Spørgsmål nr. 396 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren sende udvalget oplysninger om, hvad der lig-ger af erfaringer fra udlandet i forhold til at belønne indsatte,der holder sig stoffri, og i hvilket omfang disse erfaringer kanbruges i Danmark?

Svar:

1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at direktoratet primærter bekendt med de erfaringer vedrørende belønningssystemer for indsattestofmisbrugere, som bruges i USA. Belønningspædagogikken, der beteg-nes ”contingency management”, er en fast bestanddel af en behandlings-metode kaldethierarkisk terapeutisk samfund.Det hierarkiske terapeutiske samfund (HTS) er meget udbredt i USA,mens man i Europa i langt højere grad anvender det såkaldte demokratiskterapeutiske samfund (DTS). Forskellen består i, at HTS blandt andet an-vender straf og belønning som metode til at opnå stoffrihed, mens DTSalene benytter sig af gruppevis og individuelt baseret samtaleterapi ogadfærdstræning.Adskillige undersøgelser har vist, at HTS, der indeholder elementer afbelønning, er effektivt i forhold til at opnå stoffrihed under afsoning og atholde sig stoffri efterfølgende. Disse undersøgelser er baseret på ameri-kanske erfaringer, hvor HTS generelt er den mest udbredte metode indenfor misbrugsbehandling sammen med Minnesotabehandling.Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at der blandtandet er lavet undersøgelser af behandlingen i amerikanske fængsler afindsatte, som får stillet en tidligere løsladelse i udsigt, end de ellers kun-ne forvente, for til gengæld aktivt at følge en behandling. Resultaternehar vist, at både indsatte, som var meget tidligt i et behandlingsforløb, ogindsatte, som var tæt på afslutningen, var stærkt motiverede af udsigtentil denne belønning, og udsigten til belønningen vurderedes i sig selv athave en positiv indvirkning på gennemførelsen.Der er flere forskellige typer af belønningssystemer, som alle kan beteg-nes som ”contingency management”. Nogle steder er der mulighed for atopnå flere fysiske privilegier under afsoningen, som f.eks. flytning til enmere attraktiv afdeling, større celler, adgang til bedre fritidsaktiviteter,mens belønningerne også kan gives i form af udvidet adgang til besøg,2

mere tid uden for cellen, længere gårdture m.v. Disse former for beløn-ning kan kategoriseres som goder, der gør selve frihedsberøvelsen oghverdagen i fængslet mere tålelig. Dertil kommer, at en belønning kanhave et pædagogisk sigte. Dette forekommer, når belønningen er, at mangradvis tildeles mere ansvar for afviklingen af dagens program i form aforganisering af indkøb, rengøring, madlavning og lignende.Direktoratet for Kriminalforsorgen har for at få spørgsmålet grundigerebelyst sendt en høring til de - primært europæiske - lande, som er med iRound Table samarbejdet. Når der foreligger svar fra disse lande, vilFolketingets Retsudvalg blive orienteret om resultatet af høringen.

2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at der i Dan-mark er få erfaringer med belønningssystemer i relation til stofmisbruge-re. Dog var der med indførelsen af kontraktafdelinger på udvalgte fængs-ler i første halvdel af 1990’erne elementer af belønning. Således er der påkontraktafdelingerne i statsfængslerne i Nyborg og Ringe en hyppigerebrug af kulturudgange end på almindelige fællesskabsafdelinger. Ligele-des benyttes – om end i meget begrænset omfang – straffuldbyrdelseslo-vens hjemmel til hyppigere orlov. De indsatte er endvidere ”juniorer” iden første fase, og ”seniorer” i den anden fase. Når man tilhører gruppenaf ”seniorer”, vil det medføre flere privilegier og større ansvar. En even-tuel opgradering beror på et individuelt skøn.Direktoratet for Kriminalforsorgen har dog understreget, at kontraktafde-lingerne ikke benytter begrebetbelønning.I stedet tilstræbes, at de ind-satte i kraft af den påvirkning, de udsættes for af personalet og de indsat-te, der har været på afdelingen i længere tid, udvikler sig i positiv retning,således at de er i stand til at blive mere ansvarlige i hverdagen.Også visse af de egentlige behandlingsafdelinger, hvor behandlingen fo-restås af udefrakommende personale, har elementer af belønning. Såledeser behandlingen ofte inddelt i faser/niveauer, hvor den indsatte ud fra enindividuel vurdering kan ”rykkes op” og i sjældne tilfælde også ned medtab af status og/eller privilegier til følge. Belønningssystemer kan såledesogså indeholde strafelementer eller i det mindste foranstaltninger, som altandet lige kan blive oplevet som straf.

3.

Fra den 1. april 2004 har der været mulighed for at blive prøveløsladtefter straffuldbyrdelseslovens § 40 a efter afsoning af halvdelen af straf-3

fen, hvis man har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminali-tet, såkaldte ”noget for noget-ordning”.En særlig indsats kan f.eks. bestå i, at den indsatte under fængselsophol-det gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller deltager i afvæn-ningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller i et sær-ligt adfærdskorrigerende program. Som eksempler på behandlingspro-grammer kan nævnes Cognitive Skills, Nye veje, Vredesprogrammet(Anger Management), Det voldsforebyggende program, ophold på be-handlingsafdeling eller kontraktafdeling for stofmisbrugere eller place-ring i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 i behandlingsinstitution forstof- eller alkoholmisbrugere.I 2008 var der 88 indsatte, der blev løsladt efter denne bestemmelse,hvoraf godt en tredjedel var indsatte, der havde været i misbrugsbehand-ling. Der foreligger endnu ikke tal for 2009.

4.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har afslutningsvis oplyst, at krimi-nalforsorgen for tiden overvejer, hvorvidt der, primært inspireret af denamerikanske model skal indføres et mere systematisk belønningssystempå en udvalgt behandlingsafdeling samt i givet fald hvilken belønnings-metode der bør anvendes. I disse overvejelser vil kriminalforsorgen ind-drage relevante erfaringer fra udlandet.