Spørgsmål nr. 325 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes oplyse, om det indgår i kommissoriet forden netop nedsatte arbejdsgruppe at se på at forbedre forhol-dene for de ofre for voldtægt, der i dag er dårligt stillet fordivoldtægten har fundet sted i udlandet. Konkret bedes ministe-ren redegøre for, om arbejdsgruppen vil se på:- At mange ofre, primært kvinder, ikke har ret til juridiskhjælp/bistandsadvokat .- At politiet ikke opretter en sag, så kvinderne ikke har mu-lighed for at følge med i efterforskning og retssag i udlandet.Der er eksempler på, at ofrene ikke møder frem for at vidne,fordi de intet ved om retssagen.- At mange kvinder aldrig får erstatning, fordi de får afslag iudlandet, hvis der findes et erstatningsnævn og det danske er-statningsnævn ikke dækker, når overgrebet er sket i udlan-det.”

Svar:

Som det fremgår af det vedlagte kommissorium, skal arbejdsgruppenbl.a. vurdere de praktiske erfaringer med de nuværende ordninger på om-rådet her i landet samt i relevant omfang i udlandet, herunder navnlig i deøvrige nordiske lande. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bl.a. over-veje, om der er behov for justeringer af bistandsadvokatordningen samtoffererstatningslovens ordning vedrørende statens udbetaling af erstat-ning og godtgørelse for navnlig personskade til ofre for forbrydelser.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at rigsadvokatmeddelelse nr. 8/2007om bl.a. vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffe-sager indeholder nogle særskilte retningslinjer, som gælder for politietsog anklagemyndighedens vejledning mv. af personer, der har været udsatfor en lovovertrædelse i udlandet.Det fremgår heraf, at retsplejelovens regler om vejledning, orientering ogunderretning af forurettede i straffesager antages ikke at finde anvendelsei sager, hvor lovovertrædelsen er begået i udlandet, når efterforskningenog retsforfølgningen finder sted i det pågældende land. Det skyldes bl.a.,at politi og anklagemyndighed i Danmark i disse tilfælde ikke er i be-siddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at kunne yde den rele-vante vejledning og underretning mv.

Politiet skal dog i sådanne sager, hvis der f.eks. er begået en voldtægt,vejlede forurettede eller forurettedes nære pårørende om reglerne i rets-plejelovens § 741 a om beskikkelse af en bistandsadvokat i Danmark ogsørge for, at spørgsmål om beskikkelse af bistandsadvokat i givet faldindbringes for retten.Endvidere skal politiet, når der er tale om en lovovertrædelse begået i etandet EU-land, vejlede forurettede om, at Erstatningsnævnet kan hjælpemed at indgive en erstatningsansøgning i EU-lande, og i øvrigt henviseforurettede til at rette henvendelse til Erstatningsnævnet med henblik påen mere generel orientering om mulighederne for at søge erstatning i detpågældende land.Hvis lovovertrædelsen er begået i et land uden for EU, skal politiet vejle-de om, at forurettede kan henvende sig til Udenrigsministeriets Borger-service eller den danske ambassade for det pågældende land, der vil kun-ne anvise f.eks. en lokal engelsktalende advokat, som kan undersøge mu-lighederne for at opnå erstatning i det pågældende land.Herudover skal politiet i sager om voldtægt begået i udlandet henviseforurettede til hurtigst muligt at rette henvendelse til et af de modtagel-sescentre for voldtægtsofre, der findes på forskellige sygehuse i Dan-mark.Endelig fremgår det af den omtalte meddelelse fra Rigsadvokaten, at per-soner, der har været udsat for bl.a. voldtægt, har ret til tilskud til behand-ling hos psykolog efter lægehenvisning, og at politiet kan henvise foru-rettede til at henvende sig til vedkommendes praktiserende læge herom.Der henvises i øvrigt til vedlagte besvarelse af spørgsmål nr. 1286 fraFolketingets Retsudvalg (Alm. del – folketingsåret 2008-09).Med hensyn til spørgsmålet om adgangen til at få erstatning for forbry-delser begået i udlandet kan Justitsministeriet henvises til vedlagtespørgsmål nr. 745 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – folketings-samlingen 2007-08, 2. samling).Som det fremgår af besvarelsen, er det efter Justitsministeriets opfattelsevelbegrundet, at offererstatningsloven som udgangspunkt kun finder an-vendelse på forbrydelser begået i den danske stat, idet skader forvoldt3

ved overtrædelser, der begås uden for den danske stat, som hovedregelvil savne tilknytning til Danmark.Som det ligeledes fremgår af besvarelsen, er der allerede i dag efter of-fererstatningslovens § 1, stk. 3, mulighed for, at staten i særlige tilfældekan yde erstatning i anledning af skader forvoldt i udlandet. Det kan bl.a.være tilfældet, hvor sagen har en sådan tilknytning til Danmark, at derefter straffelovens regler om dansk straffemyndighed kan føres en straf-fesag her i landet mod gerningsmanden, eller ved særlige forhold i for-bindelse med skadelidtes erhvervsudøvelse i udlandet.Denne afgrænsning af lovens anvendelsesområde må bl.a. ses i lyset af,at den danske stat efter offererstatningsloven udbetaler erstatning mv.,selv om staten ikke selv er erstatningsansvarlig for skaden. Ydelse af er-statning efter skader forvoldt i udlandet bør derfor forudsætte, at forbry-delsen har en vis nærmere tilknytning til Danmark, eller at der i øvrigtkonkret foreligger særlige omstændigheder, der gør, at den danske statbør yde erstatning.En udvidelse af lovens anvendelsesområde til generelt at omfatte skaderforvoldt ved forbrydelser mod danske statsborgere mv. i udlandet villeformentlig indebære en væsentlig forøgelse af statens udgifter til offerer-statningsordningen, især til erstatning for skader forvoldt ved forbrydel-ser med begrænset tilknytning til Danmark, og hvor staten ofte ikke vilhave mulighed for at gennemføre sit regreskrav efter offererstatningslo-ven mod skadevolderen.