Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
903207_0001.png
903207_0002.png
903207_0003.png
903207_0004.png
903207_0005.png
903207_0006.png
Administrationsafdelingen
Dato:Dok.:
29. september 201015143

UDKAST TIL TALE

til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål BZ

fra Folketingets Retsudvalg torsdag den 30. september

Spørgsmål BZ:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes regeringen vil nåmålet om, at der ”i 2011 vil være frigjort i alt 800 betjente tiloperativt politiarbejde”, jf. finanslovsforslaget for 2011, hen-set til at spørgeren har fået det indtryk, at dette mål ikke læn-gere af justitsministeren blev anset for realistisk.”

Svar:

1.

Jeg er meget glad for at få denne lejlighed til at adresseredet her vigtige emne og få ryddet den tvivl af vejen, som me-dieomtalen for en måneds tid siden kunne give anledning til.
Som rigspolitichefen også har sagt det meget klart i pressen, sånår politiet målet om, at der i 2011 skal være frigjort 800 poli-tiårsværk til operativt arbejde.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Jeg er derfor ked af, hvis spørgeren har fået det indtryk, at jegikke længere skulle anse målet for realistisk. Det hviler i givetfald på en misforståelse.
Der er ikke rykket ved målet om at frigøre ressourcer til opera-tivt politiarbejde med henblik på at opnå en bedre borgerbetje-ning.
Det, der har været spørgsmålet, er derimod, hvordan denne fri-gørelse dokumenteres mest retvisende.

2.

Frigørelsen af de 800 årsværk til operativt politiarbejde ersom bekendt et centralt mål med politireformen.
Med reformen skal politiet således effektiviseres, så resultater-ne forbedres svarende til, at der var 800 flere operative politi-årsværk til at løse opgaverne.
Hovedparten af denne frigørelse sker gennem beredskabsre-formen. Andre dele sker gennem ledelsesreformen og de ad-ministrative sammenlægninger i kredsene.
Som det fremgår af udmøntningsplanen til flerårsaftalen for2007-2010, forventes den samlede realisering af de 800 års-værk nået i 2011.

3.

Da forligspartiernes indgik aftalen omgennemførelse af po-litireformen og styrkelse af politiindsatseni november 2008,blev det aftalt at iværksætte en analyse, som skulle medvirke2
til at understøtte implementeringen af politireformen. Formåletmed analysen var bl.a. at bidrage til at understøtte realiserin-gen af målet om at frigøre ressourcer til operativt politiarbejdesvarende til 800 politiårsværk.
Analysen blev gennemført af konsulentfirmaet the BostonConsulting Group – også kaldet BCG – der i september 2009afsluttede rapporten ”Understøttelseaf politireformens imple-mentering”.

4.

I rapporten konkluderer BCG, at politiet i 2008 har frigjort175-200 årsværk svarende til det forudsatte i udmøntningspla-nen for flerårsaftalen.
BCG anfører samtidig, at det dog kun er en del af de frigjorteårsværk, som kan aflæses på tidsforbruget på de såkaldte ”ope-rative” tidskonti i politiets tidsregistreringssystem, POLTID.Resten af frigørelsen er realiseret gennem en reduktion i antal-let af ledere og stordriftsfordele som følge af beredskabsre-formen.
I forlængelse heraf konkluderer BCG – og jeg citerer – ”atårsværksmålinger på ”operative” konti ikke er en retvisendemåde at opgøre politireformens egentlige effekter, og at manikke kan forvente, at en realisering af de 800 årsværk til fuldevil kunne måles som en forøgelse på ”operative” tidskonti.”
En del af de 800 årsværk realiseres altså gennem effektivise-ringer og produktivitetsstigninger også inden for politiets ope-3
rative enheder. Og denne form for frigørelse kan naturligvisikke aflæses som en simpel forskydning i tidsforbruget fra”ikke-operative” tidskonti til ”operative” tidskonti i POLTID.
Derfor anbefaler BCG – og jeg citerer igen– ”en mere nuan-ceret målemetode, hvor der i højere grad lægges vægt på pro-duktivitetsfremgang end på forøgelse af medgået tid – altså atfokusere på, hvilke resultater politiet rent faktisk har opnåetmed den tilgængelige tid, snarere end at fokusere på den med-gåede tid i sig selv”.
Sagt med andre ord: Man skal måle på outputtet frem for påinputtet.

5.

BCG’s rapport blev udsendt til politiforligskredsen forud fordet 9. opfølgningsmøde den 23. september 2009 sammen meden kort notits fra Rigspolitiet om de centrale konklusioner irapporten.
Som det også fremgår af Rigspolitiets notits til forligskredsen,følger Rigspolitiet BCG’s anbefaling ”vedfremover at havefokus på resultatsiden og ikke være bundet af et givent års-værksforbrug på bestemte tidskonti eller et bestemt styrketal”.

6.

Også statsrevisorerne har efterfølgende bakket op om denstyringsform. I statsrevisorbemærkningen af 18. marts 2010 tilberetningen om politireformen anføres det således, at”statsre-visorerne finder det positivt, at Rigspolitiet vil følge BCG’s
4
anbefalinger og i højre grad fokusere på og styre efter resulta-ter i stedet for at have fokus på årsværksforbrug (styrketal)”.

7.

Den måde, som politiet konkret måler sine resultater på, ervia politiets resultatevalueringssystem – også kaldet PRES.
PRES er skabt netop med det formål at kunne give et retvisen-de billede af, hvor godt og effektivt politiet samlet set er.PRES måler på både [1] hard-core nøgleresultater i forhold tilresponstid, opklaringsprocent osv., [2] hvordan det går på desærligt prioriterede indsatsområder og [3] de blødere områderså som bruger- og medarbejdertilfredshed.
Ifølge udmøntningsplanen for flerårsaftalen skal politiets re-sultater være 2 pct. bedre i 2009 og 4 pct. bedre i 2010 end førpolitireformen [i 2006].
PRES-resultatet fra 2009 viser, at politiets resultater samlet setvar forbedret med 10 pct. sammenlignet med niveauet før re-formen. Resultaterne overstiger med andre ord det opstilledemål.
Samtidig viser Rigspolitiets opgørelser for 1. halvår 2010, atder er en yderligere positiv udvikling inden for flere af nøgle-tallene i PRES-modellen. Opgørelserne viser bl.a.:at antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er faldet[fra ca. 192.000 i 1. halvår 2009 til ca. 187.000 anmeldelseri 1. halvår 2010]
5
at der efter flere års stigning er sket et fald i antallet af an-meldelser om borgervendt kriminalitet [fra ca. 124.000 i 1.halvår 2009 til ca. 123.200 i 1. halvår 2010]at der er færre anmeldelser om indbrud i beboelse [fra ca.22.000 i 1. halvår 2009 til knap 21.000 i 1. halvår 2010]at responstiden er faldet yderligere [med 36 sekunder fra 9minutter og 32 sekunder i 1. halvår 2009 til 8 minutter og56 sekunder i 1. halvår 2010]

8.

Ligesom statsrevisorerne er jeg stor tilhænger af, at politietmåles på resultaterne i stedet for på tidsforbruget og styrketal-let. Det er den eneste moderne og rationelle måde at måle poli-tiet – og alle andre organisationer – på. Og det giver langt detbedste styringsgrundlag.
Nu skal vi jo snart til at forhandle en ny flerårsaftale for politi-et og anklagemyndigheden. Der vil min tilgang være, at etmoderne og omstillingsparat politi må have et så fleksibelt sty-ringsgrundlag som muligt, så indsatsen løbende kan tilpassestil de konkrete udfordringer – og dermed til at give konkreteresultater.
En afgørende forudsætning for dét er at fokusere nuanceret påopgaveløsningen og resultaterne frem for mekanisk på årsværkog styrketal, der intet siger om kvaliteten af politiets arbejde.
6