Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
760035_0001.png
760035_0002.png
760035_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
19. november 2009Civil- og Politiafde-lingen2009-150-1471JEE42219
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 171 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2009.
Brian Mikkelsen/Anne Fode
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at det er politiets opgave at bryde bloka-den i en lovlig konflikt for overenskomst, som det nu er sketto gange henholdsvis den 9.9. og 17.9., i konflikten mellemBygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og firmaerneTrekroner Penthouse og Tomahawk Development - og i be-kræftende fald, hvordan skal politiet så forholde sig, hvis detkan konstateres, at det politibeskyttede arbejde udføres i stridmed f.eks. arbejdsmiljøloven eller miljøbeskyttelsesloven?”

Svar:

Det følger af politilovens § 2, stk. 1, nr. 3, at politiet har til opgave atbringe strafbar virksomhed til ophør. I det omfang en blokade er udtrykfor strafbar virksomhed, falder det således inden for politiets opgaver atbringe den til ophør.Spørgsmålet om strafbarheden af fysiske blokader er omtalt i betænkningnr. 759 fra 1976 om visse strafferetlige og civilretlige spørgsmål i forbin-delse med arbejdskonflikter. Det fremgår heraf, at straffelovrådet antog,at afspærring af en ejendom med henblik på at hindre eller søge at hindreandre i at færdes til eller fra den pågældende ejendom efter omstændig-hederne ville være strafbart efter den tidligere gældende normalpolitived-tægts § 3, stk. 1.På baggrund af betænkningen udsendte Justitsministeriet cirkulæreskri-velse af 30. juni 1976 (det såkaldte blokadecirkulære), hvor ministerietanmodede politikredsene om at lægge den i betænkningen anførte for-tolkning til grund i tilfælde af afspærringer.Højesteret har efterfølgende i afgørelsen trykt i Ugeskrift for Retsvæsenfra 1980, side 896, haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet i for-bindelse med en sag om en fysisk blokade af Fragtmandshallen i Glo-strup. Højesteret udtalte i sagen, at en fysisk blokade, som forhindrerkørsel af lastbiler til og fra fragtmandshallen, var omfattet af bestemmel-sen i normalpolitivedtægtens § 3, stk. 1. Højesteret fandt ikke, at derkunne gives de tiltalte medhold i, at der skulle bestå en hævdvunden rettil i en arbejdskamp at anvende en sådan blokade. Deltagerne i blokadenblev herefter straffet med en bøde.Normalpolitivedtægtens § 3, stk. 1, blev den 1. juli 2005 afløst af or-densbekendtgørelsens § 3, stk. 1, hvorefter slagsmål, skrigen, råben eller2
anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er eg-net til at forstyrre den offentlige orden, ikke må finde sted.Ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, er udstedt med hjemmel i politiloven,og det fremgår af forarbejderne til denne, at begrebet ”forstyrrelse af denoffentlige orden” bl.a. omfatter fysiske blokader.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen indhentet følgendeudtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:”Københavns Politi har oplyst, at politiets generelle opfattel-se af rollen i forbindelse med arbejdskonflikter, herunder fy-siske blokader, er, at man som altovervejende hovedregel øn-sker situationen løst af parterne selv uden politiets indblan-ding.Ofte har politiets rolle i forbindelse med en konkret anmel-delse en konsulterende og rådgivende karakter, men hvis derfra anmelders side insisteres på en politimæssig indsats i for-bindelse med en konkret fysisk blokade - f. eks. hvor en øn-sket vareleverance ikke kan effektueres - opfatter politiet sinopgave således, at der skal skabes konkret adgang for den på-gældende leverance.Indsatsen vil som udgangspunkt have en henholdende karak-ter, men hviler i øvrigt på de principper, der fremgår af detsåkaldte ”Blokadecirkulære”, hvori det antages, at det ikke erlovligt med forsæt at blokere for adgangen til en virksomhedfor at forhindre blandt andet en vareleverance.Med denne baggrund har politiet ved konkrete krav fra enanmelder i flere tilfælde medvirket til at skaffe adgang tilvirksomheden. I andre tilfælde har politiet fået tilkendegivel-ser fra chauffører om, at de ikke ønsker at arbejde under poli-tibeskyttelse, hvorefter der ikke er foretaget yderligere.Hvis der i et konkret tilfælde er mistanke om overtrædelse afanden lovgivning, f. eks. miljø- eller arbejdsmiljølovgivnin-gen, forudsættes dette taget op af de respektive myndigheder,eventuelt ved politiets mellemkomst.”
3