Spørgsmål nr. 428 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til henvendelsen om facebookgrupperomdelt på REU alm. del – bilag 188 bedes ministeren redegø-re for om man frit kan fremsætte disse påstande på et socialtmedie og hvor er grænsen for tilladte ytringer.”

Svar:

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, kommenteres en konkretudtalelse på internettet om den muslimske religion.Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sigom, hvorvidt den facebookgruppe, som henvendelsen vedrører, har ud-vist forhold, som måtte kunne udgøre en lovovertrædelse.Justitsministeriet kan dog mere generelt oplyse, at det følger af straffelo-vens § 140, at den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her ilandet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyr-kelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Bestemmelsen erbegrænset til offentligt fremsat spot eller forhånelse. Beskyttelsesinteres-sen efter bestemmelsen er den religiøse følelse, men bestemmelsen vær-ner kun denne følelse i det omfang, den knytter sig til religionssamfun-denes troslærdomme og gudsdyrkelse i modsætning til f.eks. deres etiskelæresætninger og praktiske leveregler.Herudover kan der henvises til straffelovens § 266 b. Efter bestemmelseni § 266 b er det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en vi-dere kreds at fremsætte udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken engruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race,hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle oriente-ring. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Det skal ved straf-fens udmåling i henhold til bestemmelsens stk. 2 betragtes som en særligtskærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirk-somhed.Om bestemmelsens anvendelsesområde fremgår bl.a. følgende af VagnGreve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del (9. omarbejdede udga-ve, 2008), side 443:”Udtalelsen skal enten fremsættes offentligt eller – hvis detikke er tilfældet – ”med forsæt til udbredelse i en videre2

kreds”. Hvis udtalelsen er rettet mod en enkelt person, og detkun er denne, der hører den, kan der ikke straffes efter § 266b, men eventuelt efter § 267. Tilsvarende, hvis de øvrige, derhører udtalelsen, er nærtstående personer, således at samtalenfortsat har karakter af at være en privat samtale. ”Offentlig-hed” forudsætter en ubestemt kreds af personer. […]Hvis udtalelsen fremsættes med henblik på en senere udbre-delse til ”en videre kreds”, er det tilstrækkeligt for at ifaldestrafansvar, at den i første fase er rettet til en enkelt person.Der foreligger ikke nødvendigvis forsæt til udbredelse, selvom den pågældende ved, at der er en journalist til stede (U2000.1225 V).Handlingen skal være rettet mod en gruppe på grund af densrace etc., herunder også dens afstamning og religiøse overbe-visning. […]”