Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
893332_0001.png
893332_0002.png
893332_0003.png
893332_0004.png
893332_0005.png
893332_0006.png
893332_0007.png
Dok.:
FRM41253

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BS, BT, BU, BV

og BW i Folketingets Retsudvalg den 16. september 2010

Spørgsmål BS:

”Ministrene bedes redegøre for, hvordan man vil sætte en stop-per for, at farlige fanger/patienter flygter fra de psykiatriske af-delinger. Patienter/fanger, der er dømt for bl.a. mord eller vold-tægt og som af domstolene er dømt til behandling på en psykia-trisk afdeling?”

Spørgsmål BT:

”Mener ministrene ikke, at den fortsatte flugt fra de psykiatriskeafdelinger sætter spørgsmålstegn ved, om fuldbyrdelsen af for-anstaltningsdomme sker mest hensigtsmæssigt og om afvejningenmellem sikkerheden herunder forebyggelse af flugt og behovet forbehandling af den dømte skal tages op til revision for at beskytteden enkelte borger bedre?”

Spørgsmål BU:

”Mener ministrene, at lovgivningen er tilstrækkelig på områdetset fra politiets, domstolene og de psykiatriske afdelingers side?”

Spørgsmål BV:

”Vil ministeren sikre, at der skabes hjemmel til, at dørene ind tildømte på de psykiatriske afdelinger låses om natten?”

Spørgsmål BW:

”Vil ministeren sørge for, at fængselsbetjente under deres grund-uddannelse f.eks. bliver udstationeret til de relevante psykiatriskeafdelinger i en periode, da fængselsbetjente er vant til at arbejdemed en væsentlig højere grad af sikkerhed, og mener ministerenikke, at det samtidig ville give eleverne et meget relevant input tilderes uddannelse, da der også sidder psykisk syge i fængslerne?”

[Indledning]

Jeg vil starte med at takke Retsudvalget for denne lejlighed til atdrøfte sikkerheden på de retspsykiatriske afdelinger. Overordnetset er det sådan, at afgørelser om anbringelse og behandling afpsykisk syge lovovertrædere træffes af domstolene, mens fuld-byrdelsen af sådanne afgørelser varetages af sundhedsvæsnet, derhører under regionerne og indenrigs- og sundhedsministeren.
Jeg tror derfor, at det er hensigtsmæssigt, at jeg lægger ud medkort at skitsere reglerne og formålet med reglerne om behandlingaf psykisk afvigende kriminelle. Herefter vil indenrigs- og sund-hedsministeren redegøre for tiltagene for at hindre undvigelserfra de lukkede retspsykiatriske afdelinger.
Jeg vil også forholde mig til det forslag, der har været fremmeom, at fængselsbetjente under deres grunduddannelse udstatione-res på de relevante psykiatriske afdelinger i en periode.

[Reglerne]

Jeg vil som sagt starte med reglerne. Psykisk syge lovovertrædereidømmes som hovedregel ikke straf. Det følger således af straffe-
lovens § 16, at personer, der på gerningstidspunktet var utilreg-nelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilleshermed, ikke straffes.
Selv om en person anses for omfattet af straffelovens § 16 ogdermed skal frifindes for straf, er det kun undtagelsesvis ensbety-dende med, at der ikke fastsættes en reaktion i anledning af lov-overtrædelsen.
Efter straffelovens § 68 kan retten nemlig træffe bestemmelse omanvendelse af andre foranstaltninger end straf, hvis det findesformålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Be-stemmelsen opregner en række foranstaltninger som f.eks. tilsyneller ambulant psykiatrisk behandling. Hvis disse mindre indgri-bende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, kan retten træf-fe bestemmelse om mere vidtgående foranstaltninger, herunderanbringelse i hospital for sindslidende.
Retten kan i øvrigt efter straffelovens § 69 også træffe bestem-melse om foranstaltninger efter § 68 i tilfælde, hvor gernings-manden på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der varbetinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse afde psykiske funktioner.
Formålet med foranstaltningsdomme er altså kort sagt at fore-bygge yderligere lovovertrædelser.
Ud over de foranstaltningsdømte, vil jeg også nævne, at rettenkan bestemme, at personer, der skal mentalundersøges eller vare-
tægtsfængsles i surrogat, skal anbringes på en retspsykiatrisk af-deling.

[Sikkerheden på de retspsykiatriske afdelinger]

Som jeg var inde på, fuldbyrdes domme og kendelser om anbrin-gelse og behandling af regionerne. Regionerne har efter lov omretspsykiatrisk behandling bl.a. pligt til på deres psykiatriske sy-gehuse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der i hen-hold til dom eller kendelse skal anbringes på psykiatrisk sygehuseller på anden måde undergives psykiatrisk behandling. Som enfølge heraf er det også regionerne, der har ansvaret for sikkerhe-den på de retspsykiatriske afdelinger.
Jeg har forstået, at regionerne på baggrund af den senere tidsundvigelser har meget stor fokus på at forbedre sikkerheden påde retspsykiatriske afdelinger. Det synes jeg er meget positivt, forvi er formentlig alle enige om, at borgerne skal føle sig tryggeved den frihedsberøvelse, der finder sted i de lukkede retspsy-kiatriske afdelinger. Anbringelser sker jo for at forebygge nykriminalitet eller som surrogat for varetægtsfængsling.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Danske Regioner har tagetinitiativ til at nedsætte et udvalg, der blandt andet skal se nærme-re på sikkerheden inden for retspsykiatrien. Og det udvalg vil bå-de Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Kri-minalforsorgen deltage i.
Jeg kan også oplyse, at Kriminalforsorgen har tilbudt at yde ge-nerel rådgivning og vejledning om sikkerhedsmæssige forhold.Kriminalforsorgen har dog pointeret, at det som udgangspunkt afressourcemæssige årsager og for at sikre ensartet rådgivning, somKriminalforsorgen kan stå inde for, må foregå på centralt niveau.

[Forslaget om udstationering af fængselsbetjente på de

retspyskiatriske afdelinger]

Retsudvalget har i samrådsspørgsmål BW spurgt, om jeg vil sør-ge for, at fængselsbetjente under deres uddannelse udstationerespå psykiatriske afdelinger.
Som jeg ser forslaget, ligger der to intentioner bag. Dels et ønskeom at styrke sikkerheden på de lukkede retspsykiatriske afdelin-ger. Dels muligheden for at styrke fængselsbetjentenes grund-læggende uddannelse i at håndtere psykisk syge. Der lægges altsåop til, at de to formål kan tilgodeses samtidig, og at man på denmåde slår to fluer med et smæk. Og umiddelbart lyder det jo til-lokkende. Jeg mener dog af flere grunde, at det ikke er vejenfrem.
Regionerne er ansvarlige for sikkerheden på de retspsykiatriskeafdelinger. Jeg bliver derfor også nødt til at holde fast i, at regio-nernes opgaver skal løses af personale i regionerne. Og altså ikkeaf Kriminalforsorgens personale, der er ansat til at varetage op-gaverne i Kriminalforsorgens regi, hvor der med fængslede ban-demedlemmer og øget belæg er rigeligt at tage fat på. Men der-med ikke sagt, at der ikke bør ske en skærpelse af sikkerheden ide lukkede psykiatriske afdelinger, eller at Kriminalforsorgen
ikke kan bidrage med viden hertil. Men i forhold til driften af dis-se institutioner er det en opgave, som regionerne er sat til at vare-tage.
Jeg har også forstået på Kriminalforsorgen, at man på anden visend den foreslåede har bistået regionerne. Kriminalforsorgen harhjulpet flere psykiatriske afdelinger under regionerne med kurserfor medarbejderne vedrørende konflikthåndtering. Og da netopdette område er en kerneopgave for Kriminalforsorgens persona-le, er Kriminalforsorgen naturligvis indstillet på at tilbyde yderli-gere assistance til regionerne, hvis man måtte ønske dette.
I det konkrete forslag nævnes muligheden for, at fængselsbetjenteunder uddannelse udstationeres til psykiatriske institutioner underuddannelsen. En sådan ordning er jeg ikke umiddelbart tilhængeraf. For det første finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at Krimi-nalforsorgen i større eller mindre grad går direkte ind i løsningenaf opgaver, der påhviler regionerne. For det andet skal man havefor øje, at der er tale om fængselsbetjente under uddannelse. Detvil sige, at de endnu ikke er færdiguddannede i at varetage selv-stændige opgaver i Kriminalforsorgens regi. Selv om de har op-nået særlige kvalifikationer under uddannelsen, vil man sættedem i en situation, hvor de sendes ud til opgaver, der for dem eruvante, og som de endnu ikke er udlært i at håndtere. Det kanhverken være til gavn for sikkerheden på de retpsykiatriske afde-linger eller for sikkerheden for Kriminalforsorgens personale.
Jeg er dog enig i, at fængselsbetjente i deres grunduddannelseskal rustes bedst muligt til at omgås og tage sig af indsatte med
psykiske lidelser. Og i den forbindelse kunne det være relevant atlade erfaringer fra de retspsykiatriske afdelinger bidrage til ud-dannelsen af fængselsbetjentene. Lad mig i den anledning pointe-re, at grunduddannelsen for fængselsbetjentene ved årsskiftetblev moderniseret som følge af regeringens prioritering af områ-det i forbindelse med den eksisterende flerårsaftale.
I uddannelsen fokuseres der såvel i den teoretiske som den prak-tiske del af uddannelsen meget på håndtering af indsatte medpsykiske lidelser. Der vil også under uddannelsen være mulighedfor studiebesøg til psykiatriske afdelinger og lignende. Men deter vigtigt for mig at understrege, at dette initiativ er et supple-ment til uddannelsen af Kriminalforsorgens fængselsbetjente. Deter derfor ikke intentionen, at Kriminalforsorgens medarbejdere ikortere eller længere perioder skal indgå i vagtplaner i regioner-nes psykiatriske institutioner. Der vil være tale om besøg i ud-dannelsesmæssigt øjemed. På tilsvarende vis er Kriminalforsor-gen indstillet på at modtage besøg fra regionernes institutioner, såman lokalt har mulighed for at se, hvorledes sikkerheden funge-rer i Kriminalforsorgen.
Tak.