Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
902976_0001.png
902976_0002.png
902976_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. oktober 2010Formueretskontoret2010-792-1459RAJ41607
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1601 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1601 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 714.”

Svar:

1.

I den henvendelse, som der henvises til i spørgsmålet, stilles derspørgsmål om rimeligheden af, at nogle unge mennesker adskillige årefter et hærværksforhold fortsat hæfter for betalingen af den erstatning,som de i anledning af forholdet blev dømt til at betale til skadelidte.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at det erstatningsretlige udgangspunkt er,at børn er erstatningspligtige for skadegørende handlinger på sammegrundlag som andre. Dette gælder både med hensyn til de almindeligebetingelser for at ifalde erstatningsansvar samt omfanget af erstatnings-ansvaret.Det følger heraf, at børn er erstatningsansvarlige for skader, som forvol-des ved en handling, som kan tilregnes dem som forsætlige eller uagt-somme. Herudover skal der være den nødvendige forbindelse mellemden indtrådte skade og det ansvarspådragende forhold (årsagssammen-hæng), ligesom skaden skal være påregnelig, hvilket vil sige, at skadenikke må være helt atypisk eller tilfældig i forhold til den risiko, som denskadevoldende handling har fremkaldt. Endelig er det en betingelse for atrejse et erstatningskrav, at skadelidte har lidt et økonomisk tab som følgeaf den skadevoldende handling.Den, der har handlet ansvarspådragende og derfor er ifaldet et erstat-ningsansvar, skal som udgangspunkt dække skadelidtes tab fuldt ud, uan-set beløbets størrelse.Erstatningsansvarslovens § 24 indeholder dog en almindelig lempelses-regel, mens § 24 a, 2. pkt., indeholder en særlig lempelsesregel for børnunder 15 år.Det følger af erstatningsansvarslovens § 24 a, 2. pkt., at der er mulighedfor at lempe erstatningsansvaret for børn under 15 år, hvis det findes bil-ligt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffen-hed og omstændighederne i øvrigt, herunder forholdet mellem den ska-
2
degørendes og den skadelidtes evne til at bære tabet og udsigten til, atskaden kan fås godtgjort hos andre.For børn over 15 år skal spørgsmålet om lempelse afgøres efter den al-mindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24. Heraf følger,at erstatningsansvaret kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virkeurimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særligeomstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tageshensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens for-hold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighe-derne i øvrigt.Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 24 er således tiltænkt de til-fælde, hvor erstatningsansvaret ville virke urimeligt tyngende. Det frem-går af forarbejderne til bestemmelsen, at den kun forudsættes anvendtundtagelsesvis som en slags sikkerhedsventil, der har til formål at sikremod helt urimelige resultater.Det vil altid bero på en konkret vurdering, om erstatningsansvaret kannedsættes eller bortfalde. I den sammenhæng er navnlig erstatningensstørrelse set i forhold til skadevolders økonomiske situation afgørende.Herudover vil der også kunne tages hensyn til f.eks. ansvarets beskaffen-hed, herunder om der kun er udvist ringe uagtsomhed eller er handletgroft uagtsomt eller forsætligt.

3.

Som det fremgår ovenfor, er der allerede i dag adgang til at nedsætteeller lade et erstatningsansvar bortfalde, hvis det vil virke urimeligt tyn-gende, eller når omstændighederne i øvrigt gør det rimeligt.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er grundlagfor at foretage en ændring af reglerne på det nævnte område.
3