Spørgsmål nr. 317 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren kommentere indslaget i TV Midt Vest den 5.december 2009, hvor det fremgår, at politi og domstole pågrund af manglende plads i kriminalforsorgens institutionermå opgive at varetægtsfængsle en 16-årig dreng, og vil mini-steren redegøre for, hvad han vil gøre for at sikre den fornød-ne plads.”

Svar:

Som nævnt i forbindelse med Justitsministeriets foreløbige besvarelse afspørgsmålet omhandler det indslag fra TV/Midt-Vest den 5. december2009, der formentlig henvises til i spørgsmålet, en 16-årig, der ifølge ind-slaget ikke er blevet varetægtsfængslet på grund af pladsmangel på densikrede døgninstitution for børn og unge, Koglen.For så vidt angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af personer i alde-ren 15-17 år, herunder i forhold til den konkrete sag, har Justitsministeri-et indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:”1. Retsplejelovens almindelige regler i § 762 om varetægts-fængsling finder tilsvarende anvendelse over for unge lov-overtrædere i alderen 15-17 år, således at betingelserne forvaretægtsfængsling af unge under 18 år er de samme som forvaretægtsfængsling af voksne.Det følger dog også af retsplejelovens § 762, stk. 3, at vare-tægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis frihedsberøvelsen vilstå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigte-des forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ven-tes, hvis sigtede findes skyldig. Ved denne proportionalitets-afvejning kan det således indgå, at sigtede er under 18 år.Endvidere følger det af retsplejelovens § 765, stk. 1, at rettenmed samtykke fra sigtede kan træffe bestemmelse om vare-tægtsfængsling i surrogat, hvis betingelserne for anvendelseaf varetægtsfængsling er til stede, og hvis varetægtsfængslin-gens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstalt-ninger. Retten kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at sigte-de skal tage ophold i egnet hjem eller institution, jf. retspleje-lovens § 765, stk. 2, nr. 3.I alle tilfælde, hvor spørgsmålet om varetægtsfængsling elleropretholdelse af en anholdelse af en 15-17-årig er aktuelt,skal anklagemyndigheden i medfør af denne regel nedlæggepåstand om anbringelse på en sikret døgninstitution, hvis densigtede samtykker i en sådan anbringelse. En påstand om an-2

bringelse i varetægtssurrogat kan dog undlades, såfremt sig-telsen angår særlig grov eller farlig kriminalitet. Der henvisesherom til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2007, afsnit 3.3.2.Når politiet vurderer, at en ung skal anbringes på en sikretdøgninstitution i varetægtssurrogat, skal politiet rette hen-vendelse til den sikrede institution, hvor den unge ønskes an-bragt. Er der ikke plads på den pågældende institution, over-tager institutionen herefter opgaven med at finde den bedstegnede alternative placering.Der er ikke altid pladser til rådighed som varetægtssurrogaterpå de sikrede døgninstitutioner, og anbringelsesmulighedernebør derfor drøftes med den sikrede institution, inden den un-ge fremstilles i grundlovsforhør, således at der hurtigst muligtkan findes en egnet plads.Det er imidlertid ikke en hindring for en afgørelse om vare-tægtsfængsling, at det grundet pladsmangel ikke er muligt atanbringe den unge i en egnet institution. Det bør således ikkeføre til løsladelse, at der ikke er plads med det samme, menpolitiet skal sikre, at den unge efter varetægtsfængslingenoverføres til en institution, så snart der er en plads, jf. hervedogså Højesterets kendelse af 3. juli 2008 (U 2008.2412 H).I den pågældende sag blev to 16-årige drenge begæret vare-tægtsfængslet sigtet for røveri efter straffelovens § 288, stk.1, nr. 1, mod en 14-årig dreng. Begge de sigtede havde givetsamtykke til anbringelse i varetægtssurrogat, men på tids-punktet for byrettens kendelse var der ikke ledige pladser påen sikret institution, idet der først næste dag var en enkelt le-dig plads, mens det var uoplyst, hvornår en yderligere pladskunne forventes ledig. Byretten og landsretten fandt, at betin-gelserne for varetægtsfængsling i retsplejelovens § 762, stk.1, nr. 3, om påvirkningsfare var opfyldt, men løslod beggesigtede under henvisning til, at de sigtede på grund af deresalder og sagens omstændigheder ikke burde varetægtsfængs-les i arresthus. Højesteret udtalte følgende:”Under hensyn til karakteren og grovheden af det påsigtedeforhold sammenholdt med de omstændigheder, der efter by-rettens og landsrettens kendelser begrundede anvendelsen affængslingsbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3,finder vi, at det ikke ville have været i strid med proportiona-litetsreglen i § 762, stk. 3, at træffe bestemmelse om vare-tægtsfængsling af de sigtede, selv om der på tidspunktet forbyrettens kendelse af 23. oktober 2007 ikke var pladser i ensikret institution for unge, hvor de sigtede kunne anbringes isurrogat i medfør af retsplejelovens § 765. Der er herved til-lige henset til, at der allerede dagen efter byrettens kendelsevar plads til den ene af de sigtede i en sikret institution, og at3

retten – evt. i forbindelse med at varetægtsfængslingsperio-den i første omgang blev fastsat til f.eks. 7 dage – kunne havetruffet afgørelse om, at de sigtede skulle overføres til en sik-ret institution for unge, så snart pladsforholdene tillod dette.”Udgangspunktet er således, at unge under 18 år, der vare-tægtsfængsles, ikke skal anbringes i et fængsel, men på ensærlig sikret institution for unge. Kun hvor der er tale omsærlig alvorlig kriminalitet, eller hvor anbringelse i fængselsker midlertidigt med henblik på overførsel til en sikret insti-tution for unge, træffes der afgørelse om varetægtsfængslingaf unge med anbringelse i et fængsel.

2.

Jeg har til brug for min udtalelse anmodet Midt- og Vest-jyllands Politi om en udtalelse om den konkrete sag, der hen-vises til i spørgsmålet.Midt- og Vestjyllands Politi har i den forbindelse oplyst, atden 16-årige, der blev omtalt i indslaget i TV/Midt-Vest den5. december 2009, bl.a. var sigtet for tyveri efter straffelo-vens § 276 ved i begyndelsen af december 2009 i foreningmed flere uidentificerede personer at være brudt ind i fire for-skellige tøjbutikker, hvorfra de stjal tøj til en samlet værdi afmere end 300.000 kr.Sigtede blev fremstillet i grundlovsforhør med krav omfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3,idet anklagemyndigheden på baggrund af omfanget af deovennævnte sigtelser samt tidligere sigtelser skønnede, at dervar begrundet mistanke om, at den sigtede på fri fod ville be-gå ny berigelseskriminalitet, ligesom anklagemyndigheden –henset til, at sigtede ikke ville udtale sig om medgernings-mænd eller om, hvad der var sket med det stjålne – fandt, atder var bestemte grunde til at antage, at sigtede ville vanske-liggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor elleradvare andre.Anklagemyndigheden tilkendegav under grundlovsforhøret,at sigtede på grund af sin alder – hvis han samtykkede heri –som udgangspunkt skulle indsættes i sikret institution. Imid-lertid var alle pladser optaget på tidspunktet for grundlovs-forhøret, hvorfor anklagemyndigheden begærede sigtedefængslet i arresthus, indtil der måtte blive en plads i en sikretinstitution. Efter det oplyste var en mulig tidshorisont herforen uge.Retten i Herning fandt, at der efter de foreliggende oplysnin-ger, herunder sigtedes egen forklaring, var begrundet mistan-ke om, at sigtede var skyldig i de påsigtede forhold.

Retten fandt endvidere, at betingelserne i retsplejelovens §762, stk. 1, nr. 2 og 3, var opfyldt, idet retten fandt, at der varbestemte grunde til at frygte, at sigtede på fri fod ville begånye lovovertrædelser af samme beskaffenhed, ligesom dervar bestemte grunde til at antage, at sigtede ville vanskeliggø-re forfølgningen i sagen ved at advare medgerningsmænd påfri fod.Retten anførte herefter, at sigtede var 16 år og derfor som detklare udgangspunkt ikke burde anbringes i et arresthus, men istedet anbringes på en egnet institution efter retsplejelovens §765, stk. 2, nr. 3, men at det var oplyst, at der ikke aktuelt el-ler inden for en kortere periode var plads på en sådan institu-tion. Retten fandt under hensyn hertil og til, at de påsigtedeforhold ikke kunne anses for at være af en sådan karakter oggrovhed, der undtagelsesvist kunne begrunde en varetægts-fængsling af sigtede i et arresthus, at det ville være i stridmed proportionalitetsreglen i retsplejelovens § 762, stk. 3, attræffe bestemmelse om varetægtsfængsling af sigtede.Retten tog således ikke anmodningen om varetægtsfængslingtil følge og løslod den sigtede.Anklagemyndigheden kærede Retten i Hernings kendelse tilVestre Landsret, der ved kendelse af 5. december 2009 stad-fæstede byrettens afgørelse under henvisning til, at der ikkepå daværende tidspunkt var tilstrækkeligt grundlag for vare-tægtsfængsling.

3.

Som det fremgår, fandt Vestre Landsret i den sag, der refe-reres til i spørgsmålet, efter en konkret vurdering, at der ikkevar tilstrækkeligt grundlag for varetægtsfængsling.Da kendelsen er ganske kortfattet, er det vanskeligt at udtalesig om, hvilke omstændigheder i sagen der har ført til detteresultat. Landsrettens kendelse giver mig imidlertid ikkegrundlag for at antage, at det var det forhold, at der ikkesamme dag var plads på en sikret institution, der i sig selvførte til løsladelse af den sigtede.På det foreliggende grundlag giver landsretskendelsen migderfor ikke umiddelbart anledning til bemærkninger.”For så vidt angår spørgsmålet om antallet af pladser på sikrede døgninsti-tutioner for børn og unge har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fraIndenrigs- og Socialministeriet, hvortil der henvises:”Indenrigs- og Socialministeriet kan oplyse, at det er kom-munerne, der har ansvaret for at sikre, at der er det nødvendi-5