Spørgsmål nr. 39 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil den nye klageinstans, der er bebudet i regeringens lovka-talog, også skulle behandle klager over manglende journalise-ring og manglende reaktion på anmodninger om assistance?”

Svar:

Jeg har netop fremsat et lovforslag for Folketinget om en ny politiklage-ordning (lovforslag nr. L 88). Formålet med lovforslaget er at gennemfø-re en revision af retsplejelovens regler om behandling af klager over poli-tipersonale og om behandling af straffesager mod politipersonale. Lov-forslaget bygger på betænkning nr. 1507/2009 om behandling af klagerover politiet.Det foreslås med lovforslaget, at der oprettes en ny uafhængig politikla-gemyndighed, der skal overtage statsadvokaternes opgaver med at under-søge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten(adfærdsklager). Den nye Politiklagemyndighed skal endvidere overtagestatsadvokaternes opgave med at efterforske strafbare forhold begået afpolitipersonale i tjenesten samt sager om personer, der er afgået ved dø-den eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,eller mens den pågældende var i politiets varetægt.Spørgsmålet om behandling af de såkaldte dispositionsklager som næv-nes i spørgsmålet, f.eks. klager over anbringelse i detentionen, indsættel-se af politihunde eller manglende politimæssig bistand (”udrykning”), ernøje overvejet af udvalget, som afgav betænkning nr. 1507/2009.I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger vil Politiklagemyndig-heden efter lovforslaget som udgangspunkt ikke skulle behandle klagerover politiets dispositioner. Som anført af udvalget er der tale om et me-get stort antal sager, hvor der i vidt omfang indgår et betydeligt politifag-ligt og ledelsesmæssigt skøn, som ikke er egnet til at indgå i politiklage-systemet. Klagen vil normalt heller ikke angå magtmisbrug mv. fra poli-tiets eller en enkelt politimands side, men skulle dette være tilfældet, vilsagen i givet fald skulle behandles af Politiklagemyndigheden efter reg-lerne om adfærdsklager eller eventuelt straffesager mod politipersonale.Efter lovforslaget vil de rene dispositionsklager således ligesom i dagsom udgangspunkt skulle behandles af anklagemyndigheden (inden forstrafferetsplejen) eller af politidirektørerne og Rigspolitiet (uden forstrafferetsplejen).2