Spørgsmål nr. 232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen "Falske anmeldelserom vold mod børn er en gratis omgang" af 8. januar 2009 fraInformation.dk.”

Svar:

I den omtalte artikel gives bl.a. udtryk for, at politiet ikke efterforskersager om falsk anmeldelse, hvor sagen f.eks. udspringer af, at en personanmelder sin tidligere samlever for vold mv.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig.”Det følger af straffelovens § 164, stk. 1, at den, der afgiverurigtige oplysninger til en offentlig myndighed med forsættil, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivetstrafferetlig retsfølge for et strafbart forhold (falsk anklage),straffes med fængsel indtil 6 år.For at der kan ske domfældelse efter straffelovens § 164,stk. 1, skal der bl.a. kunne føres bevis for, at gerningsmanden(anmelderen) har haft forsæt til at afgive urigtige oplysninger,ligesom det skal kunne bevises, at den pågældende har haftforsæt til, at en uskyldig ville blive sigtet mv.Med hensyn til anklagemyndighedens behandling af sager omovertrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, kan jeg genereltoplyse, at det ifølge retsplejelovens § 96, stk. 1, er de offent-lige anklageres opgave i forbindelse med politiet at forfølgeforbrydelser efter reglerne i retsplejeloven. Anklagemyndig-heden skal herved påse, at strafskyldige drages til ansvar,men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.Denne regel er udtryk for det såkaldte objektivitetsprincip,som bl.a. indebærer, at anklagemyndigheden i forbindelsemed tiltalerejsning er forpligtet til at tage enhver omstændig-hed, der tyder på en mistænkts uskyld, i betragtning, samt tilikke at rejse tiltale, medmindre man skønner, at tiltalerejsningvil føre til domfældelse.Det vil således ikke være i overensstemmelse med det nævnteprincip, hvis anklagemyndigheden rejser tiltale i sager, hvorder er en sådan tvivl om beviserne, at der ikke er rimelig ud-sigt til domfældelse.Ved afgørelsen af, om der skal rejses tiltale i en sag vedrø-rende overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, skal ankla-gemyndigheden således altid foretage en konkret vurdering2

af, om det må antages, at man på baggrund af de foreliggendeoplysninger kan løfte bevisbyrden for, at den sigtede har ind-givet en objektivt set falsk anmeldelse til politiet, og at densigtede har haft forsæt både i forhold til at videregive urigtigeoplysninger og i forhold til, at der ville kunne blive tale omsigtelse mv. af den, som anmeldelsen angik.På grund af sagernes særlige karakter vil der i en række til-fælde ikke være vidneforklaringer eller andre beviser, der kanbelyse forholdet nærmere, og sagens afgørelse vil derfor oftealene bero på en vurdering af sigtedes og forurettedes forkla-ring. Det vil derfor i mange tilfælde kunne være meget van-skeligt at bevise, at anmelderen havde det nødvendige forsættil overtrædelse af bestemmelsen.Jeg har ikke nærmere kendskab til den konkrete sag, som derer henvist til i den omtalte artikel. Som følge af det, der er an-ført ovenfor, kan jeg imidlertid mere generelt oplyse, at detforhold, at der ikke er rejst sigtelse mod den forælder, der erblevet anmeldt for f.eks. vold mod sit barn, ikke i sig selv ertilstrækkeligt til, at den anden forælder kan straffes for over-trædelse af straffelovens § 164, stk. 1.”