Spørgsmål nr. 398 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for hvorledes Lissabon-traktatenog en evt. vedtagelse og gennemførelse af det fremlagteStockholm-program sætter rammer og påvirker dansk retspo-litik fremover”

Svar:

1.

Den 1. december 2009 trådte Lissabontraktaten om ændring af trakta-ten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæ-iske Fællesskab i kraft.Traktaten indebærer store ændringer af den måde, som EU-medlemsstaterne samarbejder på, når det gælder retlige og indre anlig-gender. Det skyldes, at man med traktaten har flyttet det mellemstatligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde. Frem-tidige forslag på området må således forventes som udgangspunkt at bli-ve fremsat på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde omretlige og indre anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om den Eu-ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten, finder der-med anvendelse. Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V. Det følger i overensstemmelse hermed videre af pro-tokollens artikel 2, at ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, er bindende for eller finder anvendel-se i Danmark (”retsforbeholdet”).For så vidt angår Schengen-samarbejdet bemærkes det, at Danmark – idet omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, tredje del, afsnit V – i henhold til protokollens artikel 4 (tidligereartikel 5) inden 6 måneder træffer foranstaltning om, hvorvidt Danmarkvil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk be-slutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark ogde øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).

2.

Retsakter, der er vedtagetindenLissabontraktatens ikrafttræden pågrundlag af reglerne i TEU afsnit IV om politisamarbejde og retligt sam-arbejde i straffesager, vil fortsat være bindende for og finde anvendelse iDanmark (på mellemstatligt grundlag).2

Danmark deltager således fortsat i fuldt omfang i det politimæssige ogstrafferetlige samarbejde, der hviler på et retsgrundlag vedtaget indenLissabontraktatens ikrafttræden.Som følge af det under pkt. 1 anførte har Danmark derimod som ud-gangspunkt ikke mulighed for at deltage i videreudviklingen af dettesamarbejde, herunder i forbindelse med fremtidige retsakter, der erstattereller ændrer gældende retsakter på området.Særligt for så vidt angår Stockholm-programmet, der blev vedtaget afDet Europæiske Råd på et møde den 10.-11. december 2009, bemærkes,at forslag til retsakter til udmøntning af programmet må forventes somudgangspunkt at blive fremsat på grundlag af reglerne om det overstatsli-ge samarbejde om retlige og indre anliggender i TEUF tredje del, afsnitV. Danmark vil således – som følge af retsforbeholdet – ikke kunne del-tage i vedtagelsen af sådanne forslag, ligesom vedtagne retsakter ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Det tilføjes, at Danmark allerede før Lissabontraktatens ikrafttræden somfølge af det danske retsforbehold som udgangspunkt ikke har deltaget ide dele af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender, der ogsåforud for Lissabontraktatens ikrafttræden har været af overstatslig karak-ter – herunder samarbejdet om civilret.Der kan endvidere henvises til Udenrigsministeriets besvarelse af 13. ja-nuar 2010 af spørgsmål nr. 1 ad KOM (2009) 0262 fra Folketingets Eu-ropaudvalg, hvor der bl.a. redegøres for betydningen af det danske rets-forbehold set i lyset af vedtagelsen af Stockholm-programmet. Der ved-lægges en kopi af besvarelsen.