Spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Under henvisning til ministerens besvarelse af REU alm. delspørgsmål 998 (2008-09) bedes ministeren nærmere redegørefor ministeriets forpligtigelser efter logningsdirektivet ogsammenhængen med logningsbekendtgørelse og hensynet tilborgernes retssikkerhed og databeskyttelse.”

Svar:

1.

Som det fremgår af Justitsministeriets brev af 11. september 2009 tilDatatilsynet (vedlagt den endelige besvarelse af 28. oktober 2009 afspørgsmål nr. 998 (Alm. del) fra Retsudvalget), indeholder logningsdi-rektivet dels bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indføre regi-strering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, dels bestemmelserom adgangen til de registrerede og opbevarede oplysninger. Herudoverindeholder logningsdirektivet bl.a. bestemmelser om lagringsperiodersamt om databeskyttelse og datasikkerhed.For en nærmere gennemgang af logningsdirektivet kan der henvises tilJustitsministeriets supplerende samlenotat, som blev oversendt til Folke-tingets Retsudvalg den 15. februar 2006 forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 21. februar 2006 (jf. REU alm. del Bilag 405).

2.

Logningsdirektivets bestemmelser om pligt til at registrere og opbeva-re oplysninger om teletrafik er implementeret ved logningsbekendtgørel-sen (bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006), mens logningsdirek-tivets bestemmelser om adgang til de registrerede og opbevarede oplys-ninger er implementeret ved reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om ind-greb i meddelelseshemmeligheden.Det følger heraf, at de oplysninger, som teleudbyderne er forpligtede tilat registrere, kun vil kunne kræves udleveret af politiet, hvis retsplejelo-vens betingelser for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden eropfyldt.De nærmere betingelser for at foretage indgreb i meddelelseshemmelig-heden fremgår navnlig af retsplejelovens §§ 781-783. Det bemærkes iden forbindelse, at gennemførelsen af logningsdirektivet ikke medførteændringer af retsplejelovens betingelser for at foretage indgreb i medde-lelseshemmeligheden.2

Indhentelse af teleoplysninger kan således alene ske på baggrund af enretskendelse, medmindre indgrebets øjemed ville forspildes, hvis rets-kendelse skulle afventes. I så fald skal indgrebet forelægges for rettensenest 24 timer fra indgrebets iværksættelse, jf. retsplejelovens § 783.I forlængelse heraf kan det oplyses, at det følger af retsplejelovens §§784 og 785, at der, inden retten træffer afgørelse om indgreb i meddelel-seshemmeligheden, skal beskikkes en advokat for den, som indgrebetvedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Den beskik-kede advokat skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettigettil at overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, sompolitiet har tilvejebragt.Det følger af retsplejelovens § 788, at der efter afslutningen af et indgrebi meddelelseshemmeligheden skal gives underretning om indgrebet. Un-derretningen gives ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaverenaf den pågældende telefon og meddeles af den byret, som har truffet af-gørelse efter § 783.Retten kan dog efter begæring fra politiet beslutte, at underretningen skalundlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidspunkt, hvis underretnin-gen f.eks. vil være til skade for efterforskningen. Hvis der i medfør afretsplejelovens § 784 er beskikket en advokat, skal denne have lejlighedtil at udtale sig, inden retten træffer beslutning om undladelse af eller ud-sættelse med underretningen.

3.

Som anført i Justitsministeriets brev til Datatilsynet indeholder log-ningsbekendtgørelsen ingen regler om teleudbydernes pligt til at sletteoplysninger. Sådanne forpligtigelser følger imidlertid af bekendtgørelsenr. 714 af 26. juni 2008 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og-tjenester (udbudsbekendtgørelsen), som hører under Ministeriet for Vi-denskab, Teknologi og Udvikling, samt efter omstændighederne af per-sondataloven.Efter § 28 i udbudsbekendtgørelsen skal udbydere af offentlige elektroni-ske kommunikationsnet og -tjenester sikre, at trafikdata vedrørendeabonnenter eller brugere slettes eller anonymiseres, når de ikke længereer nødvendige for fremføringen af kommunikationen. Det fremgår dogsamtidig af bestemmelsen, at det er tilladt for en udbyder at opbevare tra-fikdata til visse nærmere angivne formål, herunder bl.a. til debitering af3

abonnenter samt til opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem imedfør af logningsbekendtgørelsen.Det skal i den forbindelse bemærkes, at udbudsbekendtgørelsen gennem-fører Europaparlamentets og Rådets direktiv 2002/58 om behandling afpersonoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniskekommunikationssektor.

4.

Som anført ovenfor regulerer retsplejelovens bestemmelser om ind-greb i meddelelseshemmeligheden politiets adgang til de oplysninger, derer registreret og opbevaret i henhold til logningsbekendtgørelsen. Heraffølger, at de retssikkerhedsgarantier, som i øvrigt finder anvendelse påindgreb i meddelelseshemmeligheden, tillige finder anvendelse, når poli-tiet ønsker adgang til oplysninger, der er registreret og opbevaret i med-før af logningsbekendtgørelsen. Justitsministeriet kan i forlængelse herafoplyse, at politiet ikke i forbindelse med gennemførelsen af logningsdi-rektivet har fået videre adgang til de omhandlede oplysninger end tidlige-re.I forhold til persondatabeskyttelsen gælder tilsvarende, at behandlingenaf oplysninger, som er registreret og opbevaret i medfør af logningsbe-kendtgørelsen, er undergivet de sædvanlige regler om databeskyttelse itelelovgivningen – herunder særligt udbudsbekendtgørelsen – og i per-sondataloven.