Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
12. april 2010Strafferetskontoret2009-792-1156LBI40726
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 385 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV).
Lars Barfoed/Anne Kristine Axelsson
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 385 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Under henvisning til, at ministeren har sørget for, at flygt-ningebørn fremover ikke må fængsles, når de kommer tillandet på falske papirer, bedes ministeren redegøre for, hvor-ledes ministeren vil sikre, at danske børn heller ikke sættes ifængslerne.”Svar:
Jeg er helt enig i, at unge lovovertrædere under 18 år, der varetægts-fængsles eller skal afsone en ubetinget frihedsstraf, som udgangspunktbør placeres uden for fængsler og arresthuse – uanset om der er tale omflygtningebørn eller danske børn.Frihedsberøvelse af unge i alderen 15-17 år i forbindelse med en straffe-sag kan ske enten ved varetægtsfængsling, mens sagen behandles, ellersom led i afsoning af den idømte straf.1.
For så vidt angår spørgsmålet om anklagemyndighedens behandling afstraffesager mod unge lovovertrædere i alderen 15-17 år, herunderspørgsmålet om varetægtsfængsling, har Justitsministeriet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”a.
Retsplejelovens almindelige regler i § 762 om varetægtsfængs-ling finder tilsvarende anvendelse over for unge lovovertrædere ialderen 15-17 år, således at betingelserne for varetægtsfængsling afunge under 18 år er de samme som for varetægtsfængsling af voks-ne.Det følger dog også af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægts-fængsling ikke kan anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i mis-forhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sa-gens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede fin-des skyldig. Ved denne proportionalitetsafvejning kan det såledesindgå, at sigtede er under 18 år.Endvidere følger det af retsplejelovens § 765, stk. 1, at retten medsamtykke fra sigtede kan træffe bestemmelse om varetægtsfængs-ling i surrogat, hvis betingelserne for anvendelse af varetægts-fængsling er til stede, og hvis varetægtsfængslingens øjemed kanopnås ved mindre indgribende foranstaltninger. Retten kan i denforbindelse bl.a. bestemme, at sigtede skal tage ophold i egnet hjemeller institution, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3.
2
I alle tilfælde, hvor spørgsmålet om varetægtsfængsling eller oprethol-delse af en anholdelse af en 15-17-årig er aktuelt, skal anklagemyn-digheden i medfør af denne regel nedlægge påstand om anbringelse påen sikret døgninstitution, hvis den sigtede samtykker i en sådan an-bringelse. En påstand om anbringelse i varetægtssurrogat kan dog und-lades, såfremt sigtelsen angår særlig grov eller farlig kriminalitet. Derhenvises herom til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2007, afsnit 3.3.2.Når politiet vurderer, at en ung skal anbringes på en sikret døgninsti-tution i varetægtssurrogat, skal politiet rette henvendelse til den sikre-de institution, hvor den unge ønskes anbragt. Er der ikke plads på denpågældende institution, overtager institutionen herefter opgaven medat finde den bedst egnede alternative placering.Der er ikke altid pladser til rådighed som varetægtssurrogater på desikrede døgninstitutioner, og anbringelsesmulighederne bør derfordrøftes med den sikrede institution, inden den unge fremstilles igrundlovsforhør, således at der hurtigst muligt kan findes en egnetplads.Det er imidlertid ikke en hindring for en afgørelse om varetægts-fængsling, at det grundet pladsmangel ikke er muligt at anbringe denunge i en egnet institution. Det bør således ikke føre til løsladelse, atder ikke er plads med det samme, men politiet skal sikre, at den ungeefter varetægtsfængslingen overføres til en institution så snart, der eren plads, jf. herved også Højesterets kendelse af 3. juli 2008(U2008.2412H).I den pågældende sag blev to 16-årige drenge begæret varetægts-fængslet sigtet for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, moden 14-årig dreng. Begge de sigtede havde givet samtykke til anbrin-gelse i varetægtssurrogat, men på tidspunktet for byrettens kendelsevar der ikke ledige pladser på en sikret institution, idet der først næstedag var en enkelt ledig plads, mens det var uoplyst, hvornår en yderli-gere plads kunne forventes ledig. Byretten og landsretten fandt, at be-tingelserne for varetægtsfængsling i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.3, om påvirkningsfare var opfyldt, men løslod begge sigtede underhenvisning til, at de sigtede på grund af deres alder og sagens omstæn-digheder ikke burde varetægtsfængsles i arresthus. Højesterets flertaludtalte følgende:”Under hensyn til karakteren og grovheden af det påsigtede for-hold sammenholdt med de omstændigheder, der efter byrettens oglandsrettens kendelser begrundede anvendelsen af fængslingsbe-stemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, finder vi, at detikke ville have været i strid med proportionalitetsreglen i § 762,stk. 3, at træffe bestemmelse om varetægtsfængsling af de sigte-de, selv om der på tidspunktet for byrettens kendelse af 23. okto-ber 2007 ikke var pladser i en sikret institution for unge, hvor desigtede kunne anbringes i surrogat i medfør af retsplejelovens §765. Der er herved tillige henset til, at der allerede dagen efter by-3
rettens kendelse var plads til den ene af de sigtede i en sikret insti-tution, og at retten – evt. i forbindelse med at varetægts-fængslingsperioden i første omgang blev fastsat til f.eks. 7 dage –kunne have truffet afgørelse om, at de sigtede skulle overføres tilen sikret institution for unge, så snart pladsforholdene tillod det-te.”Udgangspunktet er således, at unge under 18 år, der varetægts-fængsles, ikke skal anbringes i et fængsel, men på en særlig sikretinstitution for unge. Kun hvor der er tale om særlig alvorlig krimi-nalitet, eller hvor anbringelse i fængsel sker midlertidigt med hen-blik på overførsel til en sikret institution for unge, træffes der afgø-relse om varetægtsfængsling af unge med anbringelse i et fængsel.I den forbindelse bemærkes i øvrigt, at bl.a. spørgsmålet om brugenaf de sikrede pladser, herunder mulighederne for at nedbringe ven-tetiden i forbindelse med at der findes et egnet afsoningssted til deunge, som har siddet varetægtsfængslet i surrogat, og som har fåetendelig dom, har været drøftet i Udvalget om sikrede afdelinger,der er nedsat under Socialministeriet.Med hensyn til sanktioner over for unge under 18 år, som begårkriminalitet, henvises til min udtalelse af 1. juli 2009 vedrørendespørgsmål nr. 918 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg (Justits-ministeriets sagsnr. 2009-792-958).b.
Ovenstående regler gælder som udgangspunkt for behandlingenaf unge lovovertrædere, uanset om de er flygtninge eller ej.Som jeg tidligere har tilkendegivet til brug for Justitsministerietsbesvarelse af samrådsspørgsmål Q og R fra Folketingets Retsud-valg, forventes den fremtidige ordning for så vidt angår uledsagedeflygtninge imidlertid at lægge op til, at behandlingen af straffesagermod personer, herunder uledsagede flygtninge, der begår doku-mentfalsk i forbindelse med indrejsen i Danmark, og som ved ind-rejsen eller efterfølgende søger om asyl, som udgangspunkt i hvertfald bør afvente behandlingen af asylsagen. Dette vil indebære, atder i givet fald ikke længere vil blive tale om at varetægtsfængslede pågældende efter retsplejelovens regler.”2.
Også ved de sanktioner, der anvendes over for unge under 18 år, er deri vidt omfang taget hensyn til de pågældende unges alder, således at ungeikke idømmes frihedsstraf i samme omfang som voksne. Nærmere ret-ningslinjer om sanktionsvalget i sager mod 15-17-årige er fastsat i Rigs-advokatmeddelelse nr. 4/2007, afsnit 4. Der henvises i øvrigt til Justits-ministeriets svar af 7. juli 2009 på spørgsmål nr. 918 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. Del), som indeholder en gengivelse af Rigsadvokatensovennævnte udtalelse af 1. juli 2009.4
Hvis personer i alderen 15-17 år idømmes ubetinget frihedsstraf, afgørKriminalforsorgen efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 78,om den dømte skal afsone straffen i en af Kriminalforsorgens pensionereller i institutioner uden for Kriminalforsorgen. Det følger af straffuld-byrdelseslovens § 78, stk. 2, at dømte, der er under 18 år, anbringes i ensådan institution, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen talerimod anbringelse uden for fængsel eller arresthus.Kun hvis den unge ikke findes egnet til anbringelse efter straffuldbyrdel-seslovens § 78, og den pågældende heller ikke opfylder betingelserne forat afsone på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elektroniskfodlænke), jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a, skal straffen fuldbyrdes iet af Kriminalforsorgens fængsler.Når personer i alderen 15-17 år skal afsone ubetinget fængselsstraf, sen-der direktoratet en høring til den lokale afdeling af Kriminalforsorgen iFrihed. Afdelingen anmodes om at vurdere, hvilken af følgende afso-ningsformer der skønnes at være mest relevant for den unge:1) anbringelse på en institution mv. uden for Kriminalforsorgen eller ien af Kriminalforsorgens pensioner efter reglerne i straffuldbyrdel-seslovens § 78, stk. 2,2) afsoning i fængsel eller arresthus, hvis afgørende hensyn til retshånd-hævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus, el-ler3) afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elektro-nisk fodlænke) efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, hvis dommenslængde er på 3 måneder eller derunder.Kriminalforsorgens afdeling etablerer hurtigst muligt kontakt til den un-ges bopælskommune med henblik på at finde et egnet afsoningssted tilden unge og herunder eventuelt afklare spørgsmålet om betalingstilsagnfra kommunen. Direktoratet for Kriminalforsorgen tager herefter på bag-grund af en indstilling fra afdelingen stilling til, hvor den unge skal an-bringes.Det kan i øvrigt oplyses, at det gennemsnitlige daglige belæg af unge,som afsonede en frihedsstraf i fængsel eller arresthus, var ca. 6 i 2007,ca. 7 i 2008 og ca. 7 i 2009.
5
Det gennemsnitlige daglige belæg af unge anholdte og varetægtsfængsle-de i fængsler og arresthuse var ca. 9 i 2007, ca. 13 i 2008 og ca. 17 i2009.3.
For så vidt angår spørgsmålet om behandlingen i fængsler og arresthu-se af de unge lovovertrædere, der ikke kan anbringes andre steder, harDirektoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at retningslinjerne for anbrin-gelse af unge frihedsberøvede indtil januar 1999 var således, at 15-17årige varetægtsarrestanter i Københavnsområdet blev placeret på en sær-lig afdeling i Blegdamsvejens Fængsel. Unge, der skulle afsone i åbentfængsel, blev anbragt på en særlig afdeling adskilt fra voksne i Stats-fængslet på Søbysøgaard, og unge, der skulle afsone i lukket fængsel,blev som udgangspunkt anbragt i Statsfængslet i Ringe, som fortrinsviser beregnet til unge.Erfaringerne med denne ordning viste, at placering på de særlige ung-domsafdelinger i Blegdamsvejens Fængsel og Statsfængslet på Søbysø-gaard var forbundet med store ulemper for de unge. Dette skyldes bl.a., atder kun var et meget lille antal unge anbragt i fængsler og arresthuse, ogat der som følge heraf kun var ganske få unge anbragt på navnlig ungeaf-delingen på Statsfængslet på Søbysøgaard. De unge følte sig derfor ofteisolerede i forhold til de øvrige indsatte. Yderligere havde de unge oftevanskeligt ved at fungere sammen, fordi de tilhørte indbyrdes uenigegrupperinger, og de kunne derudover have dårlig indflydelse på hinan-den. Da anbringelse skulle ske på de særlige afdelinger, blev de unge ofteplaceret med stor afstand til deres hjemegn og kunne som følge heraf ha-ve vanskeligheder med at modtage besøg. Dette var uhensigtsmæssigt,idet de unge har brug for så meget tilknytning til familien som muligt.Det blev derfor i 1998 besluttet at nedlægge de særlige afdelinger for un-ge i Statsfængslet på Søbysøgaard og Blegdamsvejens Fængsel. Endvide-re blev kriterierne for anbringelse og behandling af de unge ændret.I bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17 åri-ge, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner, er der fastsat regler,som skal sikre, at unge beskyttes mod uheldig påvirkning fra voksne. Ef-ter bekendtgørelsen gælder det generelt, at hvis en institution modtageren ung varetægtsarrestant eller domfældt, skal man snarest muligt søge atetablere et særligt behandlingsprogram for den pågældende for eksempeli form af undervisnings- eller aktiveringstilbud.6
Ved placeringen af unge varetægtsarrestanter skal der efter bekendtgørel-sen tages hensyn til institutionens aktuelle belægssammensætning og mu-lighederne for at iværksætte særlige behandlingsprogrammer. Den ungeskal placeres på en afdeling, hvor hensynet til at beskytte den unge moduheldig påvirkning fra medindsatte bedst tilgodeses, og den unge må ikkeuden godkendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen dele opholds-rum med indsatte over 17 år. Personalet skal løbende overveje, om der erindsatte, som den unge kan have fællesskab med, og hvis dette ikke ermuligt i den pågældende institution, skal det overvejes at overføre denunge til en institution, hvor dette kan lade sig gøre.Unge varetægtsfængslede fra Københavnsområdet placeres på en afde-ling i Vestre Fængsel, hvor de kan skærmes i forhold til de øvrige indsat-te, og hvor de har mulighed for egen gårdtur og eget fællesskab. Der ertilknyttet en pædagogisk assistent samt særlig socialrådgiver- og lærerbi-stand til afdelingen, og de unge har også derudover bedre faciliteter pådenne afdeling end på den ovennævnte afdeling i Blegdamsvejens Fæng-sel, hvor de tidligere var anbragt, herunder adgang til en gymnastiksal oget opholdsrum, hvor man samler de unge hver dag.Unge, som skal afsone en fængselsstraf i fængsel, anbringes som ud-gangspunkt i åbent fængsel. Ved anbringelsen placeres den unge efter enkonkret vurdering på en afdeling, hvor fællesskab med de øvrige indsatteer i overensstemmelse med den pågældendes tarv, og hvor hensynet til atbeskytte den unge mod uheldig påvirkning bedst tilgodeses. Institutionener forpligtet til at føre et særligt tilsyn med de unge og herunder væreopmærksom på, at den unge ikke udsættes for uheldig påvirkning framedindsatte. Institutionen skal mindst hver 14. dag drøfte den unges for-hold og vurdere, om der er grundlag for at foretage ændringer med hen-syn til placering.Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden etableret en ordning, somgør det muligt at anbringe unge i en særlig afdeling med personale, der eruddannet til at tage sig af dem. Kriminalforsorgen har således åbnet ensærlig afdeling i Statsfængslet i Jyderup for unge, der skal afsone i åbentfængsel. Afdelingen blev taget i brug den 1. september 2009, og de ungekan udover egne aktivitetsrum tilbydes socialpædagogisk støtte i form afen tværfaglig indsats, idet der til afdelingen udover uniformeret personaleer knyttet socialpædagoger, psykologer, socialrådgivere og andre rele-vante fagpersoner. Med disse tilbud forventer Kriminalforsorgen at kun-ne imødekomme de særlige behov hos de unge og mindske de ulemper,7
der som nævnt ovenfor kan være ved placering på særlige ungdomsafde-linger.Unge, der skal afsone i lukket regi, anbringes fortrinsvis i en særlig afde-ling for unge i Statsfængslet i Ringe. Unge over 17 år med et særligt be-handlingsbehov, som ikke skønnes at ville dominere de yngre, kan efteren konkret vurdering også anbringes på afdelingen.Målet for ungeafdelingen i Statsfængslet i Ringe er at sikre en hensigts-mæssig og ordentlig afsoning for den lille gruppe unge, som ikke kanrummes andre steder. Desuden er målet at yde en individuel pædagogiskindsats i forhold til den enkelte, i det omfang det er muligt under de giv-ne forhold og tidsmæssige rammer. Udover fængselsbetjente er der knyt-tet særligt behandlingspersonale, skolelærer og beskæftigelsespersonaletil afdelingen. Afdelingen blev etableret i samarbejde med det daværendeFyns Amt, og som samarbejdspartner indgår også en åben døgninstituti-on, hvor de unge kan anbringes i udslusning fra fængslet.4.
Spørgsmålet om etablering af de fornødne antal sikrede pladser pådøgninstitutioner for unge under 18 år hører under Socialministeriet, somtil brug for besvarelsen har udtalt følgende:”Socialministeriet kan oplyse, at kommunerne i forbindelse medkommunalreformen har fået ansvar for at sikre det nødvendige an-tal sikrede pladser.Kommuner og regioner skal hvert år som led i rammeaftalernedrøfte og aftale, hvorvidt der er behov for nye sikrede pladser og igivet fald hvor mange. Regionsrådet har ansvaret for at koordinerekapaciteten af de sikrede pladser på landsplan.I forbindelse med rammeaftalerne for 2009 har regionerne ogkommunerne aftalt, at der skal etableres 15 nye sikrede pladser. De15 nye pladser placeres med 10 pladser i Vestdanmark og 5 i Øst-danmark. For at fremskynde etableringen mest muligt, etableresnogle af pladserne i starten som midlertidige pladser.I forbindelse med finanslovsaftalen for 2008 er der afsat 16 mio. kr.til nye sikrede pladser. De 16 mio. kr. er fordelt som tilskud tiletablering af de 15 nye pladser.Som led i rammeaftalerne for 2010 etableres yderligere 15 sikredepladser.Det kan endvidere oplyses, at der i forbindelse med finanslovsafta-len for 2009 blev nedsat et udvalg, der har set på omlægning af fi-8
nansieringsreglerne vedr. afsoning og anbringelse af kriminelle un-ge med henblik på at understøtte kommunernes forebyggelse afungdomskriminalitet. Den foreslåede omlægning af finansierings-reglerne, der træder i kraft d. 1. juli 2010, må på sigt forventes atmedføre, at færre unge anbringes på sikrede afdelinger.”Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der ved finanslovsaftalen for2010 i forbindelse med regeringens lovforslag om ungdomskriminalitet,herunder nedsættelse af den kriminelle lavalder, er afsat i alt 52,8 mio.kr. i 2010 og 26,4 mio. kr. årligt fra 2011 til oprettelse og drift af sikredepladser, hvor unge kriminelle kan anbringes i varetægt og afsoning.5.
Som det fremgår ovenfor, er udgangspunktet for frihedsberøvelse afunge i alderen 15-17 år i forbindelse med en straffesag, at det sker udenfor fængslerne og arresthusene.I de tilfælde, hvor unge lovovertrædere under 18 år alligevel må anbrin-ges i et fængsel eller arresthus, er der – som nævnt – taget en lang rækkeinitiativer i Kriminalforsorgen med henblik på i videst muligt omfang attage hensyn til de unges særlige behov. Kriminalforsorgen er derudoverløbende opmærksom på mulighederne for at styrke den særlige indsatsover for de unge, som anbringes i fængsler og arresthuse.
9