Spørgsmål nr. 215 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren iværksætte en undersøgelse af, om den nuvæ-rende bistandsværgeordning fungerer fornuftigt eller skaberproblemer, især med fokus på bistandsværger, der er i fami-lie.”

Svar:

Det fremgår af straffelovens § 71, stk. 1, at såfremt der bliver tale om atdømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglernei §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt mu-ligt en person af hans nærmeste pårørende, der sammen med den beskik-kede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.Det følger af straffelovens § 71, stk. 2, at hvis tiltalte er dømt til anbrin-gelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan an-bringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Bistandsværgen skalholde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at op-holdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødven-digt.Nærmere regler om antagelse mv. af bistandsværger er i medfør af straf-felovens § 71, stk. 3, fastsat i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 947 af24. september 2009 om bistandsværger.Det fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3, at bistandsværgens opgaver erat rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang,mulighederne for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophævet ogyde bistand ved behandlingen af disse sager. Herudover skal bistands-værgen besøge den dømte snarest efter beskikkelsen og for fremtiden ef-ter behov.Det fremgår direkte af straffeloven, at pårørende skal foretrækkes sombistandsværger. Tryghed og fortrolighed i forholdet mellem bistandsvær-gen og den tiltalte, sigtede eller dømte er afgørende, hvorfor man harvalgt at lade udgangspunktet være, at pårørende beskikkes i hvervet.Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at politiet skal bistå rettenmed at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge. Den sigte-de, tiltalte eller dømte skal indledningsvist spørges, om der er en bestemtperson, som den pågældende ønsker at få beskikket. Hvis den sigtede,2

tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårø-rende, eller ingen af de pårørende er villige eller egnede til at blive be-skikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen overbistandsværger står for tur til at blive beskikket, jf. § 5, stk. 2.Egnethedskravet indebærer, at politiet skal indstille en af de ”faste” bi-standsværger, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at der fore-ligger omstændigheder, der kan vække tvivl om en pårørendes egnethedtil at varetage den berørte persons interesser på behørig måde.I forbindelse med Justitsministeriets udarbejdelse af bekendtgørelsen ombistandsværger har Landsforeningen for Patientrådgivere i Bistandsvær-ger udtalt, at de finder det uheldigt, at bistandsværger først og fremmestskal findes hos den sigtede, tiltalte eller dømtes pårørende. Justitsministe-riet er dog ikke bekendt med, at den gældende ordning generelt skullehave givet anledning til problemer eller utilfredshed i praksis, og Justits-ministeriet overvejer derfor ikke at iværksætte en undersøgelse heraf.