derfor kendte skibet. Ifølge Bo G. Nilsson fortalte denne kaptajnham, at Scandinavian Star før branden var ejet af Stena Line, og at Henrik Johansen og Ole B.Hansen modtog betaling for at have påtaget sig skylden. Ifølge Bo G. Nilssons forklaring skullebetalingen være overført til konti på Cayman Islands eller Bahamas.

6.5.6 Udtalelser fra personer, der var involveret i efterforskningen af brandenDen tidligere politiadvokat, nuværende advokat Nicolai Bjønness, har i sin ovennævnte redegø-relse af 15. november 2001 til Politimesteren i Oslo, udfærdiget efter anmodning af denne,kommenteret følgende om en række af navnlig Terje Bergsvågs påstande om maskinchefen somen mulig gerningsmand." ... Så vidt jeg kan huske, ble [maskinchefen] gjenstand for et særskilt etterforsk-ningsprosjekt … Hans rolle under redningsarbeidet var gjenstand for detaljert dis-kusjon i møter med bl.a. SINTEF [SINTEF, Norges branntekniske laboratorium].Det ble høsten 1990 konkludert med at [maskinchefen] ikke kunne ha hatt noe medbrannstiftelsen å gjøre.Bergsvåg har endel betraktninger om branndører som har stått åpne eller vært luk-ket, og som har vært blokkert i åpen tilstand o.s.v. Alt dette var kjent i 1990. Enhadde flere møter hvor spørsmålet ble grundig diskutert, særlig med tanke på ombranndører kunne vært åpnet eller lukket, eller på annen måte manipulert for å på-virke brannens forløp. Det ble i samarbeid med Kjell Smith-Pedersen på SINTEF,

konkludert med sikkerhet med at det ikke ville ha vært mulig å planlegge et sliktekstremt forløp, som branden fikk. Det vises bl.a. til at de forsøk som SINTEFgjennomførte i Trondheim, ikke lot seg korrekt forhåndsberegne av SINTEFs eks-perter. Det er da helt usannsynlig at noen ombord skulle besitte tilstrekkelig eksper-tise til å kunne beregne effekten av å åpne eller lukke branddører på et gitt tids-punkt.Bjønness konkluderer i sin udtalelse endvidere følgende:Det er fortsatt min oppfatning at etterforskningen den gang var grundig og solid, ogjeg kan ikke se at det senere er kommet frem momenter av betydning, som ikke varvurdert i 1990/91.”Som tidligere nævnt har Mike Axdal gentagne gange fremsat anmodning om, at der foretagesafhøringer af en række personer og har i den forbindelse fremsendt en liste over navngivne per-soner, som foreslås afhørt, til Justitsministeriet. Efter den fremsendte liste foreslås bl.a. afhøringaf en række andre personer i Danmark og Norge, som var involveret i den oprindelige efter-forskning og redegørelse, herunder den tekniske undersøgelse af branden.I klagerne gengives således samtaler og korrespondance, der angiveligt har fundet sted mellemde pågældende personer og Mike Axdal og/eller Terje Bergsvåg samt udtalelser fra navngivnepersoner i Danmark, Norge og Sverige, som har været involveret i efterforskning af og redegø-relse for omstændighederne omkring branden på Scandinavian Star.Der foreligger således i sagen en gengivelse af en samtale mellem Mike Axdal og vicekriminal-kommissær Leif Christensen, som forestod den politimæssige efterforskning af sagen ved Frede-riksberg Politi. Samtalen, som angives at have fundet sted i december 1996, er gengivet i en for-klaring afgivet af Mike Axdal til Lensmanden i Fana i Norge den 20. marts 2001. Ifølge gengi-velsen af samtalen skulle Leif Christensen bl.a. have givet udtryk for, at Mike Axdal har vistham dokumentation for ejer- og forsikringsforholdene, som ville have ført til, at efterforskningenhavde rettet sig mod andre end Henrik Johansen, hvis han havde haft kendskab til dem i forbin-delse med den oprindelige efterforskning. Mike Axdal oplyser under samtalen, at de pågældendeoplysninger allerede var Frederiksberg Politi bekendt under efterforskningen af sagen. Det frem-går ikke af gengivelsen, hvilke dokumenter Leif Christensen skulle have fået forevist, ligesomoplysningerne ikke er bekræftede.Mike Axdal har i en af ham udarbejdet rapport af 7. oktober 2002 desuden optrykt et brev af 29.oktober 1999 fra den norske højesteretsdommer Tore Schei (nu højesteretspræsident), som varformand for Granskningsudvalget. Det fremgår af det meget kortfattede brev, at dette er et svarpå en henvendelse fra Mike Axdal. I brevet henviser Tore Schei til Granskningsudvalgets hoved-rapport med hensyn til udvalgets opgaver og mandat. Tore Schei oplyser i den forbindelse, at

Granskningsudvalget i nogen grad er gået ind på ejerforholdet til skibet og henviser i øvrigt MikeAxdal til at spørge søfartsmyndighederne og politiet om, i hvilken grad disse har set det somderes opgave at undersøge ejerforholdet.Mike Axdal tolker brevet således, at Tore Schei giver ham medhold i, at ejerforhold m.v. ikkeblev undersøgt tilstrækkeligt af Frederiksberg Politi. Efter Justitsministeriets vurdering kan detpågældende brev ikke tages til indtægt for dette synspunkt.Mike Axdal har endvidere foreslået afhøring af den norske politimand, der ledte efterforskningenvedrørende brandårsagen, den nu pensionerede politiførstebetjent Øyvind Thorkildsen.Det fremgår af sagen, at den pågældende førstepolitibetjent ved brev af 24. februar 2002 til dennorske Rigsadvokat har udtalt sig om teorier om en mulig gerningsmand fremsat af TerjeBergsvåg, hvori han konkluderer, at han ikke i de dokumenter, som han i den forbindelse harmodtaget fra Terje Bergsvåg, har fundet nye underbyggede oplysninger, som skulle kunne forår-sage ny efterforskning for så vidt angår den del af efterforskningen, som Oslo Politikammer hav-de ansvaret for.I en udtalelse af 18. oktober 2002 til advokat Harald Stabell, som repræsenterer Støttegruppen,har Øyvind Thorkildsen yderligere bl.a. anført, at der efter hans mening ikke foreligger nyeoplysninger i sagen, som skulle tilsige, at der kan rettes mistanke mod nogen andre for brand-stiftelsen, ligesom der ikke findes nye oplysninger om arnestedet for branden.

6.5.7 De danske myndigheders efterforskning af ejerforholdene og betydningen heraf for denorske myndigheders efterforskning af branden og dens årsagMike Axdal har bl.a. under sit møde i Justitsministeriet anført, at de danske myndighedertidligt lagde sig fast på, at K/S Scandianvian Star var ejer af Scandinavian Star på tids-punktet for branden, og at dette påvirkede de norske myndigheders efterforskning af selvebranden og dens årsag.Som aftalt mellem de norske, svenske og danske myndigheder, skulle de norske myndighederundersøge omstændighederne omkring selve branden og dens opståen og – såfremt det viste sig,at branden var påsat – opklare, hvem brandstifteren var.Herefter er spørgsmålet om, hvorvidt de norske myndigheders efterforskning er blevet påvirketaf de danske myndigheders undersøgelser og konklusioner vedrørende ejer- og rederforhold m.v.

først og fremmest et spørgsmål, som de norske myndigheder selv bør tage stilling til. Justitsmini-steriet har dog i lighed med det under afsnit 6.4 anførte overvejet, om der er oplysninger i sagenvedrørende selve brandefterforskningen, der giver anledning til at rette henvendelse til den nor-ske rigsadvokat og har på den baggrund overvejet spørgsmålet om de danske myndigheders ef-terforskning af ejerforholdene, og den betydning denne del af efterforskningen har haft for denorske myndigheders efterforskning af branden og dens årsag.Det norske politi foretog en omfattende efterforskning i sagen og konkluderede som nævntoven for, at en dansk statsborger, som var passager på skibet, og som omkom under bran-den, var den sandsynlige brandstifter. Da passageren selv omkom ved branden, blev dennedel af efterforskningen henlagt af de norske myndigheder.Den tidligere politiadvokat Nicolai Bjønness, som havde det juridiske ansvar for det norskepolitis efterforskning af branden og dens årsager, blev i forbindelse med de norske myn-digheders overvejelse af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen af sagen bedtom en udtalelse.Den tidligere politiadvokat anførte ved skrivelse af 15. november 2001 bl.a., at man underefterforskningen hurtigt blev klar over, at branden var påsat, og at gerningsmanden måttehave været om bord på skibet. Man anlagde derfor den betragtning, at alle kunne være ger-ningsmanden. Samtlige overlevende blev derfor afhørt i gennemsnit 3 gange hver, og påden måde fik man en oversigt over, hvor både overlevende og omkomne havde befundetsig.Bjønness anfører i sin udtalelse endvidere, at alle muligheder blev undersøgt af det norske politi,og at alle teorier – herunder forsikringsbedrageri – var ”gode nok” til at blive undersøgt. Derblev i forbindelse med efterforskningen anlagt en ”værste-falds-teori”, hvorfor det blev holdtåbent, hvem der var ejer af skibet for ikke at udelukke nogen mulig forklaring på branden. Afsamme grund blev tippet om, at den danske passager kunne være gerningsmanden lagt til side ogundersøgt som sidste mulighed.

Rigsadvokaten har i sin afgørelse gennemgået en række spørgsmål rejst i klagerne om andre for-hold end ejer- og forsikringsforhold, herunder spørgsmål med relation til ildspåsættelsen. Ju-stitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at oplysningerne vedrørende disse forhold ikke gi-ver grundlag for at antage, at yderligere efterforskning i sagen kan føre til, at der ville kunne rej-ses tiltale mod enkeltpersoner for overtrædelse af straffelovens § 180. I lighed med Rigsadvoka-ten har Justitsministeriet heller ikke fundet, at der foreligger oplysninger i sagen, som i øvrigtkan tale for, at spørgsmålet om medvirken til eller planlægning af branden undersøges yderlige-re.For så vidt angår spørgsmålet om afhøringer af de personer, som Mike Axdal og advokat HenrikBonné har foreslået, skal Justitsministeriet – som nævnt ovenfor – understrege, at det alene kananses for relevant at foretage yderligere eller fornyede afhøringer, såfremt der er grundlag for atantage, at der herigennem vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med rimeliggrund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse, jf. her-ved tillige retsplejelovens § 96, stk. 2 (om anklagemyndighedens objektivitetsprincip).Det bemærkes i den forbindelse, at de politirapporter vedrørende forklaringer, som blev afgivetumiddelbart efter branden, samt de forklaringer, der blev afgivet i forbindelse med søforklarin-gen, har været de norske myndigheder bekendt i forbindelse med redegørelsen for og efterforsk-ningen af branden og dens umiddelbare årsag, ligesom forklaringerne har været Granskningsud-valget bekendt.Henset til den tid, der er forløbet siden branden på Scandinavian Star, og til, at der ikke i forbin-delse med anmodningerne om genoptagelse nærmere er redegjort for, hvilke nye oplysningerman mener, at de pågældende tidligere besætningsmedlemmer ville kunne komme med i relationtil sagen, samt det forhold, at samtlige overlevende efter branden, herunder de tidligere besæt-ningsmedlemmer fra SeaEscape, alle tidligere har afgivet forklaring til sagen, finder Justitsmini-steriet det usandsynligt, at de pågældende personer på nuværende tidspunkt ville kunne frem-komme med nye oplysninger af betydning for sagen. Justitsministeriet finder således ikke grund-lag for fornyede afhøringer af disse personer.For så vidt angår forholdene omkring hydraulikrøret og placeringen af branddøre i henholdsvisåbne og lukkede positioner, fremgår det af sagen, at disse forhold samt den betydning, de harhaft for branden, ligeledes blev undersøgt særskilt under efterforskningen af branden. Der ersåledes tale om forhold, der har været de norske myndigheder bekendt, og som har været ind-draget under den oprindelige efterforskning af branden.For så vidt angår brandslukningsarbejdet, skal Justitsministeriet bemærke, at såvel maskinchefenog chefelektrikeren på Scandinavian Star som de svenske brandingeniører Svante Karlsson og

Erik Sedegaard og den svenske brandmester Ingvar Brynfors under søforhøret afgav forklaringom brandslukningsarbejdet. Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at disse forklaringer såle-des var de svenske myndigheder bekendt ved undersøgelsen af brandslukningsarbejdet og detekniske forhold på skibet, ligesom Granskningsudvalget i sin rapport behandlede spørgsmåletom redningsaktionen og brandslukningsarbejdet. Justitsministeriet finder endvidere ikke, at der iforbindelse med klagerne er fremkommet nye oplysninger om disse forhold. Herunder finderJustitsministeriet ikke, at den ovenfor omtalte udtalelse fra Ingvar Brynfors, som Mike Axdal ogadvokat Henrik Bonné har foreslået afhøring af, indeholder nye oplysninger om en mulig ger-ningsmand til branden.For så vidt angår de i klagerne gengivne udtalelser, korrespondance og samtaler med en rækkeandre personer i Danmark, Norge og Sverige, som har været involveret i efterforskning af ogredegørelse for omstændighederne omkring branden på Scandinavian Star, indeholder dissenavnlig en række vurderinger af den oprindelige efterforskning og oplysningerne i sagen. Vurde-ringerne relaterer sig både til ejer- og forsikringsforholdene, men navnlig til omstændighederneved selve branden. Vurderingerne indeholder efter Justitsministeriets opfattelse ikke nye oplys-ninger, der kan pege på en gerningsmand til brandstiftelsen. Justitsministeriet finder på dennebaggrund således heller ikke anledning til at foranstalte afhøringer af Ingvar Brynfors eller andreaf de personer, der var involveret i brandslukningsarbejdet eller efterforskningen af branden.For så vidt angår de personer, som ikke tidligere ses at være afhørt af myndighederne til sagen,herunder Bo G. Nilsson, har Justitsministeriet i lighed med Rigsadvokaten lagt vægt på, at deoplysninger, som Bo G. Nilsson viderebringer i interviewet om betaling af Henrik Johansen ogOle B. Hansen, er anden- og tredjehåndsoplysninger. Der er således tale om oplysninger, som BoG. Nilssons har fået fra en tidligere kaptajn på Scandinavian Star, og det fremgår ikke af interview-et, hvem der er kilde til kaptajnens oplysninger.Forklaringen fra Bo G. Nilsson giver således ikke grundlag for at antage, at der ved fornyet efter-forskning vil kunne peges på personer, som har sat ild på skibet eller medvirket hertil, og Ju-stitsministeriet finder ikke anledning til at foranstalte afhøring af Bo G. Nilsson eller de personer,han nævner i interviewet.Mike Axdal har endvidere henvist til navngivne personer, som ligeledes skulle kunne bekræftepåstande, der er blevet fremsat i forbindelse med anmodningerne om genoptagelse, herunder atmaskinchefen påsatte branden, samt andre påstande som ikke ses at være relevante i forhold til atkunne pege på en gerningsmand bag branden. Det er ikke nærmere angivet, hvor de pågældende”vidner” har deres oplysninger fra, eller også fremgår det, at der er tale om anden- eller tredje-håndsoplysninger. Justitsministeriet finder herefter heller ikke grundlag for at foranstalte afhø-ringer af de pågældende personer,

Endelig har Mike Axdal foreslået afhøringer af flere personer, uden at det i øvrigt fremgår afanmodningerne om genoptagelse, hvilke oplysninger de pågældende i givet fald ville kunne bi-drage med. Justitsministeriet har derfor heller ikke fundet grundlag for at foranstalte afhøring afdisse personer.For så vidt angår de her omhandlede forhold, er det Justitsministeriets samlede vurdering, at derdels er tale om oplysninger, som ikke er nye i forhold til de oplysninger, der forelå på tidspunktetfor den oprindelige efterforskning af branden og dens årsag, dels om oplysninger, som ikke kandokumentere de fremførte påstande. Justitsministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, atdet fremgår af sagen, at der i forhold til visse personer er modstrid mellem, hvad disse personerifølge anmodningerne om genoptagelse skulle have sagt, og det, disse personer selv har givet tilkende over for myndighederne.Justitsministeriet finder herefter heller ikke, at de oplysninger og påstande, som er fremsat afStøttegruppen og Mike Axdal vedrørende den umiddelbare brandårsag i forbindelse med behand-lingen af sagen i Danmark, giver noget grundlag for at rette henvendelse til de norske myndighe-der om en genoptagelse af denne del af efterforskningen.Justitsministeriet har i den forbindelse heller ikke fundet det godtgjort, at de danske myndighe-ders efterforskning skulle have påvirket de norske myndigheders efterforskning af branden ogdens årsag. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at Nicolai Bjønness i den ovenfor nævnteudtalelse af 15. november 2001 forklarer, at teorien om, at den danske passager var gernings-manden, var den sidste mulighed, som blev undersøgt af det norske politi, og at en række teorier– herunder forsikringsbedrageri – blev drøftet, og at norsk politi arbejdede med en ”i-værste-fald-teori”, hvor ingen muligheder blev udelukket. Justitsministeriet har endvidere tillagt detbetydning, at Nicolai Bjønness udtaler, at de konklusioner, som blev draget af FrederiksbergPoliti om ejerforholdene, ikke indvirkede på efterforskningen af selve brandårsagen.