Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
873793_0001.png
873793_0002.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
5. juli 2010Civil- og Politiafde-lingen2009-150-1517JEE42785
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. december 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Lars Barfoed/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 345 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for hvilke magtmidler, der erblevet autoriseret af politiets ledelse, ud over de magtmidler,der er direkte anført i politiloven?”

Svar:

Politiloven indeholder i kapitel 4 nærmere regler om politiets anvendelseaf magt. Lovens § 15 opregner de opgaveområder, hvor politiet vil kunneanvende magt, mens § 16 indeholder de grundlæggende generelle betin-gelser for politiets magtanvendelse. Herudover indeholder politiloven i§§ 17-20 særlige bestemmelser om visse magtmidler. Det drejer sig omskydevåben, stav, hund og gas.Ud over de nævnte særlige magtmidler vil politiet kunne anvende andenform for magtanvendelse, der imidlertid vil skulle ske i overensstemmel-se med de generelle betingelser efter politilovens § 16.Rigspolitiet har oplyst, at politiet for tiden – ud over de særlige magtmid-ler, som er nævnt i politiloven – råder over håndjern, peberspray, skum-slukkere og såkaldte ”sømmåtter”.Rigspolitiet har tilføjet, at politiet i forbindelse med opgavevaretagelsenefter omstændighederne undtagelsesvis vil kunne anvende andre end denævnte magtmidler. Politiets magtanvendelse skal imidlertid også i så-danne tilfælde ske i overensstemmelse med de generelle betingelser efterpolitilovens § 16. Magtanvendelsen skal således være nødvendig og for-svarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rime-ligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i vurde-ringen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko for, atudenforstående kan komme til skade. Magt skal endvidere efter bestem-melsen anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og såle-des at eventuelle skader begrænses til et minimum.
2