Spørgsmål nr. 400 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for erstatning til mindreårigebørn, der mister begge forældre ved f.eks. en ulykke, herun-der bedes der redegjort for beløbets størrelse. Ministeren be-des i forlængelse heraf vurdere om ministeren mener, der ertale om et tilstrækkeligt erstatningsbeløb, herunder bedes re-degjort for kriterierne for erstatningsberegningen.”

Svar:

Erstatningsansvarsloven indeholder regler om udmåling af erstatning oggodtgørelse for personskade og tab af forsørger i tilfælde, hvor der findesen ansvarlig skadevolder. Der findes endvidere regler om forsørgertabs-erstatning i arbejdsskadesikringsloven, som hører under beskæftigelses-ministerens ressortområde. I det følgende redegøres for reglerne i erstat-ningsansvarsloven.Mindreårige børn, der mister deres forældre ved f.eks. en ulykke, kannormalt få tilkendt erstatning for rimelige begravelsesudgifter og for tabaf forsørger, medmindre ulykken f.eks. er sket som følge af et hændeligtuheld, således at der ikke er en ansvarlig skadevolder.Forsørgertabserstatning til børn efter erstatningsansvarslovens § 14 ydes,når der på skadetidspunktet bestod en legal forsørgelsespligt. Også børn,som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvist uden at være retligt for-pligtet hertil, vil efter omstændighederne have mulighed for at få tilkendterstatning for tab af forsørger efter § 12.Efter § 14 fastsættes erstatning for tab af forsørger til efterlevende børntil et beløb, der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, jf.herom nedenfor, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt ef-ter lov om børns forsørgelse, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Varafdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100 pct.Afgår begge forældre ved døden, udmåles erstatningen til summen af debidrag, som hver af forældrene kunne være blevet pålagt.Forældre er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal for-sørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår ogbarnets tarv. Dette følger af § 13 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober 2009. Ved udmålingen af en eventu-2

el forsørgertabserstatning til børn tages der udgangspunkt i de beløb,forældrene kunne være pålagt at betale i bidrag til barnets underhold, så-fremt forældrene ikke havde opfyldt forsørgelsespligten over for barnet.Det fremgår af det pågældende lovforslags bemærkninger til erstatnings-ansvarslovens § 14, at der i udtrykket ”kunne være pålagt efter lov ombørns retsstilling” ligger, at der skal anlægges en konkret vurdering af,hvad afdøde på skadestidspunktet må antages at ville være blevet pålagt iunderholdsbidrag, hvis vedkommende efter lov om børns retsstillinghavde været bidragspligtig. Normalt ophører bidragspligten ved det fyld-te 18. år, men bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålæggesindtil det 24. år. Ved vurderingen af, om betingelserne for at pålægge ud-dannelsesbidrag er til stede, foretages en samlet vurdering af barnets for-hold og om det efter de i sagen foreliggende oplysninger kan antages, atforælderen ville være blevet pålagt at svare uddannelsesbidrag efter detfyldte 18. år, jf. Vestre Landsrets dom optrykt i Forsikrings- og Erstat-ningsretlig Domssamling 1999, side 142.I vurderingen indgår i øvrigt afdødes økonomiske forhold, idet de er afbetydning for omfanget af bidragsforpligtelsen. Erstatningen udgør somovenfor nævnt summen af de bidrag, der kunne være pålagt. Der skal så-ledes ikke foretages en kapitalisering af det årlige bidragsbeløb, men enalmindelig sammenlægning, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling),Tillæg A, spalte 101. Det bemærkes, at lov om børns retsstilling ved lovnr. 460 af 7. juni 2001 blev ændret til lov om børns forsørgelse.Størrelsen af de beløb, en forælder kan pålægges at betale i børnebidrag i2010, fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9958 af 17.december 2009 om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægte-fællebidrag i 2010. Det fremgår således af cirkulæreskrivelsen, at nor-malbidraget i 2010 består af et grundbeløb på 12.432 kr. årligt og et til-læg på 1.608 kr. årligt, dvs. i alt 14.040 kr. Beløbet kan forhøjes med optil 400 pct. af grundbeløbet, hvis bidragsbetalerens indkomst overstigernogle nærmere fastsatte beløbsgrænser, jf. pkt. 2.2 i cirkulæreskrivelsenog pkt. 6.1.1.2 i vejledning nr. 9959 af 17. december 2009 om børne- ogægtefællebidrag.Beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 439af 14. maj 2009 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-3

drag § 25 a. Ved fastsættelse af børnebidrag lægger statsforvaltningenefter praksis som hovedregel kun vægt på bidragsbetalerens indkomst.Erstatning for rimelige begravelsesudgifter tilkendes for alle rimelige be-gravelsesudgifter i forbindelse med selve begravelsen og anlæg af grav-sted. Det følger af retspraksis, at den samlede erstatning normalt ikke kanoverstige et beløb, der svarer til, hvad en begravelse her i landet sædvan-ligvis maksimalt koster. Større beløb kan dog tilkendes, hvis der forelig-ger særlige omstændigheder, navnlig hvis begravelsen med rimelighedskal finde sted i et andet land.Ved dødsfald kan der endvidere tilkendes et særligt overgangsbeløb imedfør af erstatningsansvarslovens § 14 a til den efterlevende ægtefælleeller samlever. Efterlader afdøde sig imidlertid ikke ægtefælle eller sam-lever, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når sær-lige omstændigheder taler derfor. Udbetales der overgangsbeløb, kan denpågældende ikke tillige tilkendes erstatning for begravelsesudgifter.Efter § 14 a er der således, når særlige omstændigheder taler derfor, mu-lighed for, at mindreårige børn, der mister deres forældre ved f.eks. enulykke, kan få tilkendt et særligt overgangsbeløb.Det fremgår af det pågældende lovforslags bemærkninger til denne be-stemmelse, at overgangsbeløbet skal dække de forskellige uforudsete ud-gifter, som et dødsfald ofte medfører, f.eks. udgifter til flytning, udgiftertil bistand i hjemmet og begravelsesudgifter, men beløbet udbetales uan-set den efterlevendes faktiske omkostninger i de enkelte tilfælde, jf. Fol-ketingstidende 2000-2001, Tillæg A, side 3519.Størrelsen af overgangsbeløbet reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct.tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om ensatsreguleringsprocent, jf. erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1. Beløbetudgør i 2010 141.500 kr., jf. § 2, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 1127 af 25.november 2009 om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb ihenhold til lov om erstatningsansvar.Herudover kan der ved dødsfald, som er forvoldt forsætligt eller ved grovuagtsomhed, tilkendes godtgørelse for ikke-økonomisk skade til efterlad-te, som stod afdøde særlig nær, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a. Detfremgår af det pågældende lovforslags bemærkninger til denne bestem-4

melse, at den i første række omfatter ægtefælle og samlever samt forhol-det mellem forældre og deres hjemmeboende og/eller mindreårige børn.Efter § 26 a er der således som udgangspunkt mulighed for, at mindreåri-ge børn, hvis forældre afgår ved døden, kan få tilkendt en godtgørelse,hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.I de almindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag (Folke-tingstidende 2002-03, Tillæg A, side 83 ff.) er det bl.a. anført om af-grænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde og baggrunden her-for, at ethvert dødsfald indebærer en betydelig følelsesmæssig belastningfor de efterladte i form af sorg, savn, psykisk smerte mv. Det gælder bådedødsfald, der skyldes sygdom eller lignende, og dødsfald, der skyldes enansvarspådragende handling, hvor der findes en erstatningsansvarlig ska-devolder. Så godt som alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt op-leve at miste en nær pårørende eller en anden nærtstående, og de efterlad-tes sorg og savn må i almindelighed antages at være det samme, uansetom den pågældende f.eks. døde som følge af pludselig sygdom, hvor in-gen kan gøres ansvarlig, eller blev dræbt i en færdselsulykke, hvor derfindes en erstatningsansvarlig skadevolder.Det anføres, at der derfor ikke er grundlag for at indføre en generel regelom godtgørelse til efterladte ved ethvert dødsfald, der skyldes en an-svarspådragende handling. En sådan generel godtgørelse ville endvidereantagelig i vidt omfang blive oplevet som en almindelig forhøjelse af er-statningsniveauet ved dødsfald og ikke som en særskilt kompensation forpsykisk lidelse og smerte mv. som følge af dødsfaldet.Det anføres endvidere, at et dødsfald imidlertid kan ske under så kvalifi-cerende omstændigheder, at det typisk vil indebære en helt særlig følel-sesmæssig belastning for de efterladte. Dette gælder f.eks. forsætligtdrab, hvor de efterladtes psykiske smerte og lidelse i almindelighed måantages at blive forstærket som følge af deres viden om, at en nærtståen-de forsætligt er blevet dræbt – navnlig hvis drabet er begået under vold-somme og brutale omstændigheder. I sådanne tilfælde må det i alminde-lighed også anses for påregneligt for skadevolderen, at de efterladte påfø-res en særlig psykisk belastning.På denne baggrund er erstatningsansvarslovens § 26 a afgrænset således,at godtgørelsesreglen gælder for dødsfald, der er sket under sådanne kva-5

lificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særligfølelsesmæssig belastning for og/eller krænkelse af de efterladte.Ved vurderingen af, om der skal tilkendes en godtgørelse – samt vedudmålingen af en eventuel godtgørelse – skal der ifølge bemærkningernetil bestemmelsen herudover lægges særlig vægt på karakteren af skade-volderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages atvære påført de efterladte.Er der tale om forsætligt drab, er det således udgangspunktet, at der til-kendes en godtgørelse til de efterladte, idet et drab i almindelighed inde-bærer en helt ekstraordinær belastning for og krænkelse af de efterladte.Med hensyn til dødsfald, der er forvoldt ved grov uagtsomhed, er det for-udsat, at der i almindelighed ud over den grove uagtsomhed skal forelig-ge konkrete omstændigheder, som må antages at indebære en særlig be-lastning for og/eller krænkelse af de efterladte. Der kan bl.a. lægges vægtpå, om dødsfaldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende må-de, f.eks. at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelleovergreb inden døden eller er død på en særlig pinefuld måde. Der kanogså lægges vægt på, om de efterladte har været til stede, da ofret blevdræbt, eller er kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skadevolderensadfærd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes som grovhensynsløshed, kan dette i sig selv tale for, at der tilkendes de efterladteen godtgørelse.Godtgørelsens størrelse fastsættes ud fra en samlet vurdering af de kon-krete omstændigheder i den enkelte sag, og den maksimale godtgørelsetil en efterladt skal ifølge bemærkningerne til bestemmelsen være i stør-relsesordenen 100.000 kr.Godtgørelsen kan udbetales ved siden af eventuelle andre ydelser i an-ledning af dødsfaldet, f.eks. forsørgertabserstatning. Godtgørelsen kanendvidere udbetales ved siden af en eventuel erstatning til den efterladtefor personskade i form af psykisk skade som følge af dødsfaldet. Godtgø-relsens størrelse i den enkelte sag skal ligeledes fastsættes uafhængigt afsådanne ydelser.Det følger af Højesterets dom optrykt i U 2007.1562 H, at der eventueltvil kunne ydes erstatning til efterladte for personskade i form af psykiskskade som følge af et dødsfald. I den nævnte dom har Højesteret således6

udtalt, at der i visse tilfælde vil kunne ydes personskadeerstatning til an-dre end direkte skadelidte, men at det efter Højesterets opfattelse må væ-re en betingelse, at den pågældende er blevet påført en egentlig psykisklidelse, som rækker ud over sorg og savn.Fra nyere retspraksis vedrørende børn, der mister en forælder, kan næv-nes Vestre Landsrets dom optrykt i U 2009.315 V, hvor barnet til en per-son, der afgik ved døden som følge af vold, blev tilkendt i alt ca. 225.000kr. i forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarslovens § 14, erstat-ning for begravelsesudgifter efter lovens § 12, erstatning for helbredel-sesudgifter samt godtgørelse efter lovens § 26 a.Som jeg tidligere har oplyst over for Folketingets Retsudvalg, vil jeg se-nere i denne folketingssamling fremsætte forslag om ændring af erstat-ningsansvarsloven med henblik på at sikre, at en person, som kommer udfor en arbejdsskade, ikke har ringere mulighed for at få tabt arbejdsfor-tjeneste dækket efter erstatningsansvarsloven, når der er en ansvarligskadevolder, end en person, der pådrager sig en tilsvarende skade i sinfritid. Det overvejes i den forbindelse også, om der bør foretages ændrin-ger af erstatningsansvarslovens regler om forsørgertabserstatning til børnmed henblik på at forhøje erstatningsbeløbene.