Spørgsmål nr. 172 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvad agter ministeren at gøre for at få genoptaget de retssa-ger, hvor flere borgere muligvis ikke har fået den erstatningde har krav på, fordi retten ikke har været klar over, at Rets-lægerådet havde ændret deres praksis. Mange syge borgerepå f.eks. førtidspension vil ikke selv opdage, at de muligviskan få genoptaget deres sag og vil heller ikke have ressour-cerne til at gøre dette.”

Svar:

Justitsministeren har ingen beføjelser til at få retssager genoptaget.Spørgsmålet om, hvorvidt retssager om erstatning kan ankes eller genop-tages, er reguleret i retsplejeloven. Justitsministeriet kan om de gældenderegler herom oplyse følgende:I civile retssager er fristen for anke til landsretten 4 uger og for anke tilHøjesteret 8 uger fra dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.Ankeinstansen kan dog undtagelsesvis tillade en anke, der sker senere,men inden 1 år (såkaldt oprejsningsbevilling), jf. § 372, stk. 2. Anke tilHøjesteret som 3. instans kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet,som kan gives, hvis sagen er af principiel karakter, jf. § 371, stk. 1. An-søgning om 3. instansbevilling skal indgives til Procesbevillingsnævnetinden 8 uger efter dommens afsigelse, idet nævnet dog undtagelsesviskan meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år,jf. § 371, stk. 2.Efter udløbet af 1-års-fristen for at give oprejsningsbevilling kan en domi en civil sag alene ankes med Højesterets tilladelse, jf. retsplejelovens§ 399. Efter denne bestemmelse kan Højesteret undtagelsesvis tillade, aten dom ankes efter udløbet af 1-års-fristen, når (1) det må anses for over-vejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt op-lyst, og at sagen efter en anke vil få et væsentligt forskelligt resultat, (2)det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgåeller oprette et for ansøgeren indgribende tab, og (3) omstændighederne iøvrigt i høj grad taler for anke. Under samme betingelser kan Højesterettillade, at en sag, der er afgjort af Højesteret, genoptages.Kompetencen til at give oprejsningsbevilling (inden for 1 år efter dom-mens afsigelse) tilkommer således ankeinstansen (landsretten eller Høje-2

steret), mens kompetencen til at tillade ekstraordinær anke eller genopta-gelse efter retsplejelovens § 399 er henlagt til Højesteret. Der er tale omjudicielle afgørelser, som efter retsplejeloven kun kan træffes af domsto-lene efter anmodning fra en af sagens parter.Som det fremgår, er der visse muligheder for at få genoptaget en retssag,der har fået et forkert udfald, navnlig hvis ansøgeren med stor sandsyn-lighed vil lide et indgribende tab, hvis sagen ikke genoptages. Justitsmi-nisteriet kan af principielle grunde ikke udtale sig om, i hvilket omfangbetingelserne for genoptagelse vil kunne være opfyldt i erstatningssager,som måtte have fået et forkert udfald af de grunde, der er nævnt ispørgsmålet.Som nævnt kan en retssag kun genoptages efter anmodning fra en af sa-gens parter. Med hensyn til retssager, hvor Ankestyrelsen har været part,kan Justitsministeriet vedrørende de initiativer, myndighederne har taget,henvise til Beskæftigelsesministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 398 af23. september 2009 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, der er stilletefter ønske fra Line Barfod (EL). For så vidt angår retssager mellem pri-vate parter vil det være op til den part, der ønsker sagen genoptaget, atanmode herom.Det kan endvidere oplyses, at Justitsministeriet for kort tid siden harmodtaget en henvendelse fra Landsforeningen af Polio-, Trafik- ogUlykkesskadede (PTU) med en række konkrete forslag til forbedring afRetslægerådets virksomhed. Som anført i besvarelsen af Retsudvalgetsspørgsmål nr. 30 (Alm. del) vil Justitsministeriet overveje PTU’s forslagnærmere og senere orientere Retsudvalget om udfaldet af overvejelserne.