Spørgsmål nr. 40 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere artiklen, ”Kaos i tinglysnin-gen”, i Berlingske Tidende den 8. oktober 2009, idet ministe-ren især bedes tage stilling til en eventuel autorisation afejendomsmæglere.”

Svar:

Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører kommen-tarer til artiklen ”Kaos i tinglysningen”, har Justitsministeriet anmodetDomstolsstyrelsen om en udtalelse. Udtalelsen vedlægges som bilag tilbesvarelsen.Artiklen omhandler hovedsagelig de problemer, som har været forbundetmed anvendelsen af tinglysningssystemets kladdefunktion, samt den lan-ge sagsbehandlingstid for fuldmagter og den lange ventetid hosTinglysningsrettens telefonhotline.Domstolsstyrelsen har i udtalelsen anført følgende om de problemer, deri begyndelsen viste sig med anvendelse af kladdefunktionen:”Kladdefunktionen

virkede ikke

Kladdefunktionen påwww.tinglysning.dker et andet ele-ment, der i indkøringsperioden har skabt vanskeligheder forflere brugere. I de første uger kunne brugere således ikkegemme kladden til et skøde, men funktionen er efterfølgendeblevet rettet og fungerer nu efter hensigten.”Om den lange sagsbehandlingstid, som bl.a. har været forårsaget af be-handlingen af et meget stort antal fuldmagter, og de initiativer, der er ta-get for at nedbringe denne sagsbehandlingstid, anfører Domstolsstyrelsenfølgende i udtalelsen:”Stort

pres på papirfuldmagter

En af de praktiske problemstillinger i indkøringsperioden harvist sig at være brugen af papirbaserede fuldmagter. I følgelovgrundlaget om digital tinglysning er disponentens brug afdigital signatur fremover den primære måde at underskrivefor eksempel et pantebrev eller et skøde på. Som en sekundærmulighed for de brugere, der af forskellige årsager ikke måttehave en digital signatur, blev der indført en såkaldt fuld-magtsordning, hvor køber og sælger kan give fuldmagt tilf.eks. en professionel rådgiver, der på den baggrund kan sig-nere digitalt på vegne af disponenten.2

I praksis har den papirbaserede fuldmagtsordning vist sig atmedføre flere problemer, fordi brugen af fuldmagter har væ-ret væsentlig mere udbredt end forventet. Det har medførtkapacitetsproblemer i Tinglysningsretten, ligesom der i peri-oder har været betydelige tekniske vanskeligheder omkringopsætningenafdetnødvendigeskanningsudstyr.Tinglysningsretten modtager for tiden dagligt mellem 3.000og 4.000 fuldmagter.Presset på fuldmagtsordningen har desværre betydet, at flereprofessionelle brugere har måttet vente op til flere uger på atfå bekræftet, at de fremsendte fuldmagter er i orden og kandanne grundlag for tinglysning. Tinglysningsretten har i denforbindelse pointeret, at professionelle rådgivere – i overens-stemmelse med lovens hensigt – kan anbefale deres klienterat skrive under med en digital signatur i stedet for at udfyldeen fuldmagt eller tinglyse på forventet fuldmagt.For at nedbringe bunken af fuldmagter har Tinglysningsrettenansat yderligere fire medarbejdere og etableret et særligt holdaf medarbejdere, der udelukkende beskæftiger sig med at op-rette fuldmagter. Holdet har i perioder arbejdet døgnet rundt i3-holdsskift, og indsatsen har betydet, at bunken nu er ned-bragt, således at der nu alene er en sagsbehandlingstid påfuldmagter på ca. 3-5 dage.Med henblik på at nedbringe antallet af tinglysningsekspedi-tioner, der sker ved anvendelse af fuldmagt, arbejder Dom-stolsstyrelsen sammen med It- og Telestyrelsen, Dansk Ejen-domsmæglerforening og Danske Advokater på at udarbejdeen folder, der forklarer, hvordan man kan anvende sin egendigitale signatur til at underskrive de dokumenter, man øn-sker tinglyst.”Domstolsstyrelsen har endvidere for så vidt angår den lange ventetid vedhenvendelse til Tinglysningsrettens hotline anført følgende i udtalelsen:”Lang

ventetid i Tinglysningsrettens hotline

Der har været og er fortsat et meget stort pres påTinglysningsrettens hotline. Det har desværre resulteret i enbetydelig ventetid for brugerne. I perioder har mange hen-vendelser omhandlet basale spørgsmål som digital signaturog grundlæggende information og vejledning om systemetsfunktion. Det har ikke på kort sigt vist sig muligt at forøgeantallet af medarbejdere, der har tilstrækkelig viden om sy-stemet til at besvare brugernes spørgsmål på en kvalificeretmåde.For at lette presset på Tinglysningsrettens hotline harTinglysningsretten og Domstolsstyrelsen styrket informatio-3

nen på Tinglysningsrettens hjemmeside. Samtidig er der satet arbejde i gang med at målrette eksisterende vejledninger tilsystemet i forhold til brugernes aktuelle spørgsmål.Herudover er der udarbejdet en særlig handlingsplan, derblandt andet med vikarbistand har medvirket til at nedbringeventetiden i Tinglysningsrettens hotline. Den kortere ventetidhar imidlertid ført til en stigning i antallet af opkald, ligesomkompleksiteten af spørgsmålene, der modtages, stiger i taktmed at brugerne lærer systemet at kende. Domstolsstyrelsenog Tinglysningsretten overvåger løbende ventetiden i hotlinemed henblik på eventuelt at tage yderligere initiativer til atnedbringe ventetiden.”I spørgsmålet anmodes der endvidere om en stillingtagen til en eventuelautorisation af ejendomsmæglere.Reglerne om autoriserede anmeldere fremgår af tinglysningslovens kapi-tel 7 b. Endvidere fremgår de nærmere regler vedrørende ansøgning omautorisation som anmelder af kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden.Det følger af tinglysningslovens § 49 d, stk. 2, nr. 3, at personer, der ihenhold til § 25 i lov om omsætning af fast ejendom er registreret somejendomsmægler, kan meddeles autorisation. Registrerede ejendoms-mæglere har således mulighed for at søge om autorisation som anmelder.En sådan ansøgning skal indgives til Tinglysningsretten, jf. § 14, stk. 1, ibekendtgørelsen om adgang til tinglysningssystemet og om tinglys-ningsmåden.De erhverv, herunder registrerede ejendomsmæglere, som efter tinglys-ningslovens § 49 d, stk. 2, kan meddeles autorisation, er alle erhverv, derhar godkendelse, beskikkelse, autorisation mv. efter anden lovgivning, ogsom er underkastet tilsyn. Opnåelse af godkendelse, beskikkelse, autori-sation mv. efter den respektive lovgivning forudsætter overholdelse af enrække vandelskrav og krav vedrørende økonomi. I forbindelse med an-søgning om autorisation som anmelder stilles der derfor ikke krav omsærskilt dokumentation af disse kriterier, og der opnås dermed en meresmidig ansøgningsprocedure for de pågældende erhverv.Anvendelsesområdet for den autoriserede anmelderordning er begrænsettil panterettigheder, jf. tinglysningslovens § 49 c, stk. 1. Det følger såle-des af denne bestemmelse, at autoriserede anmeldere ved anvendelse afegen digital signatur kan udstede og anmelde dokumenter vedrørende4

panterettigheder i fast ejendom til tinglysning. Den autoriserede anmel-derordning kan således ikke benyttes ved tinglysning af skøder og servi-tutter mv.Om baggrunden for begrænsningen af udstrækningen af anmelderordnin-gen til panterettigheder, kan der henvises til pkt. 4.4.2.1 i de almindeligebemærkninger til lovforslag nr. L 199 om ændring af lov om tinglysningog forskellige andre love (Digital tinglysning) (Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 6988-6990).Det fremgår bl.a. heraf, at baggrunden for ordningen særligt skal findes ide vanskeligheder, der vil kunne forekomme, såfremt fuldmagtsordnin-gen skulle anvendes i forbindelse med større lånekonverteringer. Endvi-dere fremgår det, at det har haft betydning for vurderingen af om ordnin-gen burde gøres generel, at tinglysning af adkomst og byrder oftest ikketidsmæssigt er så presserende som tinglysning af panterettigheder. End-videre har det haft betydning, at eventuelle tab, som måtte være forbun-det med fejlagtig tinglysning af pantebreve, normalt vil kunne erstattesfuldt ud af et pengebeløb, hvorimod tab, som måtte være forbundet med,at man f.eks. ikke opnår adkomst til en ejendom, ofte ikke alene er aføkonomisk art, og at en økonomisk erstatning derfor i mange tilfælde ik-ke vil blive oplevet som en helt tilfredsstillende kompensation af dentabslidende.Det forhold, at der i indkøringsperioden har været vanskeligheder for-bundet med anvendelse af fuldmagtsordningen i forbindelse med tinglys-ning af ejendomshandler, indebærer efter Justitsministeriets opfattelseikke, at der er grundlag for generelt at udvide anmelderordningen til ogsåat omfatte adkomstdokumenter.