REU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/11-09 om rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november og 1. december 2009, til justitsministeren

Udkast til tale til brug for mødet den 26. november2009 i Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 30. november –1. december 2009Mandag og tirsdag i næste uge er der rådsmøde i Bruxellesom retlige og indre anliggender.Der er på flere måder tale om et særligt rådsmøde.Det er det sidste RIA-rådsmøde under svensk formand-skab. Og det er det sidste RIA-rådsmøde, før Lissabon-traktaten træder i kraft den 1. december 2009.Samtidig er det – på andendagen af mødet – det førsteRIA-rådsmøde efter, at Lissabon-traktaten er trådt i kraft.Denne særlige situation præger i høj grad rådsmødet.For med Lissabon-traktaten sker der som bekendt storeændringer af den måde, som EU-medlemsstaterne samar-bejder på, når det gælder retlige og indre anliggender.

Det skyldes, at man med traktaten flytter det mellemfolke-lige samarbejde om politi og strafferet inden for søjle 3 tildet overstatslige samarbejde inden for søjle 1.Og det vil som bekendt i særlig grad få betydning forDanmark, da vi som følge af det retlige forbehold vilkomme til at stå uden for stort set hele det fremtidige EU-samarbejde om retlige og indre anliggender.[Rådsmødesagerne]Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligstesager på rådsmødet, og jeg kan oplyse, at alle sagerne fore-lægges til orientering.En af de væsentligste sager er dagsordenens punkt 1 omdet kommende arbejdsprogram om retlige og indre anlig-gender. Den sag vil jeg vende tilbage til om lidt.Men først vil jeg gerne kort sige noget om de øvrige sager,der skal behandles af RIA-rådet i næste uge.

[SIS II]Det drejer sig bl.a. ompunkt 2om SIS II-projektet, derbehandles på mødet i det blandede udvalg med Norge, Is-land, Schweiz og Liechtenstein, der finder sted på mandagi tilknytning til rådsmødet.På mødet forventes Kommissionen at orientere om, hvor-dan det går med SIS II-projektet.Som nærmere beskrevet i samlenotatet på side 22 og fremer der stadig visse problemer med projektet.Men efter det oplyste forventer Kommissionen dog stadig,at det er muligt at gennemføre de planlagte test, så mankan sikre sig, at den tekniske udvikling af det nye Schen-gen-informationssystem skrider frem.Fradansk sideprioriterer vi fortsat projektet højt og glæ-der os over, at der trods alt er fremdrift i SIS II-projektet.

[Terrorisme og metode til udveksling af information]Herudover skal Rådet om mandagen – altså inden Lissa-bon-traktatens ikrafttræden – bl.a. behandlepunkt 3omEU’s indsats mod terrorisme ogpunkt 4om en ny strategifor, hvordan de retshåndhævende myndigheder i medlems-staterne mest hensigtsmæssigt kan udveksle oplysningersom led i samarbejdet om bekæmpelse af kriminalitet.[Retshjælpsaftale mellem EU og Japan]Endvidere skal Rådet mandag drøfte udkastet til rets-hjælpsaftale mellem EU og Japan. Sagen er nævnt sompunkt 7i samlenotatet på side 47 og frem.[Europol]Rådet vil på mandag også få forelagt en række forslag tilsåkaldte følge-foranstaltninger i tilknytning til den nyerådsafgørelse om Europol. Jeg kan i den forbindelse hen-vise tilpunkt 15i samlenotatet.

Sagen om Europol-rådsafgørelsen behandles jo aktuelt heri Retsudvalg i forbindelse med lovforslag nr. L 27, derblev anden-behandlet tidligere i dag.Jeg vil undlade at gå nærmere ind i detaljerne i føl-ge-foranstaltningerne, men blot sige, at der i vidt omfanger tale om videreførelse af den ordning, der i dag gælderefter Europol-konventionen.[Er mandagens sager omfattet af retsforbeholdet?]Alle de omtalte sager behandles om mandagen, og dermedinden Lissabon-traktaten træder i kraft.Det betyder, at Danmark er fuldt og helt med i drøftelserneaf disse sager.Som der nærmere er redegjort for i samlenotatet under deenkelte sager, vil Danmark imidlertid ikke kunne væremed i fremtidige initiativer om f.eks. terrorbekæmpelse ogudveksling af information, når sådanne initiativer baserespå de nye regler om RIA-samarbejdet i EF-traktaten – ellerTraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,som EF-traktaten fremover kommer til at hedde.5

[Menneskehandel, misbrug af børn og overførsel afretsforfølgning]Om tirsdagen – altså på dagen, hvor Lissabon-traktatentræder i kraft – skal Rådet drøfte en række emner, der an-går det civilretlige og strafferetlige EU-samarbejde.Det drejer sig bl.a. ompunkt 8, 10 og 11om bekæmpelseaf henholdsvis menneskehandel og seksuelt misbrug afbørn og om fælles EU-regler vedrørende overførsel af rets-forfølgningen i straffesager.Drøftelserne vil tage udgangspunkt i de tre forslag til nyerammeafgørelser på området, som jeg tidligere har haftlejlighed til at nævne her i udvalget.Alle tre forslag falder bort med Lissabon-traktatens ikraft-træden og vil i givet fald skulle genfremsættes på grundlagaf de nye regler om retlige og indre anliggender.Fradansk sidehar vi varmt støttet de fremlagte forslag –når det gælder forslaget om overførsel af retsforfølgninghar vi oven i købet været medforslagsstiller.

Vi støtter, at indsatsen mod menneskehandel og seksueltmisbrug af børn styrkes, og vi ser også et behov for at ind-føre fælles procedurer, der kan gøre det lettere at overføreretsforfølgningen i straffesager, så retshåndhævelsen i EUkan blive mere effektiv.Vi hilser derfor nye initiativer på området velkommen.Samtidig er det som sagt sådan, at Danmark vil komme tilat stå uden for på grund af det retlige forbehold.[Strafferetlige modelbestemmelser]Jeg vil også gerne nævnepunkt 12,der angår model-bestemmelser inden for strafferetten.Der er tale om et forsøg på at sammenfatte erfaringerne frade sidste 10 år, hvor man i EU har udviklet nogle stan-dard-formuleringer, når det gælder regler om forsøg, med-virken og ansvar for juridiske personer mv.

Tanken er, at disse ”modelbestemmelser” vil kunne udgøreet godt udgangspunkt for arbejdet i Rådet, når man i frem-tiden foreslår nye EU-retsakter, hvor der skønnes behovfor at medtage strafferetlige elementer – som vi f.eks. harset i forbindelse med direktivet om skibsforurening.Fradansk sidesynes vi, at idéen er rigtig god, og vi støtterderfor initiativet.Samtidig er det også på dette område sådan, at Danmarkpå grund af det retlige forbehold ikke vil kunne være med iretsakter, der fremsættes på grundlag af de nye regler omdet overstatslige RIA-samarbejde.[E-justice og parallelaftaler]Herudover vil Rådet om tirsdagen bl.a. også få forelagt enstatus for projektet om e-justice, der er omtalt i samlenota-tetspunkt 6.Rådet vil også få forelagt sagerne underpunkt 13 og 14om forslag til ændringer af to afgørelser på det civilretligeområde.

Ændringerne tager sigte på at løse et problem af mere tek-nisk karakter i tilknytning til Danmarks to parallelaftalerom retternes kompetence og forkyndelser mv. i civile sa-ger. Jeg kan i den forbindelse henvise til samlenotatet side113 og frem.[Stockholm-programmet]Jeg vil herefter vende mig mod dagsordenenspunkt 1omforslaget til nyt flerårigt arbejdsprogram vedrørende retligeog indre anliggender – det såkaldte ”Stockholm-program”.Som beskrevet i samlenotatet udløber det nuværende ar-bejdsprogram – Haag-programmet – med udgangen af i år.Det svenske formandskab har på den baggrund udarbejdetet forslag til et nyt arbejdsprogram for perioden 2010-2014med titlen ”Stockholm-programmet– Et åbent og sikkertEuropa i borgernes tjeneste”.

Stockholm-programmet bygger videre på de resultater, derer opnået med Tammerfors-programmet fra 1999 og Haag-programmet fra 2004, og understreger prioriteringen af, atman bør fortsætte udvikling af EU som et område med fri-hed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste.[De overordnede prioriteringer]Arbejdsprogrammet er ganske vidtfavnende og dækkerhele RIA-området – dvs. asyl og indvandringsspørgsmål,civilbeskyttelse, civilretligt samarbejde og samarbejde pådet strafferetlige område samt politisamarbejdet.Hvis jeg skal prøve at sammenfatte hovedlinjerne, kan jegpege på følgende fire overordnede prioriteringer:For det første skal det europæiske område med frihed, sik-kerhed og retfærdighed være kendetegnet ved en høj be-skyttelse af borgernes fundamentale rettigheder og respektfor borgernes personlige integritet og værdighed samt an-dre rettigheder, som fremgår af charteret om grundlæg-gende rettigheder.

For det andet bør man i årene fremover videreudvikle deopnåede resultater for så vidt angår gensidig anerkendelseog tillid mellem de retshåndhævende myndigheder. Dengensidige anerkendelse bør således forblive en centralhjørnesten i RIA-samarbejdet.Herudover bør der for det tredje udvikles en intern sikker-hedsstrategi, der bl.a. skal tage sigte på øget beskyttelse afborgernes liv og sikkerhed og på en styrket bekæmpelse aforganiseret kriminalitet på tværs af grænserne.Endelig skal der som en fjerde hovedprioritet i højere gradsættes fokus på retlige og indre anliggender som led i EU’seksterne relationer.[Danske prioriteter]Fradansk sidehar vi under forhandlingerne taget ud-gangspunkt i de prioriteter, som fremgår af Justitsministe-riets bidrag fra april 2009, og som er oversendt til udvalgetden 1. april 2009.

Og jeg synes bestemt, at der er blevet lyttet til os, og vi ergenerelt meget tilfredse med det forslag, som det svenskeformandskab har udarbejdet.Hvis jeg skal fremhæve steder, hvor de danske prioriteterer afspejlet, vil jeg navnlig pege på opprioriteringen af eneffektiv gennemførelse af de vedtagne retsakter og denefterfølgendeevalueringheraf.Vi har i den forbindelse fremhævet, at der fortsat bør gøresbrug af det system, der i dag kendes inden for søjle 3, hvoreksperter fra medlemsstaterne inddrages direkte i evalue-ringen af de øvrige medlemsstater. Dette er nu udtrykke-ligt nævnt i teksten.Derudover er det fra et dansk synspunkt positivt, at dergenerelt lægges stor vægt på gensidig tillid og anerkendel-se, og at det i den forbindelse særligt fremhæves, at derbør arbejdes videre med gensidig anerkendelse afrettig-hedsfrakendelser.

Vi ser fra dansk side også positivt på den videreudviklingaf reglerne ombevissikring,der lægges op til med henblikpå at sikre et mere effektivt strafferetligt samarbejde i EU.Vi har dog samtidig understreget, at der bør gives tid til atlade den nuværende bevissikringskendelse virke, før derintroduceres nye retsakter på området. Dette ligger også itråd med et bredt ønske blandt medlemsstaterne om, at nyetiltag bør bygge på erfaringerne fra anvendelsen af de eksi-sterende redskaber.Herudover støtter vi fra dansk side, at der arbejdes videremed spørgsmålet om at skabe lettere adgang til atanvendebeviserfra andre medlemsstater.Danmark har endvidere støttet prioriteringen afforebyg-gelseaf kriminalitet. Vi har i den forbindelse peget på, atEU’s indsats på området bør tilrettelægges på en måde, dersikrer tilstrækkeligt rum til at kunne iværksætte særligenationale initiativer, der tager hensyn til nationale forholdfor så vidt angår udvikling i kriminalitetsmønstre mv.

Formandskabet har lanceret en idé om at oprette et euro-pæiskobservatorium for forebyggelse af kriminalitet.Den idé er vi fra dansk side åbne over for, men man vilbl.a. skulle se nærmere på den organisatoriske model for etsådant observatorium, ligesom man nøje bør overveje,hvordan observatoriet kan finansieres.Vi er også generelt positive over for den prioritering, derlægges op til, når det gælder indsatsen modorganiseretkriminalitet,der indebærer en styrket indsats mod menne-skehandel, seksuel udnyttelse af børn, it-kriminalitet, øko-nomisk kriminalitet, narkotikakriminalitet og terrorisme.Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve, at det bl.a. pådansk foranledning nu fremgår af teksten, at Kommissio-nen opfordres til at fremlægge et forslag om udveksling afpassageroplysninger – såkaldtePNR-oplysninger– somled i bekæmpelsen af terrorisme og anden form for alvor-lig kriminalitet.

Jeg vil også gerne nævne, at vi fra dansk side har peget på,at der fremover også bør lægges op til en styrket indsatsover forvåbensmuglingmv., der udgør et stadigt stigendeproblem på tværs af grænserne.I tilknytning hertil har vi bl.a. peget på muligheden for atfremme den gensidige anerkendelse af rettighedsfraken-delser f.eks. i forhold til adgangen til at opnå våbentilla-delser.Danmark har også støttet videreudviklingen afe-justice,men vi har samtidig peget på, at e-justice alene bør inte-greres i de retsområder, hvor det findes hensigtsmæssigt.Fra dansk side glæder vi os også over, at der i forslaget tilarbejdsprogram sættes stor fokus pådatabeskyttelse.Vistøtter i den forbindelse tankerne om at skabe et meresammenhængende og tværgående system til beskyttelse afpersonoplysninger baseret på grundlæggende principperom formål og proportionalitet samt saglighedsvurderinger.

Jeg vil også gerne nævne den øgede fokus påuddannelseaf dommere og anklagere og andre aktører – et emne, derogså har haft høj prioritet for Danmark.Herudover er vi fra dansk side positive over for et øgetfokus på arbejdet med retlige og indre anliggender i for-hold tilEU’s eksterne relationer.Man må jo erkende, atEU ikke er alene i Verden, og at kriminaliteten i højere oghøjere grad sker på tværs af landegrænserne. Der er derforbrug for, at man inddrager RIA-temaerne i EU’s samarbej-de med tredjelande og internationale organisationer.[Afsluttende bemærkninger]Jeg vil i øvrigt ikke trætte udvalget med en slavisk gen-nemgang af hele Stockholm-programmet, idet jeg i stedetvil tillade mig at henvise til beskrivelsen i samlenotatet,side 6 og frem.Jeg vil blot sige, at formandskabet har gjort et rigtig godtstykke arbejde og har lyttet til medlemsstaternes ønsker.

Forhandlingerne har vist, at medlemsstaterne grundlæg-gende er meget enige om de overordnede prioriteter for detkommende arbejde om retlige og indre anliggender.Med arbejdsprogrammet får vi fastlagt en rigtig god ram-me for, hvordan EU kan udvikle RIA-området i de kom-mende 5 år til gavn for borgerne.Jeg vil gerne slutte af med at sige, at der ikke er helt såmange konkrete forslag i Stockholm-programmet, somman så i forbindelse med de tidligere arbejdsprogrammer.Den nærmere udmøntning af programmet vil skulle ske ide kommende år på grundlag af en mere konkret hand-lingsplan, som forventes fastlagt under det kommendespanske formandskab i foråret 2010.Regeringen vil naturligvis til den tid vende tilbage over forFolketinget, når der foreligger konkrete udspil på området.Vi vil også til den tid redegøre nærmere for, hvordan detretlige forbehold spiller ind i forhold til specifikke forslag.