Spørgsmål nr. 414 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Sidder børn varetægtsfængslet uden samvær med andrebørn, er de vel de facto at betragte som isolerede? Er det i såfald et brud på menneskerettighederne, da isolation er enform for tortur?”

Svar:

I bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner, er der fastsat reg-ler, som skal sikre, at unge beskyttes mod uheldig påvirkning fra voksne.Samtidig skal reglerne sikre, at unge varetægtsarrestanter i videst muligtomfang får fællesskab med andre.En 15-17-årig varetægtsarrestant, der ikke kan anbringes i varetægtssur-rogat, anbringes som udgangspunkt i arresthus i nærheden af det sted,hvor den pågældende har sin bopæl eller anden personlig tilknytning, jf.bekendtgørelsens § 1, stk. 1.Det skal i den enkelte sag ud fra de foreliggende oplysninger, herunderinstitutionens aktuelle belægssammensætning og mulighederne for ativærksætte særlige behandlingsprogrammer, overvejes, om placering istedet skal ske i et andet arresthus, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.En institution i Kriminalforsorgens regi, der modtager en 15-17-årig va-retægtsarrestant, skal med udgangspunkt i den unges motivation og sam-lede forudsætninger snarest muligt søge at etablere et særligt behand-lingsprogram, f.eks. i form af undervisnings- eller aktiveringstilbud forden pågældende, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.For at sikre, at de unge ikke afsoner uden fællesskab med andre, skal in-stitutionens personale løbende overveje, om der er indsatte, som den 15-17-årige kan have fællesskab med, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Deenkelte unge kan tillades fællesskab med indsatte over 17 år uden perso-nalets tilstedeværelse, hvis det er i overensstemmelse med den ungestarv, og der efter en konkret vurdering ikke antages at foreligge risikofor, at den unge udsættes for uheldig påvirkning, jf. bekendtgørelsens §2, stk. 5.

Hvis der ikke er mulighed for at tillade den 15-17-årige fællesskab, skalsagen forelægges for institutionens leder, som skal overveje mulighedenfor at overføre den unge til en institution, hvor der er mulighed for fæl-lesskab. Hvis der ikke er mulighed for en sådan overførsel, skal sagenforelægges for Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelsens §3.Unge varetægtsfængslede fra Københavnsområdet placeres på en afde-ling i Vestre Fængsel, hvor de er skærmet i forhold til de øvrige indsatte,og hvor de har egen gårdtur og eget fællesskab. Der er tilknyttet en pæ-dagogisk assistent samt særlig socialrådgiver- og lærerbistand til afdelin-gen, og de unge har adgang til en gymnastiksal og et opholdsrum, hvorman samler dem hver dag.Med hensyn til unge under 18 år i resten af landet har Kriminalforsorgenovervejet muligheden for at udpege enkelte arresthuse som særlige ”un-ge-arresthuse” med henblik på at målrette tilbud til de unge og mindskerisikoen for, at de unge reelt bliver afsondret under varetægtsopholdet.Dette er man dog afstået fra, fordi andelen af unge under 18 år i resten aflandet er meget begrænset. Med en samling af disse få unge i enkelte ar-resthuse vil de unge risikere at blive placeret langt væk fra deres familieog andre nærtstående personer.De unge søges således anbragt på en sådan måde i Kriminalforsorgensinstitutioner, at man bedst muligt tilgodeser deres tarv. Kriminalforsor-gen er derudover løbende opmærksom på mulighederne for at styrke densærlige indsats over for de unge, som anbringes i fængsler og arresthuse.Efter Justitsministeriets opfattelse anbringes unge ikke i Kriminalforsor-gens institutioner på en sådan måde, at det udgør tortur, eller at der skerbrud på menneskerettighederne.