Spørgsmål nr. 43 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til artiklen "2000 smides hemmeligt i fængselhvert år" i Ekstra Bladet den 19. oktober 2009 1. sektion side 4,bedes ministeren indhente rigsadvokatens kommentar til artiklen,herunder oplysningerne om, at 34 pct. af grundlovsforhørene hol-des for lukkede døre.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet omen udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Det fremgår af grundlovens § 65, at der i retsplejen i vi-dest muligt omfang skal gennemføres offentlighed og mundt-lighed.I overensstemmelse hermed er det i retsplejelovens § 28 a,stk. 1, fastsat, at retsmøder er offentlige, medmindre andet erbestemt ved lov eller i medfør af lov. Retsmøder, hvori derafsiges dom, er altid offentlige efter retsplejelovens § 28 a,stk. 2.I retsplejelovens §§ 29-29 e er der fastsat regler om dørluk-ning.Disse regler fik i det væsentligste deres nuværende udform-ning ved lov nr. 362 af 2. juni 1999 om ændring af retspleje-loven (Styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen),der byggede på betænkning nr. 1330/1997 vedrørende sam-arbejdet mellem retterne og pressen.Hovedhensynet bag reglen om offentlighed i retsplejen anta-ges at være, at offentlighedens, herunder pressens, adgang tilat overvære retssager skal sikre en retfærdig rettergang.Dette hensyn kan imidlertid i nogle nærmere angivne tilfældevige for andre væsentlige hensyn, jf. bl.a. retsplejelovens §29, stk. 1 og stk. 3.Efter retsplejelovens § 29, stk. 1, kan retten således bestem-me, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning),når hensynet til ro og orden i retslokalet kræver det, når sta-tens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til dis-se i øvrigt kræver det, eller når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse,herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemme-ligheder.2

Herudover kan der efter retsplejelovens § 29, stk. 3, i straffe-sager endvidere træffes bestemmelse om dørlukning, når ensigtet (tiltalt) er under 18 år, eller når der skal afgives forkla-ring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion,og det af hensyn til denne tjenestefunktion er nødvendigt athemmeligholde identiteten. Efter samme bestemmelse kander tillige ske dørlukning, når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare,eller når sagens behandling i et offentligt retsmøde må anta-ges på afgørende måde at hindre sagens oplysning.I betænkning nr. 1330/1997 overvejede man en ændring af dematerielle regler om dørlukning, men konkluderede, at derikke var grundlag herfor. Man anførte i den forbindelse, at dehensyn, der ligger bag reglerne om dørlukning, nødvendigvismå tilgodeses, jf. betænkningen s. 112. Udvalget erkendteendvidere, at der også i sager, hvor offentlighedens interesse iat få information kan siges at veje særligt tungt, f.eks. i sagerom forbrydelser i offentlig tjeneste eller i sager om forbrydel-ser mod det offentlige, kan være en legitim interesse i at luk-ke dørene af de i § 29 nævnte grunde, selv om dørlukning afhensyn til en sigtet eller tiltalt må høre til undtagelserne, jf.betænkningen s. 111.Det fandtes derimod formålstjenligt at give pressen adgang tilat udtale sig forud for rettens afgørelse om bl.a. dørlukningsamt mulighed for at kære afgørelser om bl.a. dørlukning.Der blev på den baggrund indsat en bestemmelse i retspleje-lovens § 29 c, hvorefter afgørelse om dørlukning træffes vedkendelse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der eromfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4 (pressen), har haft lejlighedtil at udtale sig.Der blev endvidere indsat en bestemmelse i retsplejelovens §968, stk. 1 [nu § 968, stk. 2], hvorefter kendelser om dørluk-ning i straffesager tillige kan kæres af personer, der er omfat-tet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, og har været til stede eller re-præsenteret i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmå-let.

2.

Det fremgår af den artikel i Ekstra Bladet, som er nævnt ispørgsmålet, at det skønnes, at 34 pct. af alle grundlovsforhørafholdes for lukkede døre.Da rigsadvokaturen ikke er i besiddelse af statistiske oplys-ninger, der kan belyse, i hvor stor en procentdel af alle grund-lovsforhør domstolene træffer afgørelse om dørlukning, harjeg anmodet Nordsjællands Politi, Københavns Politi, Kø-benhavns Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi ogNordjyllands Politi om en udtalelse herom.3

Tre politikredse (Nordsjællands Politi, Københavns VestegnsPoliti, Østjyllands Politi) oplyser i den forbindelse, at antalletaf grundlovsforhør, der afholdes for lukkede døre, efter deresskøn ligger nogenlunde på det i artiklen oplyste niveau, mensNordjyllands Politi oplyser, at det i artiklen anførte niveauligger meget i overkanten af det reelle tal for denne politi-kreds.Københavns Politi oplyser, at der fra 1. januar 2009 til 5. no-vember 2009 er fremstillet 1973 personer i grundlovsforhør,heraf 511 personer for lukkede døre svarende til 25,9 pct.,mens Fyns Politi oplyser, at man pr. 4. november har 158 ar-restanter, og at 69 af grundlovsforhørene (44 pct.) vedrørendedisse er afholdt for lukkede døre.Politikredsene har endvidere oplyst, at der stort set aldrigsker dørlukning under hovedforhandlingen, og at der – nårdette helt undtagelsesvis sker – typisk er tale om sæ-delighedssager, hvor dørene af hensyn til forurettede lukkesunder dennes forklaring eller afspilning af videoafhøring afdenne.

3.

De hørte politikredse har herudover oplyst, at anklage-myndighedens begæring om dørlukning under grundlovsfor-hør altid fremsættes efter en konkret vurdering af de nærmereomstændigheder i den enkelte sag.Politikredsene oplyser i den forbindelse, at begæring om dør-lukning til tider, navnlig i sædelighedssager, fremsættes afhensyn til den forurettede, og at der i sjældne tilfælde tilligesker dørlukning på forsvarets begæring, typisk på grund aftiltaltes unge alder eller i grove sædelighedssager.Imidlertid er den helt overvejende del af begæringerne omdørlukning efter politikredsenes erfaring begrundet i hensynettil efterforskningen i sagen (sagens oplysning) eller hensynettil beskyttelsen af vidner, som den sigtedes familiemedlem-mer og venner (f.eks. bandemedlemmer), der måtte være tilstede under grundlovsforhøret, vil kunne påvirke.Afgørelser om dørlukning synes således navnlig at være be-grundet i de i retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 3 og/eller nr. 4,nævnte hensyn (når sagens behandling i et offentligt retsmø-de må antages at bringe nogens sikkerhed i fare eller på afgø-rende måde at hindre sagens oplysning).I den forbindelse er det relevant at holde sig for øje, at ankla-gemyndighedens fremstilling af en sigtet i grundlovsforhørtypisk sker med henblik på at begære den sigtede varetægts-fængslet.4

Anklagemyndigheden vil i et grundlovsforhør således rede-gøre for beviserne i sagen, ligesom anklagemyndigheden vilorientere om de efterforskningsskridt, som påtænkes gennem-ført, og i relevant omfang tiltaltes forstraffe med henblik påat dokumentere, at betingelserne for varetægtsfængsling eropfyldt.På den baggrund vil det ofte – navnlig når der er medger-ningsmænd på fri fod – være helt afgørende for efterforsk-ningen, at medgerningsmænd eller vigtige vidner ikke fårkendskab til de oplysninger, der kommer frem under grund-lovsforhøret.Jeg skal i den forbindelse bemærke, at anklagemyndighedensanmodning om varetægtsfængsling ofte vil være begrundethelt eller delvis i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, hvorefterder kan ske varetægtsfængsling, når der efter sagens omstæn-digheder er særlige grunde til at antage, at sigtede vil vanske-liggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor ogadvare eller påvirke andre.Varetægtsfængsling ville således i en række tilfælde væreforgæves, hvis offentligheden fik kendskab til sagens nærme-re omstændigheder, idet f.eks. venner og familie til den sig-tede på baggrund af sådanne oplysninger ville kunne fjernespor, advare medgerningsmænd eller påvirke eventuelle vid-ner.

4.

Efter retsplejeloven skal retten ved sin vurdering af, hvor-vidt der skal ske dørlukning eller ej, foretage en afvejning afhensynet til offentlighedens interesse i at være orienteret omden konkrete straffesag over for hensynet til efterforskningen(sagens oplysning).Da grundlovsforhør typisk finder sted på et relativt tidligttidspunkt af efterforskningen, vil hensynet til efterforsknin-gen og til beskyttelsen af eventuelle vidner på dette tidligestadium af straffesagen i almindelighed veje tungt i forholdtil offentlighedens interesse i at få kendskab til de nærmeredetaljer i sagen.Det vil i reglen forholde sig anderledes, når tiltale er rejst, ogsagen hovedforhandles. På dette tidspunkt af straffesagen vilhensynet til offentlighedens interesse i at få kendskab til sa-gen og bidrage til at overvåge, at den tiltalte får en retfærdigrettergang, således som altovervejende hovedregel veje tun-gere end hensynet til eventuel efterforskning, der måtte ude-stå i sagen.

Dette afspejles i det forhold, at der – som oplyst af de hørtepolitikredse – stort set aldrig i forbindelse med hovedfor-handling af straffesager sker dørlukning. En undtagelse ersædelighedssager, hvor dørene efter omstændighederne luk-kes under den forurettedes forklaring eller under afspilningenaf en videoafhøring af forurettede, når den pågældende an-moder om det.

5.

Samlet skal jeg bemærke, at det på baggrund af de forelig-gende oplysninger ikke er muligt at sige noget præcist om, ihvilket omfang der i dag sker dørlukning i forbindelse medgrundlovsforhør. Det, der er anført i Ekstra Bladet om fore-komsten af dørlukning i forbindelse med grundlovsforhør,kan således ikke uden videre afvises.Efter min opfattelse er det imidlertid vigtigt at være opmærk-som på, at det i en række tilfælde kan være nødvendigt at be-gære dørene lukket under et grundlovsforhør, f.eks. hvis derpå baggrund af en konkret vurdering af omstændighederne isagen er grund til at antage, at offentlighedens kendskab tilsagen vil kunne bringe nogens sikkerhed i fare eller på afgø-rende måde vil kunne hindre efterforskningen i sagen. Dettevil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er medgerningsmændpå fri fod.Hertil kommer, at en begæring om varetægtsfængsling efterbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, i en rækketilfælde ville være forgæves, hvis det var muligt for eventuel-le medgerningsmænd i forbindelse med grundlovsforhøret atgøre sig bekendt med de nærmere detaljer i politiets efter-forskning.På den baggrund, og da grundlovsforhør som ovenfor anførtafholdes på et stadium af straffesagen, hvor hensynet til efter-forskningen i en række tilfælde vil veje tungere end hensynettil offentlighedens interesse i at have kendskab til detaljerne isagen, giver det mig ikke anledning bemærkninger, at der i enrække tilfælde sker dørlukning under grundlovsforhør.Det er i den forbindelse også væsentligt at holde sig for øje,at der som ovenfor anført stort set aldrig sker dørlukning un-der hovedforhandlingen af straffesager. Pressen og dermedoffentligheden vil således i forbindelse med hovedforhand-lingen få kendskab til alle detaljer i sagen, herunder til detsamlede grundlag for domstolenes endelige afgørelse i sagen.Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at afgørelse om dør-lukning træffes ved kendelse, og at såvel sigtede som pressenefter retsplejelovens § 29 c har mulighed for at udtale sig, in-den retten træffer afgørelse. Sigtede og pressen har endvidere6

efter retsplejelovens § 968, stk. 2, mulighed for at kære ret-tens afgørelse om dørlukning til højere ret.

6.

Da det – uanset det, der er anført ovenfor – naturligvis ervigtigt, at der fra anklagemyndighedens side ikke i videreomfang end nødvendigt bliver fremsat begæring om dørluk-ning i forbindelse med grundlovsforhør, vil jeg drøftespørgsmålet med politikredsenes chefanklagere og statsadvo-katerne i forbindelse med et kommende møde i Anklagemyn-dighedens Ledelsesforum.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er oplyst af Rigsadvokaten.