Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
781304_0001.png
781304_0002.png
Folketingets Retsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 7. januar 2009
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
CHC/ J.nr. 2009-8814
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. november2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 226 (REU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær
Spørgsmål nr. 226:”Kan ministeren oplyse, hvilke rettigheder bedsteforældre har for at få sam-vær med deres børnebørn i sager, hvor barnet er frivilligt anbragt uden forhjemmet?”
Svar:I forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet skal kommunen vurdere,om barnet eller den unge har behov for at bevare kontakten til personer inetværket, herunder bedsteforældre (jf. lov om social service § 69, stk. 2).Kommunen skal således sørge for, at barnets eller den unges forbindelse tilandre nærtstående end forældrene holdes ved lige i det omfang, det findesat være til gavn for barnet eller den unge. Kommunen har blandt andet ad-gang til at træffe afgørelse om, at en kontakt mellem barnet eller den ungeog fx bedsteforældrene skal opretholdes, selvom forældremyndighedsinde-haveren ikke ønsker det.Hvis det anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhedeller udvikling, kan kommunen afbryde forbindelsen mellem barnet eller denunge og de pårørende.Den unge, der er fyldt 15 år, har mulighed for at klage over afgørelser omsamvær med personer fra netværket, herunder bedsteforældre. Da bedste-forældrene ikke er part i sagen, er de ikke klageberettigede. De kan doghenvende sig til Ankestyrelsen, som har kompetence til at tage sager op afegen drift, og dermed kan vælge at gå ind i sagen på baggrund af henven-delsen fra bedsteforældrene.
2
Satspuljepartierne har i forbindelse med Barnets Reform indgået aftale om atstyrke barnets muligheder for at opretholde kontakten til netværket, herundertil bedsteforældre. Med det kommende lovforslag om Barnets Reform fore-slås det således, at barnet eller den unge skal have ret til samvær med for-ældre, søskende, bedsteforældre og øvrige familie og netværk. Det betyder,at barnet eller den unge skal høres og inddrages i beslutningen, og afgørel-ser om samvær skal træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste. Det præ-ciseres dermed, at samvær med familie, venner og andre i netværket er endel af den samlede indsats over for barnet, og at der skal lægges vægt på,at barnet eller den unge også på længere sigt har familie og netværk at støt-te sig til, så barnet eller den unge kan bevare forholdet til for eksempel debedsteforældre og søskende, der også i tiden inden anbringelsen har spilleten stor rolle i barnets liv.
Karen Ellemann/ Lise Stidsen Vandahl