Spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, om Danmark har mulighed for i for-bindelse med gensidig anerkendelse på strafferetsområdet, atafvise at udlevere en borger til et EU land, fordi man ikkestoler på, at personen er sikret en fair rettergang?”

Svar:

Udlevering af danske statsborgere og udlændinge fra Danmark til udlan-det (med undtagelse af de nordiske lande) med henblik på strafforfølg-ning eller straffuldbyrdelse er reguleret i udleveringsloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertræderesom senest ændret ved lov nr. 99 af 10. februar 2009.Betingelserne for og behandlingen af sager om udlevering til medlems-stater i Den Europæiske Union er beskrevet i lovens kapitel 2 a og 3 a.Kapitlerne blev indsat i udleveringsloven som led i Danmarks gennemfø-relse af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske ar-restordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne i DenEuropæiske Union (2002/584/RIA), jf. lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering aflovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.Med rammeafgørelsen er der gennemført en forenklet ordning for udle-vering mellem EU-medlemsstaterne på grundlag af princippet om gensi-dig anerkendelse. Det indebærer, at når en medlemsstat anmoder om at fåen person udleveret til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, skal denneanmodning imødekommes (anerkendes), medmindre der foreligger en afde afslagsgrunde, som fremgår af rammeafgørelsen.Rammeafgørelsen fastlægger, i hvilke tilfælde en EU-medlemsstat erforpligtet til at udlevere en lovovertræder til en anden medlemsstat.Rammeafgørelsen fastlægger herudover, i hvilke tilfælde medlemsstater-ne kan eller skal afslå udlevering af en lovovertræder.Udleveringsloven indeholder i §§ 10 b-10 j en opregning af obligatoriskeog fakultative afslagsgrunde (dvs. grunde, som enten altidskaleller efteren konkret vurderingkanføre til, at udlevering afslås).De obligatoriske afslagsgrunde omfatter bl.a. tilfælde, hvor den eftersøg-te var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet, og tilfælde,hvor vedkommende er dømt eller frifundet for den samme handling her i2

landet eller i en anden medlemsstat. De fakultative afslagsgrunde omfat-ter bl.a. tilfælde, hvor den eftersøgte er dømt eller frifundet for handlin-gen i en stat uden for EU, og tilfælde, hvor handlingen er omfattet afdansk straffemyndighed, og strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrdestraf for den pågældende handling ville være forældet efter dansk ret.Udover de afslagsgrunde, som udtrykkeligt er nævnt i udleveringsloven,indebærer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blevgjort til en del af dansk ret ved lov i 1992, jf. nu lovbekendtgørelse nr.750 af 19. oktober 1998, at danske myndigheder ikke må udlevere perso-ner til strafforfølgning i andre stater, hvis en sådan udlevering vil være istrid med konventionen.Det følger i den forbindelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention, at en stat ikke må udlevere en person til f.eks. strafforfølgning,hvis der er grund til at antage, at den pågældende vil blive udsat en be-handling i strid med artikel 3 (forbud mod tortur og umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf). På samme måde vil en stat handlei strid med konventionens artikel 6, hvis den udleverer en person til straf-forfølgning i en anden stat, og det må lægges til grund, at den pågælden-de risikerer at blive udsat for en åbenbar tilsidesættelse af retten til enretfærdig rettergang.Der kan i øvrigt henvises til forarbejderne til lov nr. 433 af 10. juni 2003for en nærmere gennemgang af rammeafgørelsen (lovforslag nr. L 168,jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 4275). Der kan endviderehenvises til Justitsministeriets redegørelse af 22. januar 2008 om lov-overvågning af den nævnte ændringslov (jf. REU Alm. del – Bilag 145).