Spørgsmål nr. 196 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvor mange uledsagede flygtningebørn har år for år, de sid-ste fem år samt de første 10 måneder af indeværende år væretvaretægtsfængslet?”

Svar:

Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 196-207 fra Folketingets Retsudvalg(Alm. del) har Justitsministeriet lagt til grund, at der sigtes til uledsagedeflygtninge i alderen 15-17 år, der varetægtsfængsles eller idømmes fæng-selsstraf på grund af kriminelle handlinger. For så vidt angår frihedsbe-røvelse af udlændinge i henhold til udlændingeloven bemærkes, at reg-lerne herom hører under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-gration.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminal-forsorgen, der har oplyst, at man ikke er i besiddelse af og heller ikke harværet i stand til at fremskaffe statistiske oplysninger vedrørende antalletaf uledsagede flygtninge i alderen 15-17 år, der har været varetægts-fængslet på grund af kriminalitet i de seneste fem år, herunder hvor man-ge der måtte have været indsat i Vestre Fængsel mv. samt varigheden afden eventuelle ventetid for overførsel til en institution for børn og unge isocialt regi. Dette vil forudsætte en meget omfattende og ressourcekræ-vende gennemgang af de enkelte sager.Det kan mere generelt oplyses, at både udlændinge og danske statsborge-re i alderen 15-17 år, der sigtes for kriminalitet, kan varetægtsfængslesefter reglerne i retsplejeloven, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Rigsadvokaten har om varetægtsfængsling og om behandling af straffe-sager vedrørende uledsagede flygtninge i alderen 15-17 år bl.a. udtaltfølgende:”1. [..] Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigsadvokaten i rigsad-vokatmeddelelse nr. 4/2007 har fastsat retningslinjer for anklagemyn-dighedens behandling af sager vedrørende unge lovovertrædere, her-under retningslinjer for spørgsmålet om anvendelse af varetægts-fængsling.Det fremgår af afsnit 3.3. i meddelelsen, at anklagemyndigheden –medmindre der foreligger særlige grunde til at påstå almindelig vare-2

tægtsfængsling – bør søge unge lovovertrædere mellem 15 og 17 åranbragt i varetægtssurrogat i medfør af retsplejelovens § 765.Efter denne bestemmelse kan retten – hvis sigtede samtykker heri –træffe afgørelse om mindre indgribende foranstaltninger end vare-tægtsfængsling, herunder bl.a. at den pågældende skal overholde sær-lige bestemmelser vedrørende opholdssted eller tage ophold i egnethjem eller særlig institution. Det forudsætter dog, at varetægtsfængs-lingens øjemed kan opnås ved den mindre indgribende foranstaltning.Retten vil således – efter en konkret afvejning i den enkelte sag –kunne beslutte, at den unge lovovertræder skal anbringes et andet stedend en arrest, typisk i en sikret institution i det sociale system.

2.

[..] Jeg har til belysning af, i hvilket omfang uledsagede flygtninge-børn, der indrejser i Danmark på falsk pas, bliver sigtet og varetægts-fængslet, indhentet en udtalelse fra de politikredse, som på grund afderes geografiske placering navnlig vil kunne antages at have behand-let sådanne sager.Københavns Politi har i den forbindelse generelt oplyst, at der ikkerejses sigtelse for dokumentfalsk i de sager, hvor en person, der ind-rejser på falsk pas, søger asyl på grænsen, dvs. umiddelbart ved ind-rejsen. Det betyder, at der ikke sker strafforfølgning, herunder vare-tægtsfængsling, i disse sager.Hvis den pågældende ikke søger om asyl umiddelbart ved indrejsen,men først efterfølgende fremsætter begæring herom, vil den pågæl-dende som udgangspunkt blive sigtet for dokumentfalsk efter straffe-lovens § 171 eller overtrædelse af straffelovens § 174, som bl.a. om-handler brug af et ægte dokument tilhørende en anden person. Hvisbetingelserne for varetægtsfængsling i øvrigt er opfyldt, vil den på-gældende blive fremstillet i grundlovsforhør med anmodning omfængsling. I disse sager bliver anmodningen om asyl ifølge det oplysteikke sjældent fremsat i forbindelse med grundlovsforhøret, men detkan også ske tidligere, f.eks. når politiet konstaterer eller får mistankeom, at et pas er falsk og konfronterer den pågældende hermed.Dette betyder, at der kan være sager, hvor 15-17-årige personer, derhar søgt om asyl (unge uledsagede flygtninge), og som har begået do-kumentfalsk i forbindelse med indrejse i Danmark, er varetægtsfængs-let. De pågældende vil som udgangspunkt være varetægtsfængslet isurrogat, jf. de ovenfor anførte retningslinjer i rigsadvokatmeddelelsenr. 4/2007.Københavns Politi har endvidere oplyst, at der ikke er tale om en æn-dret praksis for så vidt angår behandlingen af sager vedrørende ungeuledsagede flygtninge, idet den praksis, der er redegjort for ovenfor,har været fulgt i en længere periode.

Københavns Politi har endelig oplyst, at straffen for dokumentfalskefter straffelovens § 171 normalt udmåles til 40 dages ubetinget fæng-sel, og straffen for overtrædelse af straffelovens § 174, som bl.a. om-handler brug af et ægte dokument tilhørende en anden person, fastsæt-tes normalt til 10 dages ubetinget fængsel.Herudover har fire af de hørte politikredse (Syd- og SønderjyllandsPoliti, Sydøstjyllands Politi, Nordsjællands Politi samt Sydsjællands-og Lolland-Falsters Politi) oplyst, at der ikke sker varetægtsfængslingefter retsplejelovens regler af unge uledsagede flygtninge, der begårdokumentfalsk i forbindelse med indrejse i Danmark.Nordsjællands Politi har således oplyst, at såfremt der – enten i for-bindelse med indrejsen eller efter indrejsen – antræffes uledsagedeflygtningebørn, der ønsker asyl i Danmark, vil politiet så vidt muligtsikre sig de pågældendes rejselegitimation mv. De pågældende vilherefter blive transporteret til Dansk Røde Kors, Center Sandholm, ogovergivet til Rigspolitiets Udlændingeafdeling til videre behandling afasylsagen. Nordsjællands Politi foretager i disse situationer ikke ennærmere undersøgelse af ægtheden af de omhandlede dokumenter ogindleder således heller ikke strafforfølgning mod de pågældende,hverken i form af sigtelse for dokumentfalsk eller varetægtsfængsling.Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at man, så vidt det erindres,alene har haft sager, hvor unge uledsagede flygtninge har søgt om asylved anvendelse af falsk pas umiddelbart i forbindelse med indrejse iDanmark. I disse sager sigtes de pågældende under den første afhøringfor dokumentfalsk efter straffelovens § 171, men sagen afsluttesumiddelbart i forlængelse af afhøringen med et tiltalefrafald i medføraf retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, jf. bekendtgørelse nr. 621 af 25.juni 2001 § 1, stk. 3, hvorefter straffesagen er afsluttet. Der sker såle-des ikke varetægtsfængsling efter retsplejelovens regler i disse sager.Herefter overføres de pågældende som udgangspunkt til et af kommu-nen udpeget opholdssted, indtil der kan ske overførsel til et asylcentermed henblik på behandling af asylsagen.

3.

Som det fremgår af ovenstående, følges der ikke den samme praksisi de enkelte politikredse med hensyn til spørgsmålet om strafforfølg-ning af uledsagede flygtningebørn, der begår dokumentfalsk i forbin-delse med deres indrejse i Danmark, herunder spørgsmålet om hvor-vidt de pågældende søges varetægtsfængslet i medfør af retsplejelo-vens bestemmelser.Der er ikke i dag fastsat retningslinjer af Rigsadvokaten for behand-lingen af denne type sager. Rigsadvokaturen er dog i øjeblikket vedmere generelt at udarbejde retningslinjer for behandlingen af sager,hvor asylansøgere begår dokumentfalsk i forbindelse med indrejse iDanmark. Jeg finder det væsentligt, at de ovenfor omhandledespørgsmål vedrørende håndteringen af sager med uledsagede flygtnin-gebørn afklares, således at de behandles på en ensartet og korrekt må-4