Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
9. april 2010Statsretskontoret2010-792-1173LAR40559
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 496 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 496 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):”Under henvisning til Cavlingprisvinder Jesper Tynells afslø-ringer og kravene til regeringens embedsmænd og en mini-sters ansvar bedes ministeren vurdere, om de eksisterenderegler, såvel skrevne som uskrevne, på området er tilstrække-lige, når det ifølge Cavlingsprisvinderen forholder sig såle-des, at:- Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysnin-ger.- Ministeren afskaffede kravene til udenlandske arbejdstage-res sikkerhed i farlige job - i al hemmelighed og uden omFolketinget.- Beskæftigelsesministeriet bad kommunerne administrereden såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde.- Ministeriet bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedssty-relsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel.- Embedsmænd slettede belastende dokumenter fra ministeri-ets arkiver.”Svar:1.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhenteten udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet. I udtalelsen har Beskæftigel-sesministeriet anført følgende:”For en ordens skyld ønsker Beskæftigelsesministeriet at slå fast, at alle denævnte udsagn står for spørgerens egen regning, og at ministeriet naturligvis måafvise påstandene.Der vedlægges et notat med en kortfattet gennemgang af de sager, der må for-modes at være baggrunden for, at påstandene er fremført.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt regler m.v. er tilstrækkelige, forstårBeskæftigelsesministeriet dette som en henvisning til regler om kontrol. Hertilbemærkes, at der i forløbene har været stillet og er besvaret mange spørgsmål fraArbejdsmarkedsudvalget og fra enkeltmedlemmer af Folketinget. Beskæftigel-sesministeren har været kaldt i samråd adskillige gange. I én af sagerne har derværet afholdt en forespørgselsdebat. Ankeinstanserne (Beskæftigelsesankenæv-nene og Ankestyrelsen) har taget stilling til den rejste fortolkningstvivl vedr.300-timers reglen. Folketingets Ombudsmand undersøger i øjeblikket sagen omaktindsigt i udvekslede dokumenter mellem Arbejdsdirektoratet og Det Nationa-le Forskningscenter for Velfærd (SFI).Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse viser forløbene, at de instrumenter,der i henhold til Grundloven, forvaltningsretten og parlamentarisk praksis, giverFolketinget, herunder Folketingets Ombudsmand, mulighed for at kontrollere re-geringens og ministrenes virksomhed, er blevet anvendt i stor udstrækning.Ligesom i andre tilfælde, hvor lovens ord giver anledning til fortolkningstvivl,har Arbejdsdirektoratets fortolkning af 300-timers reglen været prøvet i ankein-stanserne, der nåede frem til et andet resultat end direktoratet. Direktoratet har ikonsekvens heraf og i overensstemmelse med almindelig forvaltningsretlig prak-sis pålagt kommunerne at tage de pågældende sager op og efterbetale kontant-2
hjælp til de berørte ægtefæller. Eventuelle spørgsmål om erstatning herudoverafgøres ved domstolene efter de almindelige erstatningsretlige regler.”
Notatet, som Beskæftigelsesministeriet henviser til i sin udtalelse, ved-lægges i kopi.Hverken Beskæftigelsesministeriets udtalelse eller notat giver Justitsmi-nisteriet anledning til bemærkninger2.Om ansvarsforholdene for ministre og embedsmænd kan Justitsmini-steriet generelt oplyse følgende:Ministre er undergivet både et politisk og et retligt ansvar.Ministrenes politiske ansvar over for Folketinget følger af grundlovens §15, stk. 1, hvorefter ingen minister kan forblive i sit embede, hvis Folke-tinget har udtalt sin mistillid til vedkommende. Det er således i alle til-fælde ministeren, der bærer det politiske ansvar over for Folketinget.Om ministres retlige ansvar bestemmer grundlovens § 13, 2. pkt., at mi-nistrene er ansvarlige for regeringens førelse, og at deres ansvarlighedbestemmes nærmere ved lov.I overensstemmelse hermed er der i lov nr. 117 af 15. april 1964 om mi-nistres ansvarlighed (ministeransvarlighedsloven) fastsat regler om detretlige ansvar for ministres embedsførelse. Lovens § 5 har følgende ord-lyd:”§5.En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesæt-ter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt ellerefter hans stillings beskaffenhed.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver fol-ketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behand-ling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets be-dømmelse af sagen.”
Embedsmænd kan ved tilsidesættelse af de pligter, der påhviler dem, på-drage sig forskellige former for ansvar.Embedsmænd er i deres virke således underlagt regler om strafansvar, jf.navnlig straffelovens §§ 155-157. Reglerne indebærer bl.a., at den, somvirker i offentlig tjeneste, kan straffes, hvis vedkommende gør sig skyl-dig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjene-3
stens udøvelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten medfører,jf. straffelovens § 157.Herudover er embedsmænd underlagt regler om disciplinært ansvar, derkan føre til ansættelsesretlige sanktioner mv. Der kan i den forbindelsebl.a. henvises til tjenestemandslovens kapitel 4, der indeholder regler omdisciplinærforfølgning mv. mod tjenestemænd, som måtte gøre sig skyl-dig i en tjenstlig forseelse.Justitsministeriet finder ikke, at der er behov for en ændring af reglerneom ansvarsforholdene for ministre og embedsmænd.
4