Spørgsmål nr. 332 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen, som er omdeltsom REU alm. del – bilag 166, og herunder kommentere, atpolitiet ikke omfatter en skadesanmeldelse til skadestuen somen anmeldelse. Endvidere bedes ministeren oplyse, om hanfinder det rimeligt, at personer på SU skal dække transport-udgifter i forbindelse med samvær, samt om ministeren me-ner, at situationer som den beskrevne kan karakteriseres somsamarbejdschikane.”

Svar:

1.

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, kommenteres forældre-ansvarsloven med udgangspunkt i en konkret sag. Det anføres i henven-delsen bl.a., at den pågældende har indgivet skadesanmeldelse til et hos-pital i forbindelse med en voldsepisode. Herudover omhandler henven-delsen bl.a. spørgsmål om afholdelse af udgifter til transport af et barn iforbindelse med samvær samt samarbejdsvanskeligheder mellem foræl-drene.

2.

Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkretesag, men kan generelt vedrørende anmeldelser af strafbare forhold oply-se, at det følger af retsplejelovens § 742, stk. 1, at anmeldelser om straf-bare forhold indgives til politiet. Det fremgår videre af retsplejelovens §742, stk. 2, at politiet efter anmeldelse eller af egen drift iværksætter enefterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold,som forfølges af det offentlige, er begået.Klager over politiets efterforskning og sagsbehandling i straffesager(herunder eksempelvis klager over politiets beslutning om at undlade ativærksætte efterforskning i anledning af en anmeldelse) skal i første om-gang indgives til politidirektøren i den pågældende politikreds. En even-tuel klage over politidirektørens afgørelse skal i medfør af retsplejelo-vens § 101, stk. 2, indgives til den regionale statsadvokat. Om en konkrethenvendelse til politiet bør opfattes som en anmeldelse, vil afhænge af denærmere omstændigheder omkring den pågældende henvendelse.

3.

Med hensyn til spørgsmålet om transportudgifter kan det oplyses, atdet er et vigtigt element i forældreansvarsloven, at forældre samarbejderom transport i forbindelse med samvær. Det er således et hovedprincip iloven, at begge forældre har et ansvar for, at barnets samvær med den2

forælder, som det ikke har bopæl hos, er velfungerende og kan praktise-res, jf. forældreansvarslovens § 19.Transporten af barnet i forbindelse med samvær skal som udgangspunktforegå på den måde, at samværsforælderen sørger for afhentningen afbarnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for af-hentningen af barnet i forbindelse med afslutningen af samværet. Beggeforældre skal endvidere afholde udgifterne til den del af transporten, somden pågældende er ansvarlig for, herunder også udgifter til en eventuelledsagers transport.Der kan være særlige omstændigheder i en sag, der gør, at dette ud-gangspunkt efter en konkret vurdering må fraviges. Det kan f.eks. væretilfældet, hvis der er en meget stor forskel i forældrenes indkomster, ellerhvis den ene af forældrene flytter, og flytningen gør transporten i forbin-delse med samværet væsentligt mere besværlig eller bekostelig. Ud-gangspunktet vil endvidere kunne fraviges, hvis praktiske forhold gør detumuligt eller uforholdsmæssigt besværligt for den ene af forældrene atdeltage i transporten, eller hvis der foreligger andre særlige omstændig-heder.Meget stor forskel i forældrenes indkomster fører almindeligvis kun tilfravigelse af udgangspunktet om, at forældrene skal deles om transportenaf barnet, hvis ansøgeren har en meget lav indkomst (210.000 kr. i 2009-niveau), og den anden forælders indkomst er væsentligt højere end ansø-gerens indkomst (ca. 310.000 - 410.000 kr. 2009 i niveau). Herudoverskal der være tale om transportudgifter, der ikke kan anses som ubetyde-lige.Hvis forældrene ikke kan blive enige om transporten af barnet i forbin-delse med samvær, kan statsforvaltningen efter ansøgning træffe afgørel-se om transporten, herunder om transportudgifterne, jf. forældreansvars-lovens § 21.Det kan tilføjes, at efter § 83 i lov om aktiv socialpolitik kan forældrenesøge kommunen om dækning af udgifterne til transporten af barnet i for-bindelse med samvær.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med de gældende regler i for-ældreansvarsloven om fordeling af transportudgifter i forbindelse med3

samvær i tilstrækkelig grad er mulighed for at tage hensyn til f.eks. væ-sentlige forskelle i forældrenes indkomstforhold.

4.

Vedrørende spørgsmålet om samarbejdschikane kan Justitsministerietoplyse, at forældrenes evne til at samarbejde omkring barnet også er etvigtigt element i forældreansvarsloven. Samarbejdsevne er derfor et for-hold, der kan tillægges betydelig vægt ved afgørelser om forældremyn-dighed, barnets bopæl og samvær.Af Familiestyrelsens vejledning af 6. september 2007 om forældremyn-dighed og barnets bopæl og Familiestyrelsens vejledning af 6. september2007 om samvær fremgår det bl.a., at samarbejdschikane kan udøves afbegge forældre, og at et manglende samarbejde således kan bero på bådebopælsforælderens og samværsforælderens forhold. En samværsforæl-ders manglende samarbejde eller chikane af bopælsforælderen og dennesfamilie kan f.eks. forekomme i form af vedvarende trusler om vold eller iform af, at samværsforælderen konstant opsøger eller kontakter familienuden for det aftalte tidsrum, evt. på trods af et tilhold. Samarbejdschikanekan også komme til udtryk ved, at samværsforælderen hindrer forældre-nes samarbejde ved vedvarende og uden rimelig grund at rette henven-delse til statsforvaltningen, kommunen eller andre myndigheder medanmodninger eller anmeldelser mod den anden forælder eller ved gen-nem uberettigede tilbageholdelser af barnet efter endt samvær at medvir-ke til, at forældrenes samarbejde lider skade på en sådan måde, at det gårud over barnet.Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side kan f.eks. komme til ud-tryk i form af samværschikane, hvor konflikterne omkring samarbejdetog barnet skyldes, at bopælsforælderen uden påviselig grund søger athindre den anden forælders kontakt til barnet.De nævnte former for samarbejdschikane er forhold, der kan indgå i vur-deringen af, hvem af forældrene der må anses for at være bedst til atsamarbejde omkring barnet, og derved få betydning for afgørelser omforældremyndighed, barnets bopæl og samvær.Hvis statsforvaltningen bliver opmærksom på, at der i en konkret sag ertale om samarbejdschikane fra samværsforælderen eller fra bopælsforæl-derens side, skal statsforvaltningen så tidligt som muligt i sagsforløbetforsøge at afklare, hvad der er baggrunden for samarbejdsvanskelighe-derne. Statsforvaltningen kan i den forbindelse bl.a. tilbyde børnesag-4