Spørgsmål nr. 246 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer han påtænker ianledning af artiklen "Da Blågårds Plads opsøgte madameHelene" fra www.berlingske.dk den 30. november 2009, her-under hvordan vidner kan sikres bedre, hvordan politiet kanarbejde med at skabe tillid til at borgere kan henvende sig ogendelig hvordan ministeren vil sikre vidners værdier modhærværk, når de står frem. Der bedes redegjort for mulighe-den for at sikre vidners værdier med mulighed for en statsfi-nansieret erstatning ligesom ved voldssager.”

Svar:

I den omtalte artikel anføres det – med udgangspunkt i en konkret episo-de – at unge fra bandemiljøet omkring Blågårds Plads under trusler omvold og hærværk afpresser lokale handlende på Nørrebro til at betale”beskyttelsespenge” for at undgå problemer. Det fremgår af artiklen, atde handlende ikke tør stå frem som vidner.Justitsministeriet skal indledningsvis understrege, at det er af største be-tydning for et retssamfund, at borgerne trygt og sikkert skal kunne ståfrem og afgive forklaring til politiet og i retten, når de har været vidner tilstrafbare forhold. Det er derfor også et område, som regeringen løbendefølger, og som politi og anklagemyndighed har stor fokus på.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:”Københavns Politi har oplyst, at politikredsen i anledning afartiklen har foranlediget, at lokalpolitiet på Nørrebro har ta-get kontakt til de lokale forretningsdrivende for at forhøre sigom problemets omfang. Der er ikke herved fremkommet op-lysninger om andre tilfælde af afpresning over for forret-ningsdrivende. Københavns Politi bemærker hertil, at afpres-ning i prostitutionsmiljøet begået af personer fra bandemiljø-et har indgået i den løbende efterforskning af bandekonflik-ten.For så vidt angår beskyttelse af vidner mod hærværk mv., nåret vidne står frem, henviser Københavns Politi til retsplejelo-vens § 856, som i visse tilfælde giver mulighed for at afhørevidner i retten, uden at vidnets navn, stilling og bopæl oply-ses for den tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikker-hed gør det påkrævet. Reglerne i retsplejelovens § 856 omanonyme vidner er ifølge forarbejderne forudsat anvendt iforbindelse med såkaldte tilfældige vidner, det vil sige perso-2

ner, som tiltalte ikke kender i forvejen, og som tilfældigtoverværer eller er offer for en forbrydelse.Københavns Politi vurderer, at såkaldte tilfældige vidnerformentlig kun meget sjældent vil kunne bidrage med bevistil sagen i de omhandlede tilfælde.Rigspolitiet kan henholde sig til det af Københavns Politi an-førte, idet Rigspolitiet skal bemærke, at man ikke er i besid-delse af oplysninger, som kan godtgøre, at problemer af den iartiklen nævnte karakter generelt skulle være stigende.”Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at ministeriet sammenmed Rigsadvokaten og Rigspolitiet for tiden drøfter behov og mulighederfor nye initiativer til en styrkelse af forholdene for vidner, der skal afgiveforklaring i straffesager.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet i foråret 2009 ned-satte en arbejdsgruppe om sikkerhed i retsbygninger med repræsentanterfor domstolene, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen,politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet. Arbejdsgruppen hartil opgave at udarbejde et konkret forslag vedrørende sikkerhedsniveaueti landets retsbygninger, bl.a. vedrørende vidnesikkerhed, personsikker-hed, hærværk og sager med behov for forhøjet sikkerhedsniveau.Arbejdsgruppen forventes snart at afslutte sit arbejde. Når arbejdsgrup-pens rapport foreligger, vil Justitsministeriet i første omgang drøfte ar-bejdsgruppens anbefalinger med Domstolsstyrelsen.For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at sikre vidners vær-dier gennem en ordning med statsfinansieret erstatning bemærkes, at detfølger af § 1, stk. 1, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,at staten yder erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldesved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i Dan-mark. Det samme gælder personskade, der indtræder i forbindelse medhjælp til politiet under anholdelse eller i forbindelse med handlinger, derforetages med henblik på lovlig privat anholdelse eller forhindring afstrafbare handlinger. Efter lovens § 1, stk. 3, yder staten endvidere er-statning for personskade forvoldt ved handlinger i udlandet i visse tilfæl-de samt under nærmere angivne betingelser for tingsskade, jf. lovens § 3.Justitsministeriet har ikke aktuelle overvejelser om at udvide området for,i hvilke situationer der ydes erstatning efter voldsoffererstatningsloven,til også at omfatte tingsskade, som vidner lider i anledning af, at de har3

vidnet i en straffesag. Justitsministeriet har således ikke konstateret, atder skulle være et særligt behov for en sådan udvidelse.Justitsministeriet skal imidlertid pege på, at retsplejelovens kapitel 89indeholder regler om påtale af borgerlige krav under straffesager (såkaldtadhæsionsproces). Reglerne giver domstolene mulighed for under enstraffesag at dømme tiltalte til at betale erstatning til forurettede. Justits-ministeriet har anmodet Retsplejerådet om at gennemgå de gældende reg-ler om påtale af borgerlige krav under straffesager og overveje, om reg-lerne bør gøres mere fleksible med henblik på at lette forurettedes mulig-heder for at forfølge civilretlige krav mod tiltalte (f.eks. krav om erstat-ning som følge af hærværk). Retsplejerådets betænkning herom forventesafgivet i 2010.