Spørgsmål nr. 273 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Ulykker giver høje-re erstatning i fritiden end på jobbet” (Politiken 1. december2009) og herunder redegøre for den omtalte højesteretsdomog lovændringen fra 2002 af lov om erstatningsansvar samtoplyse, om ministeren vil tage initiativ til en lovændring, såarbejdsulykker ikke giver lavere erstatning end fritidsulyk-ker?”

Svar:

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, at erstatning for tabtarbejdsfortjeneste ydes, indtil den skadelidte kan begynde at arbejde igeneller indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt atskønne over skadelidtes varige erhvervsevnetab.Højesteret har den 18. november afsagt dom i to sager om mulighedenfor at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslo-ven i tilfælde, hvor en skadelidt har været tilkendt en midlertidig er-hvervsevnetabserstatning efter reglerne herom i arbejdsskadesikringslo-ven. Højesterets flertal fandt, at retten til at få erstatning for tabt arbejds-fortjeneste ophørte fra det tidspunkt, hvorfra de skadelidte blev tilkendtmidlertidig erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven.Som også anført i de to højesteretsdomme fremgår det af det pågældendelovforslags bemærkninger til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, at manforudsatte, at midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab, herunder afgø-relser efter arbejdsskadesikringsloven, træffes på grundlag af en vurde-ring af den skønnede varige indtægtsnedgang efter revalidering m.v., ogikke ud fra en bedømmelse af skadelidtes aktuelle erhvervsmuligheder påtidspunktet for den midlertidige fastsættelse. Efterfølgende har Højesteretimidlertid fastlagt, at fastsættelse af midlertidigt erhvervsevnetab efterarbejdsskadesikringslovens regler skal ske ud fra, hvad erhvervsevneta-bet aktuelt er, dvs. uden hensyntagen til den skadelidtes forventede er-hvervsevne efter endt revalidering, omskoling eller lignende.Det betyder, at der kan blive truffet afgørelser om erhvervsevnetab-serstatning efter arbejdsskadesikringsloven i situationer, hvor det i forar-bejderne til erstatningsansvarsloven har været forudsat, at vurderingenville føre til, at der ville blive tale om en anden eller ingen midlertidigfastsættelse af erhvervsevnetabet, og dermed i sidstnævnte tilfælde, at2

den skadelidte - hvis der foreligger et ansvarsgrundlag, det vil i arbejds-skadesager sige, at arbejdsgiveren har handlet culpøst – fortsat ville haveret til at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Afhængigt af, hvilken midlertidig erhvervsevnetabsprocent der er blevetfastsat i sager efter arbejdsskadesikringsloven, vil den skadelidte såledesi nogle sager få en mindre erstatning, end hvis den pågældende fortsathavde fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 257 (Alm. del) fraFolketingets Retsudvalg.