Spørgsmål nr. 163 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Idet der henvises til forsvarsministerens besvarelse af ud-valgsspørgsmål FOU alm. del - spørgsmål 235 bedes ministe-ren redegøre for, om forsvarets personel under betegnelsen"særlig hjælp" kan tildeles alle de samme magtbeføjelser,som politiet har?”

Svar:

1.

Den altovervejende hovedregel er, at løsningen af politimæssige opga-ver skal foretages af politiets personale og med materiel, som politiet rå-der over. I særlige situationer kan politiet imidlertid få bistand til opgave-løsningen fra andre myndigheder, herunder forsvaret.Det fremgår i den forbindelse af forsvarslovens § 7, at forsvaret efter for-svarsministerens nærmere bestemmelse og efter forhandling med ved-kommende minister kan løse andre opgaver end de kerneopgaver, som erbeskrevet i forsvarslovens §§ 3-6.

2.

I forhold til forsvarets hjælp til politiet sondres almindeligvis mellem”almindelig hjælp” og ”særlig hjælp”.

2.1.

Almindelig hjælp er begrænset til bistand, som ikke påregnes at in-debære mulighed for direkte konfrontationer mellem forsvarets personaleog eventuelle lovovertrædere. Hjælpen kan eksempelvis omfatte brug afforsvarets luftfartøjer i forbindelse med eftersøgning af personer ellerhjælp til trafikregulering ved større civile arrangementer. Bistand af den-ne art sikrer en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, idet politiet eksem-pelvis kan undgå at investere i meget dyrt udstyr, som kun lejlighedsvisskal anvendes til politimæssige formål.Anmodning om almindelig hjælp fremsættes af politidirektøren ved hen-vendelse til de militære myndigheder. Bortset fra tilfælde, hvor øjeblik-kelig hjælp er påkrævet, eller hvor anmodningen alene vedrører et be-grænset lån af sædvanligt materiel, må anmodningen som udgangspunktikke fremsættes uden forudgående forhandling med Rigspolitichefen.

2.2.

Forsvarets hjælp til politiet kan endvidere have karakter af ”særlighjælp”. Ved særlig hjælp forstås bistand til politiets myndighedsudøvelsemed henblik på opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller forhin-dring og efterforskning af strafbare forhold, når der kan blive tale om at2

bistå politiet direkte i forbindelse med indgreb eller magtanvendelse overfor civile. Sådan hjælp ydes kun helt undtagelsesvis, idet det alene er po-litiuddannet personale, der – som udgangspunkt – har beføjelse til at fo-retage bl.a. strafprocessuelle foranstaltninger, som for eksempel anhol-delser.Som eksempel på tilfælde, hvor det kan blive relevant for politiet at an-mode forsvaret om særlig hjælp, kan nævnes situationer, hvor der er be-hov for at foretage anholdelse til søs. Her vil det sædvanligvis være nød-vendigt for politiet at rekvirere bistand hos forsvaret, idet politiet ikkeselv råder over skibe eller andet materiel, f.eks. luftfartøjer, som gør detmuligt for politiet at operere til søs. Forsvarets primære opgaver i sådan-ne sammenhænge vil bestå i materiel- og transportstøtte.Forsvarets særlige hjælp til politiet ydes alene på baggrund af en konkretanmodning fra politiet. Bortset fra tilfælde, hvor øjeblikkelig hjælp erpåkrævet, må anmodning om ”særlig hjælp” fra forsvaret ikke fremsættesuden indhentet bemyndigelse fra justitsministeren via Rigspolitichefen. Iforbindelse med overvejelser om fremsættelse af en anmodning til for-svaret om særlig hjælp vil Rigspolitiet skulle påse, at anmodningen måanses for nødvendig som følge af, at politiet ikke selv råder over de for-nødne ressourcer.Der er ikke fastlagt præcise regler om, til hvilke typer af opgaver politietkan anmode om særlig hjælp fra forsvaret, eller om hvilke opgaver for-svarets personel i den forbindelse kan varetage. I alle tilfælde, hvor for-svaret yder bistand til politiet, ydes bistanden imidlertid under politietsoverordnede instruktion og ansvar. Eneste undtagelse herfra er tilfælde,hvor forsvaret i forbindelse med opgavevaretagelse til søs bliver op-mærksom på forhold, som kræver en politimæssig indgriben, og hvorøjemedet ville forspildes, hvis man afventede politiets instruktioner.

3.

Varetagelsen af politimæssige opgaver sker under politiets ledelse, li-gesom det er politiet, der er ansvarlig for opgavens løsning i overens-stemmelse med de regler, der gælder for politiets virksomhed. Det påhvi-ler i den forbindelse politiet i fornødent omfang at underrette forsvaretom rammerne for opgavens løsning, f.eks. i forhold til magtmidler ogmagtanvendelse.Det kan endvidere oplyses, at der i tilfælde, hvor forsvaret anmodes omsærlig hjælp til politiet, kræves godkendelse fra forsvarsministerens side i3