Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
12. januar 2010DNW408412009-154-0208
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse afsamrådsspørgsmål T-X fra Folketingets Retsudvalg(Alm. del) tirsdag den 12. januar 2010 kl. 15.00Samrådsspørgsmål T:Taler tidligere justitsminister Le-ne Espersens spindoktor på regeringens/den nuværendeog tidligere justitsministers vegne i Camilla Broe-sagen,når spindoktoren udtaler til jp.dk, at "Det er noget for-bandet vrøvl", at den amerikanske anklager i sagen moddanske Camilla Broe tirsdag lagde ansvaret for udleve-ringen af Camilla Broe på daværende justitsminister LeneEspersens skuldre.Samrådsspørgsmål U:Ministeren bedes i den forbindel-se oplyse, hvilket kendskab spindoktoren har til sagen ogi den forbindelse bedes redegjort for spinddoktorenskompetence og indflydelse på den konkrete sagsbehand-ling i Justitsministeriet og hvilken betydning det samletset har, at spindoktoren nu i følge jp.dk er personlig råd-giver for Lene Espersen.
Samrådsspørgsmål V:Ministeren bedes oplyse om tid-ligere justitsminister Lene Espersen har deltaget i et mø-de med de amerikanske myndigheder hvor udleveringenaf Camilla Broe blev diskuteret, som det er oplyst af Jo-seph Kilmer fra det amerikanske narkopoliti under ed, iretssagen mod Camilla Broe.Samrådsspørgsmål W:Ministeren bedes af- eller be-kræfte om det er sandt, hvad Joseph Kilmer fra det ame-rikanske narkopoliti har sagt under ed i retssagen modCamilla Broe i USA, nemlig, at årsagen til at USA i 2007sendte en anmodning om at få Camilla Broe udleveretskyldes, at tidligere Justitsminister havde ytret ønske omat vi fra dansk side var interesserede i en retssag?Samrådsspørgsmål X:Ministeren bedes oplyse hvorformødet, der er omtalt i retssagen mod Camilla Broe, hvortidligere justitsminister Lene Espersen angiveligt skullehave tilkendegivet overfor amerikanerne, at Danmark varinteresseret i en retssag ikke er medtaget i den redegørel-se justitsministeren har afleveret til Folketinget om sags-forløbet og retsgrundlaget for udleveringen af CamillaBroe?2
[Indledning]
Sagen om udlevering af Camilla Broe til USA er forståe-ligt nok en sag, som har stor interesse.
Desværre er det også en sag, som til dels har været prægetaf misforståelser – som f.eks. historier om, at der er sketudlevering efter en lovgivning, som kun finder anvendelsepå terrorister, og historier om, at den pågældende danskestatsborger kunne risikere at sidde i fængslet i USA i 60 år.Og nu senest en historie i pressen om, at daværende ju-stitsminister Lene Espersen i sin tid angiveligt skulle havelagt pres på amerikanerne for at få dem til at rejse en sagom udlevering af Camilla Broe.
I det lys er jeg glad for i dag at få lejlighed til at redegørefor de aspekter af sagen, som er omtalt i samrådsspørgs-målene, og dermed forhåbentligt få rettet op på nogle af demisforståelser, som sagen har givet anledning til.
3
[Baggrund]
Jeg har forstået, at hovedgrundlaget for dette samråd er, atdet i pressen har været fremme, at man fra dansk side skul-le have lagt pres på amerikanerne for at få dem til at an-mode om at få Camilla Broe udleveret. Og her kan jegnavnlig henvise til, at det i den danske presse er blevet om-talt, at en efterforsker fra det amerikanske narkotikapoliti –Joseph Kilmer – under et retsmøde i USA den 1. december2009 skulle have udtalt, at han deltog i et møde i 2006med den daværende justitsminister. Under dette mødeskulle den daværende justitsminister angiveligt have anbe-falet, at amerikanerne anmodede om at få Camilla Broeudleveret.
Allerede samme dag, som disse historier blev bragt i dendanske presse, afviste Lene Espersen, at hun skulle havehaft en interesse eller en form for særlig fokus på sagenom udlevering af Camilla Broe.
4
[Amerikansk retsbog]
Endvidere indhentede Justitsministeriet på baggrund afomtalen i medierne en udskrift af retsbogen fra retsmødetden 1. december 2009 i United States District Court, Sou-thern District of Florida, USA. Retsbogen, som er på 264sider, gengiver ordret, hvad der skulle være blevet sagtunder det pågældende retsmøde.
Med fare for at trætte udvalget finder jeg det nødvendigt atcitere fra centrale dele af denne dombogsudskrift for fuld-stændigt at få afklaret den daværende justitsministers rollei denne sag. Mine citater svarer i det væsentlige til de cita-ter, der er gengivet i mit svar nr. 249 til Retsudvalget.
Den danske justitsminister er nævnt nogle få steder i rets-bogen. Efterforskeren fra det amerikanske narkotikapolitiJoseph Kilmer nævner således ministeren én gang undersin forklaring i forbindelse med, at han bliver bedt om atforklare, hvad de danske myndigheder sagde under et mø-5
de, hvor man afviste at ville medvirke til at lokke CamillaBroe til udlandet med henblik på anholdelse.
Joseph Kilmer svarer i den forbindelse:
“Well, they reminded us that they were -- theysaid they would not approve it. They remindedus that they were still willing to look into thepossibility of prosecuting her in Denmark withthe DEA evidence and they understood why therequest was going to be elevated but they saidthat they believed that their Minister of Justicewould share their view and not agree to thislure”
Joseph Kilmer bliver herefter spurgt om følgende afanklageren:
“Okay.So did the Minister of Justice share theirview?”6
Hvortil Joseph Kilmer svarer:
“No,he did not -- yes, he did. He shared theirview. He did not approve it.”
Det bemærkes for en god ordens skyld, at Joseph Kilmerfejlagtigt omtaler den daværende justitsminister som enmand.
Den daværende danske justitsminister er tillige nævnt togange under anklagerens – Armando Rosquetes – procedu-re, hvor anklageren omtaler de bestræbelser, som man hargjort for at få Camilla Broe udleveret. Det anføres i denforbindelse i retsbogen om anklagerens procedure vedrø-rende disse bestræbelser i 2006 og begyndelsen af 2007:
“The United States spoke to the people who hadthe discretion to extradite the defendant. Andthey said no, including the director of National7
Police and the Danish Minister of Justice, theequivalent of their Attorney General, and theysaid no, they wouldn't approve the lure and theywouldn't extradite. So really, what is there todo?”
Og senere i proceduren anfører anklageren følgende:
“And I would submit to you for the first time,Judge, the Government did a good job in termsof trying to secure the defendant's extraditionnotwithstanding repeated statements by DanishNational Police and Danish law enforcement thatthey weren't going to do it.
Under the case law when the country attaché ap-proached the director of the National Police orthe deputy director and the deputy director tellsthem that they're not going to do it, under thecase law, that would have been okay. If you look8
at the cases that I cited, that would have beensufficient. But that's not what happened. Whathappened was that the country attaché elevatedthe request higher up the chain of command, andit eventually gets to a point of a meeting in theU.S. Embassy where the Minister of Justice forDenmark is asked about this case and whetherthey're willing to extradite this defendant. Thiswasn't a conversation about, Hey, what is yourgeneral policy? Do you want to change it? No.The conversation was, Are you going to extra-dite this defendant, this particular defendant?And they said no.
Then in January Mr. Kilmer and the AUSA go toDenmark, and that's when they raise, Well, it's apossibility but it's not very likely. And what doesthe Government do at that point? By the sum-mer, the application is ready, or the extradition
9
request is already being reviewed and it's sub-mitted by the late summer to the Danes.”
Som det fremgår ovenfor, nævner den amerikanske ankla-ger, at den daværende justitsminister deltog i et møde påden amerikanske ambassade i København. Det kan oply-ses, at mødet fandt sted i oktober 2006, og at der fra dettemøde ikke ses i Justitsministeriet at foreligge materialevedrørende sagen om Camilla Broe.
Det kan i tilknytning til det anførte desuden oplyses, at detmøde i januar, som anklageren henviser til, blev afholdtden 31. januar 2007 mellem repræsentanter for de ameri-kanske myndigheder – bl.a. Joseph Kilmer – og repræsen-tanter for Rigspolitiet og Nordsjællands Politi. På dettemøde blev de amerikanske myndigheder bl.a. orienteretom udleveringslovens regler om udlevering af danskestatsborgere samt behandlingen af udleveringssager iDanmark. På mødet blev det i den forbindelse oplyst, at enudlevering af danske statsborgere var juridisk mulig, men10
ikke meget sandsynlig. Samtidig henviste de danske myn-digheder under mødet USA til at anmode Justitsministerieti Danmark om udlevering og alternativt om overførsel afstrafforfølgning i sagen til Danmark.
Mon ikke, at det herefter med al ønskelig tydelighed frem-går, at der i debatten om Camilla Broe sagen har været enrække klare misforståelser med hensyn til, hvad der er sketog hvilke forklaringer, der rent faktisk er afgivet under detpågældende retsmøde i USA.
Så lad mig slå det fast, sådan at det ikke kan misforstås:Der er ikke lagt noget pres på amerikanerne for at få demtil at anmode om at få Camilla Broe udleveret, og der ersom sagt heller ikke noget i den omtalte retsbog, der givergrundlag for at hævde noget sådant. Hvad skulle dog ogsåvære den danske interesse i at forsøge at presse amerika-nerne til at anmode om at få den pågældende danske stats-borger udleveret?
11
Faktum i sagen er, at Justitsministeriets beslutning om atudlevere Camilla Broe til USA blev truffet efter, at deamerikanske myndigheder fremsatte en anmodning omudlevering. Beslutningen om udlevering blev truffet pågrundlag af en juridisk vurdering af sagens omstændighe-der, og det var i den forbindelse som bekendt Justitsmini-steriets opfattelse, at betingelserne i den danske udleve-ringslovgivning var opfyldt.
Som det også var omtalt mange gange i denne sag, blevJustitsministeriets beslutning om udlevering efterfølgendeophævet af byretten, og sagen blev dernæst indbragt forlandsretten, der omgjorde byrettens afgørelse og vurdere-de, at ministeriets beslutning var lovlig. Beslutningen omudlevering blev således godkendt af landsretten.
Så sagen er med andre ord blevet behandlet i overens-stemmelse med udleveringslovens regler under hele forlø-bet. Og det kan i den forbindelse også nævnes, at de dan-ske myndigheder – som omtalt i min besvarelse af12
spørgsmål nr. 128 – afviste et amerikansk ønske om på ettidspunkt at forsøge at lokke Camilla Broe til Paris.
Og lad mig i øvrigt for god ordens skyld tilføje – idet detogså er noget, som er omtalt i samrådsspørgsmålene – atden daværende justitsministers såkaldte spindoktor ikkevar involveret i ministeriets overvejelser af, om betingel-serne for udlevering var opfyldt. Denne vurdering blevselvsagt efter helt normal praksis foretaget af de embeds-mænd i ministeriet, som havde ansvaret for behandlingenaf udleveringssager.
[Afgørelsen om forældelse i USA]
Uanset at det falder uden for samrådsspørgsmålene, vil jegogså gerne benytte lejligheden til at knytte et par bemærk-ninger til det forhold, at en amerikansk distriktsdomstol isidste uge kom frem til, at straffesagen mod Camilla Broevar forældet efter amerikansk ret.
13
Jeg vil i den forbindelse gerne kort redegøre for den rolle,som de danske myndigheder har i en udleveringssag, nårder skal tages stilling til, om strafansvaret er forældet efterlovgivningen i udlandet.
Det følger af forarbejderne til udleveringsloven, at der ikkekan ske udlevering, hvis sagen er forældet efter lovgivnin-gen i det land, som har fremsat anmodningen om udleve-ring – i denne sag amerikansk ret.
Det fremgår samtidig af forarbejderne til udleveringsloven,at danske myndigheder som regel ikke har mulighed for atforetage nogen prøvelse af, om der er indtrådt forældelse iudlandet.
Hvis den, som ønskes udleveret, gør gældende, at der efterreglerne i det pågældende land er indtrådt forældelse, hen-vises der i forarbejderne til, at der vil kunne være anled-ning til at tilvejebringe en erklæring herom fra myndighe-derne i udlandet.14
Hvis denne erklæring går ud på, at forældelse ikke er ind-trådt i udlandet, må erklæringen ifølge lovens forarbejdernormalt lægges til grund af de danske myndigheder.
Baggrunden for denne fremgangsmåde er, at det i sagensnatur ville være overordentligt vanskeligt – for ikke at sigeumuligt – for danske myndigheder, herunder danske dom-stole, at vurdere udenlandske regler og praksis om foræl-delse.
Hertil kommer, at det anmodende land ikke har nogen in-teresse i at få udleveret en person, hvis sagen er forældetefter deres nationale lovgivning.
Den fremgangsmåde, som er beskrevet i forarbejderne, harogså fundet anvendelse i sagen om udlevering af CamillaBroe.
15
Således omfattede den amerikanske begæring om udleve-ring fra august 2007 bl.a. en erklæring om, at sagen vedrø-rende Camilla Broe ikke var forældet efter amerikansk ret.
Under Justitsministeriets behandling af udleveringssagenpålagde Retten i Lyngby ved kendelse af 27. februar 2008politiet at indhente yderligere materiale til belysning afbl.a. spørgsmålet om forældelse.
Østre Landsret traf imidlertid ved kendelse af 25. april2008 afgørelse om, at det ikke kunne pålægges politiet atindhente yderligere oplysninger fra de amerikanske myn-digheder om spørgsmålet om forældelse.
Justitsministeriet traf den 28. maj 2008 beslutning om ud-levering af Camilla Broe til USA.
Ved kendelse af 25. august 2008 traf Retten i Lyngby af-gørelse om, at Justitsministeriets beslutning om udleveringaf Camilla Broe blev ophævet, bl.a. under henvisning til,16
at det ikke kunne afvises, at sagen, således som den varoplyst for Retten i Lyngby, var forældet efter amerikanskret.
Ved brev af 25. august 2008 anmodede Justitsministerietde amerikanske myndigheder om en supplerende udtalelseom, hvorvidt sagen mod Camilla Broe måtte anses for atvære forældet i medfør af amerikansk lovgivning.
Ved brev af 26. november 2008 oplyste det amerikanskejustitsministerium, at sagen mod Camilla Broe ikke varforældet efter amerikansk lovgivning. Det amerikanskejustitsministerium henviste herved bl.a. til, at den ameri-kanske forældelsesfrist suspenderes, hvis en person undvi-ger strafforfølgning, og at Camilla Broe i denne sag varflygtet for at undgå strafforfølgning.
Ved kendelse af 2. juli 2009 traf Østre Landsret afgørelseom, at Justitsministeriets beslutning om udlevering af Ca-milla Broe var lovlig. I relation til spørgsmålet om foræl-17
delse af sagen efter amerikansk lovgivning henviste lands-retten til, at sagen ifølge det amerikanske justitsministeri-um ikke var forældet efter amerikansk ret.
Uden at jeg behøver i dette åbne samråd at gå ind i alledetaljer i sagen, kan jeg i den forbindelse sige, at spørgs-målet om eventuel forældelse efter amerikansk ret i sagenvedrørende Camilla Broe ikke – sådan som pressen vissesteder har udlagt det – har været et simpelt spørgsmål om,hvorvidt der var gået mere end 5 år, siden de narkoforbry-delser, der er omfattet af anklagen, blev begået. Et centraltspørgsmål har været, om forældelsesfristen var blevet af-brudt, altså suspenderet, som følge af sagens konkrete om-stændigheder – nemlig som følge af, om Camilla Broe ef-ter amerikansk ret måtte anses for i sin tid at være flygtetfra retsforfølgning i USA.
Det siger sig selv, at danske myndigheder hverken har for-udsætninger for eller kompetence til at vurdere spørgsmålaf denne karakter. Et sådant spørgsmål kan alene vurderes18
af de amerikanske myndigheder, hvilket også er ordningenefter udleveringsloven.
Jeg bør for god ordens skyld tilføje, at spørgsmålet omforældelse i USA ikke synes at være endelig afgjort endnu.Jeg har således fra den amerikanske ambassade fået oplyst,at den amerikanske anklagemyndighed vil appellere afgø-relsen af 5. januar 2010 om forældelse, men jeg ved ikke,om dette endnu er sket, hvorfor der fortsat er en vis usik-kerhed herom.
Måtte det i sidste ende vise sig ved en endelig afgørelsehos de amerikanske domstole, at de forsikringer og erklæ-ringer, som vi har modtaget fra de amerikanske myndig-heder om forældelsesspørgsmålet, ikke holder, er det selv-sagt overordentligt uheldigt. Det tror jeg, at alle vil væreenige om.
For det siger sig selv, at internationalt samarbejde om ud-levering bl.a. bygger på tillid, og det er også derfor, at Ju-19
stitsministeriet i Danmark – og i lighed hermed ØstreLandsret – helt i overensstemmelse med udleveringslovensforarbejder, som jeg nævnte før, har haft tillid til de ameri-kanske erklæringer i sagen.
Inden jeg slutter af, vil jeg gerne minde om, at CamillaBroe er sigtet for grov grænseoverskridende narkotikakri-minalitet, som i praksis er en form for kriminalitet, somnærmest er umulig at bekæmpe, hvis vi ikke bruger deredskaber, som stilles til rådighed gennem det internatio-nale samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder,herunder muligheden for at udlevere – og selv at få udle-veret mistænkte lovovertrædere.
Mit indlæg har allerede været rigeligt langt. Lad mig der-for slutte af med at slå to ting fast!
For det første. Der er intet som helst grundlag for påstan-dene om, at den daværende justitsminister Lene Espersenhar presset på for, at amerikanerne skulle fremsætte en ud-20
leveringsbegæring. Der synes her at være tale om en klarmisforståelse af, hvad den amerikanske retsbog indehol-der.
For det andet. De danske myndigheder – herunder Justits-ministeriet og Østre Landsret – har behandlet spørgsmåletom forældelse efter amerikansk ret helt i overensstemmel-se med udleveringsloven og dens forarbejder. Og jeg fin-der heller ikke på dette punkt, at der er noget som helstgrundlag for saglig kritik af danske myndigheder.
Tak.
21
