Spørgsmål nr. 243 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor de ændringer afstraffeloven, der blev gennemført ved bandepakken fra maj2009 og som gav mulighed for strengere strafudmåling, ikkefuldt ud slår igennem ved strafudmålingen, og hvordan mini-steren vil sikre, at intentionen om strengere straffe føres ud ilivet både hvad angår minimumsstraffen ved besiddelse afskydevåben samt princippet om dobbelt straf i bandesager.”

Svar:

Ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejelo-ven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse afstraf mv. og forvaltningsloven blev der gennemført en række lov-ændringer med henblik på at styrke indsatsen mod bandekriminalitet mv.Der blev således bl.a. indført en ny bestemmelse i straffelovens § 81 omfordobling af straffen for visse alvorlige forbrydelser, når den pågælden-de forbrydelse begås med baggrund i et gensidigt opgør, som foregårmellem grupper af personer, og hvor der flere gange som led i opgøretenten er anvendt skydevåben, eller anvendt våben eller eksplosivstoffer,som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvoldebetydelig skade, eller begået brandstiftelse efter straffelovens § 180.Loven indførte endvidere en strafferamme på fængsel fra 1 år indtil 6 årfor våbenlovsovertrædelser under særlig skærpende omstændigheder medskydevåben og særdeles farlige våben og eksplosivstoffer, jf. straffelo-vens § 192 a, stk. 1. Efter straffelovens § 192 a, stk. 2, straffes den, der iøvrigt overtræder våbenlovgivningen under særlig skærpende omstæn-digheder, med fængsel indtil 6 år.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der kan henvises:”For så vidt angår ændringen af straffelovens § 192 a kan det oply-ses, at Rigsadvokaten i august 2009 udsendte nye retningslinjer tilanklagemyndigheden om sanktionspåstande i sager om overtrædel-se af våbenlovgivningen, hvor lovændringen er nærmere beskrevetog uddybet.Samtidig etablerede Rigsadvokaten en særlig underretningsord-ning, således at rigsadvokaturen skal underrettes om alle by- oglandsretsdomme afsagt fra den 17. august 2009 til udgangen af maj2

2010, hvis der er sket domfældelse for overtrædelse af straffe-lovens § 192 a, stk. 1 og 2.Underretningsordningen blev etableret med henblik på - når der fo-religger tilstrækkelig retspraksis på området - at kunne præcisereretningslinjerne vedrørende anvendelsesområdet for de nye be-stemmelser i straffelovens § 192 a, stk. 1 og 2, og anklagemyn-dighedens strafpåstande i disse sager.Rigsadvokaten har indtil videre modtaget 45 domme. 26 af dissedomme er endelige byrets- eller landsretsdomme, 17 domme er un-der anke i landsretten, og 2 domme har Rigsadvokaten med Pro-cesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret.I samtlige sager er straffen i overensstemmelse med § 192 a, stk. 1,udmålt til minimum 1 års fængsel, og i flere af sagerne er der ud-målt en straf på mere end 1 års fængsel for et enkelt forhold. I desager, som er anket på anklagemyndighedens initiativ, har der efteranklagemyndighedens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad været ta-get hensyn til ovennævnte strafskærpelse sammenholdt med sager-nes konkrete strafskærpende omstændigheder, herunder om der erbesiddet ammunition sammen med skydevåbnet, om skydevåbnethar været ladt, om skydevåbnet er anskaffet ved hæleri eller lig-nende, og om der har været tale om besiddelse på offentligt tilgæn-geligt sted.I de to sager, som med Procesbevillingsnævnets tilladelse er ind-bragt for Højesteret, havde landsretten idømt henholdsvis 1 årsfængsel for besiddelse af en skarpladt pistol på offentligt tilgænge-ligt sted og 1 år og 2 måneders fængsel for besiddelse af en skarp-ladt pistol på bopælen. Rigsadvokaten fandt i begge sager, at straf-fen var for lav henset til strafskærpelsen og de konkrete strafskær-pende omstændigheder. Da dommene efter Rigsadvokatens opfat-telse endvidere illustrerede en vis usikkerhed i retspraksis om straf-niveauet ved overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, an-søgte Rigsadvokaten om tilladelse til at indbringe sagerne for Høje-steret.Højesterets domme i de to nævnte sager må forventes at blive ret-ningsgivende for det fremtidige strafniveau ved overtrædelser afden omhandlede karakter. Sagerne er berammet til hovedforhand-ling i Højesteret den 19. april 2010.Vedrørende den nye bestemmelse i straffelovens § 81 a om fordob-ling af straffen for visse alvorlige forbrydelser begået som led i etaktuelt opgør kan det oplyses, at anklagemyndigheden er megetopmærksom på bestemmelsen og løbende overvejer, om den vilkunne finde anvendelse i konkrete sager. Rigsadvokaten har endvi-dere på et møde i anklagemyndighedens fagudvalg om personfarligkriminalitet og anklagemyndighedens fagudvalg om organiseretkriminalitet, der består af samtlige politiadvokater fra de to nævnte3

fagområder, anmodet om at blive løbende orienteret om sager, hvorbestemmelsen vil blive påberåbt.Rigsadvokaten er endnu ikke bekendt med sager, hvor bestemmel-sen i straffelovens § 81 a har været anvendt. Det bemærkes i denforbindelse, at bestemmelsen alene finder anvendelse på forhold,der er begået efter lovens ikrafttræden den 15. juni 2009, jf. straffe-lovens § 3.Det tilføjes, at anvendelsen af bestemmelsen i en lang række tilfæl-de må anses for at være forbundet med store vanskeligheder af be-vismæssig karakter.Der er således tale om sager, hvor det er almindeligt, at hverkenden tiltalte eller vidner, herunder forurettede, vil udtale sig om sa-gens nærmere omstændigheder. Navnlig på denne baggrund vil detkunne være vanskeligt for anklagemyndigheden at føre bevis for, aten person - mod sin benægtelse - er medlem af en bestemt gruppe-ring, når denne er af mindre formaliseret karakter, f.eks. uden navn,hierarki, fast tilholdssted, synlige kendetegn mv. Hertil kommer degenerelle vanskeligheder, der kan opstå, når der skal føres bevisfor, at et angreb ikke blot skyldtes f.eks. en uoverensstemmelse afmere personlig karakter, og at opgøret var verserende og gensidigtpå gerningstidspunktet. Der henvises i øvrigt til min skrivelse af21. april 2009 vedrørende Justitsministeriets høring over et udkasttil lovforslaget om en styrket indsats over for bandekriminalitet mv.(Justitsministeriets j.nr. 2009-730-0875).Som anført ovenfor vil anklagemyndigheden imidlertid naturligvissøge at bringe bestemmelsen i anvendelse i alle tilfælde, hvor dermåtte være grundlag for det.”