Spørgsmål nr. 745 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren se på muligheden for, at reglerne for Erstat-ningsnævnet for voldsofre ændres, så der også kan ydes er-statning til ofre, der har været udsat for vold eller voldtægt iudlandet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Erstatningsnævnet, der har udtalt følgende om mulighedernefor at få erstatning efter reglerne i offererstatningsloven i anledning afforbrydelser begået i udlandet:”Efter § 1, stk. 1, 1. pkt., i offererstatningsloven yder statensom udgangspunkt alene erstatning og godtgørelse for per-sonskade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvisovertrædelsen er begået i den danske stat.Efter offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., kan der dog isærlige tilfælde ydes erstatning for skader, der forvoldes vedhandlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidtehar bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gernings-tidspunktet gjorde tjeneste for en udsendt dansk udenrigsre-præsentation. Efter offererstatningslovens § 1, stk. 3, 2. pkt.,kan erstatning endvidere ydes, når sådanne handlinger er be-gået mod skadelidte med bopæl i Danmark under dennes er-hvervsudøvelse uden for den danske stat.Det fremgår af betænkning nr. 751/1975 om erstatning frastaten til ofre for forbrydelser (herefter betænkningen), side32, at bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområ-de. Det skyldes, at skader forvoldt ved overtrædelser, der erbegået uden for den danske stat, som alt overvejende hoved-regel må antages at savne tilknytning til Danmark og derfornaturligt falder uden for ordningen (tilknytningskrav).Hvor skadelidte har bopæl i Danmark eller dansk indfødsret,kan der forekomme tilfælde, hvor det vil være rimeligt at ydeerstatning. Med henblik på disse tilfælde er der med bestem-melsen givet adgang til, at staten under særlige omstændig-heder kan yde erstatning. Det bemærkes navnlig, at bestem-melsen er fakultativ, jf. ordet ”kan”.Ifølge betænkningen, side 32 sigter udtrykket ”særlige tilfæl-de” især på visse tilfælde, hvor der er dansk straffemyndig-hed for en handling, der er begået uden for den danske stat.Der henvises herved til bestemmelserne i straffelovens § 6,stk. 1, nr. 2 og 3 (nu § 6, nr. 2 og 3), samt § 7 og § 8, stk. 1,2

nr. 4 og 5. Bestemmelsen vil også kunne anvendes på skade-lidte, der i udlandet er ofre for terrorhandlinger.Det fremgår videre af betænkningen, side 32, at ”sager afdenne art ofte vil være vanskelige at få tilstrækkeligt oplyst,idet man må forvente, at politianmeldelse ikke finder sted, el-ler at en eventuel politimæssig efterforskning kan være min-dre anvendelig til brug for behandlingen af erstatnings-spørgsmålet. Dette kan især vanskeliggøre bedømmelsen afskadelidtes egen skyld og dermed beslægtede tilfælde. Detmå efter udvalgets opfattelse være en forudsætning for at ydeerstatning, at sagen er tilstrækkeligt oplyst” (oplysningskrav).Straffelovens § 6, nr. 2 og 3, omfatter lovovertrædelser, dersker på dansk fartøj, der befinder sig uden for nogen statsfolkeretligt anerkendte område, eller på dansk fartøj, der be-finder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, hvisgerningsmanden hører til fartøjet eller rejser hertil.Straffelovens § 7 omfattede ved affattelsen af offererstat-ningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., kriminelle handlinger, der be-gås i udlandet af personer med dansk indfødsret eller bopæl iDanmark.Forarbejdernes henvisning til den dagældende straffelovs § 7har praktisk betydning for nævnet, idet nævnet kan betale er-statning efter offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., vedskader, der indtræder ved, at en person med dansk indfødsreteller bopæl i Danmark overfalder en anden person med danskindfødsret eller bopæl i Danmark. Efter nævnets praksis ydesder som udgangspunkt kun erstatning, hvis skaden er opståeti et lukket dansk miljø, f.eks. i forbindelse med en skolerejse.I disse situationer vil strafforfølgningen ofte kunne ske veden dansk domstol efter forudgående dansk politiefterforsk-ning og tiltalerejsning. Beror det derimod på en tilfældighed,at såvel offer som gerningsmand har tilknytning til Danmark,yder nævnet ikke erstatning.Straffelovens § 7 er senest ændret ved lov nr. 490 af 17. juni2008 om ændring af straffeloven og forskellige andre love(Dansk straffemyndighed). Ved denne lovændring er der sketen udvidelse af dansk straffemyndighed med henblik på mu-ligheden for at foretage strafforfølgning ved danske domstolei forhold til kriminalitet, der er begået i udlandet, og somDanmark har en interesse i at kunne pådømme. Der er ikke iforbindelse med denne lovændring sket ændringer af offerer-statningsloven eller denne lovs muligheder for at yde erstat-ning for skader, der forvoldes ved handlinger begået uden forden danske stat. Nævnet har ikke haft anledning til at tagestilling til, hvorvidt udvidelsen af den danske straffekompe-tence vedrørende kriminalitet begået i udlandet kan få betyd-3

ning for nævnets praksis med hensyn til erstatning for per-sonskade ved straffelovsovertrædelser begået uden for dendanske stat.Straffelovens § 8, stk. 1, nr. 4 og 5, er ændret siden betænk-ningen, men der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af of-fererstatningslovens dækningsområde. Henvisningen til straf-felovens § 8, stk. 1, nr. 4 og 5, må derfor forstås som en hen-visning til bestemmelserne, som de var formuleret i 1975,hvor de vedrørte handlinger omfattet af konventionen til be-kæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sik-kerhed.Bestemmelsen i offererstatningslovens § 1, stk. 3, 2. pkt.,trådte i kraft den 1. juni 1994 og har virkning for skader sketden 1. juni 1994 eller derefter. Reglen, der har stor praktiskbetydning, omfatter personskader, der forvoldes mod perso-ner med bopæl i Danmark ved overtrædelse af straffelovenunder udlandsophold, der sker som led i skadelidtes er-hvervsudøvelse.Bestemmelsen omfatter efter forarbejderne kun korterevaren-de erhvervsudøvelse i udlandet under omstændigheder, hvordet ikke kan forventes, at skadelidte eller arbejdsgiveren hartegnet forsikring til dækning af skaden. Det bemærkes, atstudie- og praktikophold ikke anses for erhvervsudøvelse.Kun tilskadekomst i forbindelse med erhvervsudøvelsen eromfattet af bestemmelsen (og som regel også af arbejdsska-desikringsloven). Tilskadekomst, der sker i fritiden, f.eks.ved restaurations- eller diskoteksbesøg, er ikke omfattet af of-fererstatningslovens § 1, stk. 3, 2. pkt., men kan eventueltvære omfattet af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., omydelse af erstatning i særlige tilfælde.Hvis en person med fast bopæl i Danmark udsættes for vold,voldtægt eller anden straffelovsforbrydelse under ophold iudlandet, vil den skadelidte normalt være omfattet af offerer-statningsordningen i det land, hvor tilskadekomsten sker. I defleste EU-lande findes der statslige ordninger med erstatningtil ofre for forbrydelser. Endvidere dækker de sædvanlige rej-seforsikringer – og i visse tilfælde almindelige familie- ogulykkesforsikringer – hvis den sikrede får personskade pågrund af f.eks. vold og voldtægt i udlandet. Også uden forEU-området findes der særlige offererstatningsordninger,f.eks. i USA, Canada, Australien og New Zealand. [..]”Det er efter Justitsministeriets opfattelse vedbegrundet, at offererstat-ningsloven som udgangspunkt kun finder anvendelse på forbrydelser be-gået i den danske stat, idet skader forvoldt ved overtrædelser, der begås4

uden for den danske stat, som hovedregel vil savne tilknytning til Dan-mark.Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, er der allerede i dag efteroffererstatningslovens § 1, stk. 3, mulighed for, at staten i særlige tilfældekan yde erstatning i anledning af skader forvoldt i udlandet. Det kan bl.a.være tilfældet, hvor sagen har en sådan tilknytning til Danmark, at derefter straffelovens regler om dansk straffemyndighed kan føres en straf-fesag her i landet mod gerningsmanden, eller ved særlige forhold i for-bindelse med skadelidtes erhvervsudøvelse i udlandet.Denne afgrænsning af lovens anvendelsesområde må bl.a. ses i lyset af,at den danske stat efter offererstatningsloven udbetaler erstatning mv.,selv om staten ikke selv er erstatningsansvarlig for skaden. Ydelse af er-statning efter skader forvoldt i udlandet bør derfor forudsætte, at forbry-delsen har en vis nærmere tilknytning til Danmark, eller at der i øvrigtkonkret foreligger særlige omstændigheder, der gør, at den danske statbør yde erstatning.En udvidelse af lovens anvendelsesområde til generelt at omfatte skaderforvoldt ved forbrydelser mod danske statsborgere mv. i udlandet villeformentlig indebære en væsentlig forøgelse af statens udgifter til offerer-statningsordningen, især til erstatning for skader forvoldt ved forbrydel-ser med begrænset tilknytning til Danmark, og hvor staten ofte ikke vilhave mulighed for at gennemføre sit regreskrav efter offererstatningslo-ven mod skadevolderen.